Hvad koster verdens sureste kat?

collagelkjnDet er ikke et retorisk spørgsmål. Jeg har svaret. 1.743,75 kroner betalte jeg i dag for at tage verdens sureste kat med mig hjem fra dyrlægen. Med forbinding om benet og blod ned ad poten. Besøg et af tre, i øvrigt, på bekostning af både stafylokokker og svamp i det venstre øre. Han kommer til at ignorere mig de næste par dage, fordi jeg egenhændigt bærer skylden for de lidelser, han i dag blev udsat for. Sådan er det altid.

Men det er okay. Det er okay, fordi et dyrlægebesøg er andet end en kostelig udgift. Det blev jeg i dag mindet om, da jeg sad i venteværelset og på afstand var vidne til de to aftaler før mig, der kom ind med et højt elsket kæledyr og gik hjem uden. Kvinden med de røde øjne og de våde kinder, der skyndte sig ud af døren, mens hendes mand med tilsyneladende ophøjet ro, men dog let rystende hænder kom ud for at betale og dermed forlod rummet, hvortil den åbne dør afslørede en livløs hundekrop på bordet. Efterfølgende var det en pige på omkring 10 år, der, mens hun ventede, hviskede beroligende ting ned i et lyserødt håndklæde, der viste sig at indeholde et marsvin, som hun fem minutter senere måtte tage afsked med, fordi der ikke var noget at gøre. Av.

Og så var det min tur. Og jeg tog min 16-årige livsledsager ind og satte ham på bordet, hvor han skulede ondt til skiftevis mig og dyrlægen, mens jeg begyndte at opremse de ting, jeg gerne ville have foretaget. Tandtjek, øretjek, nyretjek. Blodprøve for at undersøge lever, bugspytkirtel og blodsukker. Alle de ting, der potentielt kan ramme en ældre herre, så jeg, hvis nødvendigt, kan tage de nødvendige forholdsregler for at beholde ham længst muligt.

Dyrlæger koster kassen. Det gør de. Men hvis jeg skal vælge mellem tre nye kjoler og visheden om, at Frank lever i bedste velgående, og jeg kan undlade at forlade dyrlægens klinik stortudende, så ved jeg godt, hvad der er vigtigst for mig. Også selvom det er svært at forklare Frank, og jeg derfor kan forvente en usædvanligt kold katteskulder den næste uges tid. 😉

Kommentarer (30)

  • Puuuh, dyrlægebesøg er aldrig sjove! Jeg har heldigvis forsikret min, hvilket også har været et godt økonomisk træk, da jeg tidligere på året på kun en uge fik samlet ikke mindre end 22.000kr i dyrlægeregning (med rebat) og ingen kat med hjem. Det er nok ikke muligt at forsikre Frank, men som 16årig har han klaret det godt! Jeg går efter “hellere et dyrlægebesøg for meget end for lidt”, men efter meget uheldig katteår, bliver jeg hurtigt nærmest hysterisk og grædede ringer mine forældre op at de må køre mig og kat til dyrlæge…. Senest fordi han pludselig havde mistet pels på snuden.. Jeg var overbevist om katten var ved at dø! Haha.

    • Hold da kæft, det var også noget af en regning! Nej, jeg kan desværre ikke forsikre Frank i hans alder, men fuck it, jeg betaler gerne regningerne!

  • Årh, hold kæft, hvor man elsker dem, de små pelstotter. Får helt ondt i maven bare ved tanken om den dag, hvor man må gå fra dyrlægen uden sin bedste ven.

  • Dit indlæg får mig til at stor tude.
    Som hundeejer til en ældre herrer, som heldigvis viser sig yderst stædig og klar til at blive meget gammel, han er 12. Så rører det mig. Men sådan er det vel bare med mennesker og deres kæledyr. Mange forstår det ikke. For mig er det lige meget om det er hund, kat eller marsvin. De betyder alverden.
    Faktisk så meget, at da jeg blev gravid og mange var bange for hvordan enebarnet (altså den hund vi havde haft i 8 år) ville reagerer. Der sad jeg og stortuede og ville ikke vælge mellem barn og hund.
    Han viste sig heldigvis fra sin bedste side og dem har han ikke mange af😀 Og i dag er de 2 uadskillige.
    Så kæledyr over kjoler (og næsten børn). Jeg er med dig.

  • Vi giver vist nok 700 kr om året for en katteforsikring hos vores forsikringsselskab. Til gengæld dækker den næsten ALT mod en mindre selvrisiko, så vi aldrig ender i dilemmaet “hvad er kattens liv egentlig værd”.
    Jeg er godt klar over, at Frank nok er for gammel, til at man kan betale sig fra en sådan, men blot et tip til de andre kattedamer❤️

    • Jeg ville ønske, det var muligt med Frank, for det er edderbankeme smart, men ja, statistisk set burde han ikke være i live længere, så forsikringsselskaberne er ikke så hooked på at dække ham! 😀

  • Min sidekick, min hund Emmy, har kostet mig i omegnen af 20000 kr. i de tre år jeg har haft hende. Senest har hun i nat kostet mig min nattesøvn, fordi hun havde feber og rystede i feberkramper, så jeg sad oppe med hende hele natten. Her til eftermiddag blev det så et besøg hos dyrlægen. Det tog vitterligt 4 minutter fra start til slut og kostede 745 kr. Men hun er hver en øre hver, og jeg betaler uden at blinke, mens jeg oftest ikke køber noget som helst andet, hvis det ikke er på tilbud.

  • Åh ja, men betaler gladeligt prisen for de kære dyr! Især når det betyder, at man kommer hjem med dem igen.
    Jeg måtte sige farvel til min bedste ven (også brite) gennem de sidste 10 år i slutningen af august, og jeg tror aldrig, at jeg har prøvet noget så ødelæggende før. Hvor er det godt, at du får ham tjekket i hoved og røv. Så tager man gerne den store regning og den kolde skulder, hvis de betyder flere års ekstra glæde <3

  • Åh hvor fik jeg lige et flashback til vores tur til dyrlæge sidste efterår. Inklusiv et højtelsket familiemedlem som ikke kom med hjem igen. 😪
    At man kan blive nødt til at tage det, der føles som verdens sværeste beslutning er nok det værste ved at have et kæledyr, man er knyttet til. På den anden side vidner det jo også om, hvor meget han/hun har betydet. Og det er det hele værd – selvom det er hårdt. Håber dig og Frank har mange gode år tilbage sammen. ❤️

  • Jeg var også på besøg hos dyredoktoren i dag – heldigvis var det en ganske udramatisk oplevelse, og min dejlige hund er oven i købet helt pjattet med dyrlægebesøg. Det mindede jeg også lige mig selv om at være ekstra taknemlig for, da jeg kørte kortet igennem dankortterminalen og slap 900,- kroner for ti minutters konsultation og en tube potesalve. Men årh, hvor jeg gruer for den dag, hvor vovsen ikke skal med hjem fra dyrlægen igen … Fik en kæmpe klump i halsen over din beretning fra venteværelset i dag. Pyh, det bliver en ubærligt hård dag, når den tid kommer. Men ja, sådan er det jo med de der kæledyr – det er de færreste, der kommer til at overleve deres ejere. Min kloge nabokone formulerede det engang så vidunderlig fint: Når man anskaffer sig et kæledyr, får man utallige glæder, men man får også en stor sorg med i købet. Så hurra for glæderne – så længe de varer. 😊

    • Åh, du er heldig at have en dyrlægeentusiast! Det er min fornemmelse, at der er langt imellem dem. Men ja, der er både glæder og sorger ved kæledyr – men heldigvis flest glæder. 🙂

  • Jeg er med dig! Vores lille flokudvidelse på 8 år som jeg fik for et år siden har kostet mange (virkelig mange 😖) tusinde kroner på grund af 769 skavanker, mega allergi, kan ikke få klippet kløer uden at skulle bedøves og alt muligt andet man ikke anede at der kunne være galt med en hund 😞 Men hun er glad. Og hun kommer med hjem. Og vi kunne aldrig finde på at træffe en anden beslutning på grund af økonomi. Så æder vi bare cupnudler i et halvt år i stedet.

  • super godt skrevet. Har man taget ansvar for et dyr må man også bekoste de udgifter, der er ved det.Indimellem synes jeg dog, at man skal lade naturen gå sin gang og vurdere om det er til dyrets bedste, at han holder det i live eller man bare ikke kan holde ud at tage afsked med sit kæledyr

    • Bestemt. Lever ens kæledyr med intense smerter, der ikke går over igen, så synes jeg også, aflivning er bedre.

Der er lukket for kommentarer.