“Endorphins make you happy!”

gfcgvytDet er meget sundt at finde noget andet at fokusere på, når man går og har lidt ondt i hjertet. Det er vist også meget normalt at lave en eller anden fysisk ændring. Få farvet håret, blive piercet et nyt og spændende sted, købe alt for meget tøj. Hvis man ser bort fra piercingen, så ville jeg nok også være sprunget på de to andre – og måske sågar foretage mig begge dele et sted lidt længere sydpå, men når man nu er monetært begrænset, så må man finde på noget andet.

Jeg overvejer at få lavet mine bryster mindre. Okay, det lød forkert bare sådan at bralre det ud, men hear me out. Det er ikke en ny overvejelse. Jeg har faktisk skrevet om den før. Siden da er jeg kommet en smule nærmere en beslutning om at gøre det. For noget tid siden var jeg i byen, og da jeg stod i baren for at bestille, kom der en mand hen til mig. Han gav mig et lynhurtigt elevatorblik og rakte derefter en finger frem og trak ned i udskæringen på min overdel, så han kunne få lov til at se noget mere af min barm. Det værste er faktisk ikke, at han gjorde det. Det værste er, at min reaktion ikke var at stikke ham en flad og/eller en verbal reprimande, men snarere bare at give ham et opgivende blik og vende mig om. For jeg er blevet så vant til den type opførsel, at jeg ofte ikke engang orker at påtale den. Men alt det har jeg skrevet om i før-linkede indlæg.

En anden ting er det praktiske. Jeg er igen er gået en skålstørrelse op. Mine bryster holder tilsyneladende aldrig op med at vokse og det på trods af, at jeg jo ellers overordnet har tabt mig. Jeg rammer nu et punkt, hvor det selv hos mærker som Curvy Kate bliver svært at finde BH’er. Edderirriterende. Det fysiske er også noget hø. Jeg har generelle rygproblemer, og når jeg dyrker motion, er jeg nødt til at holde mig langt fra alt, der inkluderer løb, fordi støddet simpelthen er for belastende. Det er upraktisk. Og det er frustrerende.

For et par måneder siden nævnte jeg for Tinder-manden, at jeg overvejede at få foretaget en brystreduktion. Og selvom han godt kunne forstå baggrunden for det, så ville han være ked af, hvis jeg følte behov for at lave om på mig selv. Fordi jeg var så smuk, som jeg var. Jeg er nogle gange ‘pæn’ eller ‘køn’, men jeg er sjældent smuk, og jeg elskede at være smuk i hans øjne, så tanken om operationen gled lidt i baggrunden igen.

Well, nu er der ikke længere en Tinder-mand, og jeg tilbragte for nylig to dage i sengen med rygsmerter, så jeg har taget beslutningen om mindre bryster op til genovervejelse. Bare rolig, det er ikke noget, jeg har tænkt mig at gøre fra den ene dag til den anden, fordi jeg har brug for at gøre noget oven på min dumpning, og det kan man heller ikke. I princippet kan man egentlig få dækket en brystreduktion af staten, når man har mine problemer, men gik jeg til en konsultation nu, ville de allerførst sige til mig, at jeg skulle tabe mig, så vi kunne se, om min barm ikke blev mindre af det. Det har jeg prøvet, og det gør den ikke, men derfor kan jeg da godt tabe mig alligevel. For det vil jeg jo i bund og grund gerne. Så kan jeg bruge reduktionen som en ekstra motivator, og hvis jeg så når i mål med vægttabet, kan jeg derefter tage stilling til, om det er en ændring, jeg helt oprigtigt har lyst til at foretage.

Så det må være planen. Der er vel godt 90% sandsynlighed for, at jeg ændrer på den undervejs, men så har jeg noget at fokusere på lige nu. At være sund på helt klichéagtig januarmanér. At flytte ind i Fitness World. Det giver mig et projekt at gå i sving med, og det er altid godt, uanset om man har hjertesorger eller ej. Projektets natur er så bare en ekstra bonus, fordi – se vedhæftede billede. Lidt glæde skal man aldrig kimse ad. 🙂

Kommentarer (46)

  • Kæft en nederen idiot, ham på baren.
    Mht. operation, så forstår jeg dig godt, hvis du har gener. Gør det, som føles rigtigt for dig. Og dejligt med et lille”projekt”. Det kender jeg alt for godt under hjertesorgerne. Derfor min blog blev startet hehe.
    Kh Anna fra tyvertragedien.

  • Min veninde fik en, som hendes far betalte. Hun har aldrig fortrudt, tværtimod. Godt nok er de blevet større i forbindelse med graviditet, men de bliver nok mindre igen. Jeg synes, dine overvejelser er gode.

    • Yes, det har jeg også en veninde, der har oplevet, men hele graviditetsdelen af overvejelserne er heldigvis ikke så relevant for mig. 😀

  • Jeg er ikke Tinder-manden, men jeg vil altså også sige, at du er smuk, som du er.
    Når det så er sagt, så forstår jeg det godt. Og jeg joiner dig gerne i Fitness World, så vi kan svede og blive glade sammen.

  • Jeg har fået mine reduceret (på statens regning) for 10 år siden. Jeg har aldrig fortrudt det ét eneste sekund. Men det er er stort indgreb og en lang helingsproces bagefter. Du er mere end velkommen til at smide mig en mail, hvis du sidder og godt kunne tænke dig at høre om andres erfaringer med reduktion 🙂

  • Jeg fik en reduktion + løft i april 2016, som jeg fik via sygesikringen. Jeg er virkelig glad for at jeg gjorde det! Jeg kunne kun have tænkt mig, at de havde fjernet noget mere, men det er så hvad dét er. 🙂
    Hvis du har spørgsmål vdr. reduktion må du endelig sige til. ☺

  • Jeg fik dem lavet mindre. Kan genkende dét, du skriver 100%. Sad engang i et jobinterview i 2 timer, hvor manden stirrede mere på mine bryster en på “mig” – altså kiggede mig i øjnene, som et normalt menneske.
    Der var diverse former for sport, jeg ikke kunne dyrke sammen med veninderne. Jeg kunne ikke købe det flotte og BILLIGE (!!) undertøj i H&M – et sæt undertøj kunne snildt løbe op i 600-700kr, fordi min str var speciel. Amme-BH’er sad bedst og gav faktisk mest støtte, men det gad jeg jo ikke gå i i en alder af 24 (dengang). Jeg så meget større ud generelt pga mine bryster og kunne ikke gå i andet end tøj med V-hals, for det var langt pænere og mere slankende end andet. Det kunne ligne 5kg til forskel ifth hvilke bluser jeg havde på.

    Jeg kendte flere som havde fået lavet løft af en art (f.eks efter fødsel), eller havde fået dem lavet mindre. Tanken strejfede mig aldrig, fordi jeg ikke turde lægge mig under kniven og var sikker i min sag. Indtil jeg en dag fik nok af alle begrænsningerne. Da jeg nåede frem til, at mine bryster ikke skulle styre mit liv og jeg ikke kunne leve mere i den daværende situation, kom beslutningen ret let og på det helt rigtige tidspunkt (tror jeg var 28). For hvis man er tøvende og usikker, så kan man nemt fortryde. Man får jo ar. Og man skal vænne sig til at “miste” dén opmærksomhed 😂🙈 Selvom jeg før ofte hadede den.
    Og der er ricisi ved det uanset hvor man får dem lavet – man skal være sikker på man kan leve med det senere. For eksempel kan brystvorten “ryge af”, og det er specielt en risiko hvis man skal have fjernet meget. Jeg mistede meget af følelsen i den ene, som jeg dog overraskende konstaterede forleden muligvis er kommet 100% tilbage først nu efter 3 år.
    Jeg fik det lavet på Hamlet. Valgte ikke at spare penge på noget så seriøst. Og jeg er LYKKELIG!! Mine bryster og resultatet har bestemt givet Hamlet (Lena Carstensen) flere kunder i butikken. Er så glad, at jeg har glemt alt om blufærdighed og har vist dem frit for nysgerrige)
    Dette er egentlig bare en beskrivelse, for at give min historie på de tanker og hvis andre leger med samme. Det var ikke for at lyde belærende på nogen måde 😉 God vind med det også hvis det bare bliver ved tanken. Og en krammer bare for det du gennemgår og stadig har en umådelig styrke ved at dele ❤️

  • Jeg bor også i fitness World pga hjertesorg. Har tabt mig 7kg – er blevet super fit og pisse lækker.. er bare stadig helt utrolig ked af det 😢 Suk!

  • Hvad bilder ham bargutten sig lige ind? Shit, en kæmpe hat. Jeg har selv en a-skål og har endnu ikke oplevet, at det er noget fremmede mænd i byen hiver ud i min bluse for at se nærmere på, så jeg bliver altid vildt forarget, når jeg hører damer med større bryster fortælle, hvordan folk kan finde på at opføre sig. Ja, og så lyder rygsmerter, der holder dig til sengen, jo absolut heller ikke spor fedt.
    Jeg synes også, dine overvejelser er rigtig fine, Miriam 😊👏🏼

    PS: Jeg fik en ny tatovering, da Sommermanden skred, og udover at se super fierce ud hjalp det også en lille smule på hjertet 😉

  • Jeg fik dem reduceret og løftet i en alder af 17.. Det bedste jeg nogensinde har gjort.. At jeg så aldrig helt har fået følelsen tilbage 100%, og at jeg ikke kunne amme min søn, det kom til verden i marts – 10 år efter operationen – er småting ifht. Hvor meget mit selvværd ændrede sig dengang.. Mit liv havde ihvertfald set anderledes ud, hvis jeg ikke havde fået det foretaget.. Og hvad angår ar, så skal man virkelig vide det, for at se at de er der.. 😄👍🏻 Så jeg kan kun anbefale at få det lavet..

    • Det med følsomheden er selvfølgelig en af de ting, der får mig til at tøve, men jeg er glad for at høre, at arrene ikke er tydelige. 🙂

  • Jeg fik mine reduceret og løftet fra en F/G til C skål for ca 11 år siden. Jeg tabte mig til normalvægt men brysterne fulgte bare ikke rigtigt med nedad (andet end sydpå 🙈) Jeg betalte selv operationen og det er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget. Selv efter 2 børn (som godt nok tog lidt af volumen) så sidder de stadig pænt og arene er næsten usynlige. Men selvfølgelig er det en større operation og ikke uden risici men resultatet er det hele værd. Jeg havde også rygproblemer før men det var så befriende at komme af med den ekstra vægt. Du skal selvfølgelig overveje det grundigt og beslutte om det er det rigtige for dig – og jeg hepper på dig hele vejen 😉

  • Måtte lige læse det første to gange – troede du ville have en piercing og farve hår et sted syd på – altså syd på, på kroppen.

  • Jeg kan virkelig anbefale Panache og Ewa Michalak, hvis du leder efter lingerie – er selv størrelse 75/80K og ret træt af hvor småt/ikke-eksisterende udvalget er i Danmark, når man har store bryster og en lille talje. Det har hjulpet meget på skuldersmerter at finde bh’er, der sidder perfekt, men selv med Panaches sportsbh’er bliver jeg nok aldrig løber (det bouncer simpelthen for meget, og får spat af hvordan mænd går i trance foran min løbemaskibe når jeg løber i fitness). Stirrende, ubehøvlede mænd er sygt irriterende og selv med de fyre man er interesserede i er det lidt en test, om han kan lade være ned at kigge mens vi snakker – man er altid nødt til at teste, om de er interesserede i andet, synes jeg. Og så er der det med at alt andet end megastretchy tøj skal forbi en skrædder; enten er det 20 cm for løst i taljen eller 20 cm for småt over barmen. Når alt det er sagt så elsker jeg min krop og mine bryster (og det gør min kæreste også), og selvom læger har foreslået en brystreduktion har jeg valgt at takke nej. Forstår fuldkommen dine overvejelser og deler mange af dem, ville bare give mit besyv med (og anbefale Panache, Michalak og bloggen Curvy Wordy, der anmelder bh’er med store skåle+små taljer).

    • Problemet er, at min barm er så stor, at Panache og Ewa Michalak heller ikke rigtigt kan være med længere. De laver dem simpelthen ikke i store nok skålstørrelser. Og så er det frustrerende at købe BH’er online, fordi pasform er alt, og man nogle gange er forskellige størrelser selv inde for det samme mærke, så jeg ender altid med at måtte købe forskellige størrelser og returnere det meste. Ofte endda det hele.
      Jeg elsker også mine bryster og synes egentlig, de passer ret godt til mig, men ulemperne er bare efterhånden ved at overskygge fordelene for mig. Desværre. 🙁

  • Hepper på dit tyndhedsprojekt. U can do it! Du kan så meget gøre det:-) og hvis du fortryder kan man jo altid tage på igen:))

  • Min kollega fik lavet sine bryster mindre for et par år siden. det var det bedste hun nogensinde havde gjort for sig selv.Idag er hun en habil løber, det havde hun aldrig set komme.Stadig med smukke bryster, nu bare i en størrelse der ikke giver rygsmerter.

  • Gør det! Jeg har selv fået foretaget det for nogle år siden. Skulle have gjort det MEGET før. Så det kan næsten ikke blive for tidligt, jeg kan genkende alle dine overvejelser. Skriv hvis du gerne vil høre mere om det. Var en stor hjælp for mig at tale mer andre der havde været det gennem. Det virker stort, men man skal jo bare gennem det, og ovre på den anden side har man det så meget bedre. Det er lige meget hvad alle andre synes, det handler om en selv ☺👍

  • Jeg kan sagtens forstå dit dilemma. Men virkelig sørg for, at få lavet baggrundstjek på den læge grundigt inden operation. Jeg har en veninde som fik det lavet hos en tilsyneladende anset kirurg, og hun er så ked af resultatet – bryster såvel som ar er virkelig ikke kønne efterfølgende og hun har fået en del smerter 🙁

  • NEJ han gjorde ikke :O Fuck hvor er det flabet.
    Jeg har en veninde som har fået en brystreduktion, og hun er simpelthen så lykkelig for det. Hvis du ligefrem er plaget af størrelsen på dine bryster (som jeg kan læse du er), synes jeg du skal gøre noget ved det :*

  • I marts 2016 fik jeg min brystreduktion (og løft) på statens regning hvor jeg gik fra en G til en E. Jeg blev opereret af overlægen på Århus Universitetshospital, og han har simpelthen gjort sådan et fint stykke arbejde. Jeg fik kun fjernet 300 g på hvert bryst, men min selvtillid er bare boostet for vildt. E er stadig i den større ende, men jeg har ikke fortrudt det det mindste. Jeg har også altid følt at folk ikke kunne se ud over de store bryster, og det gik mig rigtig meget på, at bare et bryst var på størrelse med mit hoved. Eller, sådan føltes det. Jeg har fået tilsendt pre op og post op billeder, og selvom jeg var slank i forvejen, ser jeg meget, meget slankere ud på mine post-op billeder. Arrene er en del af det, men de bleges med tiden. Jeg er i hvert fald ikke ked af mine ar, men jeg er også helet rigtig flot.
    Ja, jeg kan virkelig kun tale på mine egne vegne – jeg har på intet tidspunkt fortrudt det. Det er et rigtig stort indgreb, og det er kun dig selv, der kan tage valget. Jeg havde tænkt på det i fem år, før jeg endelig tog springet, og jeg kendte ingen, der havde fået foretaget sådan et indgreb, før efter jeg selv fik mit foretaget.

    • Det lyder opløftende (no pun intented), for jeg har hørt fra flere sider, at de partout laver ens bryster relativt små, og jeg vil faktisk gerne stadig have store bryster. Bare ikke SÅ store. 😉

      • EnDerHarPrøvetDet

        Gør det! Det er det bedst jeg jeg gjort for mig selv. Jeg fik lavet operationen på et privat hospital i Roskilde sammen med et brystløft tilbage i 2005 og det er stadig virkeligt pænt. Jeg fik lavet den version, hvor jeg kun havde et ar rundt om brystvorten og ikke under brystet, hvis de kan det er det klart at fortrække – man kan på ingen måde se det efter et år eller to Min forlovede har ingen ide om de er lavet 🙂 🙂 Hvis du har rygproblemer kan du tale med din læge og henvises til det offentlige.

      • jeg blev også overrasket, da jeg til min forundersøgelse blev informeret om at de gerne så at de kunne fjerne minimum 400 g, men at der alligevel blev fjernet mindre. Min kirurg nævnte til min 3 måneders konsultation at han faktisk helst ikke ville lave dem for små til at starte med, og så helst at man fik lavet operationen af en omgang mere, hvis man ikke synes man fik nok fjernet i første omgang. men som sagt, så er jeg godt tilfreds! Jeg tog skridtet og tvang min læge til at sende mig videre til en forundersøgelse (og ventetiden fra at jeg blev indkaldt til datoen jeg rent faktisk skulle til forundersøgelse var 5 !!!! Måneder! Masser af seriøs tænketid) og det var først den dag, hvor jeg stod til min forundersøgelse at jeg tog mit endelige valg. Så processen igennem det offentlige tog for mit vedkommende cirka 6 måneder, så man bliver virkelig ikke “kastet ud” i noget som helst. Der er masser af tid til at føle efter, in case du bliver usikker på om det er det rette for dig eller ej 😉
        Et halvt år efter min operation købte jeg min første nedringede bluse nogensinde. Endelig følte jeg at jeg kunne gå i sådan noget uden at der var bryster alle vegne!

  • Som mange andre i kommentarfeltet kan jeg skrive under på at min brystreduktion (betalt af hele min børneopsparing) er det bedste der er sket for min dagligdag. Selvværdsmæssigt og praktisk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.