Jeg er jo Bridget Jones #279

giphy-11. Så en tumpe havde skrevet en virkelig dum kommentar til en af DR3s satirevideoer. Likede DR3s kække svar. Grinede af tumpen. Så nærmere på tumpens profil. Indså, at jeg har datet tumpen.

2. I tirsdags købte jeg en nougatcroissant. Hele dagen gik jeg og så frem til den, men da jeg om aftenen bed ind i den, var der ingen nougat. Jeg har da sjældent været så skuffet i mit liv.

3. Jeg smed faktisk resten af croissanten ud i vrede. Nougat-løse croissanter siger mig intet.

4. Semi-apropos, så opdagede jeg i dag et helt nyt modermærke på højre side af mine ribben. Det var ikke bare nyt, men også en smule ujævnt og et splitsekund fór tanker om kræft igennem hovedet på mig. Så kradsede jeg i det og opdagede, at det var chokolade.

5. …Burde helt sikkert holde op med at spise chokolade i sengen.

6. Kokosentusiasten blev sur, da jeg meddelte ham, at jeg ikke ville knalde. Jeg fik en masse mindre fine gloser i hovedet, og han rundede af med at kalde mig en diva. Jeg ved godt, han mente det som en fornærmelse, men jeg kan ikke lade være med at være lidt stolt. Watch out, Mariah!

7. På fredag skal jeg til min nevøs fødselsdag. Jeg aner vitterligt ikke, hvad en eneste ting på hans ønskeseddel er. De fleste kan jeg ikke engang udtale.

8. Sad i S-toget, da jeg opdagede, jeg havde knækket en negl og kom til – lidt for højlydt – at sige “fuck!”

9. Er der andre end mig, der takket være Snapchat er blevet helt enormt opmærksomme på, hvor skæve tænder de har?

10. Min vindueskarmsplante har nu været i live i godt tre måneder. Hvor kan jeg hente min præmie?

Kommentarer (15)

  • Jeg har alt for travlt med at spekulere, om jeg skal dække min næsetip eller bumsen i panden med teksten til at spekulere over mine tænder. Men har heldigvis alle dage smiler med lukket mund 😂

  • Jeg måtte lige tjekke snap og dine tænder, men de er da ikke skæve??
    Ps. Kommer der en public service, når ærterne bliver/burde være gode☺

    • Prøv lige at lægge mærke til tænderne i min undermund… Det er virkelig grelt! Og ja, det regner jeg med! 😀

  • Du er fandme sjov, Miriam 😉 Tak for et godt grin! Og jeg behøvede desværre ikke Snapchat for at indse, at mine tænder er skæve. Men jeg er dog blevet mere opmærksom på det efterfølgende… Hvad fanden fejlede min bøjletandlæge i folkeskolen???

    • Jamen jeg anede slet ikke, mine tænder i undermunden var SÅ skæve! Det er jo helt absurd!

  • Marlene Steengaard

    Kan ikke finde dig på snappen. Ved du har skrevet det før, men kan ikke finde indlægget. What to do?

  • Tænkte på netop croissant-katastrofen, da jeg “tilfældigvis” var forbi en bager. Valgte et såkaldt Skagenshorn. Med marcipanfyld. Hvis den viser sig at være uden fyld, giver min aften ingen mening.

    • Jeg tror ikke, man laver skagenshorn uden fyld,så du er forhåbentlig sikker! 😀

  • årh lavede den med chokolade på min kæreste og nåede at blive helt bekymret for ham, indtil jeg opdagede det bare var chokolade 😀

Der er lukket for kommentarer.