Jeg er jo Bridget Jones #277

collage1. Jeg er vild med antallet af mennesker, der kommenterede på, at jeg forleden direkte fra venstre billede til højre billede. What a difference hair & makeup makes! Faktisk synes jeg ofte, det er lidt synd for mændene, at de ikke kan benytte sig af hjælpemidler i samme grad.

2. Jeg var stålsat i min beslutning om ikke at købe chokolade, da jeg forleden var i Netto, og det gik fremragende, indtil jeg stødte på Kinder Schoko-Bons. De er min akilleshæl!

3. Der er reelt en fordybning i min finger på det sted, hvor jeg i går brændte mig på en rist i ovnen. Overvejer lidt at bruge det som undskyldning for at trøsteshoppe den her. Pæn, billig OG på tilbud, jo! (Reklame/affiliatelink)

4. Har fået en hemmelighed ind, der 1) er rettet direkte mod mig, 2) er en (temmelig sort) kritik af hemmelighederne og 3) reelt linker til det indlæg her. Har vi muligvis nået topmålet af ironi? (Jeg responderer stadig ikke på kritik, med mindre man henvender sig direkte til mig i stedet for at misbruge indsendelsesfunktionen. Det synes jeg kun er fair. 🙂 )

5. På tirsdag skal jeg på mini-cruise til Oslo, og jeg nåede faktisk et øjeblik at blive let panisk ved tanken om, at der ikke skulle være wifi. Heldigvis fortæller Google mig, at det er der i deres Baresso.

6. …Ugh, men man skal garanteret bestille noget for at få lov til at sidde der. Jeg drikker ikke sådan noget stads.

7. Af alle de ting Redaktøren gjorde galt, var valget af vores vinglas faktisk et af de værste. Jeg fik dem nemlig i ’skilsmissen’, og de går i stykker, bare man puster på dem. Således smadrede jeg forleden endnu et, da jeg skulle vaske det op, efter jeg tillod mig selv et glas rød om aftenen.

8. …Kan i øvrigt afsløre, at en køkkenvask fuld af glasskår lidt modvirker den afslappende effekt, der er formålet med et glas rødvin.

9. Min Facebook spammes for tiden med sådan en copy/paste-opdatering, hvor folk ihærdigt frasiger sig Facebooks ret til at bruge deres billeder. Sådan funker det altså ikke. Får lyst til at gendele det her ret emsige, men trods alt meget sande indlæg, som jeg skrev, dengang jeg havde lige præcis 27 læsere og derfor var væsentligt mere kæk at høre på.

10. Karoline havde i torsdags sådan en pose popcorn med “italiensk krydderi” med, og jeg var temmelig skeptisk, fordi alle ved, at prepoppede popcorn er noget hø, men de smagte for sygt godt, og nu har jeg været i fire forskellige butikker for at finde dem helt uden held. Hvor købte du dem, kaffedame? HVOR?!

   

49 kommentarer

  • JM

    Så skal du prøve chicago style popcorn, de er en blanding af chedar og karamel smag, jeg havde nogen med hjem fra en konference, som jeg satte på kontoret, da jeg IKKE kan lide popcorn, men var jo nødt til at smage, nu er jeg glad for, at jeg ikke smagte før jeg satte frem, så var de aldrig blevet delt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Det lyder helt vildt ulækkert! 😀 Men amerikanerne er også for vilde med deres popcornvarianter! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Min Bilka har også de popcorn. Og netto, og Rema og Føtex. Så tænker bare du skal kigge lidt rundt, du skal nok komme forbi dem. Og de findes i mange smagsvarianter. Var også positivt overrasket over dem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      I Netto var de vist kun en spotvare – min havde dem i hvert fald ikke. Føtex og Bilka er der lidt længere imellem, når man bor inde i Kbh, men jeg fandt dem i Meny! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline I

    Angående vinglas, så kan jeg varmt anbefale Luigi Bormiolis. Nogle af serierne indeholder silikone, og de kan derfor give sig en anelse – det er så smart, hvis man, som jeg, klart bedst kan lide en tynd stilk. Da jeg i tidernes morgen købte de første glas til min samling, bankede ekspedienten sågar glasset ned i en hyldekant helt uden skade. Det er fandeme smart!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Din makeup er så fin og enkel – laver du ikke en youtube med den en dag?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Åh, jeg har virkelig horribelt dårlige erfaringer med Youtube! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg kan anbefale vinglas fra Spiegelau, når du skal have nye. De er virkelig holdbare.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    I Rema 1000, som dog desværre har lukket i påsken, kan man få popcorn fra Kims i alle afskygninger. Overvejede dem med italiensk krydderi, men det var dem med cheddar, der endte i kurven. Det lyder klamt, men hold kæft de var gode!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Goddammit! De har alt i Rema, og jeg har ikke en Rema i nærheden!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Jeg har lige været afsted på Oslobåden er der – på den båd vi sejlede med – gratis wifi på 8. etage i sådan et udsigtsområde lige ved elevatorerne og ved receptionen også.
    Kan ikke huske om det også var i natklubben (hvor man kan sidde i rimelig ro om dagen.
    Jeg kan afbefale at se solnedgangen på vej ud af Oslo fjord helt oppe forrest under broen. Jeg var der i februar så det var windchill en mia. Men
    det var det værd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    MENY har popcornene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Hvad synes du egentlig om Fie Laursen i dag? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Jeg har det meget, meget stramt med Fie Laursen, men jeg synes ikke, hun fortjener mere opmærksomhed, end hun giver sig selv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Janni

      Hvad er nu det for noget? Nu bliver jeg altså nysgerrig 😱

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Janni, jeg har tidligere skrevet kritiske indlæg om Fie Laursen. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Hver gang jeg ser dine øjne med make-up spekulerer jeg på, hvordan du “laver” looket på dine nederste vipper. Jeg har styr på eyeliner til det øverste øjenlåg, men hvad Søren gør du ved dine nederste vipper? Det ser ud som om du har den fineste antydning af en sort streg, lige udenfor den våde kant, men er det reelt eyeliner eller er det bare måden du lægger din mascara på, at den lige laver en form for eyeliner for de nederste vipper? Beklager meget specifikt spørgsmål, men nu har jeg bare undret mig SÅ længe – og det er altså fordi jeg synes det ser så pænt ud, at jeg spørger 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Det er en mørk øjenskygge lagt lige under øjet med en lille skråpensel. Easy peasy, og så slipper man nemlig for, at det ser for “hårdt” ud. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Simone

      Tak! Det må jeg da prøve 😃 Så pænt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ninna

    Miriam, hvad bruger du af makeup på dine øjenbryn? De ser virkeligt flotte ud – jeg er meget misundelig 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Tak! Jeg bruger en brun øjenskygge i ca. samme farve som bryn/hår på en skråpensel – og så reder jeg brynene på plads med en engangsmascarabørste. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • KIWIs spothylder svigter aldrig <'3
    Man kan vist også få dem med ostesmag, og dem satser jeg stærkt på at fremskaffe til næste gang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg er SÅ nysgerrig – hvilken serie er dine rødvinsglas fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Det er “Cabernet” fra Holmegaard. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hanne B

      Hva’! Dem har vi herhjemme, og dem har jeg tabt så mange gange uden noget er sket, så jeg synes de er virkelig robuste 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Hanne, de relancerede serien for nogle år siden med tweakede designs. Måske de også ændrede kvaliteten? Mine går i hvert fald i stykker for et godt ord.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nille

    Det med vinglassene minder mig om den gang min eks og jeg gik fra hinanden.
    Jeg var ude og købe nye tallerkner inden for en måned, da de gamle bare mindede om ham og det kunne jeg ikke klare hver gang jeg skulle spise (måske derfor jeg tabte mig 10 kg på 3 mdr, når ingen andre kure har virket)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Altså nummer 9, jeg fatter det sgu ikke. Undskyld, men hvor dum/naiv har man lov at være

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Shit, jeg er bange for at det er min hemmelig du læser som en sviner, og det var overhovedet ikke ment som en sviner. Jeg skrev at jeg altid blev skuffet når min hemmelighed eller WTF kommentar ikke blev offentliggjort på hjemmesiden. Hvis det er den kommentar, så skriv lige til mig Miriam, så skal jeg forklare.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Nej nej, det læser jeg overhovedet ikke som en sviner! Det var en kritik af, at jeg havde udgivet en specifik hemmelighed, som havde intet med hverken mig eller bloggere at gøre, hvorfor jeg syntes, det var jævnt sort, at hun jævnfør det indlæg ikke syntes, det var ok, jeg udgav den.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • SP87

    1: jeg synes faktisk du er pæn på begge billeder, bare på to forskellige måder

    4: Jeg dør lidt af nysgerrig over det der med hemmelighederne, selvom jeg godt ved, at jeg ikke får noget ud af det.

    6: men Baresso har varm chokolade jo?!! Go go go!

    9: og folk der ikke vil høre på fornuft, når man forklarer dem, at det ikke er sådan det fungerer… Suk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bianca

    Internettet på oslobåden er sindssygt langsomt. Du har 50mb om dagen, og kan derfor ikke rigtig bruge Instagram eller Snapchat. Og du behøver ikke at købe noget hos baresso for at få lov at sidde der 😊
    Venlig hilsen en som arbejder på oslobåden 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Seriøst, er der ikke WiFi på Oslo-båden? Troede ellers den var ved at blive sådan en relativt trendy og happening ting, men så er der i hvert fald tydeligvis noget, de lige har glemt på vejen, haha! 😀

    Kram
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine L

    De der popcorn kan fås i Føtex, og Netto havde dem i deres avis sidste uge, måske du er heldig at finde en rest i din lokale. De smager nemlig sygt godt 😋

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Du kan købe popkorne i netto, eller de var i hvert fald i min netto i Sluseholmen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Det var vist en spotvare, og min havde ikke flere i hvert fald. 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg var blandt de 27! Hurra! Og enig! Stadig! 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Frank-shaming #4