Serieanbefaling: 3%

maxresdefaultJeg var lige ved at springe den her serie over, da det gik op for mig, at den ikke var på engelsk. Jeg kan nemlig mægtig godt lide at se Netflix med et halvt øje, mens jeg laver alt muligt andet samtidig. Men jeg gav den en chance alligevel, og det er jeg eddermame glad for, for det er en af de bedste serier, jeg længe er faldet over… Og man kan i øvrigt ikke få sig selv til kun at se den med et halvt øje alligevel. 😉

“3%” er brasiliansk, og for at synes den er noget ved, er det nok ret fint, hvis man som jeg har en svaghed for dystopisk sci-fi. Tænk i genre med The Hunger Games, om end for en målgruppe der er en my ældre. Plottet er ganske simpelt, at det meste af verden lever i fattigdom, men hvert år får alle 20-årige mulighed for at komme Ud På Havet, hvor der er skabt en slags paradis. Kun 3% af ansøgerne kommer igennem, og for at kvalificere skal de bestå en række stadigt mere krævende prøver.

Serien er endnu en af Netflix’ egne investeringer, og som med så mange andre af deres produkter, er den virkelig gennemført. Eneste ulempe er faktisk, at der pt kun er én sæson, og den sæson har kun otte afsnit. Pisoglort.

Men se den alligvel. Det bliver du glad for! 😀

Kommentarer (22)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.