Min mandehadeliste #5

Hele historien, del 12

cotos-bogdan-184223Del 1, del 2, del 3, del 4, del 5, del 6, del 7, del 8, del 9, del 10, del 11.

Vi kommer nu ind i en periode, hvor tidslinjen er noget mudret for mig, fordi mit liv var kaos. Jeg tilbragte de første par måneder efter bruddet med Redaktøren i dyb sorg. Der er mange ting i verden, jeg er dårlig til, men intet kan sammenlignes med, hvordan jeg (ikke) håndterer hjertesorger. Jeg forsøgte at fokusere på at komme igennem en dag ad gangen og ventede så bare på, at det en dag begyndte at lette.

Men det gjorde det ikke.

Det første år græd jeg hver eneste dag. Da tiden kom, hvor man skulle syntes, det ville begyndt at blive bedre, blev det værre i stedet. Jeg havde gjort alt i min magt for at komme mig over vores brud. Jeg forsøgte at drikke det væk, spise det væk, knalde det væk, date det væk. Jeg var engageret på mit studie, havde en propfuld kalender, fik nye interesser. Men det var halvhjertet, og det hjalp ikke. Og da intet hjalp, gav jeg op. Jeg trak mig ind i mig selv og isolerede mig fra omverdenen, der pludselig føltes utryg. Jeg pjækkede i højere grad fra uni og undgik sociale relationer. Jeg torturerede mig selv med at følge med i Redaktørens nye forhold på de sociale medier. Han var lykkelig. De spiste på vores stamrestaurant, tog på ferie i vores by, og han kaldte hende alle de samme kælenavne, han havde givet mig. Det gik op for mig, hvor naiv jeg havde været omkring vores forhold. I hans øjne havde vi ikke været noget specielt, men det havde vi i mine, og jeg kunne ikke slippe min kærlighed til ham. Jeg var ved at drukne i den.

Han var forlovet, før der var gået et år. Mens jeg stadig græd og savnede og længtes og følte mig som det ynkeligste og mest uelskelige menneske i verden.

Min sorg forsvandt ikke. Den voksede sig kun større og inficerede hele mit liv. Det var min mor, der til sidst måtte sige stop. Hun truede med at ringe til min læge, hvis jeg ikke selv gjorde det. Så det gjorde jeg. Modvilligt. Tog derind og sad mut i en stol, mens lægen foretog en depressionstest og gav mig en solid topscore. Jeg har altid været lidt af en stræber.

Jeg begyndte på antidepressiver samme dag og fik også en henvisning til en psykolog. Der skulle dog gå flere måneder, før jeg tog mig sammen til rent faktisk at booke en tid, for dels havde jeg virkelig mange fordomme over for psykologer, og dels foregår alt i sneglefart, når man er depressiv, fordi selv den mindste handling kræver en nærmest umenneskelig energi, som man slet ikke besidder.

Da jeg endelig sad i en stol over for hende, var det med håbet om, at hun kunne hjælpe mig videre. Lære mig at acceptere, at jeg havde fucket det bedste i hele mit liv op, og sådan var det. Der var ikke noget at gøre. Jeg måtte lære at leve med det. Det lyder helt bizart, men på daværende tidspunkt var jeg 100% overbevist om, at Redaktøren var den perfekte mand, og jeg havde saboteret vores forhold. Været for krævende og ude af stand til at være en god kæreste, fordi jeg var så egoistisk et menneske. Det var mig, der havde fejlet.

Så det var sådan, jeg fortalte historien, da hun bad mig forklare, hvorfor jeg var kommet. Jeg fortalte så ærligt som muligt og undlod ikke de mindre kønne aspekter af hverken hans eller min opførsel, men det var uden tvivl mig, der besad skurkerollen. Min klare forventning var, at hun efterfølgende ville give mit ret i, at jeg havde været en urimelig møgkælling, hvorefter hun forhåbentlig ville hjælpe mig til at holde op med at være en sådan. Men det var ikke det, der skete. I stedet sad hun efterfølgende længe og stirrede lige frem for sig. Så kiggede hun langsomt op, mødte mine øjne og sagde uendeligt blidt ordene, der skulle vende op og ned på alting:

“Miriam, du har været kæreste med en psykopat.”

   

58 kommentarer

  • Jeg har en klump i halsen nu.. Åhh Miriam 🙁 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Veninden

    Min veninde (gennem 20 år) er forlovet med en psykopat. Hun kan ikke selv se det. De af os der har gjort opmærksom på hans psykopatiske træk, er blevet udelukket og blokeret fra hendes liv (af ham kan man gå ud fra).
    Hvad har du, eller andre, nogle råd til hvad jeg kan gøre?
    Jeg savner min veninde, og er bekymret for hende. Hun er ikke til at tale med, og pt. har vi ingen kontakt.

    Mvh

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Det er så sørgeligt og trist – og det eneste svar der er, er at der ikke kan gøres noget. Så længe hun ikke ser hvad han gør – og så længe hun benægter virkeligheden og er fanget i hans manipulation, så er der intet at stille op.
      Jeg har været hende. Og jeg sidder nu (heldigvis ude af forholdet til psykopaten) men med ingen veninder tilbage. Dét er barsk, og er en ud af mange frygtelige priser man betaler for at have involveret sig med en psykopat.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • veninden

      Jeg har lovet hende, at jeg er det for hende, med eller uden den idiot i hendes liv. Jeg kan jo godt se, at hun bliver manipuleret. Jeg kan tilgive give, og håber at hun kommer ud på ‘den anden side’. Der er sket et brud i vores tillid til hinanden, men som jeg ser det, er det ikke uoprettelig.
      Er ked af at høre, at dine veninder har vendt dig ryggen, men opfordrer dig til at tage kontakt og talt ud, de er sikkert også sårede.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Jeg er bange for, at jeg må give Line ret. Hun er forblændet lige nu, og der er næppe noget, nogen kan gøre for at rive hende ud af den bobble. Mit bedste råd til dig er at væbne dig med tålmodighed, for når hun kommer ud af det, så får hun brug for dig. Psykopater afskærer deres “bytte” fra deres elskede, så hun kommer til at føle sig helt alene, fordi han er blevet alt for hende.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Og lige endnu et spørgsmål. Kunne du forestille dig, at Redaktøren følger med på din blog og i den her føljeton? Og konfronterede du ham nogensinde med, hvad din psykolog havde sagt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Jeg ved ikke, om Redaktøren læser med. Han gjorde engang, men vi har ikke haft kontakt længe. Jeg har konfronteret ham, ja. Det kommer i næste afsnit. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Du skriver virkelig virkelig godt, Miriam! Den sidste sætning der, helt skam-agtig cliffhanger, selvom det bliver endnu vildere og mere trist af, at du har oplevet det her på egen krop i det virkelige liv. Tak for at dele med os.
    Kan man blive kureret for psykopatiske træk? Og er der overhovedet nogle psykopater, der vil kunne se på sig selv objektivt og indrømme, at de er det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lisa

      Nej. Psykopater kan ikke selv se at det de gør er sygt og forkert. De oplever selv, at de gør andre en tjeneste ved at være som de er. At pille andre ned.
      De er syge, og de kan aldrig indse det, og det kan desværre heller ikke kureres.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Psykopater kan altid retfærdiggøre deres egen opførsel, så de vil aldrig indse, hvor slemt det står til. De vil altid kunne bortforklare. Desværre kan det ikke kureres. Hvordan lærer man et menneske empati? Det skal jo bare føles.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Psykopat er simpelthen det mest uhyggelige ord. Fordi psykopater har en overflade, der dækker over en baggrund, der er alt andet, end man tror. Ligesom i film, når det går op for én, hvem der er morderen og det bare er mega-uhyggeligt, især at man ikke har set det selvfølgelige i det (ikke at psykopater er mordere eller omvendt, but you get my point). Det løber mig i hvert fald koldt ned af ryggen, og wauw.
    Hvordan bliver man kærester med en psykopat? Hvordan ser man det ikke? Jeg spørger ikke for at virke fordømmende, OVERHOVEDET. Men fordi jeg er nysgerrig på, hvad det er ved dem, der gør at det kan lade sig gøre – simpelthen fordi jeg ikke ved det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lisa

      Psykopater er ligesom 2 personer. De er røvcharmerende, har et drive, stor sexlust og vil gøre alt for at få den nye flamme til at føle sig som jordens heldigste og lykkeligste kvinde. Men langsom vender de sig, og begynder at pille kvinden ned, og afskære hende fra hendes netværk. Så han har kontrol over hende. Og hun ser det ikke. Han får hendes tankegang twistet, så hun tror at det er hende (og hendes netværk) den er gal med, og så pleaser hun ham. For han lover bod og bedring og at det ALDRIG mere vil ske (de grimme nedladende ord, evt vold osv.), og vupti så kører cirkuset forfra, hvor han sætter hende på en pedistal et kort øjeblik, for derefter at pille hende ned. Derfor falder kvinder for en psykopat. Fordi de er forklædt i charme, søde ord og ofte har en stor “fanskare” fordi de ikke kender hans mørke side bag hjemmets fire vægge…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Lisa forklarer det fuldstændig fremragende. Psykopatens vigtigste egenskab er, at han er intelligent, charmerende og manipulerende. Så der går rigtig, rigtig lang tid, før man begynder at indse, at noget er galt, og der er det allerede for sent.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hvor bliver jeg tung om hjertet når jeg læser hvor mange kvinder der får slukket deres indre glød af en psykopat. Jeg bliver tung om hjertet, fordi der er så mange tilfælde. Jeg er nybegynder, og er i gang med at komme væk fra den destruerede verden. Jeg har haft bekendtskab med en psykopat i snart to år. Meget on/off kontakt. Jeg har (heldigvis) efter en lang depressiv periode efter bruddet fået et klarsyn på hvilket menneske han egentlig er.
    De ER nemlig nemme ar gennemskue, og analysere ud fra deres talemåde – når man først står på den solide side.
    Den mand har ødelagt så meget for mig – han er et ondskabsfuld væsen, og jeg håber inderligt at mennesker som ham, får et ulykkeligt liv.
    Jeg bliver så vred over at andre mennesker finder nydelse i at manipulere og pille andre ned – og se dem ligge på gulvet, helt hjælpeløse.

    Til alle jer seje kvinder, som rejser jer op igen. I har min dybeste respekt. Denne her form for kærlighed, er nok den værste jeg nogensinde har været i besiddelse af. Jeg håber at jeres glød kommer til at lyse op omkring jer, så alle kan se hvor dejlige I er.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • leslie cameron

    han opfylder ikek kriterierne for den label
    12 tegn på psykopati

    1.Vil gerne dominere og kontrollere situationer og mennesker

    2.Har ofte urealistisk høje tanker om sig selv og sine evner

    3.Føler ingen empati over for andre mennesker

    4.Skaber ofte splid, bagtaler og lyver

    5.Har ingen respekt for sociale normer

    6.Har en svækket evne til at fastholde forbindelser med andre

    7.Har en lav frustrations- og aggressionstærskel og kan blive voldelig

    8.Mangler evne til at lade sig påvirke af erfaringer, inklusiv straf

    9.Tendens til at bortforklare, fralægge sig skyld og projicere dette ud i omgivelserne

    10.Mangler ansvarsfølelse og respekt for sociale normer eller forpligtelser.

    11.Mangler evner til at fastholde forbindelser med andre mennesker.

    12.Er ude af stand til at føle skyld eller til at lære af erfaringer eller straf

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • anemette

    hvor lang tid var i sammen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Vi var kærester omkring et år, men forholdet sluttede ikke der, som næste kapitel vil afsløre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • T

    Åh. Av. Jeg har også været kæreste med en, som jeg er ret overbevist om, fejlede et eller andet (og det er blevet bekræftet af alle fagprofessionelle, jeg har mødt). Det tager forever at komme sig over, og det er så forfærdeligt hårdt.
    Et perspektiv jeg dog har har tænkt over på det seneste er, hvordan en pskykolog kan stille sådan en diagnose uden at have mødt vedkommende, det drejer sig om. Jeg oplevede for nylig, at en af mine venner fik smidt i hovedet af sin ekskæreste, at han havde udøvet psykisk vold mod hende og havde psykopatiske træk. Det sagde hendes psykolog. Jeg kender min ven ret så godt, og jeg er ret overbevist om, at det ikke er sandt. Det er helt sikkert sandt, at de har haft en usund relation, fordi de hver især har haft deres shit at deale med. Og måske hun endda har oplevet det som psykisk vold. Men psykopat eller deslige – det er han altså ikke, min ven. Nå – det korte af det lange: har du nogle tanker om det? Var du 100 % overbevist om, at fin psykolog havde ret, da hun sagde det?
    Og hvis det ikke står klart og tydeligt frem, så stiller jeg på INGEN måde spørgsmål ved, om din ekskæreste er psykopat!! Kun om princippet i at en udenforstående, der hører om sagen fra en side stiller en diagnose, så please ikke misforstå mig:-*

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Det tænkte jeg også på, og jeg vil også rigtig gerne høre om du har gjort dig nogle tanker om det? Jeg har selv oplevet at min søsters psykolog har sat en diagnose på vores mor uden at have mødt hende, hvilket hverken jeg eller andre kunne genkende. Det har påvirket vores familie ret meget, og jeg har tænkt meget over, om den psykolog (og måske andre) overhovedet er ordentlig klar over hvad det kan sætte i gang at diagnosticere en de aldrig har mødt, og er det overhovedet fagligt forsvarligt?
      Ikke for på nogen måde at forklejne det du har været igennem, Miriam!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      I realiteten tror jeg slet ikke, en psykolog må eller kan sætte en diagnose på en person uden at have mødt vedkommende. I den situation, du beskriver, T, synes jeg dog heller ikke, det er tilfældet. Man kan sagtens udvise psykopatiske karaktertræk eller udøve psykisk vold uden at være psykopat – netop hvis man fx er i en relation, der bringer det værste frem i begge parter.
      Grunden til, at min psykolog alligevel kunne udtale sig nogenlunde skråsikkert, handler primært om, at jeg kunne berette om et tilbagevendende mønster i hans opførsel, som ikke bare jeg, men også adskillige andre mennesker i hans liv var vidne til/udsat for. Det handlede fx ikke bare om min følelsesmæssige opfattelse af situationen, som jo langt hen ad vejen er subjektiv, men også helt konkrete handlinger, som rent faktuelt ikke kan disputeres. Hun gennemgik nogle af de klassiske karaktertræk for en psykopat med mig og lod mig selv indse, hvordan de passede på Redaktøren. Så nej, jeg var aldrig i tvivl om, at hun havde ret. Det var en helt enorm øjenåbner, der gjorde, at alt faldt på plads, og jeg kender ikke en eneste, der har haft med Redaktøren at gøre, som er uenig i, at han nødvendigvis må være psykopat.
      Men objektivt set, så nej, man kan selvfølgelig ikke diagnosticere en person, man aldrig har mødt, og det tror jeg heller ikke var min psykologs hensigt at gøre. I hvert fald ikke på nogen måde officielt. Hun talte med store ord, fordi det var nødvendigt for at rive mig væk fra min rosenrøde forestilling om, hvem Redaktøren var. Jeg ved ikke, om han selv har fået stillet en reel diagnose, men personligt er jeg ikke i tvivl om, at han psykopat. Overordnet set er jeg dog helt enig i, at det er et område, hvor man skal være meget påpasselig med sine ord – om man så er psykolog eller lægmand.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nina

      Det er fuldstændig rigtigt, at man ikke kan diagnosticere nogen på baggrund af en andens fortælling, men det lyder som om, at det fra pågældende psykologs side var en vurdering at det var nødvendigt for at få Miriam ud af sin destruktive fortælling omkring forholdet.
      …og så skal det lige med, at psykopat ikke er en reel diagnose i Danmark. Det tætteste vi kommer er nok kombi-diagnosen Dyssocial og narcissistisk personlighedsforstyrrelse.
      Mvh psykologen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jabbadabbaduu

      Næsten lige præcis det jeg ville skrive.

      Hilsen en anden psykolog

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Jeg får spat af den der LG reklame, som fylder halvdelen af skærmen og SNUPPER de første ord i hver linje.
    Du må gøre noget Miriam. Jeg kan da ikke undvære starten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lærke

      AdBlock hjælper

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Øv Betina – jeg sender den straks videre til tech! Lærke, AdBlock er drøneffektivt, men gør det desværre også noget sværere at leve af at blogge!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg husker selv så tydeligt, da jeg fandt ud af, at jeg i fem år havde været kærester med en psykopat. Og det var på en gang både ufattelig lettende og ufattelig hårdt.
    For på den ene side gav det mig endelig ro og en tro på mig selv og en tro på, at det faktisk ikke var mig, der var noget galt med. Det var ikke mig, der var skør, paranoid, grim, dum, usexet, kedelig og åndssvag. Men på den anden side gjorde det også ufattelig ondt at vide, at alt det jeg troede havde været ægte, alle de søde ord og kærlighedserklæringer, jeg havde fået igennem tiden i virkeligheden var løgn. Der var intet ægte tilbage, og det har og er stadig utrolig hårdt at tænke på og acceptere.

    Tak fordi, du deler ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Det er vanvittigt hårdt. Jeg har aldrig været igennem noget sværere. Man bliver simpelthen en person, man slet ikke kan genkende. Jeg håber, du er nogenlunde videre. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamila

    Det kom slet ikke som en overraskelse for mig, slutningen her. Jeg har hele tiden kunne læse at han har været psykopat eller manisk. Der har Inter været galt med dig ❤️ De er bare gode til at manipulere med en og få en til at tro at alt er godt og ægte. Kærlighed din vej

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      De er nemlig helt fantastiske til at manipulere. Selv den dag i dag kan jeg tage mig selv i at sætte spørgsmålstegn ved min egen oplevelse. Uhyggeligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Det tager så ufattelig lang tid at komme over et forhold til en psykopat – man er SÅ spundet ind i, at man er den, det er galt med og man længes så frygteligt… jeg var syg i over et år efter sådan et forhold.. og husker det stadig med gru, selvom det er længe længe siden nu. Utroligt hvad man ende med at tro på og finde sig i. Man kan slet ikk kende sig selv

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Det er virkelig uhyggeligt, hvad det gør ved en. Hele ens identitet er bundet op på ham, og man er intet, når han vælger at gå.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Det der gav mig gåsehud. Er netop kommet ud af et forhold til selv samme diagnose, Fuck og ind i helved der er langt op til vandoverfladen.
    Det betyder mere end du aner, at du har modet til at dele din historie. Tak ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kram til dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Hej Miriam. Tak for din historie 🙂 Jeg håber du vil fortælle lidt om, hvordan man kan se på en fyr, om han har de træk, der gør, at han er det man kalder psykopat og andet. Hvordan kan man specifikt se det? Derudover kunne jeg helt vildt godt tænke mig at høre, hvordan du kom af medicinen (hvis du er det). Hvilken tilstand var du i da du stoppede og hvad gjorde du undervejs for at det blev succesfuldt. Kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Jeg regner med at komme ind på netop hans psykopatiske træk, sandsynligvis i næste indlæg. Jeg tager stadig antidepressiv, men dog ikke så høj en dosis som engang, men jeg regner med at komme ind på det i det sidste indlæg i serien, som kommer til at handle om, hvordan jeg har det i dag. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Åh. Slutningen. I sommers var jeg ved psykolog efter skilsmisse.

    Hun slutter også med at sige, Rikke… Ved du godt, at du har været og stadig er udsat for psykisk vold af din eksmand?

    Ordene vender alting rundt, og først var jeg gal på hende. Psykologen. I dag, et år senere, er det soleklart.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Det er en underlig tilstand. For mig gav det hele pludselig mening. Men jeg holdt bare ikke op med at elske ham af den grund. Edderdumt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke

      Jeg tog også mig selv i at forsvare min eksmand i lang tid, først da vi endte i en retssag om samværet med mit barn kunne jeg se, hvordan han havde spillet mig og intet han havde gjort, var for at hjælpe.

      Burde nok have lugtet lunten i starten af vores forhold, da jeg skulle sms’e ham hvert kvarter når jeg var i byen, eller også kom han og ledte efter mig – men hey, han ville jo bare passe på mig. Eller…

      Det er dumt, men det er det de gør. Du er stærk.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Shit man. Det er hårdt at læse. Jeg har en i familien, psykopat that is. Stadigvæk et barn, men har fået det konstateret af flere forskellige læger, i et forsøg på udredning. Mit barn ser ikke vedkommende, jeg er bange for hvad man kan finde på som voksen, ung, eller bare teenager. Din fortælling giver mig gåsehud og dybt ubehag, og jeg føler virkelig med dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Åh, det er så uhyggeligt, når børn er ramt, for hvordan lærer man nogen empati? Det kan man jo ikke?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fik helt gåsehud af slutningen…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Du er SÅ sej !! Jeg har selv været kæreste med og har børn med en psykopat og narcissistist. Det er SÅ hårdt ! Man kan på ingen tænkelig måde sætte sig ind i hvad det er de gør ved en ! Man bliver opløst lige så stille og roligt og jeg endte ogsp ud i en depression. Jeg kan nu endelig efter 7 år SE hvad han er og hvad han har gjort. Men jeg slipper aldrig fra hans spil men jeg kan nu navigere rundt i det og er altid et skridt foran ham fordi han er så gennemskuelig og faktisk ret forudsigelig efter man selv er kommet til fornuft. Det er så vanvittigt at stå på sidelinjen og se det spil man har været en del.af så mange år nu. Han er også lykkeligt videre i nyt forhold men det er ogsp klart for de kan ikke leve uden at ha andre mennesker at suge energi ud af. Det jeg vil sige er at, jeg har en lille ide om hvad du har været igennem både under og efter og at du kom ud på anden side er så godt gået ❤ Og at du deler din historie er så stort og kan være med til at bryde et tabu ❤ Tak for dig Miriam ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • S

      Puh…det slog lige alt luft ud af maven på mig, at læse din kommentar. Men skulle tro det var min eks du skrev om. Har også været i et forhold og har barn med en psykopat og narcisist. Og som du rigtig skriver, med tiden kommer man ligesom er skridt foran dem. Man lærer deres næste træk at kende, og finder ud af hvordan man tackler dem.
      Jeg har i mange år udtænkt diverse hævnaktioner mod ham, men er heldigvis i dag blevet total ligeglad med ham, hvilket jeg egentlig ser som den største sejr for mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Åh, hvor er jeg ked af at høre, at I for evigt er tvunget til at skulle være i kontakt med sådan nogle mennesker. Jo længere tid jeg var hos min psykolog, desto mere udtrykte hun glæde på mine vegne over, at vi aldrig fik børn. For jeg kan slippe helt af med ham. S, jeg tror, du har helt ret i, at det er den største sejr at være ligeglad. Pissesejt, at du er nået dertil!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Puha altså…føler virkelig med dig! Jeg været i arbejdsrelation med en (som jeg først senere forstod var psykopat) i et års tid, og det har haft store konsekvenser. Kan slet ikke forstille mig hvordan det må være at have elsket en, men dine ord er virkeligt fængslende. Hvor var det godt at psykologen forstod det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Jeg er meget taknemmelig over, at mine følelser ikke blev bagateliseret. At hun virkelig så, at den var rivende galt. Det tog lang tid og flere psykologer at komme videre, men hun satte en solid start.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Christ altså… det er helt nervepirrende læsning. Din beskrivelse og dine ord. Det er virkelig nemt at leve sig fuldstændig ind i det her.

    Du nævnte på et tidspunkt at det var svært at skrive. Blir det nemmere jo længere du kommer ind i historien? A la “mahogni med tiden”.. ? Jeg håber i hvert fald at det letter på den ene eller anden måde. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Ikke rigtigt. Jeg synes faktisk, det bliver sværere, fordi jeg jo fik det værre og værre med tiden. Men det er godt at komme af med det, og jeg tror, det bliver en kæmpe lettelse, når det sidste indlæg i serien ryger ud. Det er bare hårdt at skrive det lige i situationen, fordi jeg jo er nødt til at dykke tilbage i den tid.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pia

      Puha. Håber virkelig det gør en forskel for dig, så det letter i sindet. Jeg har læst alle kommentarerne her nu. Det er skræmmende læsning meget af det. TAk fordi du deler ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Det kan tage uendeligt lang tid at komme sig over et møde med en psykopat 🙂 Jeg stadig ikke helt hvad de gør, men på en eller anden måde kan de få den mest sikre person til tvivle på sig selv. Dit møde med Redaktøren har mærket dit liv, sikken en hård tur for dig. Jeg håber af mit hjerte at du finder tilbage til dig selv og finder lykken ❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Tak, Pernille. Det er heldigvis ved at være nogle år siden nu, men det blev virkelig siddende i mig i lang tid. Man mister fuldstændig sig selv i sådan en oplevelse.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min mandehadeliste #5