Jeg er jo Bridget Jones #281

RIP

new-love-mbmj-mouse-flats2Jeg har svoret til Marc by Marc Jacobs’ mouse flats i årevis. De er praktiske, behagelige, og så bliver jeg altid stjerneglad af at kigge ned på mine fødder og se et museansigt kigge tilbage. Når jeg har slidt et par op, har jeg bare købt et nyt, for museskoene er nærmest ikoniske og med i hver sæson. Så snart vejret er varmt nok, er det stensikkert, at man kan spotte mig med mus på fødderne.

Indtil nu. For i lørdags syntes jeg, det var verdens bedste idé at gennemføre Skandinavisk Dyreparks forhindringsbane. Det er sådan noget med at balancere på reb og klatre rundt på træbaserede forhindringer, (jeg er et meget adræt menneske,) og der sagde den ene mus fra. Sålen delte sig fra musesnuden, og nu er de kaput. Det var okay, for de er et par år gamle og trængte alligevel til at blive skiftet ud. Så jeg gik hjem, åbnede min computer og klikkede mig ind til min MBMJ-pusher. Som ikke findes mere.

For oh gru, oh skræk, jeg havde fuldstændig fortrængt, at Marc by Marc Jacobs er blevet nedlagt. Sådan permanent. Og med mærket røg musene øjensynligt. I hvert fald har jeg ikke været i stand til at opstøve et eneste par, hvis man ser bort fra restsalg og second hand, og selv der har jeg ikke været heldig med at finde en af de modeller, jeg foretrækker, i min størrelse.

Jeg er faktisk lidt trist. Det er selvfølgelig kun fodtøj, men jeg tager mit fodtøj meget alvorligt, og tanken om at rende rundt i knurhårsløse ballerinaer hele sommeren er næsten ikke til at bære. Why, Marc, why?! Jeg troede, vi var lykkelige?

Jeg har selvfølgelig prøvet Yoox, The Outnet, Trendsales, Vestiaire og lignende sider, de fleste kender, men skulle nogen kende til en lille, ukendt guldgrube, der sælger skomus, så hit me up!

   

27 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er jo Bridget Jones #281