Næste WTF-emne

Hele historien, del 2

img_3822Læs del 1 her.

Vi mødte hinanden første gang d. 21. juli 2007. Det kan måske synes romantisk, at jeg stadig husker datoen, men det handler i virkeligheden mere om, at det var den dag, den allersidste Harry Potter-bog udkom, og trods dundrende forelskelse var jeg lige ved at melde fra for at blive hjemme og læse. Jeg tager min Harry Potter meget alvorligt.

Magasinet, vi begge skrev for, havde inviteret til heldagsarrangement i Aalborg, og det skulle altså også danne kulissen for Redaktørens og mit første møde. Da jeg satte kurs mod Nordjylland, befandt Redaktøren sig der allerede. Han var ved at gøre klar sammen med ejeren af hjemmesiden, mens jeg sad i en bil sammen med dennes kæreste og en bunke andre mennesker på vej mod målet. Midt på turen sendte hun mig en sms, så ingen andre overhørte meddelelsen. “Redaktøren bliver ved med at gå rundt om sig selv, siger [hendes kæreste]. Han er så forelsket, den stakkels dreng.”

Det var lige der, det blev virkeligt for mig.

Jeg havde selvfølgelig ikke kun siddet i mit jomfrutårn og været from, mens jeg gik og ventede på den stormende forelskelse, men jeg havde ikke gode erfaringer med mig i rygsækken. Jeg var kræsen, når det kom til mænd, men ramte konsekvent forbi alligevel. Der var fx ham, der glemte at fortælle mig, at han rent faktisk havde en kæreste. Eller ham, jeg havde haft en flirt kørende on/off med i årevis, og da han en dag besøgte mig, ringede en af vores fælles venner, hvortil jeg straks blev tysset på. Ingen måtte vide, at han var hos mig. Jeg var begyndt at få fornemmelsen af, at jeg var sådan en, der skulle gemmes væk. Sådan en man helst ikke ville være ved, at man godt kunne lide. Det gav nogle gevaldige hak i selvværdet. Hvad nu, hvis det var samme historie med Redaktøren?

Men Redaktøren havde fortalt om mig. Ikke bare at jeg fandtes, og vi snakkede, men at der faktisk var rigtige følelser i spil. Og da jeg senere fortalte ham, at jeg ikke var sådan en, der kærestede rundt, syntes han ikke, jeg var mærkelig. Tværtimod blev han stolt over, at jeg i al min selektivitet havde valgt ham.

Selve mødet var superakavet. Jeg mener super. Vi ankom en helt bil fuld til en lejlighed allerede proppet med mennesker. Halvdelen havde aldrig mødt hinanden før, så alle hilste på kryds og tværs. Det var umuligt at opstøve et privat øjeblik, så vi gav bare hinanden et hurtigt kram og lod, som om vi ikke ville ønske, at alle de andre skred, mens vi skrev sms’er til hinanden i smug.

Først da vi skulle indlogere os på hotellet, fik vi lidt alenetid. Redaktøren, der sædvanligvis er usædvanligt smooth, havde spist mig af med en undskyldning om, at de ikke havde flere værelser tilbage, så vi var altså nødt til at dele. Det morede jeg mig en del over. Nok er jeg godtroende, men der er altså grænser. Jeg lod dog selvfølgelig, som om jeg troede på ham og valgte først at begynde at mobbe ham med det på et senere tidspunkt. At dele hotelværelse var intet problem, så han kunne egentlig bare have spurgt mig direkte. Efter måneder med endeløse samtaler følte jeg mig fuldkommen tryg ved ham.

Da vi stod på vores værelse, og døren til resten af verden blev lukket, var der pludselig meget stille. Hvad så nu? Det var nu, de sidste mange måneders forventninger skulle stå deres prøve.

Han brød isen med en gave. Det var den nye Harry Potter-bog. Selvfølgelig. Og så faldt alt pludselig i hak, og han kyssede mig første gang ved vinduet med udsigt over Limfjorden.

Jeg har mange minder fra den dag. Jeg husker, at jeg fik en massiv bule i baghovedet af en gul paintball-kugle. (Tak, Anders!) Jeg husker, at jeg rendte rundt med et plaster på højre knæ, fordi jeg havde haft et mindre uheld, da jeg barberede ben. Jeg husker, at vi hørte Cotton-Eye Joe på repeat. Jeg husker, at Redaktøren kom friske ærter i salaten, hvilket jeg virkelig synes er spild af friske ærter. Jeg husker, at festen om aftenen fandt sted i en spejderhytte, og bilen ikke kunne køre helt derind, hvorfor vi måtte slæbe mad og drikke ned ad en grusvej, hvilket passede glimrende til mine selvfølgelig temmelig sarte stiletter.

Da festen gik i gang, holdt han en tale, der sluttede med, at han kyssede mig foran hele selskabet.

Man skulle synes, mine nerver på daværende tidspunkt ville være forsvundet. Alt gik jo glat? Men nej nej. Sådan fungerer jeg ikke. Så jeg gik i boblerne og drak nervøsiteten væk. Det fungerede aldeles fremragende, men havde selvfølgelig også den lille bieffekt, at jeg blev bare en anelse fuld, hvilket havde været fair nok på en almindelig lørdag, men faktisk ikke var skidefedt, når jeg prøvede at gøre et godt førstehåndsindtryk på ham den søde.

Da resten af selskabet tog i byen, tog vi tilbage på hotellet. Dagen efter skulle vi atter hver til sit, så det gjaldt om at udnytte tiden, mens vi havde den. Jeg var helt fuld og glad, men også en lille smule bange for, om jeg nu i min salige beruselse havde fucket det hele op. Fordi, well, det har jeg en tendens til. Men nej. En time senere lirede Redaktøren en faktisk temmelig romantisk smøre af sig, og så så han ind i mine let sejlende øjne og spurgte, om jeg ville være hans kæreste.

Og pludselig var jeg ikke længere fuld og glad. Pludselig var jeg fuld og lykkelig.

   

28 kommentarer

  • Synes altså du snart skal få skrevet den dér bog. Jeg vil altså gerne læse den!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lasse P

    Hej, den dag kan jeg godt huske.
    Dog ikke helt på samme måde som dig, men du var ikke den eneste der fik mærker efter paintball.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Næh, til gengæld findes der et billede af dig, der er ved at æde en hel tube lipgloss! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse P

      Godt jeg aldrig er gået ind i politik, for hvad venner og bekendte ikke har af billeder, hvor der ofte har været alkohol indblandet, ville gøre jeg mig til fast gæst på forsiden af EB.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie Mitzie

    Hvornår kommer del 3? Er spændt på hele historien <3 Elsker den måde du skriver på, og formulerer dig på!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      I morgen, tænker jeg. Og tak. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Ak, jeg ville også ønske, det endte godt! Men forhåbentligt gør det engang.
      Tillykke med din nye blog! Jeg kigger forbi. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det skønt (endeligt) at få lov til at læse hele historien om hvad der skete. Også selvom jeg ved at det ikke ender godt, hvilket jeg virkeligt ville ønske at det gjorde!
    Du virker i dine indlæg så super sød og sympatisk, og jeg håber at du (snart) finder den eneste ene der behandler dig ligeså godt som du fortjener.. Heldigt at du i det mindste har en dejlig mand som Frank i dit liv, indtil Mr. Amazing dukker op 😉
    Det ville gøre mig meget glad hvis du ville kigge forbi min helt nyopstartede blog
    http://www.stewardessensdagbog.bloggersdelight.dk
    Rigtig god dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibe

    Jeg forstår godt at du faldt for det, for man håber jo inderligt at den der mand er virkelig. Jeg er spændt på at læse det næste indlæg.. Og Miriam, han kommer en dag, jeg tror stadig på at de findes.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      De findes helt sikkert! Jeg skal bare lige finde en, der ikke er en røv i forklædning! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg sidder og hepper på dig, selvom jeg jo ved, at det ikke ender godt. Din historie rammer virkelig lige i hjertekulen, på godt og ondt – og nu sidder jeg og frygter den “onde” del. I smell tears.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      @Cæcilie: Helt uden for kontekst – dejligt at se, du ikke skriver “hjertekuglen” 😀 thumbs up

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Åh, den onde del er ond! Der er lige et lykkeligt indlæg mere, så kommer det… 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Miriam, jeg ved, at den her historie ikke ender godt. Og jeg ved, at den har efterladt nogle gevaldige ar, som har gjort det med kærlighed svært for dig. Men, jeg bliver nødt til at fortælle dig, at det her giver mig håb for mig selv. Som du skrev i første del, at du havde “accepteret” at du måske ikke ville blive vildt forelsket og det ikke var noget du ville opleve, og at du i det her indlæg har været vant til at være “gemt væk”; og det er den følelser jeg har haft utroligt, utroligt længe. Den her historie, omend den dårlige slutning, giver mig håb at jeg også en dag kan finde en, som giver mig sådan nogle følelser. Så, tusind tak fordi du åbner op, også selvom det sikkert ikke er let. Jeg læser det her og finder et lille håb, at romantik ikke er dødt, og at også kan føle sådan en dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Det kan lade sig gøre! Promise! For nogle af os skal der bare lidt mere til, før lynet slår ned, men så tror jeg også personligt, det slår dét hårdere. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bundgaard

    Så sidder den uhelbredelige romantiker her og bliver dejlig blød i knæene. Håber det er okay at en “hanner” læser med…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Selvfølgelig! Så længe du er forberedt på, at der altså ikke kommer en lykkelig slutning. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • De her indlæg er SÅ dejlige at læse. Og så alligevel … Fordi vi ved jo godt, at det hele ikke ender særlig godt. Men hold kæft en lyserød-sky-agtig start!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Det var MEGAlyserødt i starten… og så begyndte det at gå ned ad bakke! 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    De her indlæg går lige i hjertet<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Andrea NS.

    De to indlæg her har jeg slugt råt (gør jeg nu stort set med alle dine indlæg, men bare liiidt ekstra her)! Den måde du beskriver det på – hvor er det bare så velskrevet. Virkelig flot og fint indlæg! Og hvor er det flot af dig at dele! Krammer til dig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Vildt nok at I blev kærester ved første møde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lærke R.

      I betragtning af at de har snakket sammen løbende i en længere periode forud, ser jeg det ikke som helt så vildt.

      Jeg har i hvert fald gjort noget tilsvarende et par gange gennem internet-dating.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Lidt, men det føltes ikke helt som første møde. Vi kendte allerede hinanden virkelig godt, og vi var smaskforelskede, så det var en ret naturlig – omend hurtig – udvikling. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Nimb

    Hvor er det dejligt at vide, at jeg ikke er den eneste som synes at friske ærter i salaten er en forbrydelse! 😀😁

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Næste WTF-emne