En serieanbefaling aka jeg vil giftes med Paprika Steen

hiujnIndlægget er sponsoreret af Kanal 5.

Jeg havde iført mig den der ene kjole, der er pæn, selv når man er en tre-fire kilo forbi det punkt, hvor man kigger sig i spejlet og tænker: “Wow. Jeg er godt nok blevet tyk igen, hva’?” Var derfor også iført spanx. Og Louboutin’er. (Sidstnævnte gør ikke en tyndere, men de er virkelig pæne, og så føler man sig automatisk lækrere). Jeg skulle spise middag, tale med en ordentlig røvfuld skuespillere og derefter til gallapremiere på Kanal 5’s nye, store satsning, Gidseltagningen.

Aftenens top tre noooo-øjeblikke:

  1. Da Mission Få-Alexander-Skarsgårds-telefonnummer eksploderede i hovedet på alle involverede. Selv MMs uovertrufne sociale evner kunne ikke redde den situation.
  2. Tommy Kenter var blevet syg i sidste øjeblik. EJ! Tommy, for helvede!
  3. Det første, jeg så, da jeg trådte ind i restauranten, var en af Redaktørens gode venner. Han skulle være vores tjener. Fest.

Aftenens top tre wuhu-øjeblikke

  1. Maden. Kæmpebøf og lyserøde bobler. Og fritter. Og bearnaise så tyk, at den kunne skæres med en kniv.
  2. Paprika Steen, som var så pisseprof, at hun straks lurede Cecilies og min fuldstændig absurde mangel på journalistiske evner og ganske elegant overtog hele vores interview. Endte med at få nogle fremragende serieanbefalinger, og jeg følte mig til sidst så godt tilpas i hendes selskab, at jeg intet pinligt så i at citere “Den eneste ene”-replikker. “Hvorfor står du derude i regnen, Stella? Så gå dog hjem.” Jeg fortryder intet!
  3. Da vi havde set første afsnit af Gidseltagningen, og jeg var nødt til at vende mig mod min sidekammerat og sige: “Jeg troede afsnittene skulle vare 40 minutter? Det der var da ikke 40 minutter?!” Men jo, det var det. Det var bare virkelig spændende, og så går tiden hurtigere.

Præmissen for serien ligger i navnet. En morgen finder et terrorangreb sted i Københavns metro, og 15 mennesker tages som gidsler i metrobyggeriet under Marmorkirken. Gidseltagerne vil have penge, men politiet hverken må eller vil udbetale dem, og det havde vel egentlig været drama nok i sig selv, men så var terroristerne kloge nok til at kontakte pressen (i form af den gode Paprika), hvorefter hele befolkningen bliver involveret. Der bliver draget en del paralleller til sagen om Søren og Eddy, der blev holdt som gidsler i Somalia, og det er faktisk en sindssygt interessant problemstilling. Gør pressens opmærksomhed mere skade end gavn?

Der er skudt virkelig mange penge i den her serie, og det er man ikke i tvivl om. Den er prof as fuck at se på. Ikke bare på TV2-niveau, men på amerikanerniveau. Og jeg har jo altså set jævnt mange amerikanske tv-serier.

Serien vises på Kanal 5, men er man typen, der kun har de dårlige kanaler (som vi sagde om den lille tv-pakke, da jeg var barn), kan serien også ses på DPlay, hvor der faktisk er snigpremiere på det nye afsnit af Gidseltagningen hver uge. Det betyder essentielt, at man d. 2. april kan snuppe de første tre afsnit af Gidseltagningen i streg(!). Har man heller ikke DPlay, kan man ganske gratis få en måneds prøveperiode her. Det giver selvfølgelig også adgang til andre fabelagtige programmer som De unge mødre og Say Yes to the Dress. Såeh, ja. Ingen salgstale nødvendig. 😉

Gidseltagningen har som sagt premiere d. 2/4 på Kanal 5, hvor de to første afsnit bliver sendt. Og når I har set dem, ikke, så kom lige tilbage til det her indlæg, så vi kan snakke om slutningen på afsnit to, for det er bare slet ikke okay! 

joijpo

Kommentarer (10)

    • Jeg regner med, de kommer i et senere indlæg. Jeg skal lige se dem først, så jeg kan sige, om jeg er enig! Men den første er Big Little Lies, og den har allerede fået tommel op!

  • Kære Miriam. Du er smuk og intelligent! (Ja, udråbstegn😉) Tal pænt til dig selv om dig selv. Because you’re worth it😘

    • Jeg kan godt forstå din tankegang, men jeg ville synes, det var uærligt at feje ind under gulvtæppet, at jeg kæmper lidt med selvaccepten pt. At jeg har taget på er jo sådan set bare en nøgtern konstatering, og jeg vil ikke ignorere det eller gå og lade, som om jeg har det super fedt med det, når det ikke er sandt. Positivitet er godt, men falsk positivitet er altså at gøre sig selv en bjørnetjeneste. Jeg synes, der skal være plads til at italesætte sine usikkerheder. 🙂

  • Paprika Steen er total badass, men du skal ikke kimse af dig selv, for du er fierce på din egen måde. Jeg mener du er Miriam! Og du har Frank, verdens sejeste sidekick.

  • Nu har både du og MM talt om det kiksede forsøg på at få Alexander Skarsgaard telefonnummer – Men HVAD SKETE DER?? Sig det lige. Please 🙂 Jeg kender Allan Hyde ret godt og jeg vil elske at få den historie. fortæl fortæl!

    • Jamen, der skete ikke så meget andet end i sekundet Allan kom, så hev MM mig over til ham og proklamerede stolt, at jeg var Miriam, og det var mig, der skulle have Alexanders telefonnummer. Og så var der bare akavet stemning for fuld skrue!

  • Jeg dør. Første sætning fik mig i totalt krampegrin – og det er altså ikke særligt fedt når man har diarré(…) – men fuck hvor kan jeg godt genkende det og hvor har jeg tænkt præcis det samme det sidste lange stykke tid! Humor er altid godt! Selv med sådan noget.

Der er lukket for kommentarer.