Du ved, du er langt ude på bøhlandet (i USA), når…

  • Der står ‘sheriff’ i stedet for ‘police’ på ordensmagtens biler.
  • Der kommer et gult skilt med en ko på, der skal signalere, at der godt kan forekomme køer på vejen.
  • Du mister forbindelsen på din telefon, hvilket får din GPS til at gå i stå, hvorfor du misser din motorvejsexit.
  • Du kører et kvarter, før næste exit kommer.
  • Der kommer et gult skilt med et får på, der skal signalere, at der godt kan forekomme får på vejen.
  • Alle veje hedder “Small Pond Road” eller “Maple Street”, hvis de ikke bare hedder “Main Street”.
  • Byens ejendomsmægler begyndte at følge dig på instagram, fordi du taggede billedets lokation(!).
  • Der kommer et gult skilt med en hest på, der skal signalere, at der godt kan forekomme heste på vejen.
  • Folk i byen kigger lidt mærkeligt på dig, fordi de ikke ved, hvem du er. De ved jo, hvem alle de andre er.
  • Den nærmeste telefonbutik – som du pinedød skal bruge – ligger en time i den modsatte retning af den vej, du skal.
  • Der kommer et gult skilt med påskriften “MOOSE“, der signalerer… Ja, gæt selv.

PS: Jeg fandt hotellet, jeg fik fixet telefonen, jeg var kun lige ved at græde i frustration, og i morgen skal jeg til Canada, så alles geht, eh?

 

Kommentarer (6)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.