Kan vi lige snakke lidt om… #21

…Hvorfor så mange kandidater på valgplakerterne ligner nogen på max 15?

…Hvornår skumjulemændene blev så dyre. Kostede de ikke kun en 10’er da de kom i butikkerne første gang?

…Hvem i alverden designede den her og tænkte, at den var monstersej og ikke temmelig creepy på sexdukke-måden? (reklamelink)

…At der engang levede en hest, der hed Potoooooooo, fordi den oprindeligt hed ‘Potatoes’ og nogen misforstod det som Pot-8-Os. Det er det sjoveste i hele verden, jo!

…Hvordan jeg som 31-årig er blevet småbesat af farven lyserød?

…Udvalget af tv-julekalendere i år. Buuuuuh!

…At ordet ‘vænne’ tilsynladende er forsvundet og blevet udskiftet med ordet ‘vende’. Close enough?

…Kvinder med rødt hår og grønne øjne. Megasnyd, jo.

…At jeg engang har formået ikke at slå en eneste sekser under et helt pakkespil med 20+ deltagere. Og jeg der til trods endnu ikke har fundet kærligheden.

…At det er liiiige ved at være højsæson for brun sovs. Fuck yeah!

Kommentarer (47)

Der er lukket for kommentarer.