Dagen efter dagen derpå

img_0284Jeg er så træt, så træt. Klokken er i skrivende stund 12.06, og jeg ligger i min seng og forsøger at få styr på indbakken, der er blevet kraftigt negligeret siden onsdag, hvor jeg tog min kuffert i den ene hånd og min kat i den anden og drog mod Jylland. Jeg har været vågen i nogle timer, og jeg har også spist morgenmad og set et halvt afsnit af Grey’s Anatomy, men jeg kom aldrig rigtigt i tøjet, og nu er jeg endt tilbage i sengen. Stadig iført en oversize t-shirt og en fremragende gang morgenhår.

Vi mødte hinanden første gang, da vi startede i børnehaveklasse for over 25 år siden, og i lørdags sagde hun ja til manden i sit liv. En lollik med stor begejstring for golf, Excel-ark og min ældste veninde. Det var så utroligt smukt og rørende, og luften var så tyk af kærlighed, at jeg kunne mærke en kynisme, jeg slet ikke havde registreret, langsomt begynde at smelte væk. På trods af min overordnede tilfredshed med min nuværende civilstatus opstod der en slags misundelse. Ikke en, der på nogen måde var negativt betonet, forstås. Jeg kan om nogen unde hende en lykkelig slutning, og hun har fortjent hvert et sekund. Men de der indforståede blikke mellem brud og gom. Åh. Så fyldt med glæde og forventning og kærlighed og lykke. Så fuldstændigt smeltet sammen, at man ikke kunne skille dem ad, hvor meget man end forsøgte. De blikke vil jeg gerne opleve engang.

Lørdagen var kulminationen på flere dages opbygget spænding (måneder for brudeparrets vedkommende) og minutiøs klargøring. Jeg anede ikke, at man kunne blive udmattet af opgaver som at folde servietter, sætte blomster i vaser og pudse bestik, men det skal jeg da lige love for, man kan! Til gengæld kan man også alt på en solid blanding af alkohol og adrenalin, så jeg havde absolut ingen problemer med at feste til den lyse morgen, ligesom jeg helt sikkert ikke var den, der så mest slidt ud ved morgenbordet.

I dag er en anden snak. Luften er gået af ballonen, og jeg ville ønske, jeg lige kunne snuppe en dag mere i Randers til at komme ovenpå, men hverdagen kalder fra den anden side af Storebælt. Om et par timer pakker jeg atter min kuffert og min kat og sætter kursen mod Østerbro. Godt træt, men bestemt også glad. Smilet lyver ikke.

PS: Kjolen er udsolgt i blå, men der er stadig et par stykker tilbage i pudder. Vær opmærksom på, at den er virkelig stor i størrelsen!

Kommentarer (15)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.