Shhh... #174

Hvilken uddannelse skal man vælge?

imgkjnkjJeg får en del mails af den her type for tiden, fordi ansøgningsfristen (for kvote 1) nærmer sig med hastige skridt. Hvordan valgte jeg? Overvejede jeg andre studier, før jeg traf en beslutning? Fortrød jeg nogensinde mit valg?

Til dem, der ikke ved det, færdiggjorde jeg sidste år min kandidat i engelsk med fokus på litteratur på Københavns Universitet. Forud for det tog jeg en bachelor i engelsk og tysk på Århus Universitet. (Fuck jeres dobbelt-a!)

Jeg overvejede en en del studier, før jeg lagde mig fast. Lingvistik, retorik, psykologi, dansk, medievidenskab, litteraturhistorie og en ansøgning til journalisthøjskolen var også blandt mulighederne. Mit snit var ganske nydeligt, så jeg havde ikke problemer på den front. Af samme årsag blev jeg af mange opfordret til at vælge en af de uddannelser, der kræver et højt snit for at komme ind. Det er et åndssvagt råd. Man skal ikke læse noget, bare fordi man kan, ligesom man ikke skal læse noget, bare fordi det er trendy. Studier som medicin og psykologi ser en del relativt hurtige drop-outs af samme grund.

Nogle vil vælge studie i forhold til det job, man er kvalificeret til efterfølgende, men faktum er, at rigtig mange uddannelser faktisk ikke uddanner til et specifikt job. Og selv hvis de gør, så ender utroligt mange mennesker i en stilling helt anderledes, end hvad de havde forestillet sig. (Det gør sig nok især gældende på Humaniora. Jeg tænker – uden at have noget at have det i – at de fleste jura-studerende ender som en form for jurist). På den måde er rådet om at vælge ud fra interesse frem for fremtidigt job faktisk ikke helt dumt. Den akademiske metode kan bruges i mange stillinger, der ellers ikke har voldsomt meget med ens studie at gøre. Jeg bruger den fx en del på bloggen. Men der er selvfølgelig ingen garantier, og nogle kandidater er væsentligt mere eftertragtede på jobmarkedet end andre, så det kan godt være lidt af en gamble.

Da jeg skulle vælge, startede jeg med de studier, jeg havde en forestilling om, kunne være interessante. Man skal aldrig antage, man ved, hvad et studie indeholder, for man vil som regel tage fejl. Engelsk er ikke bare en forlængelse af dine engelsktimer på gymnasiet, så selvom det selvfølgelig er et godt udgangspunkt, at du var glad for de timer, så venter der dig noget væsentligt mere omfattende på universitetet. Heldigvis kan man på nettet blive klogere på, hvad netop det er.

engelsk-opbygningDe fleste (alle?) studier vil have en ret grundig beskrivelse af studiet på deres hjemmeside. Her kan man passende gå i gang. Hvis vi fortsat bruger engelsk som eksempel, vil man kunne finde en oversigt over studiets opbygning inklusiv de specifikke fag. Fagene er selvfølgelig alfa og omega for, om man vil kunne lide en uddannelse, så synes man, størstedelen af dem, ser helt fucked ud, er det nok smart at sløjfe den uddannelse som muligt valg. Føler man sig nysgerrig, men undrer sig over, hvad i alverden fx “perspektiver i sprogbeskrivelsen” eller “akademisk formidling og metode” dækker over, er det en rigtig god idé at kontakte studievejledningen og/eller en studerende på det givne studie for at blive klogere. De kan som regel give et noget mere levende indblik i de forskellige fag. På hjemmesiden kan man også se antallet af fag, eksamenstyper og hvad der ellers kan være vigtige faktorere i ens valg.

Alle fag i et givent studie vil næppe lyde lige appellerende. Nogle af dem lyder måske decideret forfærdelige. Jeg hadede historieaspektet af min uddannelse som pesten. Industrialisering og irsk hungersnød og borgerkrig i USA. Det var den helt forkerte form for nørderi til min smag, og der var et semester eller to, hvor jeg ind imellem tvivlede på, om jeg mon havde valgt rigtigt. Men jeg var vild med lingvistikken og litteraturen, og når de tungeste af de obligatoriske fag efter de første semestre er overstået, bliver det hele meget sjovere. Valgfag på engelsk i særdeleshed er det fedeste i hele verden! Jeg har haft fag om Brett Easton Ellis, Brontë-søstrene og sågar haft Harry Potter på pensum.

Med andre ord er research mit primære råd, når det kommer til at vælge et studie. Man kan aldrig helt sætte sig ind i, hvordan det vil være, før man selv sidder i det, men man kan skabe sig et godt billede ved at indsamle mest muligt info. Desuden kan man lige så godt vænne sig til det der med research. Det er der en hel del af på uni. 😉

   

35 kommentarer

  • Anne

    Jeg kan ikke dy mig! Du må ALDRIG kun vælge studie ud fra interesse uden at tænke på et fremtidigt job. Det er da lige præcis derfor, der er så mange, der ikke kan få et job efter de har knoklet fem år på universitetet. Selvfølgelig skal man vælge noget, der interesserer en, men man må gerne vælge med lidt sund fornuft og ud hvad man tror, man kunne tænke sig at lave resten af sit liv også- og ikke bare lige nu og her. Og i øvrigt også, hvad man tror er muligt og realistisk.

    På den måde er rådet om at vælge ud fra interesse frem for fremtidigt job faktisk ikke helt dumt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Det er lige præcis derfor, jeg skriver, at det kan være en gamle at vælge ud fra interesse alene. Ideelt set finder man en kombination af interesse og mangel på jobmarkedet. Men hvis vi er ude i en enten/eller, så tror jeg faktisk hellere, jeg vil skulle lede et par år efter drømmejobbet end at skulle arbejde i 30+ år med noget, jeg ikke bryder mig synderligt om. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Når man har læst jura, så er man jurist. Hvilken stilling man efterfølgende får og hvad man i øvrigt gør med sin karriere, det ændrer ikke på at man er jurist. Men det er ikke anderledes end at medicinere er læger, uanset om de efterfølgende bliver praktiserende, kirurger eller andet 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Yes, det er jeg med på – det er også skrevet i betydningen “arbejder med jura”, men jeg kunne vist godt have været tydeligere i min formulering. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat

    Jeg faldt lidt i den. Jeg slutter nu andet semester på engelsk på KU, men skifter hvis jeg kommer ind på den anden uddannelse, jeg lige har søgt. Jeg havde egentlig været inde og kigge, men der gik noget galt, da jeg researchede. Enten troede jeg, at jeg ville finde noget interessant som jeg viste mig (kan man sige det?) at hade, eller også ville jeg bare ikke indse at jeg ville hade halvdelen af fagene, men det gør jeg.
    Jeg HADER grammatik- og historiefagene. Fonetik var vildt fedt, men det var også det. Jeg kan også finde litteraturfagene meget interessante, men det er slet ikke noget jeg ønsker at arbejde med, og det er ikke holdbart.
    For nogen vil det være en succes at fortsætte med noget, fordi de var gode til det i gymnasiet, og for nogen vil det være en fiasko. Til gengæld vil jeg aldrig fortryde mit år på engelsk, for jeg har godt nok lært meget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Man kan aldrig vide sig helt sikker, desværre. Men væsentligt bedre at acceptere det nu og finde noget, du bedre kan lide. Jeg krydser fingre for, at du kommer ind!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Sikke et velskrevet og ikke mindst vigtigt indlæg 😊 – men din kommentar om psykologi og medicin passer vist ikke helt? 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nat

      Nej, det mener jeg heller ikke. Da jeg startede på psykologi på KU for godt to år siden, fik vi at vide, at frafaldet er ca. 2 procent. Om det er rigtigt, aner jeg ikke, men umiddelbart har jeg ikke mistet specielt mange medstuderende.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Se mit svar til Katrine længere nede. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Der er bestemt en pointe i at vælge, hvad der interesserer én. Men det er nok heller ikke en hel skidt idé at give fremtidsmulighederne en chance. Hvordan ser jobmulighederne ud for dig, kære Miriam? Ville du (nogenlunde let) kunne få spændende og gode jobs, såfremt du søgte?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Om jeg ville få et job, hvis jeg søgte nu, kan jeg selvfølgelig kun gisne om, men jeg kan konkludere, at der er rigtig mange jobmuligheder, der er relevante for sproguddannede. Især folk, der taler tysk, er der stor mangel på. Jeg fik to jobtilbud, mens jeg stadig var under uddannelse (tilbud om at starte, når jeg var færdig, forstås) – begge handlede om at varetage kundeforhold hos engelsksprogede kunder, fordi min uddannelse også inkluderer kultur i engelsksprogede lande, og man derfor har en bedre forståelse for kommunikation. Derudover er jeg de senere år blevet opfordret til at søge alt fra oversættelsesjobs til marketing – igen hvor der er tale om engelsksprogede kampagner, og der derfor er brug for folk, der taler flydende engelsk og har kulturforståelse.
      Nu skyder jeg selvfølgelig mig selv i foden ved at fuldtidsblogge og derfor ikke få relevant arbejdserfaring, men som udgangspunkt har jeg været rigtig godt tilfreds med, hvor mange forskellige retninger jeg har kunnet gå i jobmæssigt med min uddannelse. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Ej. Havde du valgt lingvistik, ville vi sandsynligvis have været klassekammerater. 😉 Men godt valg. Lingvistik er spændende, men jobmulighederne er voldsomt begrænsede. Det er en forsker-uddannelse.
    Jeg er pt igang med min kandidatuddannelse nummer to. Jeg er BA, KA og til sommer bliver jeg cand.it. Hvis jeg må videregive råd til de fremtidige studerende, ud fra mine erfaringer som studerende og arbejdssøgende igennem det sidste lille årti, så er det vigtigt at overveje, hvor vigtigt det er for dig, at du får et job. Er du ok med at bruge fem år på en uddannelse, og ende med at arbejde ufaglært? Hvis ikke, så skal du nok overveje det en ekstra gang inden du tager en lang humanistisk uddannelse på universitetet. Er det muligt at tage en kortere, mere erhvervsrettet uddannelse indenfor feltet, og derefter læse ovenpå, så gør det – det giver dig noget at falde tilbage på. Det er de færreste universitetsbachellorer, der kan bruges til andet, end at søge ind på en kandidat, så hvis du vælger den vej lægger du alle dine æg i en kurv. Gør du det så sørg for guds skyld for at få massere af relevant arbejdserfaring under studiet! Der er ikke noget, der kan knække en nyuddannet, som arbejdsløshed, afslag på afslag på afslag, månedsvis af ubetalt fuldtidsarbejde (der skal udføres samtidig med at du skal søge jobs på fuld tid i din fritid), jobcentre og Sissyfos-a-kasse-regler.
    KH hende, der i set i bakspejlet, ville ønske, at hun havde valgt anderledes

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Jeg er helt enig med dig i, at universitetsbachelorer ikke rigtigt kan bruges til andet end at læse videre. Det er simpelthen en femårig uddannelse, der er delt op i to. Jeg er dog ikke meget for at skære alle humanistiske uddannelser over én kam på den måde. Nu kan jeg selvfølgelig kun tale ud fra egne (og studiekammeraters) erfaringer, men der er ikke rigtigt arbejdsløshed blandt dem, jeg har læst med. Sprogfærdigheder kan bruges til rigtig mange jobprofiler, der ikke nødvendigvis har direkte relation til ens studie.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      Der er altid undtagelser. Jeg har en humanistisk bachelor men erhvervserfaring nok til, at jeg blev headhuntet til et job hos et af de store internationale firmaer. Er senior manager nu og har undervejs bygget på min uddannelse, mens jeg arbejdede. I min erfaring handler det mere om personlighed og kompetencer end om eksamenspapirer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Jeg søgte i foråret ind på engelsk via kvote 2 og jeg håber virkelig, at jeg kommer ind. Jeg er sådan en nørd når det kommer til engelsk litteratur og det er det eneste jeg kan se mig selv læse på uni. Jeg har ingen back-up, men hvorfor vælge noget bare for at vælge noget?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Hvem i alverden har du haft – og hvilket fag har du haft Harry Potter på pensum?

    Jeg synes at de fleste undervisere (på KU i hvert fald) afviser al populær litteratur, medmindre det er postkolonialt. Det betyder selvfølgelig at jeg læser meget litteratur som jeg normalt ikke ville læse, men også at der sjældent er noget jeg er sådan rigtig glad for.

    Jeg afslutter selv min bachelor i engelsk på KU nu, og læser videre til efteråret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Jeg læste HP i Contemporary Literature, men det var på AU. Jeg tænker dog umiddelbart, at der nok er ret stor forskel på valgfalg på BA’en og kandidaten. På KU har jeg i hvert fald haft fag om både Margaret Atwood, Brett Easton Ellis og Paul Auster, og jeg synes ikke umiddelbart nogen af dem er synderligt poco. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Janni

      Jeg har også læst både Paul Auster, Jane Austen, Don Delillo etc. på engelskstudiet. Jeg har desuden skrevet bachelor om Jane Eyre og Pride and Predujice samt skrevet speciale om Harry Potter (og når jeg siger det, får jeg altid spørgsmålet: “Kan man det?”).

      Kommer helt til at savne litteraturnørderiet 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kristina

      Janni… jeg bliver helt blød om hjertet. Engelskstudie, litteraturnørderi og freakin’ speciale om Harry Potter. Jeg er fan – er det for mærkeligt at sige at jeg er vild med dig?!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Janni

      Nej da, men ret overraskende! Plejer mest at få reaktioner over i “hvad skal der dog blive af dig”-afdelingen 😁

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Oh Yes, der kan ske meget på de 5 år! Helt sikkert vælg efter interesse, så skal det andet nok komme. Jeg troede jeg skulle noget helt andet efter, men er endt som gymnasielærer.. det havde jeg nok grint af, hvis du havde sagt det til mig på 1. Semester 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg giver dig helt ret i at man i høj grad bliver nødt til at vælge udfra interesse, ellers bliver de 5 år altså uoverkommelige.

    Jeg vil dog sige at det med stort frafald på “prestige” uddannelser dog ikke gør sig gældende på psykologi på KU. Der er kun et frafald på ca. 4%, hvor gennemsnittet på de akademiske bachelorer er omkring 18%

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ouch, jeg genkender Contemporary American Society fra mine egne universitetsstudier (international virksomhedskommunikation med engelsk) og historiefagene var absolut heller ikke mine favoritter. De samfundsøkonomiske fag var dog endnu værre, oh, the horror! Det er også min erfaring, at man kommer længst ved at vælge sin uddannelse på baggrund af sine interesser. Jeg havde f.eks. et medievalgfag om amerikanske tv-serier (ja, sgu – og jeg skrev eksamensopgave om How I Met Your Mother!), og jeg bruger faget i dag, både ifm. mit arbejde og min blog. 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Der er heldigvis ingen samfundsøkonomi på engelsk. Så var jeg totalt droppet ud! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Jeg er også helt enig i alle dine betragtninger!
    Jeg er selv jurastuderende, og må desværre erkende at fordommen er rigtig nok – en del er på studiet udelukkende, fordi de mener, at der er prestige i det.
    Jeg har 100 % selv valgt det for interessens skyld og elsker mit studie! Det er så spændende og tilpas nørdet, hvis man gider at engagere sig ordentligt i det.
    Jeg er ved at være lidt træt af folk, der vælger uddannelser bare fordi de kan, men egentlig ikke har den reelle interesse for det – de fratager altså engagerede, kvalificerede mennesker en studieplads, og dermed en uddannelse som havde været givet langt bedre ud for dem.
    Min pointe med hele det her er, som du også siger, at man faktisk bør vælge efter interesse og ikke hvad der er trendy!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Det er så ærgerligt for alle de ansøgere, der er virkelig motiverede, men liiige har et snit for lavt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg er enig i, at interessen bør styre valget. Men det skader altså heller ikke lige at holde sig for øje, hvordan jobmulighederne er efter endt studie.
    Hilsen Cand. Arbejdsløs på 2. år

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Helt enig. Det er også derfor, jeg skriver, at det kan være en gamble at vælge udelukkende efter interesse, fordi visse kandidater er mere eftertragtede på jobmarkedet end andre. Det ideelle ville være en balance, hvor man får begge dele. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Man skal altid vælge efter mavefornemmelse. Jeg valgte (på trods af et højt gennemsnit fra STX) en sergentuddannelsr i Flyvevåbnet, herefter en kontoruddannelse kombineret med HD. Det absolut bedste valg for mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Enig! Engelsk havde også et ret lavt snit, men det var det, jeg helst ville, og det har jeg ikke fortrudt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg er så enig. Undersøg det og vælg efter interessen. Det er meget nemmere at føle sig god til noget, man brænder for, end noget, man ikke brænder for. Og så har jeg en sidebemærkning, om at det droppe ud ikke er et nederlag. Det viser sig bare, at studiet ikke var noget for en selv, og det er helt fair. Og research – de fleste studier har studerende for en dag, hvor man kan følge en dag på studiet og få indblik i studielivet og studieindholdet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      God pointe! Nogle gange er det bare noget helt andet, end man havde forestillet sig. Så skal man langt hellere finde sig noget, der passer bedre, end tvinge sig selv til et studie, man hader.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Shhh... #174