Mens vi venter på braget…

giphy-1I spoke too soon. Frustrationerne med Tinder-manden forsvandt ganske rigtigt, da vi var sammen, men de dukkede op igen, så snart han gik ud af døren. Aftalen gik på, at i sekundet det blev 2017, så skulle det være ham og mig. Så jeg håbede, at vores nye start ville komme med vores første date i det nye år. Men intet har ændret sig, og det er det, jeg hele tiden har gået og frygtet. For jeg har datet arbejdsnarkomaner før. Jeg er tiltrukket af deres passion, deres drive, deres abejdsmoral. Men når det bunder ud i, at der kan gå flere dage mellem en samtale og flere uger mellem dates, så ender jeg med at føle mig enormt alene. Hvilket er ironisk, for jeg føler mig sjældent alene, når jeg bare passer mig selv og min singletilværelse.

Jeg har tilbragt dagen i dag i sengen. Min ryg driller stadig, og jeg kan faktisk ikke rigtigt bevæge mig. Man får tænkt en del, når man ligger og kigger op i sit loft. Man får også grædt en del. Jeg fik en knude i maven, da han endelig kom frem til den realisation, at hans travlhed nok i virkeligheden er permanent. For der er to løsninger på det problem: At han laver om i sine prioriteringer, eller at jeg giver op og går min vej. Han vil mig gerne. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Men jeg tvivler på, han er i stand til at lave en ændring af den type i sit liv. Og så ligger bolden pludselig hos mig.

Det er noget værre hø. Det er lidt ligesom at spille på en enarmet tyveknægt, for man ved godt, man bliver fattigere og fattigere for hvert sekund, men omvendt kan den store gevinst også komme hvert øjeblik. Så er spørgsmålet bare, hvor længe jeg kan blive ved med at spille uden at blive ruineret. Og om det overhovedet kan lade sig gøre at vinde.

Hvis det er muligt at bede om det uden at lyde som en utaknemmelig kælling, så vil jeg helst ikke have gode råd. I har dem sikkert i hobetal, og I plejer virkelig at være helt fantastisk kloge og indsigtsfulde, men jeg har allerede tænkt situationen fuldstændigt i smadder, og jeg kan ikke rigtigt mere nu. Allermest har jeg bare brug for en krammer. Helst af Tinder-manden, men han er meget passende ikke til at få fat på, så vi ender nok i en symbolsk krammer fra Ben & Jerry. Og nej, jeg ved godt, det ikke er sundt at spise sine følelser, men lige nu er jeg helt ærligt pisseligeglad.

Kommentarer (98)

  • Et KRAM til dig – og ønsker om midlertidigt tankestop, jeg har tit ønsket at kunne tage imod når min mand har tilbudt sin ‘tomme tænke-kasse’, men det er som om min hjerne aldrig går i stå!

  • Al god kærlighedskarma din vej – jeg håber, og tænker, at det nok skal gå alt sammen. Jeg taler af erfaring, når jeg skriver, at jeg godt kan relatere til hvor fysisk ONDT det kan gøre, når man er i tvivl om hvor man står og hvad der skal ske. Jeg hepper på jer :-). God aften herfra.

  • Kære søde Miriam!
    Hvis jeg var i Kbh ville jeg banke på din dør med et kram, Ben og Jerrys og en god omgang rygmassage!
    Man må godt være sur og ked, når livet gør ondt!
    Håber det bliver bedre! (Både ryggen og manden).

      • Kære Sofie,

        Altså, hvis man er virkelig vild med nogen, så kan man bare ikke undvære den person. Hver gang man har et øjeblik “fri”, så tilbringes tiden med den person, som man er så vild med. Også selvom man arbejder fra 8 til 19 og igen fra kl. 22 til 01. Man skriver søde sms’er på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet – fordi man bare ikke kan lade være!
        Når man er vild med, eller forelsket i en person, har man altid tid eller også så finder man tid, fordi man savner så meget.
        I den første tid lever man på et minimum af søvn, og der skal kaffe til på jobbet! Man bobler over invendigt, og det kan ikke gå hurtigt nok med, at få afsluttet sine opgaver, og komme ud af døren, for at være sammen med ham eller hende.

        Sådan er det den første tid!
        Der kommer et tidspunkt, hvor den “værste” forelskelse ligger sig lidt, men på det tidspunkt er man blevet et par og hverdagene fungerer, hvorfor man ikke bekymrer sig så meget om, hvor hurtigt og hvor ofte, der tikker en sms ind fra ham.

        Det lyder meget sukkersødt, ovenstående. Men jeg har prøvet båd dét og det stik modsatte – som ikke føles rart!

        Men husk på, at du ALDRIG er i tvivl, om han vil dig eller ej. 🙂
        Det plejer at være en meget god rettesnor – lyt til din mavefornemmelse, den tager sjældent fejl!

        Søg afklaring, vær ærlig og giv udtryk for, hvad det er du søger. Er han samme sted, så siger han det ikke. Er han ikke, kommer han med undskyldninger eller også siger han fra 🙂

  • Sender også et kæmpe kram herfra! dernæst vil jeg sige at uanset hvor travlt man har, så KAN man vælge at prioritere de mennesker man vil have omkring sig. Han sover/spiser osv vel også? Hvis man virkelig vil en anden person, så bliver personen også en vigtig prioritering. Jeg synes du fortjener en som prioriterer dig Miriam! Også selvom han er vild med dig.

    • Det her svar er både til dig og Camilla nedenfor. Jeg er ikke uenig i dét I skriver. Slet ikke. Men der kommer alligevel et MEN:
      Jeg har været arbejdsnarkoman. Jeg HAR “nedprioriteret” de mennesker omkring mig, som jeg elsker. Ubevidst. Måske fordi jeg forventede, de altid ville være der, mens jeg “bare lige skulle” noget. Er man født som én med ekstremt høje (og muligvis urealistiske) ambitioner og forventninger til sig selv, som en perfektionist osv, så kan man ikke bare finde ud af, at lægge det fra sig. Heller ikke når man er forelsket. Man forstår det nok kun, hvis man har prøvet at være sådan en type. Jeg lærte det først efter 2 omgange sammenbrud med stress. At jeg ikke har prøvet et liv uden. Heller ikke da jeg var barn og teenager. Og at jeg faktisk prioriterede forkert i forhold til dét, jeg rent faktisk ønsker at have, og i forhold til dét menneske jeg ønsker at være.
      Jeg var opdraget med, at der kun er én vej til lykke og det er med penge og karriere. Har man hørt på det, siden man kunne gå og forstå, så kan end ikke en forelskelse fjerne dét fokus.

      Det er ikke unormalt, at “karriere-mennesker” indser dette (for) sent. Jeg læser/ser det slet ikke som om, at han fravælger Miriam og/eller at han ikke vil hende “nok”. Jeg tolker det som om, at han endnu ikke har indset hvad og hvordan han prioriterer. Det handler ikke om at ville hende eller ej, det handler om at “der er arbejde, der skal laves og det laver ikke sig selv”. Nogle indser det pga sammenbrud, andre fordi de modnes og lærer undervejs, og igen andre mens de ligger på deres dødsleje og ser tilbage.

    • Nevermind. 🙁 bloglovin havde ikke loaded det seneste indlæg, så læste kun det her. Men har nu fundet og læst de næste to og kan nu kostantere, at hvad jeg skrev før er helt forkert og irrelevant. Sorry.

    • Overordnet set har du helt ret, omend den individuelle situation selvfølgelig er sværere end som så. Han endte med at acceptere, at han simpelthen ikke havde mulighed for at prioritere mig nok.

  • Ingen råd herfra, bare en stor virtuel krammer.
    Sikke noget lort.
    Knus
    PS. Man må sgu da gerne spise sine følelser væk !

  • Hvad du skal gøre kan jo kun du selv vurdere. Men kram herfra

    Og øv, hvor er der ds ærgeligt at læse hos dig og lortemor i disse dage. Det er forskellige situationer, men begge historier om hvor kærligheden er der. Men ar den ene part (ham) skal lave sig en del om hvis der skal lykkes. <3

    • Jeg taler en del med Lortemor i disse dage. Selvom hun desværre(?) var i det væsentligt længere, så er vores situationer meget ens.

  • Hvorfor må man ikke spise sine følelser væk? Må man snart noget mere?
    Øv noget pis det hele. Havde virkelig heppet på jer 😢

  • Åååh, den knude. Fuck, den gør nas. Nu ved jeg godt, du pænt frabeder dig råd, men synes alligevel jeg vil sige, at is virker som den helt rigtige løsning ❤
    Kæmpe krammer til dig ❤

  • Jeg både elsker og hader den metafor med den enearmede tyveknægt, mest af alt fordi den er så frygtelig sand! Av. Spis 10 bøtter Ben and Jerry hvis det føles som om det hjælper bare det mindste. Mega mange virtuelle krammere din vej!

  • Først et stort kram! Årh det er så svært sådan noget.

    Hvis du er frisk på stadig at give det er forsøg, har jeg et par spørgsmål som du kan tænke over, måske kan det hjælpe dig lidt videre…

    Hvor fastlagt er hans arbejde, vil I kunne lave et kedeligt skema den næste måned, med dage hvor I beslutter Jer for at ses om aftenen? Det er kedeligt og uromantisk med skema, men måske det er nemmere at ses en aften om ugen, hvis aftalerne ligger fast på forhånd? Så er det også mere håndgribeligt for ham – og mere alvorligt at melde fra. Hvor bare ikke at lave en aftale, kan føles lidt fluffy.

    Hvor fleksibelt er hans arbejde, og hvor ligger det henne – ville du f.eks. kunne komme forbi og spise frokost ind i mellem? Det er en time, og så kan han tage tilbage på arbejdet med fornyet energi, efter dejligt selskab.

    Det med prioriteterne er svært, for hvis man arbejder hårdt for noget man gerne vil, kan det være svært at identificere frihullerne.
    Men alle har jo tid til en times pause midt på dagen – alle har ihvertfald brug for en lille pause indimellem. Jeg tror også det vil være godt at få defineret hvad en date er? Ofte så kan en date godt føles som noget der skal være en helaftens forestilling, men mindre kan jo også gøre det indimellem. En frokost eller en kaffe date kan være en god måde at ses på, sålænge alt ikke ender i kaffe og frokost dates.
    Måske tænk over om din frihed i dit arbejdsliv kan hjælpe Jer med at få passet nogle aftaler ind i løbet af ugen?

    Alt det bedste til dig, håber du finder frem til noget der giver dig ro indeni <3

  • Øv da. Pis osse.
    Forstår ikke helt………hvorfor er han på Tinder, når han arbejder så meget?
    Og hvorfor de lange arbejdsdage?
    Nå men, god bedring med ryggen.

    • Hvis man er karrieremenneske og står med alt ansvaret, så er lange arbejdsdage vist uundgåeligt. Jeg tror, han var på Tinder, fordi han selv havde håbet, det kunne lade sig gøre.

  • Jeg kan 100% sætte mig ind i din situation, for jeg har været der selv og endte med at være den, der lukkede den. Fordi jeg ikke kunne leve med at være weekendkæreste hver anden weekend og nærmest kun have telefonsamtaler, når han sad i kø på motorring 3 eller var på vej til et møde.
    Selvom det var den rigtige beslutning, så ønsker jeg alligevel af og til, at jeg havde fået lov til at få mere af ham og at kunne give mere af mig til ham.

  • Åhh. Miriam for fanden. Føj for en lortesituation. Havde sådan håbet for dig at der var jackpot denne gang, håber stadig for dig at det er tilfældet. Dén slags kan gøre så modbydeligt ondt og sætte en fuldstændig ud af spil.

    Alle virtuelle krammere i verden til dig.

    Kh

  • Det er totalt Pocahontas med “Sometimes the right path is not the easiest one” – uanset hvad man vælger gælder den for begge sider af den sag.

    Stort krammer til dig, jeg håber det går og du får det bedre!

  • Åh. Det gør ondt!
    Din metafor om den enarmede tyveknægt er spot on.
    Har selv været i en lidt lignende situation, dog fik jeg ikke selv valget, han tog det for mig.
    Der er ingen situation som denne der er nem, heller ikke selvom, at man selv kan afgøre situationen.
    Jeg håber du snart får vished, og at din krop begynder at samarbejde med dig.
    Kæmpe kram herfra!

    • Jeg endte så heller ikke med at få valget. Men det er måske meget godt, han tog det. Jeg tror ikke, jeg havde kunnet.

  • Ben & Jerry’s er da den eneste “her og nu”-løsning på sådan en omgang! Pyha hvor får man helt ondt i hovedet og hjertet af at sidde i sådan en situation! Det er rædselsfuldt og man vender og drejer alting! Kæmpe kram!

  • Det er faktisk værre når man er den der sidder med valget, for så er der virkelig grundlag for at tænke situationen helt i stykker, og tvivle på om man nu træffer det rigtige valg. Krammer herfra.

  • Chokolade forstår altid 🙂

    Jeg er selv kæreste med en arbejdsnarkoman, som også lige har 2 drenge, som jeg skal dele den sparsomme tid med.
    Men jeg bliver prioriteret og føler mig prioriteret. Derfor kan jeg sagtens være i det. Har prøvet ikke at blive prioriteret/føle mig prioriteret og det kan og vil jeg ikke være i. Det er jeg for god til 🙂
    Du ved heldigvis bedst selv hvad du har brug for og skal nok finde den rigtige løsning for dig selv er jeg sikker på 🙂

  • Åh, det arbejdsnarkomani. En ægte dræber. Selvom jeg har været sammen med min kæreste i over fem år, er det også vores forholds akilleshæl, som jeg stadig ved kan blive the end of it all.

    Stort kram herfra <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.