#fuckthisshit

giphy2016 var på verdensplan lidt et katastrofeår, men for mig personligt var det fuldstændig fabelagtigt. “Jeg tror virkelig, 2017 bliver dit år, Miriam. Jeg kan mærke det.” Sådan sagde min mor der i slut-december, og well, nu nærmer vi os april, og jeg synes måske, hun skal tage et smut til lægen med den følesans.

2017 har været en røv indtil videre, og jeg tror, jeg er kommet til at smide min ja-hat ud med de tomme pizzaæsker. Lige nu er jeg sur. Sur på skrantende helbred og røvhulsmænd, der får mig til at klikke mig herind, for at se, om de har råd for sådan nogle. (reklame-/affiliatelink) Det behøver ikke være humant.

Jeg tror, jeg ville have godt af en pause. En pause i et andet land, hvor de taler et andet sprog og har noget chokolade, jeg ikke har smagt endnu. Verdens største fordel vel bloggerlivet er jo, at man altid er fri til at tage selv den mest spontane afbudsrejse, og det ville nok ikke være den dummeste idé i verden lige at ruske op i rutinen.

Har man lige den perfekte destination i tankerne, så del den gerne nedenunder. Jeg er ikke så meget til badeferier. Dels bliver jeg rød og ikke brun, og dels er jeg pt (jævnfør førnævnte pizzaæsker) alt for tyk til at føle mig tilpas i badetøj. Jeg er mest til storbyferier eller noget med at sidde på en altan og læse en bog.

Kommentarer (76)

  • Edinburgh! Der er med garanti ingen sol (tværtimod: husk regntøj, gummistøvler og paraply!).
    Men der er masser af Harry Potter magi, skønne små bogbutikker/antikvariater, dejlig stemning og lækker øl på hyggelige pubs!
    Jeg var der alene i slutningen af Januar, netop for at ruske op i hverdagen, og det var fantastisk!

    • Jeg var der alene i februar, og det er altså en skøn by! Og tag ud i højlandet og bliv beriget med noget vanvittig natur 😉

  • Hvis økonomien er til det, så New Zealand. Det er det mest fantastiske land jeg nogensinde har været i. Og de har både god chokolade og god vin 🙂

  • Åh, hvor er det ærgerligt at høre Miriam. Har det faktisk lidt på samme måde for tiden, men min skole gør det umuligt at rejse lige nu (overvejer nu alligevel at tage væk et par dage i læseferien. Kan vel ligeså godt læse op et sted hvor solen skinner som derhjemme). Jeg har for tiden mit øje rettet mod Madrid, hvor jeg aldrig har været før, og hvor solen sandsynligvis skinner lidt mere end her i Danmark.

  • #iknowthefeeling
    Følg strømmen og tag til Budapest – no shit, der er fantastisk! Det er hamrende billigt, byen er fantastisk, man føler sig vidunderligt eksklusiv, og så kan man æde sig mæt i gourmet til man segner – stadig røv billigt. Og den del af chokoladen jeg fik smagt på, var vidunderlig 😉

    God tur!
    // http://www.moonlitmadness.dk

    • Åh ja, Bruxelles! Jeg har boet der i et halvt år som Au pair, og det er den dejligste og hyggeligste by. Specielt her i det spirende forår.
      Desuden er deres chokolade fabelagtig! 😉

  • Jeg er helt vild med London. Der er masser af museer med gratis indgang, der er så meget at se på når man går rundt i byen og vigtigst af alt er der Boots og Primark.

  • Bruxelles! Lille storby med en masse muligheder – og måske et par besøg i nærliggende fine byer. Ryanair har tilmed super billige billetter og hotellerne er ok-billige. Endnu billigere i weekenden fordi alle diplomaterne skal hjem i weekenden 🙂

  • PRAG er fantastisk! Det er en virkelig flot by – nærmest Disney-agtig, og bor man i centrum, kan man gå til alle de største seværdigheder; bl.a. Tyn kirken (Thycho Brahes grav), soluret, Karlsbroen og Rådhuspladsen. Mad og drikke er generelt en del billigere end DK, og shoppingmulighederne er uendelige. Hvis man er til SPA, er mulighederne herfor også super. Og Prag er bare mest fortryllende i foråret. Rigtig god tur uanset hvor den går hen. Du fortjener det!!

  • Budapest, Edinburgh eller Riga! Har været i Budapest og Edinburgh, og er vildt forelsket i begge byer. Edinburgh har også Cadbury i tonsvis, og det skal ikke undervurderes 🙂 Synes virkelig det er dårligt, at Mini Eggs er så svære at opstøve her i DK!! Budapest er bare Budapest, fuldstændig fortryllende <3
    Riga er på listen over mine kommende rejsemål. Det er rimelig nemt og billigt at komme der til, og hotellerne ser ud til at være rimelig billige. Totalt win-win 🙂
    Jeg er også mest til storbyferier. Elsker at trave en by tynd og suge alle indtrykkene til mig.

  • Jeg er lige kommet hjem fra en forlænget weekend i Budapest – måske det kunne være en idé? Jeg kan desværre ikke rapportere om deres chokoladeudvalg – men der var sol, billig shopping, masser af spændende kultur og historie – og vigtigst af alt, så er alt pisse billigt!

    • Jeg tænker også, at Budapest er et rigtig godt bud! Vildt hyggelig og billig by. Se evt Gownsandroses, som har tilbragt en længere periode i byen i en billig Airbnb.

      Ellers kunne det også være steder som Prag, Krakow, Riga?

  • Prøv at følge med på rejsespejder.dk – der er nogle virkelig billige tilbud, som man ikke selv skal grave sig frem til ☺

  • På Island kan de virkelig noget helt særligt hvad angår sukkerovertrukket lyschokolade uden om lakrids – det er faktisk værd at rejse efter, selv hvis man ikke er fan af kombinationen lakrids og chokolade!!!

      • Jeg hepper også stærkt på Island. De der lakridser med chokoladeovertræk har de jo fundet på OG ophøjet til kunst. Fantastisk land. Hvor udsigten fra samtlige altaner må være helt fantastisk!

  • Amsterdam er en dejlig og venlig by, som jeg på det kraftigste vil anbefale. Der er masser af historie, kultur og feel-good (selv uden at tage på ‘café’). Klimaet indbyder ikke til bikini, og der er heller ikke vanvittigt dyrt. De varmeste anbefalinger herfra.

  • Her må jeg så lige slå et slag for fantastiske Lissabon. Du får en smuk og virkelig hyggelig by krydret med adskillige fremragende restauranter med søde tjenere, der langer rødvin, drinks og god mad til ok-billige penge afsted i en lang køre, der er en relativt god temperatur lige nu, der er også lidt kultur at se på, OG der er alverdens mulighed for at sidde på en altan og læse. Jeg siger det bare!

  • Åhh. Du er ikke alene! Fuck hvor kan voksenlivet (og singlelivet) være en stor lort. Jeg trænger også helt gevaldigt til at komme lidt væk fra det hele, synes bare ikke heelt at økonomien er til det. Men oj hvor er det tiltrængt!

  • Nice…Frankrig…. åhhh, stemning, søde mennesker, lækker mad/chokolade…..og skøn kultur. Lej en et værelses for få penge, og få lidt plus på kontoen igen 😊😊😊

  • Ellers tag en tur rundt i DK og mød dine læsere? Du må gerne få en overnatning på min sofa i Aarhus og sidde på min altan og skrive er indlæg 😉
    Lav det til en serie af indlæg rundt til forskellige folk, hvor du sætter spot på et tema/emne/problemstilling og få noget blogger liv ud af det!?
    Du er i hvert fald velkommen 😉

    • DEN ide er jeg helt med på! Jeg lægger også gerne sofa til!
      Ellers er Wien et godt bud. De har masser af kultur, smuk by og man kan sikkert godt finde noget Airbnb med en altan. Ellers har de MASSER af parker med bænke!

    • Genial idé! Jeg stemmer for.
      Jeg har en sofa i Svendborg og 10 m2 altan med udsigt over byen. Du kommer bare, Miriam!

  • Jeg kan kun stemme i koret der siger Edinburgh! Men også Glasgow, det ligger en times kørsel fra edinburghs lufthavn. Shoppingmuligheder, parker og gratis museumsbesøg!

  • Jeg synes også at voksenlivet er LÅRT i tiden med dyre regninger, træls arbejde og alt for mange opgaver på studiet. Jeg har kigget med i kommentarfeltet og tænker at Amsterdam egentligt er et godt bud – det havde jeg i hvert fald ikke selv tænkt på. Ellers Frankrig – croissanter og vin – need I say more?

  • Som den evige optimist bliver jeg nød til at skrive: det hele skal sgu nok bliver godt på et tidspunkt! Det er jeg sikker på! Men derfor skal der også være plads til dårlige dage (perioder). Hvis jeg er inde i en dårlig periode drømmer jeg mig altid tilbage til London eller generelt bare England/Irland/Skotland – Er helt vild med dem alle tre 😍 En god togtur rundt til forskellige byer, hvor man kan udforske, spise god mad og shoppe plus opleve helt fantastisk natur! Hvad er der ikke at kunne lide? 😉

  • Rom! Det er en fantastisk by med smukke bygninger at se (alt i gåafstand), men du kan også bare sidde på en café eller i en park med en god bog. Det skulle være super lækkert her i foråret dernede. Har selv været på sommerferie der, og boede i Trastevere området. Kan klart anbefales!

  • Hej søde Miriam.
    Jeg har det også tit sådan. Voksen livet er ikke helt nemt. Jeg raser ud ved at være startet til boksning i Fitness World 2 gange om ugen. Jeg siger dig man får svedet i gennem og kommer ud med sine aggressioner! Jeg er egentlig også træt af mænd, regninger og kedeligt liv på studiet! Alle dage er nærmest ens… ØV! Men jeg er sikker på det vender på et tidspunkt for os begge (og for de andre skønne damer i kommentar feltet)

    Jeg hepper på dig (og mig – og alle andre)
    KRAM

    • Må jeg spørge hvilken bokse type du har valgt? Jeg vil så gerne gå til boksning (KBH) og vidste ikke engang man kunne bokse i fitnessworld på trods af at jeg er medlem (passivt medlem dog 😉 😉

  • Og hvis jeg skal give et bud på rejse, hvis du skal være afsted længe så: BALI eller INDIEN (Yoga, surfermænd, og peacefull mind – billigt mad og afslapning i løst dejligt tøj) Ellers London eller Bruxelles er også herlige storby-ferier – men der ville jeg nok ikke selv være mere end i en uge, hvis altså jeg ikke boede der.

  • Miriam, hvis du er efter lækker chokolade, bliver du simpelthen nødt til at tage til Belgien. De har SÅ lækker chokolade og vaflerne er bestemt heller ikke værst.
    Hvis det ikke er noget, bliver jeg nødt til også at foreslå Dublin. Det er min absolut favorit by (og Butlers Chocolat skal man altså ikke kimse ad).

  • Hos mig er lige årstal altid bedre end ulige årstal – so far har 2017 heller ikke været særlig fedt her.. Og 2013 var ironisk nok helt katastrofalt.
    Men tag til Nice – côte d’azur er fed om foråret og (god) chokolade er billigere end i DK. Desuden kan man købe en hæderlig rosé i supermarkedet til 5 Eur.

  • Tag til Bologna ii Emilia-Romagna-regionen i det centrale Italien! Det er en lille/overskuelig og hyggelig by. Italiensk mad smager som små bidder af himlen og Bologna er jo pasta bolognesens fødeby (need I say more?). Ryan air har vildt billige billetter og vi boede også på et pænt, budgetvenligt hotel med god mogrenmad. !

  • Dundee i Skotland. Der er natur, mænd og drinks.
    Det er en universitets by, men kun 1 time fra Edinburgh, hvor du kan få stillet storby-trangen.
    Naturen ligger overalt og er overdøvende smuk.

  • Budapest!
    Smuk by, lækkert vejr, lææækker mad og det er røv billigt 🙂 vi spiste på Michelin restaurant til 200 kr. Pr. Mand 😱 For 3 retter.. jeg går bare og glæder mig til jeg engang skal afsted igen! Deres streetfood er også helt vildt lækkert..

  • Hrmm, jeg går selv og drømmer lidt om Budapest. Men mest af alt baseret på, at det er så hamrende billigt både at flyve derned, men også at bo og leve der. 🙂

  • Edinburgh er fantastisk – især for Harry Potter fans! Men hvis jeg var dig, ville jeg nu tage sydpå og lige få lidt ekstra varm forårssol 🙂

  • Budapest!!!!

    Jeg boede her med min kæreste: https://www.airbnb.dk/rooms/6593353 (vi er studerende, don’t judge), og det tog 20 min til det jødiske kvarter, der har lækre restauranter/street food, og 30 min ned til floden. Det er en utrolig billig by, der mere minder om sydeuropa end østblokken.
    Selv hvis du ikke er til badeferie, skal du overveje at prøve Gellert badet – det er totalt spa-oplevelse og den bedste(!) tømmermandskur i mit liv. Derudover er ruinbarerne noget helt særligt ved byen, men ikke ser andre steder.

  • En tur væk – uanset hvortil – lyder som en god plan. Jeg har selv prøvet at stå i din situation sidste forår, og jeg er SÅ ærgerlig over, at jeg der ikke havde økonomi til at rejse. Jeg tror nemlig at det ville have været godt, og jeg tror det vil være så godt til dig. Jeg håber du kommer afsted, og så vil jeg også slå et slag for at overveje muligheden for at leje et privat lejlighed til billige penge. Det kan hjælpe lidt på regningen :).
    Der er allerede mange gode forslag på destinationer (og jeg er enige i dem alle). Derfor vil jeg i stedet slå på at du får det gjort. Det er en investering i dig selv :).

  • Kom ned til mig i Berlin. Så får du et værelse at sove i, et badekar, stor altan med masser af sol til at læse bøger i, og så har vi selvfølgelig Primark😜 og vi har en kattecafe i nærheden. Du skal være velkommen😃

  • Jeg er selv helt tosset med Edinburgh, har vistnok været der over 15 gange nu efterhånden 😉 Ellers kan jeg varmt anbefale Newcastle upon Tyne, og ellers bare Skotland generelt 🙂 Har været der over 20 gange nu efterhånden. Sidste sommer tog jeg dog en smuttur til Færøerne i stedet for, og hold da op nogle fantastiske øer! Dem vil jeg også helt klart anbefale, hvis du er til lidt mere autentiske ferier 😀 Jeg planlagde min tur dertil via visitfaroeislands.com

  • Berlin er min yndlingsby, den er helt igennem fantastisk. Da du allerede har været der, vil jeg i stedet slå et slag for min runner up Hamborg. Det er let at komme dertil fra Danmark og og på fredag lover de 21 grader 😉
    Byen er smuk med floden Elben, søen Alster og havnen, der dominerer bybilledet. Der er en masse kulturelle muligheder, lækker mad og masser af shoppingmuligheder. Dertil kommer et virkelig fedt natteliv.
    Uanset hvad, håber jeg, at du kommer afsted og får en masse ny energi, 2017 er heldigvis ikke ovre endnu 😊

    • Udover Berlin, så ja Bruxelles, London, Amsterdam eller Paris.. Jeg skal til Køln her i weekenden, det er en fantastisk by og der er varmere end i DK, uden at man skal gå rundt i badedragt.. Der er både chokolademuseum og Primark 😉

  • Åh hvis jeg ikke skulle herfra om under 10 dage, så var du velkommen til at bo på min sofa i her i Mexico <3
    Dog – jeg vil gerne slå et slag for Lissabon. Den mest fantastiske by jeg har været i. Tror jeg skal bo der en dag. Så velbevaret, og en stemning man ikke finder andre steder. Byen er kendt for dens udsigtspunkter, hvor det er perfekt at sidde med en bog og nyde udsigten!

  • Berlin har et Ritter Sport museum, men Rom har fandme også noget lækker chokolade, billig vin, masser af sol. Andre italienske byer går sikkert også.

    Ellers Schweiz. Lidt dyrere, men chokolade/vin/sol/OST holder

  • Jeg er endnu en af dem som siger Edinburgh! Jeg har været der mange gange efterhånden og har også været på roadtrip rundt i skotland – hvilket også klart kan anbefales. Inverness, Cairngorm national park, vestkysten og øerne er helt fantastiske også. Edinburgh har en hemt magisk stemning, folk er SÅ søde, maden er god, accenten er charmerende og så kan du se inspirationen til hogwarts! Og drikke en kop kaffe hvor J.K Rowling herself skrev bøgerne. 🙂 Hvis ikke UK havde så dårlige forhold for unge læger, var jeg flyttet for længe siden – også selvom det ofte regner! Og så sig til, hvis du tager dertil og savner forslag til, hvad du skal lave, hvor du skal bo osv. 🙂

  • Budapest! Virkelig billig, skøn og der er termiske spaer ved hvert hjørne – hvem elsker ikke at ligge i blød?

  • Som andre har skrevet, så kom til Belgien. Chokolade, vafler, øl og pommes frites. Enough said!
    Jeg bor her og studerer, og jeg viser dig gerne rundt i Bruxelles, hvis det ikke er mærkeligt!

  • Tjek rejsespejder.dk – her samler sig alle mulige gode rejsetilbud. Godt nok mest til badeferier, men også til alle mulige andre mere eller mindre eksotiske destinationer. God ferie – det under jeg dig.

  • Hej Miriam!
    Kan anbefale et smut til Hamborg, jeg har selv boet her i snart 4 år og det er virkelig en fed by! God mad, flot arkitektur, havn, søde mennesker, hyggelige barer etc. Og naturligvis også gode shopppingmuligheder. 😀

  • Tag til Riga! Billige flybilletter, meget behageligt sommervejr for os med krebse-tendenser, og smukke parker og gamle bygninger. Derudover er der jo billig shopping og faktisk en ret fantastisk (og igen billig) restaurantscene. Letterne har virkelig en sød tand, så der er også flere gode konditorier. Oplagt kulturferieby for dem der ikke gider sydpå, og som heller ikke har uanede mænger penge at smide i sådan en tur.

  • Hamborg er fantastisk. Billig, ikke ret langt væk og så er det tilpas meget længere sydpå end dk til at det liiige er det varmere. GO GO GO!

  • Krakow. Du kan komme dertil for en slik (direkte med Norwegian) og du kan leve som en dronning for en slik. Desuden skulle der vidst også være flot og alt det der.

  • Marlene Steengaard

    Tag til London altid en dejlig by eller Stockholm, rigtig smuk også selvom ma, som jeg, ikke forstår sproget.

  • TAK for alle jeres mange forslag. Kan godt ligesom fornemme, det bliver svært at skære dem lidt ned til én destination! 😀

  • Come to Montreal! We are cool… we have good food… we have good street festivals… and everyone is really friendly.
    PS: we also have chocolate 😉

  • Louise Finnsdatter

    Jeg bor i Houten i Holland. Alle taler om altid om skoenne Amsterdam (som ogsaa er dejlig), men hvis du virkelig gerne vil ud i en herlig, lille by, hvor alle er soede og rare og man kender den lokale bager ved fornavn, saa kommer du bare forbi! Supermarkedet er 100 meter vaek, jeg har uanede maengder te, altan og min kaereste er ofte paa rejsearbejde. XD Knus fra mig! (PS. Jeg elsker din blog, det er mit faste stykke ‘danskhed’ hver maaned, sammen med Mads og Monopolet!)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.