Jeg er jo Bridget Jones #276

giphy1. I denne uge lærte jeg the hard way, at man godt kan komme til at sende en snap helt ubevidst, når ens telefon ligger ulåst i tasken.

2. Jeg tror muligvis, mine naboer tror, jeg har fået en ny mandeven. I realiteten havde jeg bare et par dage med sindssygt ondt i ryggen, så jeg ufrivilligt udbrød nogle meget (u)sexede stønnelyde, hver gang jeg bevægede mig.

3. Jeg er Netflix utro med HBO, og jeg har lidt dårlig samvittighed, men hvorfor har ingen nogensinde fortalt mig, hvor meget godt, der er derinde?!

4. …Har dog lidt mindre dårlig samvittighed, efter jeg har set Netflix’ nye ‘Anne fra Grønnebakken’-trailer. Den er helt forkert. I mit hoved vil der aldrig være en anden Anne end Megan Follows!

5. Jeg var til et event. Der var cupcakes. Jeg blev så begejstret i min cupcakespisning, at jeg fik en krumme galt i halsen og hostede så voldsomt, at tre separate mennesker kom hen og spurgte, om jeg var okay.

6. …Turde ikke spise flere cupcakes efter det. Fortryder voldsomt nu.

7. Jeg kunne ikke sove i nat, så jeg lå i stedet med min telefon i hånden og fjollede rundt. Er meget begejstret for, at I er lige så åndssvage, når I er fulde, som jeg er. Tak for fuldesnaps – især dem, der helt bestemt ikke var beregnet til mig! 😀

8. Apropos Snapchat, gad vide om I så springer over mine Frank-snaps i samme grad, som jeg springer over andre menneskers børnesnaps? (Brugernavn er miriam.poulsen, i øvrigt, hvis man nu godt kan lide Frank-snaps.)

9. Er ikke begyndt at lede efter mit andelsbevis endnu ud fra devisen, at det ikke kan være væk, hvis jeg ikke har ledt efter det.

10. Der er kommet et nyt, meget mystisk og ret stort blå mærke på min højre balle. Hvem sniger sig ind i min lejlighed og spanker mig, mens jeg sover?

Kommentarer (46)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.