WTF: Alternativ læreropførsel #3

“Men hvad så med…?”

luisa-rusche-2017Jeg faldt over en video på Facebook i morges, der var ret interessant. Den gav mig en idé til et indlæg, men så forsvandt den igen (videoen, forstås), og det, kære venner, er grunden til, at min søgehistorik nu inkluderer ordene “Du trænger til at blive kneppet.”

Det var nemlig, hvad politiker Cecilie Roed Schultz fik at vide af et mandligt byrådsmedlem, efter hun havde holdt en 1. maj-tale om regeringens lærer-lockout. Super relevant, no? Hun fortæller om det i en video postet af Berlingske, og kommentarfeltet til videoen indholder den sædvanlige opdeling mellem folk, der fordømmer den slags sexisme, og folk, der mener, at hun påtager sig en offerrolle, og det da ikke var så slemt, når der nu hverken var trusler eller vold involveret. Og så dem der selvfølgelig lige skal kommentere, at hun da er meget lækker, men virker som en tør kiks, så måske har førnævnte byrådsmedlem ret. (Og fortæller man dem, at det er ret upassende sagt, får man at vide, at det bare var en joke! Slap nu af!)

Den diskussion i sig selv er selvfølgelig frustrerende ud over alle grænser, så det er nok meget fint, det ikke er den, jeg vil tage i dag. I stedet vil jeg tage udgangspunkt i en kommentar (nu slettet?) til videoen, som er en kommentartype, jeg ser igen og igen. I dette tilfælde lød den noget i stil med: “Men hvad så med kvinder i burka? Skal vi ikke også tale om den form for kvindeundertrykkelse?”

Det er ikke, fordi jeg er uenig i, at burkaer og kvindeundertrykkelse er en vigtig diskussion. Det er mere det, at der altid er nogen, der, uanset emnet der er oppe, lige skal bringe et andet emne på banen. Fordi det er vigtigere. Men fordi kvinder i burkaer ofte er væsentligt mere undertrykt end kvindelige, danske politikere, så betyder det vel ikke, at dette ikke også er en diskussion, vi kan have? Skal jeg også finde mig i, at fremmede fyre i byen umotiveret motorboater mig, fordi andre kvinder har det værre? For så bliver jeg altså lidt mopset.

Det sker igen og igen. Jeg har selv oplevet det på flere indlæg. Jeg skrev fx engang om, at man altså ikke automatisk er plus size, fordi man ikke er en størrelse 34, men at der er en hel, lang række størrelser, der bare er normalvægtige. I kommentarfeltet var der en, der skrev, at jeg hellere skulle have skrevet et indlæg om, at man skal elske sig selv uanset størrelse. Og det er jeg også fuld fortaler for – men derfor kan vi vel godt tage den anden diskussion også? Hvis jeg nu synes, den er vigtig, og gerne vil tale om det?

Der er en underlig glidebane, hvis vi kun må diskutere de allerværste problematikker inde for de forskellige emner. “Jordskælv, siger du? Jeg tror, jeg har nogle oversvømmelser, der kan trumfe den!”

Bevares, engang imellem udvikler en diskussion sig helt naturligt i forskellige retninger, og det skal den have lov til. Jeg siger bare, at hvis man synes en diskussion er uinteressant/uvigtig, og man hellere vil tale om et andet emne, så skal man da endelig gøre det! Man skal måske bare gå et andet sted hen og gøre det… 😀

   

31 kommentarer

  • Mette

    Hvis ikke “Men hvad så med …” viser sig, kan det være, at fætter-sætningen “Det er ikke alle …” kommer frem. Den kan bruges hver gang man (for at understrege en pointe) vælger ikke at tage alle mulige forbehold. “Det er ikke alle mænd, der tisser på gulvet. Jeg kender én …” “Det er ikke alle kvinder, der går med burka, som er undertrykte. Jeg kender én …”.
    Hvis ikke personen, der siger sætningen, selv kender undtagelsen, har de læst/set/hørt om den. Nuancer er godt, men ind imellem er det er det også nødvendigt at tale om det store billede – selv hvis din fætters kones nabos veninde steg i løn, mens hun var på barsel (men hvad så med dem, der slet ikke får barsel?)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Åh ja, det er også en klassiker! Og den kommer også altid! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Claudia

    Tak for den super vigtige pointe!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Jeg er så træt af, at man bare kan sige den slags ting til folk, og så bagefter sige, at det var en joke/at det er værre for de sultne børn Afrika/øvrigt bras. Det er fedt at du gider blive ved med at tage den slags ting op.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej jeg elsker at der lige kommer en kommentar som i den grad understreger dit emne.. Haha altså hvad er der nu i vejen med kvinder i burkaer og plussize modeller miriam…? Eller hvad var det du mente? Bare lige for at understrege det så er jeg sygt enig! kunne vi få lov at tale færdigt om det vi var igang med? Holde fokus på emnet og ikke stikke af i alle mulige andre diskussioner som måske nok er vigtige nok, men som jo bare ikke lige var pointen her! i feel you…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liz

    Der er altså mange kvinder af hele deres hjerte ønsker og SELV vil gå med burka skal jeg hilse at sige. Men fx hvor ens far/bror/mand er imod det.:) altså kan man ikke bare gå i det man har lyst til? Jeg vil gerne gå med min Johan og så kan resten gøre hvad de har lyst til men ingen skal selvfølgelig tvinges til noget. Og btw er burka ikke obligatorisk i islam , men blot noget man kan vælge så der er ingen ret til st tvinge kvinder til at gå med burka.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Det er også derfor, jeg skriver, de “ofte” og ikke “altid”. For selvom mange kvinder vælger det, er der også virkelig mange kvinder, der ikke gør. Og faktisk reelt bliver tvunget til det i mere fundamentalistiske områder, fordi muslimer har forskellige trossyn på samme måde som alle andre religioner. Og den debat er værd at tage. Men jo, man skal lige præcis gå i det, man har lyst til, uanset om det er burka eller ej.
      Men for lige at understrege dagens tema, så er det ikke den diskussion, der er pointen med indlægget. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Benedikte

    Eller når man har et frist world problem, og folk er sådan: Seriøst, der er folk, der hat det værre end dig, de sulter i Afrika!
    Man ville jo aldrig gøre det omvendt og sige til en rigtig glad person: Styr dig, der er altså folk, der har det meget bedre end dig. De er rigere og smukkere! Den går ikke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Enig! Du beskriver det helt perfekt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Helt enig Er for nylig stødt på en svensker assholeonline på intragram.
    Håndboldspiller osv. Og undskyld Miriam personligt opfatter jeg spidse højhælede sko væsentlig mere kvindeundertrykkende og smertefulde end en burka. Problemet for mig og burka ligger i, det vil jeg ikke skrive offentligt. Jeg er ikke muslim.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Jeg synes ikke rigtigt, komfort er relevant for, om noget er kvindeundertrykkende. Jeg går 100% i stiletter for mig egen skyld, ligesom jeg ved, mange kvinder gør med fx hijab. Burka er oftest lidt en anden sag, men hvis du kan vise mig et land, hvor kvinder tvinges til at bære højhælede sko, så kan vi tale om det. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sara

      Der er faktisk brancher, hvor kvinder tvinges til en bestemt dress-code, som ja indebærer ubehagelige stiletter 🙁
      Måske ikke i DK, men det er ikke ualmindelig i sydeuropa.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Jeg synes stadig, der er langt fra højhælede sko til burka og deslige. Business wear gælder jo generelt i visse brancher.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gry

    Jeg læste “Det sker igen og igen”, som refererende til fremmede fyre der umotiveret motorboater og nåede lige at tænke at indlægget tog en uventet drejning 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Men hvad så med de sultne børn i Afrika? Bliver de ikke glade, når de modtager mine halvfordærvede rester i en postpakke?

    Jeg var lige nødt til at google det der “motorboating” (og følte mig i den forbindelse pludselig virkelig gammel)… Det er der da vel ikke nogen, der faktisk gør ved dig i byen..?! Er der?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Enig enig enig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Uh, whataboutery at its finest! (Det er iøvrigt et ord, jeg har manglet i mit ordforråd. Tak, engelsk, for igen at levere).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amen, sister! En stor del af mit job er at moderere den slags Facebook-kommentarer, og næst efter forskellige former for “fremmede er onde”-kommentarer, så er “Jamen hvad så med…”-kommentarer noget af det jeg ser mest af. Og jeg sværger, jeg får lange løg af det… Heldigvis er det så fint, at det fleste mediers retningslinjer siger, at debatten skal relatere sig til emnet for opslaget, så den slags kommentarer kan hurtigt slettes – hvilket nok også er sket for den du sad med. Halleluja! 😀

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merete

    Læser du Lainey Gossip? For hun havde en post om præcis det samme forleden. Hun kaldte det whataboutism. Her: http://www.laineygossip.com/nicki-minaj-offers-pay-fans-college-expenses-on-twitter/46964

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Nope, men hun har umiddelbart en fremragende pointe! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • EK

      Lainey er fantastisk, og leverer nogle skidegode analyser! Især, lige nu, om Miley Cyrus. Kan ikke anbefale den side nok, for folk som vil læse seriøs sladderjournalistik.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WTF: Alternativ læreropførsel #3