En film, der sidder fast og onsdagsshots

collagejijoiVi startede med burgere (og cola ad libitum! Hurra!), hvorefter vi begav os mod Dagmar med kun et enkelt pitstop i en bland-selv-slik-biks. Indenfor i biografen var der jævnt mange mennesker, gratis (omend virkelig flade) colaer og en rød løber aldeles velegnet til kendisspotting. Jeg så for en gangs skyld ikke Bubber. Jeg ser ellers næsten altid Bubber.

Filmen var “Aminas breve”, der handler om Janus, der efter et ophold på psykiatrisk afdeling sætter alt ind på at finde Amina, der essentielt reddede hans liv ved at sende ham regelmæssige breve, indtil hun en dag pludselig stoppede. Ud fra traileren havde jeg skudt den til at være en klassisk actionfilm. Jarh, jeg tog fejl. Vi har i stedet at gøre med en absolut fantastisk psykologisk thriller tilsat tilpas meget mindfuck til, at du tager den med dig, når du forlader biografen. Det er en af de der film, der normalt får mig til straks at ty til Google for at finde svar på alle mine spørgsmål, men i går måtte jeg nøjes med at diskutere den med otte andre blogdamer. Det fik jeg imidlertid ikke så meget ud af, for vi udlagde i hvert fald fem forskellige analyser, og de virkede helt ærligt alle sammen plausible. Arhmen.

I ved måske, hvordan jeg nogle gange skriver om en film, at den er virkelig god, men jo altså ikke et cinematisk mesterværk? Det her er et cinematisk mesterværk. Esben Smed spiller den altoverskyggende hovedrolle, og han spiller ganske enkelt formidabelt. Der er ikke andre måder at sige det på. Da vi efterfølgende stod ude foran Dagmar og (nogle af os) røg en cigaret og talte om filmen, stod han pludselig ved siden af os. Helt alene. Og jeg var så blæst væk af hans præstation, at jeg gav pokker i akavethed og gik hen og takkede ham for en virkelig fantastisk filmoplevelse. De andre damer sluttede sig til os, og så talte vi lidt om filmen og arbejdet bag. Jeg forsøgte også ihærdigt at punke ham for svar på slutningen, men han var benhård!

Efterfølgende besluttede halvdelen af selskabet, at vi lige så godt kunne få en drink. Og så endte vi på en eller anden måde på en fuldstændig tom bar, hvor der til gengæld var karaoke, og så fik den ellers fuld smadder! Bartenderen kvitterede med gratis shots, Christina og jeg sang blandt andet en smuk Løvernes konge-duet, og aftenen peakede, da en af Nanas Snapchat-følgere skrev, at jeg burde stille op i X-factor. Hvad mere kan man ønske sig på en onsdag aften? 😀

Så blev klokken halv to, og S-togene var holdt op med at køre, så jeg måtte bide i det sure æble og betale for en taxa hjem. Det er altid lidt bittert for et jydehjerte, men lige i dette tilfælde vil jeg nu nok alligevel sige, at aftenen gjorde det alle pengene værd.

Kommentarer (6)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.