WTF: Hævnen er sød…

foerstDet her er stensikkert det mest sprængfarlige emne, vi har haft fingrene i, så keep in mind, at vi allesammen er topnederen mennesker ind imellem, og at det der med foraget at råbe op og pege fingre ikke er den bedste idé, hvis vi vil have folk til at bidrage i fremtiden også. Egne hævnhistorier kan i øvrigt indsendes lige her. Ganske anonymt, selvfølgelig. Enjoy! 😀

kmjnhgfdertkmnjhgtfrgylkfdswertylkjhgfdfrgtyuiolkjhgfghyjulkjhgfrgthyjuolkjhgftrtyuilkjhgtfrdertyulkjnhgfrtylkmjnhgfroiuytretyuioiy76trtyplkjuhytyupoiuytfrdpoiuytreerfgthjpokijhuygtfrdsidst

Kommentarer (36)

  • Jeg er kæmpe fan af din side og din humor. Jeg har fulgt med fra starten og syntes langt det meste er fantastisk (dog må jeg indrømme jeg ikke er så stor Kattefan… Men selv frank indlæggene læser jeg fordi din blog er mere begavet end gennemsnittet).

    Men jeg synes faktisk dette er over stregen. Jeg synes det hurtigt kommer til at forherlige rigtig grimme og helt uacceptable gerninger. Jeg forstår hvor du vil hen og synes de andre wtf-emner har ramt spot on – ligesom hemmelighederne gør. Selv de tunge og svære.

    Men her synes jeg det er for letkøbt at skyde det væk med at vi ‘alle er topnederen ind imellem’. Det er vi helt sikkert – men uanset hvad der ligger bag kan de fleste handlinger her ikke forsvares og jeg synes ikke de egner sig til letbenet, humoristisk underholdning. Præcis som jeg ikke syntes dine fjollede billeder fra fitness-centeret i tidernes morgen gjorde…

    Anyways. Det er mit input – og jeg håber du vil overveje et andet wtf emne til næste gang. Eller i det mindste udvælge input, der ikke er så fuldstændigt uacceptable.

    • Det er en helt fair holdning at have, og jeg kan sagtens se, hvor du kommer fra, jeg er bare uenig. Hemmelighederne så vel som WTF-indlæggene er beregnet til at reflektere alle aspekter af os som mennesker, og jeg synes ikke, der er noget i vejen for at udstille sig selv og sin opførsel på denne måde. Ingen af koncepterne er beregnet til at være rendyrket “letbenet, humoristisk underholdning”, som du formulerer det. Det er en blanding af det sjove, det alvorlige og det helt fucked op. Uanset om ens hævn er uskyldig (hvad jeg i øvrigt synes flere af disse er) eller over grænsen, så holder jeg fast i, at det er en helt legitim del af vores menneskelige fejlbarlighed. Vi er fandme smålige nogle gange, og det er det, der er så relaterbart. Man fucker up, og man gør ting, man ikke nødvendigvis er stolt af. Jeg synes dog på ingen måde, forherligelse kommer ind i billedet, fordi man griner af egne eller andres tidligere fejltagelser, og læser man det ind i konceptet, så må det altså stå for egen regning, for det er ikke intentionen.
      Folk har forskellige grænser, og ikke alle emner eller hemmeligheder falder i god jord hos alle. Du nævner, at du synes, tidligere WTF-emner har været spon on, men på den med børnecitater fik jeg fx kritik for at “udstille” børn. Alle vil ikke være fan af alt. Jeg kommer ikke til at trække dette emne tilbage, men du skal være velkommen til at springe over, indtil emnet ændrer sig igen. 🙂

      • Jeg er helt uenig med Pernille her. Jeg synes det hører liiige ind sammen med det andet! Jeg tænkte endda “selvfølgelig, hvorfor tænkte jeg ikke på dét?!” – da emnet blev annonceret.

        Det passer sammen med hemmelighederne og er alligevel sin egen kategori. Det er en af de ting, man bare ikke kan fortælle nogen fordi det er dumt, flovt, tosset, osv. men stadig noget alle har gjort på den ene eller anden måde mindst én gang i sit liv, hvor det hele bare blev for meget.
        Og derfor er det også rart at læse andres og grine lidt af det.
        Det kommer vel i sidste ende an på hvor alvorligt man tager det.
        Sidst men ikke mindst – er der noget på blogs og FB, man ikke kan lide, så kan man altid scrolle videre. Det er svært at kontrollere et medie.

      • Hej Miriam

        Tak for svar. Jeg er enig i, at mange af disse er relativt uskyldige og ganske morsomme. Og jeg er enig i at vi mennesker er topnederen nogle gange – og det netop er skønt at din blog er en ventil hvor vi kan få lov at acceptere også vores mindre charmerende sider.

        Og jeg synes netop det er det både dine WTF-emner og hemmeligheder og bloggen i det hele taget gør. Er med til at skabe accept. Af det uperfekte i os selv.

        Men jeg synes der er forskel på uperfekthed og decideret uacceptable (og ulovlige) hævnhandlinger. Jeg nævner bevidst ikke hvilke, der i hvert fald for mig, er voldsomt grænseoverskridende, da det jo netop vil være at pege fingre af specifikke hemmeligheder.

        Men du er jo en af de få mennesker, der virker til at kæmpe samme kamp imod hævnporno og for feminisme og for menneskets egen råderet over krop og ting som jeg selv. Imod at behandle sine kærester og ekskærester grænseoverskridende og respektløst. Og der synes jeg bare der er nogle af disse indlæg, der kommer alt for tæt på præcis samme mekanisme som når en mandlig (eks)kæreste tager ‘hævn’ ved at sprede billeder, der er delt i fortrolighed. Og det gør mig ærligt talt rigtig, rigtig utilpas. Muligvis også fordi det er et følsomt emne for mig.

        Anyways. Jeg synes stadig din humor, din blog og din skarpe pen er fantastisk. Men jeg får stadig rigtig ondt i maven af dette emne.

        • Pernille, igen, jeg synes, det er en helt fair holdning at have, men jeg er igen meget uenig med dig. Jeg ser mig aldeles ikke for fin til at have opført mig upassende over for ekskærester – det er en af de ting, jeg personligt mener, er ganske naturligt, når der kommer følelser i klemme, og man bliver ufrivilligt irrationel. Jeg synes imidlertid, sammenligningen med hævnporno er noget ude af proportioner. Jeg er enig i, at der er nogle stykke, der bryder et fortrolighedsprincip, men jeg synes slet, slet ikke, der er tale om krænkelse i samme grad, hvor man både psykisk og fysisk bliver udstillet og i øvrigt kan se frem til årevis med chikane fra hele verden. Man skal også huske på, at de mere grænseoverskridende af indsendelserne jo oftest er tilståelser, ikke pral. Det synes jeg er en vigtig sondring. Det er ikke nødvendigvis noget, folk er stolte af – tværtimod.
          Jeg har så absolut forståelse for, at nogle af emnerne vil være mere kontroversielle end andre, og hvis man af den ene eller anden grund ikke bryder sig om et emne, så er man altid fri til at springe det over. 🙂

    • Jamen dog. “Fuldstændigt uacceptable” og så sammenligner du med “dine fjollede billeder fra fitness-centeret”?

      Dårlig dag?

      • JJ, jeg tænker, Pernille hentyder til engang, jeg tog et billede af en (anonym) mand i et fitnesscenter, fordi hans udstrækningsmetode fik det til at se ud, som om han var ved at føde. Det førte til en mindre shitstorm. Som sagt, folk har forskellige grænser, men lige i dette tilfælde føler jeg ikke behov for at skulle tage et moralsk standpunkt. Det ville modvirke hele pointen, som er tilståelser på godt og ondt. 🙂

    • Åh, du gør mig helt træt i ansigtet, Pernille. Det er jo præcis det, at det er uacceptabelt, der gør det både interessant og sjovt. Jeg kommer aldrig til at forstå folk, der ikke mener vi kan tale om eller gøre grin med de fucked up ting vi mennesker gør, af den grund at de netop er fucked up og at man derfor ikke bør forherlige dem ved at nævne dem. Nu er det jo altså en gang sådan, at de fleste mennesker en gang imellem er smålige, hævngerrige, barnlige eller irrationelle. Og det kan vi ikke gøre noget ved. Hvad vi kan gøre noget ved er følelsen af at være forkert, ikke slå til, af dårlig samvittighed, af at fejle. Og det kan vi netop gøre ved at italesætte det faktum, at vi allesammen er nogle idioter ind imellem.

      • Hvorfor skal vi gøre det ok at være smålig, hævngerrig og lignende? Er det ikke fint, at man får lidt dårlig smag i munden, hvis man tager hævn? Bare fordi at vi alle sammen er idoter en gang i mellem, er det vel ikke okay, og det er vel meget godt, at der er en slags konsensus i samfundet om, at det ikke er i orden at være smålig,hævngerrig osv.

        • Fordi, det er okay. Det er menneskeligt og helt naturligt, og ved kun at se på det som noget grimt og forfærdeligt, får vi alle dem (og dermed os allesammen, for alle mennesker reagerer sådan på et eller andet tidspunkt i deres liv) til at føle sig forkerte. I en perfekt verden ville vi allesammen opføre os ordentligt, ikke såre hinanden, ikke gøre irrationelle ting og ikke lade os styre af vores følelser. Men vores verden er ikke perfekt, og i stedet for hele tiden at holde os for ører og øjne og lade som om den og vi er perfekte, synes jeg vi burde accepetere at vi allesammen er nogle idioter en gang imellem. Idioter, der gør dumme ting, og nogle gange sårer andre. Dermed ikke sagt, at jeg synes alt er i orden og at vi også skal hylde folk, der generelt gennem hele deres liv opfører sig som dumme svin, der ikke tager højde for andre menneskers følelser. Men umiddelbart tror jeg, at det er de færreste, der er sådan, og jeg tror slet ikke, at der er nogen af dem, der har skrevet ind med emner, der fuldblodsidioter 24/7. Vi ved allesammen godt i forvejen, at man ikke må sige grimme ting, stjæle, lyve og såre andre. Og de fleste bestræber sig også på at undgå disse ting. Men nogen gange glipper det, hvilket er helt naturligt, og det synes jeg bestemt ikke, at vi skal se ned på. For det er pisse naturligt og i mine øjne helt okay og ganske menneskeligt.

          • Forestil dig at det var ok at tage hævn. Eller være en idiot. Hvordan tror du så, at verden ville være? Det er fint, at det er menneskeligt, og der sker for os alle sammen en gang i mellem, men derfor behøver det vel ikke at være ok og acceptabelt? Vi kan vel godt blive enige om, at det ikke er ok at være en idiot, og at vi stræber efter ikke at være det? Så kan det godt være, at det mislykkes en gang i mellem for os alle sammen, men det gør det vel ikke acceptabelt?

          • Jeg behøver ikke at forestille mig det, nogle gange er det da helt og aldeles okay at tage hævn. Jeg synes dog ikke, at jeg på noget tidspunkt har sagt, at det generelt er acceptabelt med vilje at opføre sig på en måde, der sårer andre, men igen, der er så mange gråzoner og ting, der gør at det i nogle tilfælde ville være okay. Men det er egentlig heller ikke det, jeg har forsøgt at sige i mine kommentarer. Vi kan da nemlig godt blive enige om, at det helt nøgternt selvfølgelig ikke er i orden, hverken at hævne sig, være smålig, såre andre, stjæle osv. Min pointe er, at det nu en gang er noget, vi alle sammen gør, og det kan vi ikke ændre på. Og derfor synes jeg det er helt vildt vigtigt netop at tale om, at vi er sådan som mennesker. Og at der er nogen, der ikke synes det, har jeg meget, meget svært ved at forstå.

  • Der bor en mega nederen gut, i opgangen inde ved siden af os. Han holder gerne technofester, uannonceret, til klokken 7 om morgenen. Også på hverdage. Jeg holder så gerne hans dørtelefonknap inde, når jeg alligevel går forbi den opgang, i dagene efter.

  • Ha ha ha ha ha ha ha! Hold nu altså kæft, hvor gør folk dog de mest vanvittige ting, for at hævne sig. Jeg må sgu være ekstremt tolerant, for min hævn begrænser sig til at negle lidt køkkenudstyr af den billige slags (ikke engang designer stuff)da jeg flyttede fra min eksmand;_)

  • Er jeg den eneste, som synes det er hamrende storsindet gjort, at du gad pakke din eks’ ting, da han skred fra dig?! Jeg synes sgu du er et imponerende menneske, med en perfekt hævn – du fik tilfredsstillelsen, og ingen kom til skade. Det er sgu smukt 😀

    Kram
    // http://www.moonlitmadness.dk

  • Pernille – jeg synes faktisk, din kommentar er skrevet i en virkelig fin og sober tone. Jeg er ikke enig med dit standpunkt, men jeg vil gerne rose dig for at være konstruktiv, og jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at du får “jeg bliver træt i mit ansigt” tilbage. Det er jo dejligt at kunne udveksle forskellige synspunkter, og så længe det bliver gjort med respekt for både blogger og læsere, så synes jeg bare, det nuancerer i hvert fald mit verdensbillede. Så tak for det.
    Og Miriam – også ros til dig for et sobert svar.

  • Jeg elsker det her indlæg. Kan dog se, at det har skabt en del diskussion, som jeg til dels, godt kan forstå. Men jeg synes sgu, at det var et skønt indlæg på sådan en tidlig onsdag, hvor man er virkelig træt af livet og har en lidt dum uge. Tak for grinet Miriam 🙂
    Kh Anna fra tyvertragedien.wordpress.com

  • Nørdehævnen er FANTASTISK😂!
    Den med at tisse i en modbydelig kollegas tøj… kan komme i tanker om en tidligere chef, som ku’ fortjene det samme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.