Trends, jeg ikke forstår #6

trendsNogle gange føler jeg bare ikke, jeg er skabt til at være moderigtig. I hvert fald dukker der med jævne mellemrum en trend eller to op, som jeg undrer mig en smule over. I dag har jeg samlet syv af slagsen, og hvis man synes, det er lidt underholdende, så er der et, to, tre, fire og fem indlæg allerede skrevet i denne serie. Selvom mange af de daværende trends heldigvis er gået al kødets gang siden de blev skrevet. Adjø, bamsefrakke! 😀

1. Permanent tatoverede øjenbryn. Ikke semi-permanente, men den slags, der bliver der for evigt. Jeg er med på, at meget definerede øjenbryn er supertrendy lige nu, men hvad med om 10 år, når vi vender tilbage til 90’ernes overplukkede hæsligheder? Var der ikke nogen, der lærte noget af de damer, der fik tatoveret mørk “lipliner” rundt om læberne?

2. Ankelnetstrømper. En del af mig synes, de er lidt fine, men resten af mig synes, at det er at snyde med sit niveau af sluttiness. Vi kan ikke afseksualisere netstrømper på den måde?! (De viste er herfra. Reklamelink)

3. Og nu vi er i gang: Strømper i sandaler. Ikke engang nylonstrømper, men sådan rigtige strømper. Det minder mig mest lidt om, når man bliver klædt grimt ud til sin polterabend. (Selve strømperne kan jeg dog ret godt lide – mest fordi de fleste af os havde dem, da vi var børn, så jeg har rare associationer. Fås her. Reklamelink)

4. Cana har allerede været forbi den her engang. T-shirts med nipple-pynt. Og det er ikke, fordi jeg ikke kan se pointen, hvis man godt kan lide humoristiske t-shirt, det er mere det, at jeg ikke kan lade være med at forestille mig dine brystvorter som muslinger, spejlæg og deslige. Ikke sådan mega-sexet.

5. Overdrevet highlighter. Jeg tror fuldt og fast på, det her er en af dem, vi kommer til at græmme os over om nogle år. Konceptet med en highlighter er egentlig ret fint. At man kommer til at se sådan lidt glowy og sunkissed ud. Problemet er, at folk er begyndt at gå til så voldsomme ekstremer, at det snarere ser ud, som om Klokkeblomst har knaldet på deres kindben.

6. På et tidspunkt besluttede modebranchen, at lace-up tops nu var trendy i stedet for trashy, men nogen glemte at sætte mig CC på den mail, og min hjerne vil ikke være med. Nægter simpelthen. Men det er selvfølgelig muligt, den bare er misundelig, fordi jeg ville ligne en pornostjerne af dimensioner iført sådan en sag.

7. Klip-klapper med plateau. (Ja, og ild for den sags skyld). Det kan jeg simpelthen ikke lige overskue.

Hvilke trends undrer I jer over for tiden? Jeg lover ikke at blive personligt fornærmet, hvis nogen siger slå-om-kjoler… 😛

Kommentarer (73)

  • Uhhh… nr. 6…! Jeg er max enig. Jeg får simpelthen fysisk ubehag når jeg ser lace-up tops, bukser, kjoler whatever.. det ser så “billigt” ud i mine måske meget midtjyske øjne.

  • Jeg kunne faktisk godt finde på at få tatoveret mine øjenbryn. Men det er også mest fordi mine er så hvide, at det ligner jeg ikke har nogle og de ikke kan holde farve særlig længe. Er dog enig i det er et
    kæmpe sats, og hvis man risikerer skovsnegl er det permaskovsnegl, og det er jeg ikke helt klar til.

    • Så længe man får dem tatoveret nogenlunde naturligt, så tror jeg, man er på den sikre side. Man skal bare aldrig gå all in på en trend, der lynhurtigt kan dø!

  • Mink elastikker! OMG jeg havde en i 90’erne og det ligner jo seriøst, at dit kæledyr har gemt sig i din hestehale.
    Silkepyjmas/skjorte trenden. Hvad sker der for pyjamasparty på en torsdag. Om dagen. Nej tak.
    Plateausko generelt.

  • 1) Pels på sko
    2) Velour tøj (det er slemt nok som dug?!)
    3) At folk putter det der lyse glimmer (er det highlighter ??) på næsetippen! But why?!
    4) Jeans uden det mindste pasform
    … oh my …. jeg bliver ALDRIG moderigtig og moderne. Suk 😉

    • På Fyn var det sgu alle vores mødre, der havde de duge! Min mor havde x antal meter blå, Martins mor havde hvid. Så lånte man af hinanden (hvis ellers man ikke skulle konfirmeres samme dag;))

    • Også alle mødre på Lolland! Min søster og jeg var så heldige, at min mor også syede os matchende kjoler i nervøst velour. Jeg har stadig ikke tilgivet hende….

    • Alle husmødre i Jylland havde også de der duge, der jo var så praktiske (???) Fordi de ikke skulle strygestål #mendevargrimme

  • 2 og 3 ein bischen Been there done that, Madonna Like a virgin.
    Men forleden vært i aftenshow, hun var i housecoat. Og jeg forstår slet ikke pyjamastrenden.
    Det er muligt, det er hot, men for mig er du i nattøj.

  • Så rart ikke at være alene om ikke at forstå nogle, i mine øjne fuldstændig forfejlede mode tendenser. Skreg af grin over klokkeblomst der har knaldet på kindben.
    😂

  • Undrer mig en del over plisserede nederdele i alle længder. Dertil T-shirt med tryk og gummisko. Kan huske, at en mandlig dansk komiker for en del år siden kommenterede, at han fandeme var misundelig på sin lillebror, der voksede op med tøzer i stumpebluser og stramme jeans, mens komikeren selv som teenager i begyndelsen af 1980’erne måtte lære at tænde på pyntebluser, som prinsesse Diana havde gjort populære. Nu er det jo principielt ligegyldigt, hvad mænd finder sexet, men jeg vil umiddelbart tro, at plisserede nederdele ikke just får nogen stående applaus fra mænd. Jeg fatter heller ikke det look. Det kontrastfyldte, jo, mormornederdel vs. gummisko og T-shirt med tryk, men de ser udklædt ud, ikke påklædt.

  • Om tatoverede øjenbryn: helt enig. De fleste ligner nogen, der har været i gang med en stor sort sprittusch, og har ramt et lettere overrasket udtryk. En professionel tegner kunne fremtrylle samme resultat.

  • Jeg har fået tatoveret mine øjenbryn, fordi jeg var så ked af dem. Det lignede jeg havde tynde, halv-øjenbryn 🙁

    Jeg er pisse glad for mine tatoverende øjenbryn, og desuden forsvinder farven med tiden 😉

    • Det kan jeg godt forstå – og hvis du har fået microbladig, forsvinder farven nemlig, men det gør den dog ikke med permanent tatovering. Men kritik går heller ikke på at få tatoveret bryn, men at få tatoveret store, fyldige bryn, der holder op med at være moderne igen om et par år.

  • Ideen om at det er top smart med en T-shirt under en stropkjole giver hat mening for mig! Det er så grimt!
    Og de der helt deforme jeans der er klippet af 5 cm over skoene er da også helt sære…

    • Jeg er så meget med dig hér. Forstår heller ikke den hvide t-shirt under stropkjolerne. Why? Hvis du er lækkerbrun, så vis det. Så meget pænere at vi skin. Frygter at vi lige om lidt også ser kjoler udenover jeans…

    • Jeg er SÅ meget med dig!!! Jeg kan simpelthen ikke rumme det. Eneste gode ting er at det minder mig Beverly Hills dagene

    • Enig, forstår virkelig ikke hvad den stroptop/kjole skal der, ligner en 4årig der har klædt sig selv på.
      Og så forstå jeg ikke det med at man skal have have de der skinnende Pyjamas bluser på!

  • Forstår helt oprigtigt ikke det der med highlighter på næsetippen. Ikke engang hvis du har en rigtig pæn næse. Synes bare virkelig ikke det er klædeligt og forstår ikke hvorfor man vil fremhæve tippen. Måske forstår jeg bare ikke rigtig make-up.
    Har til gengæld efterhånden set okay mange tatoverede øjenbryn som faktisk var ret flotte. Men har også set mange grimme. Er der forskellige teknikker der giver forskelligt resultat?

    • Hvis man påfører highlighter rigtigt, er det med til at snyde næsen smallere. Det er også derfor, man påfører det på næseryggen. 🙂 Mht til tatoverede øjenbryn, så har jeg også set et utal af gode resultater! Min pointe er mere, at det måske ikke er så gennemtænkt at få tatoveret sin bryn store og fyldige, fordi det er en modedille, der kører lige nu, og når smalle bryn igen bliver moderne, så er man efterladt med noget, der ikke længere er fedt. Ligesom den mørke lipliner var det i sin tid. 🙂

      • Enig. Lidt highlighter godt, for meget: skidt! Jeg havde en elev som seriøst lignede The Tin Man fra ‘The Wizard of Oz’. En af mine mandlige kollegaer troede at hun var syg, fordi hun så så metallisk/grå ud i hovedet😂 Jeg forstår heller ikke highlighter på næsetippen, den får næsen til at synes større og fedtet

  • Hahah! 7’eren! Gud, hvor er de ømme ;-D

    P.s. Jeg griner stadig over din beskrivelse af de der creepers i indlæg nr. 2. Så spot on!

  • Jeg er vild med nr. 6! Synes det er så fint og feminint. til gengæld hader jeg alt i velour og afskyr folk der går med ægte pels.

  • Hudfarvet tøj – altså tøj i en farve der får det til at se ud som om, at man ikke har tøj på. Sådan á la the Kardashians. Og apropos dén familie, så forstår jeg ikke contouring. Man fremhæver jo ikke sin egen skønhed. Man maler et nyt ansigt. Ligesom de unge damer i Zoo, der maler dyrehoveder på børn.

    • Jeg synes sagtens, man kan lave contour, der ikke er for overdrevet. At mange så ikke kan finde ud af det, det er straks værre! 😀

  • Er der stadig nogen der får decideret tatoveret sine øjenbryn? Det jeg ser der er moderne lige nu (og som dit billede også ligner) er de dersens Phibrows, som kun er semipermanente og skal tegnes op en gang eller to om året. Jeg synes de ser så dejligt naturlige ud fordi det ligner hårstrå, og dem der laver dem har særlige teknikker til at lave en form der passer til den enkeltes ansigt, så det ser naturligt ud. Når jeg tænker på tatoverede bryn, tænker jeg på de der tynde sorte streger, der ofte var i en meget unaturlig form, hvor øjenbrynsindehaveren konstant skal barbere hendes rigtige bryn af fordi de ikke passer til det tatoverede.

    Som barn af 90’erne står jeg tilbage med et par sparsomme bryn der er plukket alt for meget back in the days, og derfor ikke har tænkt sig at komme tilbage. Så nu kunne jeg da godt overveje den semipermanente løsning, og havde den været permanent tror jeg nu ikke engang jeg havde fortrudt hvis moden ændrer sig tilbage til de tynde regnorme, for jeg skal aldrig tilbage dertil. Det look klæder ingen 😉

    • JA! Jeg står med præcis samme problematik. Mine bryn er egentlig store nok, men “hullede” fordi de har været overplukket i 90’erne-00’erne😔 Jeg har også overvejet at få fyldt hullerne ud (sagde nonnen), med de der semi-permanente-hårstrålignene-microblade-bryn👌🏼

    • Ja, microblading er heldigvis vundet frem en del, men der er stadig folk, der ikke gider have det opfrisket hvert halve år og derfor får det gjort permanent. Jeg kan godt forstå, man vælger at få det gjort – jeg stiller mere spørgsmålstegn ved dem, der får lavet meget store bryn, for det er jo en trend, der næppe kommer til at vare ved for evigt.

  • Jeg forstår ikke den stil “alle” 20 årige har, med udformelige jeans og en kedelig hvid T-shirt. Men hvorfor skjule formerne i sådan noget rædderligt tøj.

  • At moden er så figurløs og trasy og de mest moderne de linger nogen der har købt ind i en genbrugsbutik og ikke lige kunne finde en model der passede ordenligt og så bare to noget fra stativet

      • Ja, jeg fatter det stadig ikke, går i figur løst herretøj str. Et nummer for stort til dagligt (krav fra arbejdsgiver) og ja det er da rart at have på men både røv patter og talje er da også væk, jeg er en lille spinkel pige med tydelig timeglas figur der så snart jeg selv kan bestemme hopper i skinny jeans og en tæt siddende figur syet t-shirt samt høje hæle

  • Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor bluser og kjoler skal være fuldstændig uden facon! Det er firkantede stykker stof med ærmer. Ikke at jeg siger det skal være slim fit det hele, men bare lidt figur i en bluse vil være klædeligt!

  • Top knot buns/Knold på issen. Har aldrig mødet nogen som det klær. Aldrig. Nope. Det bliver den frisure vi kommer til forbinde med 10’erne på samme måde som amarpalmen fra 90’erne eller den der latterlige lille tot lange (flettede!?) nakkegarn vi havde i 80’erne. Og så forstår jeg ikke den med veganer/helsetrip som alle mere eller mindre er på. #lchc #veganerkost #stenaldermad osv. Ja, for fanden vi skal tænke over hvad vi putter i skrutten, men det der generelle helse-urte-trip. Kan. Ikke. Ha. Det. Får lyst til at smadre flødeboller i smasken på flere som siger de er blevet veganere. Altså. Arrrhhh…, det var rart at få luft :-).

    • Hvis den kommer FOR langt op, er jeg heller ikke fan af knolden, men ellers lever jeg af den! Jeg har stor respekt for veganere af etiske årsager, og jeg smed selv 20+ kilo på LCHF, så der er jeg også fan, men som med alt andet skal man selvfølgelig lade være med at tvangsfodre andre med det, hvis de ikke er interesserede!

  • Jeg vil egentlig bare fortælle dig, at jeg synes dette indlæg er utrolig fint skrevet. Selvom du kommer med (ganske forståelig) kritik, bliver det på intet tidspunkt hårdt eller ufølsomt. Og det er altså godt klaret. Så thumbs up – jeg er fan!

    • Det er jeg glad for at høre! Det er lidt en balancegang, når man skal skrive om ting, man selv synes, er lidt mærkelige, for det skal jo helst være sådan, at de, der så synes, de ting er pæne, stadig synes indlægget er sjovt og ikke føler sig trådt på. 🙂

  • Min asiatiske svigermor har fået tatoveret sine øjenbryn. Det er meget normalt i hendes hjemland, og er hun er meget stolt af dem og overbevist om, at det ser naturligt ud. Det er så grimt og ser ekstremt falsk ud. Min mand har sagt, at han lader sig skille, hvis jeg får tatoveret mine. Det er sådan set fair nok.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.