New Love: Tabitha Simmons Bailey SL

img_5022img_5018img_5033img_5037“Bailey” er klart et af Tabitha Simmons mest populære designs, og de dukker som regel op i forskellige farver og materialer, som sæsonerne skifter. Ovenstående er fra Silver Linings-kollektionen og er i ruskind og kraftig blondemesh.

Jeg omtalte det som århundredet skokup, og det er vist ikke meget galt. Lidt googling fortalte mig, at mine nyerhvervede skønheder har en nypris på omkring 7.000 kroner. Med mindre saldoen på min bankkonto indeholdt væsentligt flere nuller, så var det selvsagt ikke en pris, jeg ville være gavmild nok til at betale. Men ind imellem smiler lykken alligevel til én, og det var, hvad der skete, da jeg ikke alene fandt dem til en nu-skal-vi-bare-af-med-dem-pris, men også kunne tage ekstra 20% off i et clearance-udsalg, så de endte i nede omkring 10% af originalprisen. (At shippingen så var noget pricey, den slugte jeg gerne).

Fundet blev gjort på webshoppen Shoeaholics, som er en online outletshop, der mest gør sig i den lidt dyrere ende af high streeten. Fx Kurt Geiger, Nine West og Michael Michael Kors. Der er nogle aldeles fremragende køb at gøre, og de har oven i købet ofte koder, der tager endnu flere procenter af. Lige nu er der fx ekstra 30% på et fuckton af sko.

Ind imellem kan man på ganske tilfældig vis falde over et par sko fra en af de noget dyrere designere, hvilket var præcis, hvad der skete for mig. Jeg nappede det allersidste par uden den mindste tøven. De er faktisk nogle sæsoner gamle, og æsken ligner noget, der skyldte penge væk og har fået en korporlig reminder om at betale sin gæld, men skoene er noget så fine og noget nær perfekte, og jeg er kisteglad for dem.

Nu venter jeg som altid bare på et passende event, så jeg kan indvie dem. Er der nogen, der vil med i operaen?

Kommentarer (6)

Der er lukket for kommentarer.