Ankommet!

kjljnTuren var relativt smertefri. Det viser sig, at den meste information faktisk er lige ved hånden, hvis man kigger efter. Sådan noget med tider og steder og den slags. Jeg mistede en lille sjat ting i security, fordi jeg i min begejstring over for en gangs skyld at rejse med indchecket bagage havde medbragt nogle væsker i større størrelser, men ikke lige havde haft åndsnærvær nok til rent faktisk at smide dem i den kuffert, jeg så checkede ind.

Flyet var edderfancy i forhold til, hvad jeg er vant til fra Norwegians side, og jeg så film nogenlunde hele vejen. Vi landede 25 minutter før tid, hvilket jeg sædvanligvis ville have været begejstret for, men i dette tilfælde betød, at jeg missede de sidste 10 minutter af Harry Potter, og det er aldrig nogensinde okay.

Jeg var fælt tæt på ikke at blive lukket ind i landet. Eller, det er måske en overdrivelse, men det føltes sådan. Mit automatiske check gik ikke igennem, så jeg måtte forbi en fysisk medarbejder, der sad bag sin skranke og kiggede skeptisk på mig, mens han spurgte, hvad jeg skulle i USA. Jeg forklarede helt begejstret om min kommende roadtrip, hvortil han ville vide, hvor jeg skulle bo i New Hampshire. Og min hjerne blev helt blank. Jeg har fire dage i staten med overnatninger i lige så mange forskellige byer, og jeg kunne ikke huske navnet på en eneste af dem. Manden kiggede meget skeptisk op på mig og sagde: “You don’t know where you’re going?” Og altså, nu har jeg set de der australske grænsekontrolsprogrammer på TV2, og hvis der er noget, jeg har lært, så er det, at hvis man ikke ved, hvor man skal hen, så bliver man gerne sendt retur til sit hjemland. Det er nemlig mistænkeligt. I sidste ende besluttede manden sig dog for, at jeg nok i virkeligheden mere lignede en clueless turist end en terrorist og sendte mig videre ind i landet.

Jeg ankom til mit hotel omkring 20.30 og nåede lige a tømme et supermarked for snacks, som jeg brugte resten af aftenen på at indtage i et vefortjent karbad med Netflix på skærmen. Jeg bor i en forstad, og jeg regner med at skulle udforske området senere, men først skal jeg finde ud af, hvordan hulen jeg kommer ind til Boston centrum uden igen at være nødt til at bruge $50 på en taxa. Og finde mig en T-Mobile-shop, så jeg kan få mig noget data og skifte over til Uber…

Wish me luck!

Kommentarer (18)

  • Velkommen til. Som immigreret dansker er det sjovt at følge med i begejstringen over det “eksotiske USA”. Især når man selv er fanget i hamsterhjulet og alt for ofte glemmer alt det, man blev så begejstret over i starten. Rigtig god tur. Jeg håber du får sug i maven, masser af lækkert efterår og en hel masse ture i Target😊

    • Sådan har jeg det, hver gang jeg ser begejstrede turister i Kbh. Det er en fed følelse lige at blive mindet om, hvor man er.

  • Hahaha. Ja det er en klassiker.

    Jeg skulle engang til en konference og så skulle min far og min søster komme en uge senere og så skulle vi på roadtrip. Da de ankom blev de afkrævet alt muligt info om hvad det var for en konference jeg skulle på.

    En anden gang skulle jeg på konference i las vegas og derefte flyve tilbage til washington dc og så på tre ugers roadtrip med en ven. Der blev jeg afkrævet en forklaring på hvorfor det skulle tage tre uger at køre fra washington til orlando. Det kan gøres på et par dage.

    Begge gange fandt vi dog nåde. Jeg har enikke mistanke om, at de faktisk bliver mere mistænksomme, hvis man har alt for præcise svar på spørgsmålene. Jeg jar i hvert fald erfaring for at ‘vi finder moteller efterhånden som vi kommer frem’ er et helt acceptabelt svar.

  • Ellers kan du også brugeLyft! Lyft er ofte billigere end Uber og de behandler der medarbejdere noget bedre 🙂

    God tur!

  • Usa er intet i forhold til Israel, her blev vi ved udrejsen forhørt om, hvorfor vi ikke var gift, når vi rejsete sammen, og om hvorfor vi ikke var gift!!!

Der er lukket for kommentarer.