Bil or no bil

collageIndeholder reklame – min bil var sponsoreret af Hertz.

Fangede I overskriften? Gjorde I? Ligesom ‘Deal or no deal’? Get it? Arh, det er altid skidt, når man er nødt til at forklare sine jokes…

Nå, men der er nogle stykker, der har været lidt nysgerrige på, hvordan det spændte af, da jeg – den køreforskrækkede tryghedsnarkoman – skulle forsøge ene mand at leje en bil og køre over det ganske (ish), amerikanske land. Var det godt? Var det skidt? Kørte jeg ind i nogen? Ville jeg gøre det igen? Ja, nej, ja og ja. Til mit forsvar på nummer tre var det en meget smal bås, og Dylan havde en meget, meget stor kølerhjelm, men jeg snittede kun lige den anden bil og efterlod heldigvis ikke så meget som den mindste lille ridse. Men jeg var temmelig tæt på at tisse lidt i bukserne af skræk lige der.

Here’s the thing: USA er et bil-land. Jeg tror, jeg kan tælle på én hånd, hvor mange gange jeg stødte på en af de små lortebiler, de fleste af os herhjemme kører rundt i. Langt de fleste har blærede biler, der ser ud, som om de lige har forladt bilforhandleren. (Nok fordi de har det. Biler er crazy billige). Benzin koster ikke en skid. Jeg har smidt max 500 kr. for benzin i alt, og jeg kørte jævnt meget. Alt er indrettet efter biler. Butikkerne har massive parkeringspladser, der er drive-through banker og Starbucks. Og så stinker den offentlige transport. Stinker! Bevares, hvis du befinder dig midt inde i en storby, er du dækket ret fint ind, men bare derude i min Boston-forstad var der to kilometer til nærmeste togstation (ingen busser!), og det tog kørte en gang i timen det meste af dagen. Da jeg nåede de mindre byer, var der slet ingen bybusser, og busserne ind og ud af byen kørte måske et par gange i døgnet. USA er så massivt et land, at det virker som om man simpelthen bare har valgt at satse på bilerne. Og ja, man har lyst til at ruske lidt op i dem og give dem en miljøbelæring, men så bliver man nok lidt upopulær.

Jeg havde det stramt med at køre inde omkring Boston. Især de der 5-6-sporede motorveje gav mig seriøs hjertebanken. Hvilken bane skal jeg ligge i? HVILKEN?! Men så snart jeg kom bare lidt væk derfra var det stort set en dans på roser. Alle mine bekymringer om toll roads og benzintype blev besvaret af den rare Hertz-dame, da jeg hentede Dylan, og hun var så sød og tålmodig og kiggede slet ikke på mig, som om hun burde konfiskere mit kørekort i stedet for at give mig en bil. Amerikanerne er eddergode til at skilte tingene godt af, og kører man forkert, så finder ens GPS bare en ny rute. Easy peasy.

I det hele taget er der ingen kvaler omkring at fare vild eller at lede efter det, man gerne vil se. Google Maps er the shit! Hver gang jeg kom til en ny by, kunne jeg lige tjekke, hvor den nærmeste TJ Maxx lå, og når jeg blev sulten browsede jeg bare ‘mad og drikke i nærheden’, hvor beskrivelserne både inkluderede madtype, priser og anmeldelser. Alting var serveret på et sølvfad, og fordi jeg havde Dylan kunne jeg bare sætte mig ind og køre derhen, om det så lå to eller 10 miles væk.

Hvis man vil ud og opleve USA, og man vil andet end bare den storby, man sikkert lander ved, så kan jeg kun anbefale at leje en bil. Det er både praktisk og på mange måder decideret nødvendigt. Og jeg sværger, det er slet ikke så slemt, selv hvis man føler, der måtte være sket en eller anden fejl, da man bestod sin køreprøve. Hvor skønt det end er at opleve alle de klassiske turistattraktioner, så er der et helt andet USA, der ligger og venter derude, og det er drønfascinerende. Både natur og småbyer og mennesker. Og de er virkelig værd at besøge. Husk i øvrigt at navngive din bil. Den er (også) din rejsebuddy! 😀

Kommentarer (9)

  • USA subsidicer benzin (og fører konstant krig i olierige lance, men det er de lidt ømme/blinde overfor), og det er netop fascinerende hvordan de tager det som en menneskeret at kunne køre billigt i bil (og glemmer at det er statsstøttet) men rækker efter geværet og skriger socialism, når der foreslåes statsstøttet health care. USA er at billand! Vi elsker også at køre ud i the open spaces og som du skriver, så er offentlig transport ikke-eksisterende uden for byerne. Sejt at du fik det gjort! Vi gør klar til at kæmpe mod Thanksgiving trafikken på onsdag, som skulle være årets værste.

  • Min mand og jeg var i USA i april. Vi havde også bil. Den fik desværre ikke noget navn 👎 Vi startede i Las Vegas, derefter LA og omegn og til sidst San Francisco. Det var seriøst et helvede at køre i de store byer. Man finder heldigvis hurtigt ud af, hvilke vejbaner man skal være i. Men for pokker, det gav sved på panden! Særligt San Francisco var forfærdelig! Meget høje bakker og smalle veje med hundredevis af biler på begge sider af vejbanerne. Føj, jeg gør det aldrig igen (før næste gang 😉) De små motorveje med 2 vejbaner i hver retning og de små landeveje var til gengæld helt vidunderlige. USA har så meget smuk natur, at man slet ikke fatter det, før man er der. Ligeså meget larm, uro og mennesker, der er i storbyerne, ligeså stille, roligt og smukt er der udenom. Man kan sagtens undvære bil i USA, men ikke hvis du vil se det “rigtige” USA og det er, efter min mening, noget af det smukkeste i verden 😍

  • Jeg synes deres skilte er hæslige. Så meget forklar-mig-røv og ikke et ærligt pictogram. Bare ærgerligt hvis du er ordblind i USA, så bliver det ekstra svært at køre bil. Jeg ved godt at det er malurt i bægeret. Jeg holder kæft nu.

    • Det lagde jeg slet ikke mærke til, men det er måske også et af de problemer, man først bemærker, hvis man er ramt.

  • Kommentar til Susan:
    I San Francisco kunne I med god vilje have droppet bilen, for der er virkelig god offentlig transport (BART, Muni, sporvogne, cable cars og busser), og så er de ret så miljømindede i lige præcis Bay Area, så havde I haft mod på en cykel, er det også nemt lige her 🙂

  • Jeg havde meget begrænset erfaring med at køre bil, da jeg boede i København, men anskaffede mig (selvfølgelig) en bil, da jeg flyttede til Los Angeles for snart to år siden. Nu kører jeg nærmest hver dag (det er nødvendigt i LA), og jeg ELSKER det. Jeg forstår fuldt ud, hvorfor amerikanerne elsker deres biler. Har en (efter amerikansk standard “lille”) SUV, og det er bare himmelen. Var ved at dø af skræk, da jeg blev hentet i en lille Suzuki sidst jeg besøgte Danmark, hah! USA er totalt et bil-land, og jeg har kun oplevet at kunne være foruden i The Bay Area og NYC. LA er f.eks. umulig uden bil (eller et højt UBER-forbrug), og nu tænker jeg slet ikke over den massive trafik, de mangesporede motorveje og alt det … Det går bare derudaf. Og hold fast, det er fedt!

    Det var i øvrigt SÅ hyggeligt at følge din tur på Instagram. 🙂 Det lyder som om og lignede, at du havde en fest.

    • Det er helt sikkert et spørgsmål om tilvænning. De har bare en anden kultur omkring biler og offentlig transport i USA.

Der er lukket for kommentarer.