Projekt voksenbolig – Første før/efter

img_3932Det skulle have været den hvide væg, men så fandt jeg ud af at de der planteophæng var omkring dobbelt så store, som jeg troede, og så døde min slagplan, for det er min væg alt for lille til at kunne bære. Heldigvis dukkede der en anden mulighed op i stedet.

Der er delte meninger om, hvad der trænger allermest til at blive udskiftet i min lejlighed. Mange ville nok sige min barcalounger, og det er ikke, fordi jeg ikke ved, den er grim. Det er bare verdens bedste stol, så jeg er meget skeptisk omkring at skille mig af med den. Tænk Frasiers far og hans helvede af en lænestol. Hvad der imidlertid både er grimt og noget, jeg har villet af med i årevis, er mit gamle tv-møbel. Jeg købte det, da jeg var 18 og flyttede hjemmefra. Det er usikkert, om jeg rent faktisk dengang syntes, det var pænt, eller om det bare var billigt, hvilket er ret essentielt, når man er teenager og skal anskaffe sig indhold til en helt ny bolig. Det ser grimt ud, der på billedet, men det var faktisk grimmere dengang. Det havde glaslåger, hvilket var eddersmart, for så matchede det ligesom den hæslighed, der var mit glasspisebord. Åh Gud, 18-årige mig skulle have en flad.

Jeg var 24, da jeg flytttede til København, og der burde jeg havde skiftet skidtet ud, men igen, det er ret dyrt at flytte, så jeg nøjedes med at fjerne glaslågerne. Jeg var stadig den heldige ejer af et monstrøst billedrørsfjernsyn, og det krævede altså et møbel af denne størrelse til at holde det oppe. Efter et par år røg fjernsynet ud, og det er her, det bliver virkelig dumt, for tv-møblet blev stående – med dvd’er i – på trods af at jeg ikke siden har ejet et tv. Så i virkelig lang tid har det faktisk bare stået og været grimt, og det har det primært fået lov til, fordi det er en af Franks yndlingssenge.

Det er ikke, fordi jeg ikke sporadisk har forsøgt at gøre noget ved det. Til min fødselsdag for to år siden ønskede jeg mig en skænk af mine forældre, og jeg fik den også. Men jeg skulle først vælge den selv, og så skulle den på en eller anden måde finde vej til min lejlighed, og det hele var lidt et logistisk mareridt, når man ikke har bil, bor alene og partout nægter at betale en formue i levering. Så jeg kom fra det igen, og selvom jeg med jævne mellemrum har ledt, så er det aldrig blevet til noget. Plus, man vænner sig jo til at gå op og ned af skidtet. Det er ikke noget, jeg har tænkt over på daglig basis.

Heldigvis er miraklernes tid ikke forbi, og da det for en måneds tid siden igen var min fødselsdag, kom jeg i tanke om skænken, jeg havde til gode. Det passede sågar lige med, at mine forældre skulle til Sjælland, så jeg fór ind på DBA, fandt mig et møbel en times tid fra hvor de bor, og sendte min far ud efter det. Det stod til 800 kr, hvilket i forvejen er jævnt billigt for et teaktræmøbel, hvis man sammenligner med københavnske standarder, men min far er vel en jydekliché, så han fik det ned i 700.

Og her er det så! Jeg synes, det er noget så pænt, og læg venligst mærke til, at jeg til photoshootet har investeret i en bloggervenlig plante (det være sig essentielt alt uden nogen form for blomst). Første del af Projekt Voksenbolig er afsluttet, og jeg er godt tilfreds.

img_4023img_39572

Kommentarer (26)

Der er lukket for kommentarer.