Jeg er jo Bridget Jones #268

collageijpjmpo1. Apropos mandestatus, så fandt jeg i denne uge et virkelig lovende eksemplar på Tinder… Indtil jeg gennemgik hans billeder og et af dem var af ham og en af hans venner: Serienørden. Nopenopenope.

2. Denne uge var også ugen, hvor jeg sendte en faktura med posten. Det gør jeg ikke så tit, så jeg havde med garanti følt mig virkelig voksen og badass, hvis jeg ikke havde været nødt til at sende den i en lyserød kuvert. Det var alt, jeg havde. Meget prof.

3. Jeg har lige fået en invitation til min søster og svogers kobberbryllup, og jeg kan slet ikke forholde mig til, at hun har været gift så længe. Jeg mener, det er jo kun voksne, der kan nå det punkt. Sådan, rigtigt voksne.

4. Okay, gårsdagens Snapchat (brugernavn er stadig miriam.poulsen) blev ikke så pinlig som den kunne have været – primært fordi aftenen sluttede allerede lidt over to. Men der var et par gode øjeblikke – som fx dengang der kun var ti minutter tilbage af fri bar, så vi allesammen hver især gik op og bestilte fem drinks.

5. Og så var der selvfølgelig det øjeblik, hvor der var så afsindigt lang kø til toilettet, at jeg reelt var bange for, at min blære skulle sprænges. Og derfor så Cecilie og jeg os nødsaget til at snige os et andet og lidt mere, ahem, jordnært sted hen og tisse.

6. …Hvortil Cecilie meget passende leverede et soundtrack bestående af en meget smuk a capella-version af “Let It Go”.

7. Da vi spænede tilbage op ad trappen for ikke at blive opdaget, havde jeg i øvrigt glæden af at høre Cecilie råbe bag mig: “Løb hurtigere, løb hurtigere,” mens hun kontinuerligt smækkede mig i røven for ligesom at lægge mere kraft bag sine ord. “Og du putter ikke det her i Bridget Jones eller sådan noget!” Undskyld.

8. I går blev også dagen, hvor min pudder måtte lade livet. Jeg har en dårlig vane med ikke at lukke min taske, og da den så blev flyttet med en fuld kvindes motorik, røg hele indholdet altså ud over gulvet. RIP pudder. På den positive side fik jeg rent faktisk samlet det mest vigtige indhold, så som mobil og nøgler, op igen.

9. Franks fastelavnskostume er kommet, og altså, han er sædvanligvis ret cool med, at jeg synes, det er pissesjovt med jævne mellemrum at klæde ham ud, men han vil kraftstejlme ikke være sørøver! 😀

10. Nej, det er ikke tilladt at kommentere på, at jeg klæder min kat ud. Det var en af de der ting, der startede ironisk som en kattedameparodi, og nu har jeg ligesom bare omfavnet the crazy….

Kommentarer (12)

Der er lukket for kommentarer.