Mit liv, mine tårer.

Jeg er blevet overhældt med kærlighed. Et stort, varmt tæppe af virtuelle krammere og trøstende ord. Og de hjælper. De trænger ind, og de varmer. Men der var også de andre. Dem, der kaldte mig dramatisk og melankolsk og sagde, jeg skulle tage mig sammen. De gjorde naller. For når man smider paraderne og skriver et bundærligt indlæg om, at håbet er bristet, så er der ikke meget tilbage at stå imod med.

Jeg har ikke skrevet dybdegående om Tinder-manden herinde, men det betyder ikke, at han ikke har været nærværende i mit liv. At vi ikke har været tætte. Det har ikke været et par casual dates spredt ud over nogle måneder for så at glide ud i sandet. Jeg deler normalt rigtig mange ting på bloggen, og Tinder-manden har jeg i høj grad holdt for mig selv. Men det betyder ikke, at vi ikke har talt i telefon i timevis for at lære alle kroge af hinandens personligheder at kende. At vi ikke kaldte hinanden ‘skat’, at vi ikke refererede til hinanden som et par, og at vi ikke havde planer og drømme. Vi har battlet i at sætte hinanden verbalt på plads og givet halvseriøse lammere, når den anden vandt. Vi har ligget i ske, talt om forhold og fremtid og været ulideligt pladderromantiske i hinandens selskab. Han har nusset mig i håret og kysset min pande. Jeg har ligget på hans bryst og lyttet til hans hjerteslag. Han har kæmpet hårdt og ihærdigt for at nedbryde muren om mit hjerte, og han lykkedes.

Selvfølgelig havde det været hårdere, hvis vi havde været sammen i årevis, men jeg lukker generelt ikke folk ind (Tinder-manden er mere eller mindre nummer to mand på 10 år), og når jeg gør, så vil jeg helst have, at de bliver. Jeg er ret meget alt eller intet med menneskene i mit liv, og det er der mange, der ikke forstår. Og så kan det let synes at være en lidt voldsom reaktion, når der er tale om så nyt et bekendtskab. Det kan jeg sådan set godt sætte mig ind i, men objektet herinde har alle dage været ærlighed, og sådan er jeg nu engang. Pissefølsom på den ind imellem topnederen måde.

Men selv hvis man er dybt og inderligt uforstående over for folk, der er overemotionelle vrag som undertegnede, så lad da være med at gnide salt i såret. Lad være med at sparke til en person, der ligger ned, bare fordi du ikke forstår, hvorfor hun er faldet. Hun ligger der alligevel, og hun kommer ikke op igen af dine hårde ord. Tough love er ikke vejen frem her.

Jeg skal nok komme op igen, det er jeg slet ikke i tvivl om. Det er næppe et livsændrende brud, men derfor gør det stadig ondt. Og det skal det have lov til. I hvert fald i et stykke tid. I mellemtiden vil jeg gerne sige tak for kærligheden – både fra jer og fra Tinder-manden. Jeg tror stadig på, at kærlighed må være vejen frem. Også selvom den ikke altid holder.

PS: Jeg skal nok forsøge at holde depri-indlæggene på et minimum fra nu af, men selv hvis man ser bort fra de nederen kommentarer, så havde jeg også selv et behov for at fortælle lidt mere om, hvorfor han betød så meget for mig. Om man forstår det eller ej, må man selv om.

Kommentarer (97)

  • Sender så meget kærlighed i din retning. Og “må din røv klø og dine arme være for korte” til alle dem der mener, at det er ok at skrive til dig, at du skal tage dig sammen!

  • Kæreste Miriam
    Det skal nok gå! Der er altid er røvhul på ens vej/blog/job/kommentarfelt. Men tiden lærer du at styre udenom. Øv dig i at være din egen bedste ven, skru op for egenomsorgen og del af dine kloge ord på bloggen. Vi er heldigvis flere der lytter, end der er tosser der ynder at sprede dårlig karma.
    Jeg nyder dine betragtninger. Både når du er oppe og nede.
    Det skal nok gå. Og en dag, så er Tindermanden ” bare en du kendte engang”….
    Kys og kærlighed til dig og Frank

  • Mega meget kærlighed din vej!
    Og du skal da bestemt ikke holde igen med depri-indlæggene hvis behovet for sådan et skulle opstå igen 🙂
    Hilsen en fellow heartbroken

  • Jeg kan virkeligt genkende mig selv i det, du skriver! Av, det gør ondt! Kan sagtens forstå dig – jeg ville rigtigt gerne skrive noget klogt, men pt. kommer der ikke andet end en masse virtuelle krammere. Hør masser af Adele, mens du krammer Frank! Og del det du har lyst til – fuck de folk, der ikke kan rumme en andens følelser. Kunne man forestille sig nogle være sure, fordi man var for lidt ked af det? Vi reagerer forskelligt, det skal der være plads til

  • Kæreste Miriam,
    Hvor kan jeg dog godt genkende din beskrivelse af at have svært ved at lukke folk ind – ikke mindst smerten der følger med, når én af de få “udvalgte” svigter. Det gør ondt, og man mister lidt af sig selv hver gang.

    Med et par fine ord fra SKAM sender jeg dig al mulig go’ karma herfra: Alt er love, og mennesker trenger mennesker – så giv blot los af dine følelser. Dem, der forstår, vil overgå dem, der ikke gør! ❤️

  • Sender krammer! Dine følsomme indlæg gør mig intet – bare de sidste 2 har jeg kunnet relatere vanvittig meget til og du har formået at sætte ord på ting jeg ikke selv kunne – TAK 💕

  • Årh det gør mig helt trist at du skriver at du “nok skal holde de depri indlæg på er minimum”. Jeg håber virkelig ikke det er fordi du tror, at vi ikke også gerne vil følge dig når livet ikke er humor på højt plan. Jeg kan personligt virkelig godt lide dybden. At der er det hele, og at vi bliver lukket med ind i det hele. Og dine ord og din måde at beskrive verden, følelser og oplevelser på er så smuk og fantastisk, og det ville være ulideligt, hvis du ikke også indimellem, beskrev de svære ting. Giver det mening? Og det er altså ikke fordi jeg elsker at læse om bloggere der lider, men fordi jeg næsten kan føle hvordan du har det, når du beskriver det, og det er en fantastisk oplevelse, som læser.

  • Det er så hudløst ærligt! Det synes jeg i øvrigt altid dine ‘historier’ er. Og tak for det! Det er flot at du tør stå frem og vise noget, der gør så hamrende ondt! Håber snart dit hjerte heler, og at du igen kan lukke kærligheden ind<3

    • Det giver totalt mening. Jeg elsker også selv de indlæg hos andre. Man kan bare godt blive lidt bange for, at folk bliver træt af at søbe rundt i ens ulykkelighed. 😉

  • Ihhhhhh du skal fandme da ikke bruge energi på at “forsvare” dit indlæg og dine følelser… det jo sådan det er… Så kram herfra… du må få Ben & Jerrys intravenøst de næste dage .

  • Jeg bliver nødt til at kommentere for anden gang i dag. Og jeg vil faktisk kopiere min kommentar jeg skrev ovre hos Lortemor, for mærkeligt nok passer den igen.

    “Man må være så ked af det som der er behov for! Der er INGEN regler. Når man åbner sit sind og hjert op for et nyt menneske og en ny mulighed og derefter bliver nødt til at lukke i igen, så gør det ondt – uanset hvor længe og hvor dybt det man har åbnet op for har varet og været <3 Og du skal desuden ikke holde tilbage med dine tanker. Du har har nogle seje læsere og vi vil gerne læse dine ord uanset om de er glade, lykkelige, eftertænksomme eller triste. Desuden så er vi mange der har kæmpet med sårede egoer og knuste og triste hjerter og det er altid rart at høre at man ikke er alene og have mulighed for at bakke hinanden op."

  • Søde Miriam du skal gøre det, der er rigtigt for dig! Også hvis derover at være ked på din blog-længe, hvis behovet er der. Det skal dumme kommentarer sgu ikk bestemme 😡. De kan jo bare skride altså! Elsker din skæve blog og sir som bl.a Johanne Emilie. Jeg har en,kg og skrevet noget i den stil hos lortemor.
    Pas på dig og lad os virtuelt kramme dig og holde dig lidt oppe ❤knus

  • Tak fordi du deler Miriam. Tak fordi du løfter en lille flig til det, du og Tinder-manden havde. Jeg bliver så gal på mennesker som brager ud med en umiddelbar (og sårende) reaktion, der kun tager afsæt i deres egen måde at se verden på. Du skal ikke lægge låg på eller underspille noget som helst. Det er din blog, og vi er så mange som inspireres af din ærlighed – og har siddet lige præcis hvor du sidder nu. Med ondt i hele kroppen og en “hvad fanden skete der, er det her en drøm”-følelse. Det er voldsomt at møde et menneske som slår benene væk under én, for senere at forsvinde ud i det blå. Jeg taler af erfaring, og jeg kan stadig få koldsved og kvalme af at tænke mig tilbage til den periode i mit liv. Jeg tog alle forbehold, var skeptisk, passede på mit hjerte. Men hans helt vanvittige charme, utrolige nærvær og fine måde at vise sin interesse på fik mig så småt til at give efter – og forelske mig. Og bum så var han væk, lige så pludseligt som han dukkede op 1,5 måned senere. De mange smukke beskeder blev erstattet af tavshed, og jeg sad tilbage med den vildeste afmagt, jeg endnu har prøvet. Det krævede al min viljestyrke ikke at kontakte ham, tage hjem til ham eller ringe ham op, men man skal sgu ikke servere sig selv på et sølvfad til en mand har valgt en fra. Selvom lysten til igen at mærke varmen fra hans hud er helt ubærligt. Åh, Miriam. Hold kæft hvor er jeg ked af, at du nu skal igennem dette. Det fortjener du ikke. Jeg ønsker alt det bedste for dig, og jeg håber du stadig tør vise din sårbarhed og skrive om de svære ting, på trods af de to, mildest talt ignorante, kommentarer. De var heldigvis kun to ud af mere end hundrede kommentarer fyldt med omsorg og forståelse – men jeg kan virkelig godt sætte mig ind i, at det gør ekstra ondt lige nu. Jeg sender al kærlighed i din retning. Jeg er faktisk pisse-stolt af dig. Hvis man har fulgt med i noget tid, ved man godt hvad det krævede af dig at sænke paraderne og lukke et menneske helt ind. Det kan ingen tage fra dig, og det lover rigtig godt for kærligheden fremover <3

    • Smukt og SÅ rigtigt Maria – jeg er så enig i alt hvad du skriver (og kan desværre også genkende følelsen fra min historie med *ham*).

      /Kristina.

    • ‘Ham’ har jeg desværre også mødt. Selv nu 10 år senere bliver jeg nervøs og får ondt i maven, når jeg møder ham. Det er selvom, at jeg fandt manden i mit liv kort tid efter, og at jeg både er gift og gravid. Min mand kom ind i mit liv, da jeg var sønderknust. Han lyttede til mig og viste mig, hvordan kærlighed skal føles <3

  • Det her er grunden til at jeg elsker din blog!! Du er så ærlig og 100% dig selv, at man ikke kan andet end at elske det! Er så glad for at Frank trøster dig (så det på snappen). Kææææmpe krammer til dig <3

  • Din ærlighed er så inspirerende! Du er et kæmpe forbillede i et virvar af bloggere som fremviser noget som ligner perfekt – udadtil!
    .
    Jeg ville sådan ønske at flere unge piger ville følge din blog fremfor nogle af de lidt større, der selv når de skriver om kriser, formår at holde glansbilledet uspoleret. Det er ikke sundt at stræbe efter noget så urealistisk.

    Jeg er ikke i tvivl om at det hele lige nu er sort. Og det er okay! Du skal bare vide at selv når alt er sort, er du en af de mest fantastiske bloggere, netop fordi du viser livet som det er; opture og nedture i et stort virvar. Og det gør dig ret så enestående og speciel!

  • Din stakkel Miriam. Synes virkelig du har fortjent bedre. Ikke at Tindermanden ikke har været god, men du fortjener en der vil dig fuldt og helt! Krammere til dig!

  • Præcis! Dit liv, dine følelser! Og deres liv, deres følelser – bare fordi, man håndterer livet og følelser på hver som måde, betyder det ikke, at den ene part gør det forkert.
    Folk skal simpelthen stoppe med at være på internettet, når de ikke evner at træde ud fra deres egne følelser, men har et behov for at fortælle alle andre, at alle andre skal gøre som dem.

    Jeg græd engang i flere timer hver dag over en mand, jeg havde kendt i cirka lige så lang tid. Det tog mig omkring et år, fr jeg var færdig med at græde over ham.
    I dag er vi begge gift og har børn med andre mennesker, og alt er, som det skal være. Men jeg fortryder ikke et sekund det korte, intense forhold, vi havde, og heller ikke de mange, mange tårer, jeg græd for ham. For de betød, at jeg i dagblad se tilbage på den periode med kærlighed, og det er altså bedre end fortrydelse og foragt.
    Je ne regret de rien, og du er pisse sej, at du tør at stå ved dine følelser! ❤

  • Hvis jeg havde nogle ord, der kunne hjælpe, så sendte jeg dem.
    En dag vil du være taknemmelig for,at det ikke blev ham, Forhåbentlig ligger den dag ikke så langt fremme i tiden. Selvom detlige nu er svært at forestille sig.

  • 100% enig, følelser er en meget individuel sag, og man har altid fuldt ud ret til at føle, om andre så forstår det eller ej. De dumme kommentarer vidner kun om total mangel på empati og medmenneskelighed fra dem der skriver dem. Endnu et knus og lidt emotional support herfra! <3

  • Øv hvor er det træls at der er folk der er så små at de er nødt til at træde på dem der ligger ned. Følelser er følelser, og jeg synes det er sejt at du er så hudløst ærlig på en offentlig platform. Det er da også en af grundende til at jeg følger din blog – at du lader os komme ind i dit liv. … så er det mindste vi kan gøre til gengæld da at behandle dig pænt! Man går da heller ikke hen og smider en vase på gulvet når man er på besøg… bare fordi man er uenig med værtinden i hvor den står.

    Sorry – I’ll get off my soapbpx now.

    • Haha, men du har jo ret! Heldigvis hører de til en brøkdel af folk herinde. De fleste af jer er enormt søde og opbakkende. <3

  • Om jeg begriber hvordan folk kan være så ondskabsfulde. Og fulde af dem selv. For det er jo det man er når man skriver sådanne kommentarer. Man bliver umiddelbart provokeret af noget man ikke forstår, og det skal hele verden vide, især den der har forårsaget følelsen, for ens holdning er jo åh så vigtig. Jeg kan da godt forstå hvis der er nogen der ikke forstår din reaktion. Hvad jeg ikke forstår er, hvorfor det er nødvendigt at dele det med dig. Man får næsten tanken at de føler sig forulempet i en eller anden grad. Åh jeg plaprer lidt, jeg bliver bare vred på dine vegne. Sender dig kram, tanker og varme og selv hvis jeg ikke forstår din reaktion (det gør jeg så i øvrigt) så ønsker jeg dig ALT det bedste! Kærlighed kan gøre så forbandet ondt så man slet ikke fatter det. Skriv lige hvad fuck der passer dig på din blog, vi er mange der læser med fordi du er lige præcis den du er.

    • Du har helt ret. Jeg kan også sagtens forstå, at folk, der fungerer helt anderledes end mig, ikke forstår min reaktion. Men altså. Det skal de sgu holde for dem selv. 😉

  • Tilmeld dig selvkærlighesboostet hos Mette Holm. Hun er psykolog og sender hver dag et nyhedsbrev ud om selvkærlighed. Det reddede mig da jeg var samme sted som dig da min soul mate efter fire et halvt år sendt en mail om at nu var det slut og ingen kontakt herefter. Det gør så ondt at det slet ikke kam beskrives og det eneste man længes efter er bare HAM. Mettes nyhedsbreve hjalp mig på de svære dage med at hive mig selv op igen fordi det var for hårdt for mig at være i de følelser jeg var. Skriv så mange hundrede indlæg du har lyst til. Det er DIN blog og DIG der bestemmer. Hvis man vil høre om glansbillede livet kan man bare springe over til en af de mange andre blogs der udelukkende fortæller om hvor rosenrødt deres liv er. Og dem der er så ufølsomme at de skriver nedladende de skulle med et godt gammeldags ord skamme sig. Og så skulle de til ar kigge lidt indad og fundere over hvorfor de ikke selv er i stand til at føle. Du bliver hel igen. Det sker 😘😘😘

  • Hvor er folk usle. Bliv liggende i fosterstilling med Ben & Jerrys så længe du magter. Virtuelt kram

  • Kære Miriam.
    Jeg har læst med i mange år og aldrig kommenteret. Jeg læser trofast alle indlæg, men dumper så videre.
    Nu fortjener du en kommentar fyldt med kærlighed og masser af virtuelle kram!
    Jeg havde, ligesom mange andre og måske mest af alt dig, også håbet og heppet på Tinder manden.
    Lige nu har du lov til at spise chokolade, se dårlige serier, græde og tale om ham.
    Det hele skal nok blive godt igen, når tiden er til det ❤

  • Det er din blog. Du skal ikke stoppe, bare pga et par kommentarer. Det her er DIT helle, og hvis man ikke kan lide lugten i bageriet må man skrubbe af. Personligt er jeg ret vild med den slags indlæg, fordi det viser en dybde og det gør dig til en mere “hel” blogger? Jeg håber du ved jeg siger det i bedste mening, og at du forstår det som et kompliment! For jeg er vild med indlæg som bridget osv, men det her det giver bare noget andet. Og det er så ærgerligt at andre folk skal blande sig og tage dit frirum fra dig gør mig faktisk vred og indigneret på dine vejne. Kram og kærlighed til dig, og jeg FORSTÅR selvfølgelig godt man sætter facaden op, når man møder den slags kommentarer, jeg ville bare ønske det ikke var sådan for dig og slet ikke herinde. Det er jo for fanden MIRIAMS blok ikke MIRIAMS LÆSERES BLOK. Du bestemmer indholdet, for du ER indholdet, på godt og ondt. Håber virkelig ikke min kommentar støder dig, for den er ment bedst muligt.

    • Du har helt ret. Jeg har alle dage gået meget op i at vise alle aspekter af livet, og dette er en del af mit liv.

  • www.rikkes-planet.dk

    Utroligt så nemt det er at skrive noget grimt, istedet for bare at springe over at kommentere.
    Endnu et kæmpe kram til dig, det er din blog, og dit liv
    kh Rikke

  • Følelser er aldrig forkerte! Håber du lige så stille heler og tør åbne dit hjerte igen. Det er kun, når man tør risikere at blive ked af det, at man bliver rigtig glad, så jeg håber, at du på et tidspunkt kan finde det gode i, at du har oplevet glimt af lykke med ham.
    Kh. Johanne

    • Jeg er helt sikkert glad for den tid, vi fik sammen. Men shit, det gør ondt, at der ikke skulle være mere af den.

  • Jeg har selv været helt nede og skrabe bunden, og jeg har også mødt sådanne mennesker (de findes nemlig uanset om det er ulykkelig kærlighed eller noget andet man er væltet pga. af). Og jeg er kommet frem til den konklusion, at det er nogle mennesker, som ikke har særlig meget kontakt til sig selv – og som ikke har været udsat for modgang i deres liv. De kan simpelthen ikke forstå det. Det retfærdiggør naturligvis ikke at de er nogle røvhuller. Men os der har været udsat for modgang, vi har måske lidt mere forståelse for andres situation, og er lidt mere rummelige – og det er jeg egentlig taknemmelig for.
    Jeg sender kærlighed din vej <3

    • Jeg tror, du har helt ret i, at det bunder i en mangel på forståelse. Fordi folk tackler ting forskelligt og elsker forskelligt. Men der burde være plads til alle måder at gøre det på.

  • Ens hjerte følger ikke et reglement. Det betyder, vi alle FØLER forskelligt, ELSKER forskelligt. Derfor burde ingen, absolut ingen, lade grimme ord falde over andre pga de er uenig i deres måde ar elske på – fordi det eneste man kan tage udgangspunkt i og sammenligne med er en selv.
    SÅ meget kærlighed og forståelse herfra, jeg sender dig så mange virtuelle krammere.

    Og skal vi damer så ikke bestræbe os på at leve op til følgende: kvinde er kvinde bedst!

  • For min skyld behøver du ikke skrue ned for noget – hvis du føler dig depri, så skriv om det. Følger dig i medgang og modgang 😉

  • Helt ærligt kan det altså nogle gange være hårdere at bryde med en man “kun” har kendt nogle måneder end en man har været sammen med flere år. For forholdet på nogle måneder har stadig håb, forelskelse og fremtidsdrømme. Mens forholdet på flere år ofte bliver brudt fordi begge parter er kørt trætte i det og ikke oplever den samme gnist.

    Jeg er ked af det på dine vegne og jeg ved, som du også selv skriver, at du selvfølgelig kommer ovenpå igen. Det gør bare nas når en fyr man virkelig godt kan lide og som man forestiller sig en fremtid sammen med, ikke prioriterer på samme måde. Men det er sgu nok bare ikke ham så, der er prinsen! Han er et andet sted og jeg vil ikke sige at ham skal du nok finde, for det hader jeg selv hele tiden at få af vide. Vi kan kun håbe på, at der er en derude som vil elske os lige så højt som vi vil elske dem.

    Spis for satan da en masse is, chokolade you name it. Hvis ikke du skulle gøre det nu, hvornår fanden så?! 😉

    KRAM

  • Hvis du har lyst til at skrive, så skriv. Også når du er deprimeret. Vi er mange der er glade for at læse med, også om det der er svært.

  • Kæmpe knus til dig Mariam <3 og skal endelig ikke holde igen med dine "depri indlæg", hvis du har brug for at komme ud med det! Har seriøst lyst til at give dem med de negative kommentarer en LANG FINGER – men det må man ikke, vel?

  • Størst af alt er kærligheden❤️
    Ikke kun den romantiske slags, men den mellem os og alle dem vi holder af.

    Din styrke består også i at du tør vise os din svaghed. Husk det, for det betyder meget for os at du deler de svære ting.
    Jeg føler du beriger mit liv hver uge. Tak for det Miriam❤️

  • Jeg vil hellere føde er helt fodboldhold end at have mit hjerte knust igen!
    Ulykkelig kærlighed er ekseptionel smertefuld idet man ikke ved, hvornår det får en ende – hvornår tågen letter og det frie fald stopper.
    Man sparker ikke til folk, der ligger ned, man rækker dem hånden!
    Du får hermed en udstrakt hånd, du kan tage når du selv er klar til det ❤

  • Kæreste Miriam,
    Jeg føler et behov for også at give dig en kæmpe krammer med på vejen. At steppe op, og give en forklaring på din situation, og dit forhold til Tindermanden, var ikke noget du havde behøvet for vores skyld. Men at du gør det, når du i forvejen har det svært, vil jeg give dig stor credit for! Du er en mægtig stærk kvinde ❤ Jeg er oprigtigt ked af den situation du står i, og jeg føler din smerte. Jeg kender følelsen, og den er bestemt ikke særlig rar. Ting tager tid, og derfor er det også vigtigt, at du tager dig tiden til at få det hele bearbejdet. Husk på, du har ingen forpligtelser over for os, dine følgere, vi følger blot med når du føler for at dele noget af dit liv.
    Jeg håber du kommer ovenpå igen – men tag dig den tid du behøver, søde Miriam! Igen en kæmpe krammer herfra, og en masse varme tanker. ❤
    /Lena L.

  • Synes sgu bare du skal smide lige så mange depri-indlæg afsted, som det passer dig. Har man ikke lyst til at læse med, kan man jo bare lade være:) En kæmpe krammer fra en fremmed, der ønsker dig alt mulig medvind i 2017:)

  • Åh, kæreste Miriam. Tak for dig og din ærlighed. Jeg synes netop, det er forfriskende, at du er ærlig omkring dine følelser (jeg har alle dage ment, at du fremstår meget ærlig, jeg mener her i en større kontekst). Selvom vi som læsere aldrig kommer til at forstå alle aspekter af jeres forhold (og det har vi på ingen måde krav på!), er det så modigt af dig at stå frem på denne måde og dele det, der gør ondt.
    Du er kun et menneske, og med til at være menneske hører desværre sådan noget lort som at få sit hjerte knust – og jeg tror, der er så mange, der kan relatere til din sorg. Jeg sender masser af kram din vej. Knus.

    • Jeg synes, ærlighed er meget vigtigt. Også når det er svært. Det er der heldigvis mange, der enige i!

  • Altså jeg flyttede sammen med min mand efter tre måneder sammen!! Vi var så forelskede og jeg var sikker på vi skulle være sammen altid. Det er jeg stadig her 11,5 år senere.
    Det er bestemt noget pjat at man ikke skal kunne være ked af det bare fordi man ikke har været sammen /kendt hinanden længe.

  • Miriam, jeg forstår dig udemærket! Jeg mødte en fyr i sommers og nåede at kende ham lidt over to måneder inden han afsluttede det. Og jeg var sønderknust og havde dage, hvor jeg ikke engang kunne komme ud af sengen. Sommetider handler det ikke om hvor længe de er i ens liv, men hvordan de har præget en i den tid de har været der! Håber du snart kommer ovenpå igen <3

Der er lukket for kommentarer.