Manchester, Meredith og Miriam

collagennnJeg var lige blevet så glad for Boston, at det var med en vis modvilje, jeg kørte videre mod New Hampshire. Indtil jeg nåede frem, that is. Dels er der selvfølgelig ikke noget, der kan vinde mit hjerte som et solidt outlet, i dette tilfælde Merrimacks, men det var først, da jeg ankom til Manchester og checkede ind på Radisson, at jeg for alvor måtte knibe mig i armen. I ved godt i “Alene hjemme”, hvor Kevin først jubler over, at han har “fået sin familie til at forsvinde” og derefter giver den fuld smadder med is og film, han ikke må se for sine forældre og hoppen i sengen, ikke? Sådan har jeg det nærmest konstant lige nu. Prøv at se min kæmpeseng, min udsigt og mine chokoladeovertrukne jordbær. Prøv lige at forestille jer ikke at have været på en rigtig ferie i knap ti år og så gå direkte over til det her. Jeg forstår ikke helt, hvad der sker, men jeg labber det i mig.

Jeg var faretruende tæt på at låse mig inde og aldrig komme ud igen, da check-out tid nærmede sig i morges. Indtil det gik op for mig, at 1) hotelværelsesdøre kan ikke låses indefra og 2) det koster en formue at have en bil holdende i en parkeringskælder. Så Dylan og jeg satte kursen videre mod nord.

collageoijklMeredith er ikke en by, jeg kender eller nogensinde havde hørt om, før jeg blev rådet til at køre et smut forbi. Men jeg er glad for, jeg tog imod det råd. Ikke bare gør byens navn mig som nævnt på Instastories glad i låget, eftersom jeg er inkarneret Grey’s Anatomy-fan, men her er også virkelig, virkelig rart. Helt idyllisk med verdens rareste lillebystemning. Jeg var lige ved at gå til, da jeg ankom til Church Landing, som er mit hotel – eller rettere min inn – i nat. For anden gang på min tur (første gang værende på Harvard, selvfølgelig) har jeg en intens følelse af at være med i min egen version af Gilmore Girls. Nok mest fordi jeg aldrig har oplevet den her stemning selv, så det er min eneste referenceramme. Men jeg er vild med det. Vild med græskar overalt og børn i skolebusser og udsigt over vandet. Vild med min alt for høje seng, den søde mand i receptionen og den donut, jeg spiste i mit badekar i går aftes.

Hvis jeg kammer helt over i rejsebegejstring, så bær lige over med mig. Jeg er simpelthen så glad og overvældet over alle de ting, den her tur giver mig. Jeg kan mærke helt ind i knoglerne, hvor godt det er for mig at gøre det. Og TAK til alle jer, der har givet udtryk for, at I elsker at følge med i de mere random opdateringer på insta. Det er simpelthen så fantastisk, som I aktivt kommenterer og deltager. Det giver mig friheden i at være af sted selv og fællesskabet i at have nogen med. På alle måder perfekt.

Men bare så I ikke tror, jeg helt har glemt, hvem jeg er, så er jeg selvfølgelig ved at kreere en liste over mærkelige ting ved USA, som jeg godt kunne være foruden. To be continued… 😀

Kommentarer (26)

  • Jeg vil bare sige, at jeg er helt vild med dine instastories fra USA. Detver næsten som at være der selv! Og det er mim yndlingsting at tjekke inden jeg går i seng.

  • Det er SÅ nice at følge din tur, både her og på insta. Jeg bliver vildt glad når jeg hører om de ting du oplever – mega mærkeligt når jeg jo ikke kender dig i virkeligheden 😀 haha. Og din begejstring er så skøn, du virker til at have det så godt og være så glad (ikke at du ikke er det i DK også) 😀 hehe. Glæder mig til at følge mere med. Kh.

  • Jeg synes simpelthen det er SÅ sejt at du er taget afsted på den tur alene – det havde jeg aldrig turde gøre selv! ☺️💪🏻🙌🏻

  • Det ser så meget ud til at være en fantastisk ferie! Gad godt det var mig 🙂
    Det føles (næsten) som om man er med, i hvert fald på sidelinien, via dine insta-stories. Det er fantastisk! Keep up the postings 🙂
    Og fortsat god ferie!

  • Har sådan glædet mig til at følge med på din tur, og jeg checker Instagram SÅ mange gange om dagen, fordi jeg håber på, der er nye videoer fra dig 😆

    Du fortjener så meget den følelse i maven! Og æææih, hvor er jeg medsundelig 😁

  • Ej, jeg blev helt rørt af det her indlæg. Hvor er keg bare glad for at du har en fantastisk tur! Elsker at følge med og får så meget lyst til se Gilmore Girls (igen) og rejse med 😊

  • Følger troligt med i dine Instastories, og glæder mig som et lille barn til at der kommer nye opdateringer fra dig! 😃
    #meremiriamiusa

  • Kæmpe respekt til dig! Jeg synes det er det sejeste at du gør det her. Og jeg ELSKER at følge med både her på bloggen men i særdeleshed på Instagram. Jeg kan godt lide at du er så begejstret, og at du viser det så tydeligt. (Jeg er nemlig selv sådan med mange ting) Så tak fordi jeg må følge med.

  • Jeg bliver så glad af at læse det her! Jeg har været en trofast følger gennem nogle år, og jeg synes virkelig du fortjenerdet! Det gør mig så glad at følge med i. Jeg bliver vildt inspireret til en solorejse :D. Tusind tak for at bringe de tanker ind i mit hoved. Så kan man pludselig meget :).

  • Jeg ELSKER at følge med! Både her, men især også på insta hvor du opdaterer en masse.. så fedt og nyd din tur, er møg misundelig 😄😄😄

  • Jeg er også helt tosset med at følge med i din fantastiske rejse 😊😊 Og så er det så sejt, at du bare er taget af sted – kæmpe inspiration 👍

  • Jeg ELSKER at følge med og bliver SÅ inspireret til at gøre noget lignende selv. Jeg vil ikke snage i din økonomi, men bliver alligevel nødt til at spørge ind til hvad budgettet for sådan en tur ligger på? Jeg vil helt vildt gerne gøre noget lignende, men forestiller mig, at det koster en milliard. Håber du vil dele lidt, men ellers er det selvfølgelig også OK <3

  • Jeg synes du er så sej! Og er kun en lille smule misundelig 🙈
    Men øv, hvor jeg ærger mig over at jeg ikke er på Instagram, eftersom jeg kan se at du opdaterer på instastory i stedet for Snapchat. Øv med øv på 😔

  • Jeg elsker også at følge med både her og på insta! Det er dig virkelig vel undt af du har det så godt 🙂 Derudover overvejer jeg også at tage en ferie i alene i næste måned (jeg har fri, men det har ingen andre jeg kender), men har virkelig været i tvivl om jeg turde… Men at følge med hos dig har virkelig overbevist mig, jeg gør det!

  • Miriam! Kam over i rejsebegejstring all you want! For min skyld må du gerne poste endnu flere Instagram-billeder. Jeg har aldrig været i USA så alt er go for me 😀 Seriøst – vejskiltet er nok til at jeg lige får lidt kriller i maven, så der er ingen grænser; jeg labber det i mig. Mere mad, mere shopping, mere random billeder. Mere af alt! Hvis du vil 🙂

  • Giv den gas!!! Jeg har så mange abstinenser, har været i Florida de sidste 3 år i november….vi skal ikke afsted i år, vi skal spare!!! Pis…..
    Så jeg tjekker dine instastories flere gange om dagen…..fryder mig når du har blogget!
    Jeg er jammerligt misundelig!!😂
    Nyd din ferie…
    Knus H

  • Jeg stemmer i med koret; hvor er det dejligt at du har en god tur – det er så hyggeligt at følge med og opleve din begejstring 🙂 Nyd det i fulde drag!

  • Jeg har ikke set fidussen ved Insta stories før nu! Det første jeg gør, når min datter er puttet om aftenen, er at sætte mig til at se din:) Så hyggeligt! Fortsat god ferie.

  • Jeg er vist også en af dem der har skrevet det her mange gange mens du har været afsted. Men jeg får simpelthen et kick af at se dine instastories. Både din entusiasme som er SÅ dejlig og smittende og næsten giver mig bobler i maven og gør glad og så bare det at jeg får oplevet USA på den fedeste måde ever. Jeg har længe gerne ville derover, men tid og penge og er bange for at rejse alene har gjort at det ikke er sket. På den her måde får jeg oplevet landet jeg selv er så fascineret af.
    Og så fortjener du så meget den fantastiske oplevelse. At rejse og opleve andre lande kan bare et eller andet. Jeg har selv været afsted for første gang i 9 år. Dog “kun” i Europa. Men har fået endnu mere blod på tanden til at skulle afsted igen snart.
    Ser frem til dine instastories hver evig eneste dag. Kan slet ikke huske at jeg før har tjekket så ofte ved nogen om der var kommet nyt på insta 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.