#Juleluder

Jeg er jo Bridget Jones #309

collageoeoij1. Jeg vil gerne komme med en officiel undskyldning over, at jeg forleden tippede om de nye Kinder Pingui med karamel på Instagram. Det var før, jeg havde smagt dem. De er en massiv skuffelse. Der er ikke skyggen af karamelsmag.

2. Apropos Instagram, så postede jeg i går et billede af Frank og mig i matchende julesweatere og mistede 10 følgere på en halv time. Jeg kalder det crazy cat lady-effekten, og jeg griner af den hver gang! 😀

3. Jeg drømte forleden, at jeg var blevet forlovet med Blake Shelton, og så var der en dame, der spurgte mig, om jeg slet ikke var glad, hvortil jeg svarede, at jeg ville vente med at fejre til dagen efter, fordi det garanteret bare var en drøm. Hvor meta er min underbevidsthed lige?

4. Der er under en måned til jul, og jeg forbander igen mig selv over ikke løbende at skrive de ting ned, jeg ønsker mig i løbet af året, fordi min ønskeseddel altid ender med at være kastet sammen i ren desperation, og når vi så når januar, kommer jeg i tanke om 300 ting, jeg mangler.

5. Jeg kan i øvrigt virkelig godt lide at købe julegaver, og derfor smider jeg lige endnu et reklamelink. Jeg ved godt, der har været lidt heftigt med reklame de seneste par dage. Det er primært, fordi den der USA-tur trak lidt tænder ud økonomisk (ikke så meget prisen – den havde jeg kalkuleret med – mere den indtægt jeg mistede ved ikke at kunne køre bloggen optimalt, mens jeg var væk), og så har Black Friday været ideelt til at dyrke noget affiliate. Der er stadig 30% på nogle edderrare ting hos Gina Tricot, og vil man gerne bakke op om mig og bloggen, så må man mægtig gerne klikke lige her en gang eller to. Om man derefter vælger at købe den viste trøje eller bare symbolsk er et medlem af min girl gang, det er bestemmer man selv. Det er klikket, der gør forskellen.

6. I tirsdags var der en mand i Netto, der gav et genkendende nik og sagde “Hej Miriam”, da jeg gik forbi. Jeg aner ikke, hvem han var. Han virkede ikke engang bare lidt velkendt. What.

7. Hvis man putter en frossen bolle i ovnen, som man vil varme op til morgenmad, så skal man huske at tage den ud igen. Helst før røgalarmen går i gang. Det ved jeg nu til en anden gang.

8. Nogle gange, når man har virkelig travlt, så kan man godt glemme at barbere det ene ben. Og først opdage det, fordi hårene på det er så lange, at de stikker ud gennem strømpebukserne. #huleboer

9. Jeg skulle bruge nogle barndomsbilleder til et kommende indlæg og fik derfor min far til at medbringe adskillige fotoalbums til min nieces fødselsdag i går. Jeg kiggede dem nøje igennem, udvalgte de helt rigtige, lagde dem på sofabordet og tog hjem med dem stadig liggende på sofabordet. Flot.

10. Da jeg ankom til stationen, var toget i øvrigt kørt for tre minutter siden. Som trøst forærede jeg mig selv en donut til at dulme ventetiden. #thisiswhyimfat (Den var med krymmel og det hele værd).

 

   

42 kommentarer

  • Mette

    Mht. linket – virker det, hvis jeg klikker 10 gange fra samme IP adresse?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    … 15 klik senere! God jul!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Klik, klik, klik!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Peter

    Jeg har bemærket at alle andre mænd end mig ændrer voldsomt meget udseende fra 30 års alderen til 40 års alderen. Så det kan meget vel være en du har festet med engang og kebder godt fra et eller andet website.

    Ps: OK, også mig
    Pps: men det var ikke mig
    Ppps: nu er jeg også med i et girl gang.
    Pppps: grimme julesweatre er det fede. Jeg har en med darth vader, som jeg købte siddte år, selv om jeg ikke kunne passe den. Måske næste år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg har altid troet, at man skulle købe noget via linksene, hvis du skulle have noget ud af det. Kan du ikke afslutte lidt flere indlæg med den slags links så man lige kan klikke der som tak for læsning? Eller synes folk, at det er træls? Jeg gider godt gøre det, hvis det kan hjælpe dig, jeg mangler bare virkeligt sjældent noget fra Gina Tricot 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Jeg ville ønske, jeg kunne, men jeg tror, butikkerne bliver mopsede og laver reglerne om, hvis man gør det for meget. De har jo kun den ordning i håb om at sælge. Men det er helt korrekt, at man ved de fleste affiliateaftaler skal købe noget. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Har smidt et par klik din vej, fordi du er awesome.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Jeg har kikket 3 gange, overhovedet ikke for at købe men fordi jeg er vild med dig og Frank!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina M

    Har klikket adskillige gange !!! Ville skide gerne købe noget der, men deres tøj er jo sygt småt nårr man er en størrelse 44-46 😂😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Pisseirriterende – men jeg kan nu ofte være i en XL, når de har den. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg synes nu, at den nye Kinder Pingui smager af karamel. Bare ikke på en rar måde. Den normale er ellers virkelig god, meget bedre end en mælkesnitte. Øv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så er der klikket – bare fordi din blog er så god og velskrevet! Tak for dit store arbejde! Håber du får købt nogle fabelagtige julegaver! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine c

    Jeg har også klikket løs, dejligt at man kan give lidt tilbage for det store arbejde du ligger i din blok/g. Jeg ville gerne støtte dig oftere, men online shopper ikke rigtig og jeg har ikke styr på hvornår et klik er nok for dig eller hvornår man skal købe for at du tjener lidt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Girl Gang 😂 jeg er helt sikkert medlem. Har klikket mange gange 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bolette

    Jeg trykker normalt aldrig på links, når jeg læser indlæg. MEN du er så sjov og jeg elsker også at købe julegaver, så nu trykkede jeg 5 gange på dit link. Så håber jeg at det indbringer lidt småøre! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    20 klik. Elsker dine billeder af dig og Frank.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for den officielle undskyldning 😀 haha..
    Nu hvor du har mistet de følgere på instagram, må jeg hellere smutte ind og følge dig 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe

    Det med ham der hilste på dig, så kunne det være en trofast læser af din blog. Det kan du i hvert fald undskylde det med, når du ikke kan huske folk. Det er værre, hvis man er helt ukendt, så er man bare glemsom.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Hahah, men så siger man det da lige, så jeg ikke står der helt forvirret?! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Også klik herfra 👍 og så er jeg forøvrigt følger FORDI du er en crazy cat lady. Jeg elsker det!!! (Og over ejer seriøst en sweater til min egen kat)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tarkoflen

    Er der max klik pr ip adresse? I så fald hvor mange 🙂 har klikket nogle gange, men det er jo fjollet at gå helt banans og så er det kun de første 5 klik der giver noget 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Så vidt jeg ved, er der ikke max-klik, men den registrerer kun “realistiske kliks”. Dvs, hvis man klikker fem gange på to sekunder, så registreres kun et. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Så har jeg klikket otte gange 👍 ville gerne klikke flere gange, men det blev lidt ensformigt 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte Kronborg Madsen

    Nu har jeg klikket 15 gange, men hjælper det? 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg var lidt skeptisk da jeg så din Kinder P og købte derfor heller ikke nogen før jeg havde fået din dom – WIN!
    Gina Tricot har fået et par click 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#Juleluder