Hvornår bliver uenighed en dealbreaker?

giphyJeg blev slået op med i morges. Af en læser. I går fik jeg lidt ufrivilligt sat gang i en større miljødiskussion, da jeg viste mit glimmerboblebad frem på bloggen. For glimmer er mikroplast, og mikroplast er et ret stort emne i miljødebatten for tiden. Jeg meldte ud, at det ikke var en debat, jeg ønskede at tage på bloggen. Der er visse emner, jeg mere eller mindre bevidst har besluttet at holde væk herindefra, dels fordi jeg ikke synes, de passer ind, og dels fordi min erfaring er, at folk er så passionerede omkring deres holdninger, at debatten ofte ender et ubehageligt sted. (Inklusiv denne gang, men jeg sletter af princip alle kommentarer, efter jeg har lukket en debat, hvorfor de heldigvis ikke fik lov til at stå i mit kommentarfelt.) Af samme årsag lukker jeg aktivt debatter med de omtalte emner ned, før de kommer rigtigt i gang, og jeg lukker dem ned hårdt, for man kan ikke tage en debat halvt. “Det er fair nok, at du ikke gider debatten, men nu gider jeg desværre ikke dig længere,” skrev hun. Det blev jeg selvfølgelig lidt ked af, men jeg forstod det også godt. I mine første år som bloglæser unfollowede jeg selv i stor stil, hvis jeg opdagede, at en blogger havde en holdning, jeg var meget uenig i. For det siger jo lidt sig selv, at man er overbevist om, at ens egne holdninger er de rigtige. Ellers ville man ikke have dem.

Jeg synes egentlig ikke, jeg er et særlig stort miljøsvin. Jeg vasker kun, når jeg kan fylde maskinerne (også selvom det er lidt op ad bakke, når man bor alene), og jeg bruger ikke skyllemiddel. Jeg spiser intet eller sparsomt kød flere dage om ugen. Jeg cykler alle steder hen, og jeg flyver uhyggeligt sjældent. Men miljøet er et af de områder, hvor der altid er nogen, der gør det lidt bedre. Eller meget bedre. Jeg synes ikke, mit glimmerbad gør, at jeg pisser på naturen. Det er en lille luksus, jeg tillader mig en sjælden gang. Er den unødvendig? Helt bestemt. Og derfor kan jeg også godt forstå, at nogle vil være uenige i et sådant køb. At det måske ligefrem kan være en dealbreaker.

Jeg har unfollowet på grund af buræg, grov humor og politiske uenigheder, to name a few. I en periode skulle der faktisk virkelig lidt til. Og så en dag begyndte jeg at tænke over mine egne kontroversielle holdninger. Hvor få læsere (eller venner) jeg ville have tilbage, hvis alle var så snæversynede, som jeg var. Hvis alle var så hellige og politisk korrekte, at jeg fik en reprimande, hver gang jeg ytrede noget, der ikke var var flertallets holdning. Hvis man ikke kunne nævne sin nye læbestift fra Kina, uden nogen (sikkert mig) med løftet pegefinger bemærkede, at Kina tester kosmetik på dyr. Eller have et arbejde, hvor man rejste ofte uden at få at vide, hvor meget fly forurener. Eller som Mette Lyngholm for nyligt oplevede det: Skrive et indlæg om at drikke mælk, uden at få leveret en solid omgang svinere. Apropos de ekstremistiske veganere. 

Kigger jeg på min egen omgangskreds, er den jo stoppet med folk, jeg er dybt og inderligt uenige med. Konspirationsteoretikere, DF-vælgere, abortmodstandere og alt muligt andet. Men jeg elsker og respekterer dem stadig. For mennesker er andet og mere end den der ene ting, man er rivende uenig i. Og jeg har lært, at det ikke altid er nødvendigt at tage debatten. Bevares, det kan være sundt, det kan være udfordrende, og det kan være berigende, men det kræver, at alle parter besidder lysten til at tage den, ellers ryger hele pointen. Er det kun den ene part, der er ivrig efter en diskussion, så bliver det ret hurtigt en ubehagelig oplevelse, og der synes jeg generelt, folk (undertegnede fuckermeget inklusiv!) skal blive bedre til at have lidt situationsfornemmelse. Sense the tone, som man siger. Både ude i den virkelige verden og i blogsfæren. I nogle situationer er det bedste bare at være enige om at være uenige.

Kommentarer (60)

  • Super indlæg!
    Jeg har fanget din pointe med, at begge ligesom skal være indstillede på debatten, så det her er bare en tilføjelse, som du egentlig også selv skriver (but you know me ;D):

    Så længe tonen er ordentlig, og debatten bunder i argumenter frem for følelser og personangreb, så er det mega meget et plus at snakke med folk, der har andre holdninger end en selv. Også selvom det kan føles lidt farligt, eller man bliver gal.
    Det kan jo ende med, at man får udvidet sin horisont – eller omvendt, at man får cementeret sin holdning.

    Forstår godt, du ikke lige orker at gå ind i alle de debatter, der opstår i dit kommentarfelt. Hun har nu nok bare følt sig afvist, og så forstår jeg godt, hun slår op mest bloggen. Selvom det er drønærgerligt.

    • Så vidt jeg lige så, havde hun ikke deltaget i kommentarfeltet, før hun skrev den besked, så jeg tror såmænd bare, min holdning til enten ikke at ville tage debatten eller til godt at kunne retfærdiggøre glimmersæbe var en dealbreaker. Men helt sikkert, det giver ikke rigtigt mening at debattere med nogen, der mener det samme som en. Så sidder man jo bare og klapper hinanden på ryggen! 😀 Men lige præcis emner af den her type: Miljø, dyrevelfærd og den slags, dem foretrækker jeg at holde ansigt til ansigt, fordi jeg altid synes, de ender et rigtigt træls sted på skrift. Ansigt til ansigt er diskussioner bare overordnet mere respektfulde.

      • Ja, hej det er mig, der har slået op med dig i morges og jeg håber at det er OK at jeg uddyber her hvorfor. Vi er alle miljøsvin af den ene eller anden grund- også mig (jeg ejer en bil fx da jeg skal pendle langt til mit arbejde og off. transport desværre ikke dur så langt ud på landet). Det der var en dealbreaker for mig var ikke at du havde købt glimmerboblebad (det er jeg ret ligeglad med), men din virkelig arrogante holdning til ellers sobert kommentar omkring mikroplast. Ikke nok med at du fejer det af som ingenting, du siger også til personen at det er noget fis, det hun siger. Du leger ekspert på et områder, hvor der måske var bedre bare at indrømme at du simpelthen bare ikke går op i det. Fair nok. I stedet for at kalde dine i øvrigt sobre og kloge læsere for nogle der skriver noget fis, når de prøver at rejse et vigtigt emne op. Du har ret til at ikke at gide at debattere, men din evige censurering og verbal nedslagtning af mennesker der måske kommer med en lidt løftet pegefinger til dig, er bare trættende. Jeg er ked af at jeg gjorde dig ked af. Det er faktisk ikke meningen, måske er jeg bare selv ærgerlig over at min yndlingsblogger har ændret sig med tiden (kommer åbenbart med størrelsen for alle bloggere). Og så lige som en afsluttende kommentar: der er altså forskel at elske sine virkelige venner og familie på trods af uenighed og så elske bloggerne betingelsesløst. Blogs læser man fordi man kan relatere til mennesket bag- ja det gør jeg i hvert fald. Så sammenligningen dur ikke helt.

        God aften

        • Jeg er ked af, at du synes, jeg virkede arrogant. Det er aldrig sjovt at få at vide, og det var bestemt ikke meningen. I er flere, der har misforstået lige netop den kommentar. Jeg mente ikke, at det var noget fis, at noget mikroplast desværre når ud i naturen, men det, hun skrev, var at det røg “direkte ud i naturen”, og det passer simpelthen ikke. Tværtimod har vi enorme maskinerier i gang for, at så lidt som muligt slipper ud, og da slet ikke direkte. Jeg erkender blankt ikke at være ekspert, men lige netop det der vidste jeg enddog ikke var tilfældet.

          Jeg kan ikke helt følge din kommentar om censurering og verbal nedslagtning. Som sagt andetsteds censurerer jeg stort set ikke og primært kun, når det omhandler andre mennesker, ikke mig selv. Jeg stopper ind imellem debatter, der har kørt for længe eller som jeg synes er upassende, det er sandt, hvis det er det, du mener med censur. Det synes jeg dog ikke, det er. Det handler dels om, at jeg som nævnt i indlægget gerne vil holde visse emner væk fra bloggen, men det handler i højere grad om, at det er enormt tidskrævende at sidde med en debat, hvor der dettager 20-30 mennesker, og jeg sidder og skal holde styr på, at tonen holdes sober og i øvrigt deltage aktivt selv. Folk hopper af og på hele tiden, men debatten fortsætter, og jeg skal blive siddende. Det er ikke atypisk, at jeg i et sådant tilfælde sidder foran computeren i 10-12 timer. Det er derfor, jeg foretrækker at holde de store debatter til indlæg specielt skrevet dertil. Jeg har simpelthen ikke tiden til det andet. Angående verbal nedslagtning, så er jeg ked af, hvis du synes det, men hvis man overordnet har fulgt min udvikling som blogger, så er det faktisk det stik modsatte, der er tilfældet. Jeg er i langt højere grad blevet bedre til at tage en diskussion i stedet for at svine til, selvom det, indrømmet, er det, man har allermest lyst til, når man føler sig personligt angrebet. Det følte jeg mig ingenlunde denne gang, men det der med de uopfordrede debatter med i mine øjne upassende udspring, det er enormt tidskrævende, og jeg vil gerne tage debatter, men det skal være, når jeg har tiden, lysten og overskuddet til det.

          Angående at elske bloggere betingelsesløst, så synes jeg bestemt heller ikke, det skal være tilfældet. Man skal altid gå, hvis en blogger begynder at være irrelevant, uinteressant eller decideret irriterende. Pointen med min sammenligning er, at bloggere stadig er mennesker på samme måde som de mennesker, du elsker betingelsesløst og beholder i dit liv trods voldsom uenighed. Derfor er det ikke nødvendigt at smække med døren eller skrive hadefulde/sårende/nedladende beskeder, som nogle læsere vælger at gøre, når de går, for bloggeren har intet aktivt gjort for at træde nogen over tæerne, og derfor kan man sagtens bare være enige om at være uenige og derefter gå sin vej.

        • Jeg prøvede at deltage diskussionen i går og fik ikke rigtig lov så nu vil jeg bare lige svare her. Jeg sad nemlig efter dette indlæg og tænkte hvordan jeg kunne forklare hvad mine tanker omkring debatten var. Det er nemlig præcis det du siger. Jeg er rimelig ligeglad med at du tager boblebad med glimmer. Men jeg blev netop rigtig stødt af hvad jeg også så som et meget arrogant svar. Jeg følte ikke der blev trukket noget ned over hovedet på nogen. Der blev delt et fact om mikroplastik og det brød du dig vist ikke om
          Miriam. Det er uforskammet at sige at det var noget fis hun skrev og total unødvendigt. Jeg overvejer også at smutte og ikke fordi du tager boblebad med glimmer, men fordi din tone overfor dine læsere var uforskammet.

          • Som jeg skrev til Sara, så er jeg ked af, at I synes, jeg lød arrogant. Det skal jeg bestemt tænke mere over i fremtiden. Jeg holder dog fast i, at det, der blev skrevet var usandt, men det er muligt, at vi læser det semantisk forskelligt, og vores uenighed stammer derfra. Jeg hæftede mig ved, at der blev skrevet, at glimmeret ryger DIREKTE ud i naturen, og det er simpelthen ikke sandt. Det ryger tværtimod igennem en masse forskellige instanser, der gør deres bedste for at stoppe det. Men det er et faktum, at ikke alt mikroplast stoppet på rensningsanlæggene, ja. Det kunne jeg klart have skrevet på en bedre måde, ingen tvivl om det. Det ligger jeg mig fladt ned og erkender. Der lod jeg min irritation over, hvad jeg så som en unødvendig kommentar tage over, og det er unægteligt dårlig stil.

          • Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor du behøver undskylde for noget. I min optik var din kommentar i gårsdagens debat da ingenlunde arrogant eller noget, der kommer i nærheden af at være det. Imponerende, som der bliver (over)fortolket og lagt egne agendaer ind i noget så uskyldigt som en badesæbe.

          • Arrogant synes jeg heller ikke den var – den var i hvert fald ikke skrevet med den intention. Men faktum er, at når så mange mennesker læser arrogance i den, så må jeg som afsender tage det til efterretning, for så har jeg altså fejlet et sted i min formulering. Selvom jeg var og er uenig i kommentaren, så skal det kunne kommunikeres på en måde, så der ikke sidder en bunke mennesker og synes, jeg er en led kælling. Det gider jeg ikke, for det synes jeg egentlig ikke (mestendels), jeg er. 😉

          • Ja, der er åbenbart flere, der er blevet stødt af et “fis” og læser det som arrogance. Flot, at du tager kritikken til dig, som du gør! Jeg sidder bare her og synes, at folk er en smule nærtagende, og bliver fornærmet over det. Ha, the irony😂
            Jeg synes i hvert fald ikke, at du er hverken arrogant eller en kælling. Jeg synes du er yndlingsbloggeren!

        • Jeg er så enig med sarah her!! Og jeg sidder selv og overvejer om vi skal gå hver sin vej, med lidt tristhed vel at mærke… for du plejede at være sjov, gennemarbejdet og ikke altid den der farvede inden for stregerne… og du kunne selv lange ud når du syntes nogen gjorde noget tosset. Jeg blev så ked af at læse dit svar igår. Hvad end man er enig eller ej var det mildest talt respektløst! Håber du i det mindste tager vores ord til eftertanke… de virker måske hårde, men det var du også igår… og lidt for ofte efterhånden.

          • Jeg tager jeres ord meget til eftertanke! Jeg har dog svært ved at nikke genkendende til, at jeg er blevet hård. Tværtimod får jeg ofte at vide, at jeg netop er blevet blød og har mistet min kant. Og så er det sgu svært, når folk trækker i hver deres retning. Men jeg kan selvfølgelig godt se, at det ikke var en synderligt konstruktiv kommentar, jeg fik skrevet, og det er temmelig uheldigt, når jeg selv prædiker højt og flot om saglige debatter. Det er en ommer.

          • Tror mange mener du er blevet for hård i dine kommentare i kommentar fæltet… vi kan alle (!) fare for hurtigt frem, men, selvom det også er dit personlige sted, så er det jo også dit job… kunde pleje and all 😉 er glad for du trods alt høre os! Tak!!

          • Ja, det kan jeg forstå, men det er det, jeg synes, er lidt sært, for hvis man kigger på min overordnede udvikling, er jeg netop blevet meget bedre til at være konstruktiv. Måske er jeg begyndt at hvile lidt for meget på laurbærene. Det må jeg lige gå efter i sømmene så. Det er jo ikke det fede ry at have, og det er bestemt ikke noget, jeg går efter. 😉

          • Arj! Er det helt seriøst sådan, at nogen forlader en blog på baggrund af et kommentarfelt? Det kan jeg slet slet ikke forstå. Jeg kan godt se læserens ræsonnement i at din, Miriam, kommentar kunne læses arrogant, men jeg synes godt nok det er vildt at forlade din blog på grund af det. Jeg synes edermame tit jeg oplever meget krævende læsere i blogland, og det forstår jeg virkelig ikke. Heller ikke det der med at sige farvel og tak, fordi debatten gik en anden vej end man ønskede. I mine øjne virker det forkælet. Og undskyld hvis jeg træder nogen over tæerne, det gør jeg sikkert. Hvis vi havde siddet ansigt-til-ansigt ville alle kunne læse ud af mit ansigt, at jeg hverken er arrogant, nedladende eller på anden måde ønsker at være nederen over for nogen 🙂

          • Ved ikke, om de her kommentarer reelt er svar på min kommentar, eller bare svar til dig, Miriam, men vil bare indskyde, at jeg i hvert fald ikke er enig i, at du er blevet hård og censurerende i dine svar. Faktisk lige omvendt. Jeg synes, du er blevet meget bedre til at træde et skridt tilbage og svare ud fra en masse respekt for dine læseres meninger. Men uden at gå på kompromis med dine egne. Og det, synes jeg, er pisse godt gået og noget, jeg forsøger at tage til mig 😉

          • Trine, jeg kan faktisk sagtens forstå, hvis man vælger at forlade en blogger, fordi de er topnederen i kommentarfeltet. Hvis man som læser ikke føler plads til at være der, så er det måske heller ikke så fedt at læse med. At jeg så ikke synes, min kommentar var hverken grov eller arrogant, det er så et spørgsmål om retorisk smag, men jeg stræber klart efter en god tone, så jeg vil tage feedbacken til mig. Skalotte, jeg er blevet gjort opmærksom på, at der med censur nok menes min tilbøjelighed til at lukke debatter, når jeg enten ikke vil lægge platform til dem, eller de har kørt meget længe. Det kalder jeg personligt ikke censur, men moderation. Jeg har simpelthen ikke tid til at sidde time efter time og overvåge en debat – og da slet ikke, hvis det ikke er en debat, jeg selv har startet eller har lyst til at deltage i. Jeg ville først kalde det censur, hvis jeg fx slettede kritiske kommentarer eller kun udgav kommentarer, jeg var enige i, men når jeg træffer den slags beslutningen, så skærer jeg alle over én kam, og det synes jeg ikke er censur. Det er simpelthen af rent praktiske grunde, jeg gør det.

  • Jeg tror nu at der er nogle bloggere der skulle kigge lidt på deres rejsesvineri i stedt for.
    Jeg dør lidt når de skriver om miljø bevidsthed og kødfrie dage hvorefter de næste 50 indlæg hander om rejser til Newyork, Thailand, Afrika og Rom i en uendelig pendulfart uden at de er beviste om hvor hårdt miljøet bliver belastet af at de kan sende en tsunarmi af mad og drinks billeder til de begejstrede læsere..
    Men glimmerskum, så raser folket.
    Jeg fatter intet.

    • Ja, det er så en anden ting: At det er forskelligt for folk, hvordan man bedst er miljøbevidst. Jeg kan godt se din pointe, men der er stensikkert nogen, der vil mene, at glimmerbad er enormt unødvendigt, mens ferier gavner personligt på et andet plan. Der er SÅ mange ting, der påvirker miljøet, og jeg synes dælme, det er svært at tage hensyn til dem allesammen.

  • Men burde der ikke være plads til at ytre sin holdning? også selvom den er i modstrid med din egen eller giver dig anledning til at tænke over egen opførsel?

    Jeg skal ærligt indrømme, at jeg faktisk ser din blog, som en af de mest censurerende i blogland. Du er hurtig til at slette kommentarer du ikke er enig i eller som har en lille flig af kritik. Hvor jeg personligt synes det er bedre og viser større overskud, hvis man kunne sige “ok. fair nok, det er din holdning”, men det gør du netop ikke ved at slette.

    Jeg siger ikke, at du skal acceptere direkte svinere, men at nogle giver deres mening til kende, som er ulig i din egen, kan jeg ikke se burde resulterer i den censur, som du udøver.

    Og ok, så kan argumentet være “det er mit domæne og jeg bestemmer”, men så burde man måske drive en dagbog i stedet, hvor det ikke er meningen, at der skal være en tovejs kommunikation mellem blogger og læser.

    • Det lyder meget, meget mærkeligt. Jeg sletter noget nær aldrig kommentarer. Jeg ved ikke, hvor du har fra, at jeg gør det, for i så fald ville de jo aldrig se bloggen, og man ville ikke vide, at de blev slettet. Det passer helt simpelt ikke. Tværtimod udgiver jeg som regel selv de værste svinere. De eneste undtagelser er, når jeg har lukket en debat, og folk ikke respekterer det, når folk er strenge ved hinanden i en ivrig debat, og så er der benhård censur på hemmeligheder og WTF for indsendernes skyld. Men jeg sletter ikke kritik rent principielt. Jeg besvarer den hellere.

      Og jo, folk må gerne være uenige. Men som jeg skriver i indlægget, synes jeg, det handler om situationsfornemmelse. Hvis en blogger viser sin nye pels frem og skriver: “Jeg elsker simpelthen min pels så meget”, så synes jeg ikke, det er passende at starte en debat. Skriver bloggeren til gengæld: “Hvad synes I om min nye pels?”, så er der åbnet op for en snak, og man kan melde ind. En blog er på mange måder en dagbog, og nogle indlæg indbyder ikke til debat, hvor andre, dette iblandt åbent er beregnet dertil. Hvis alle læsere altid kommenterede alt, de var uenige i, ville man som blogger 1) ikke lave andet end at diskutere i sit eget kommentarfelt og 2) miste enormt meget af sin oprigtighed, fordi man altid ville være uhyggeligt påpasselig med, hvad man smed ud for at ikke konstant at starte endeløse diskusssioner. Som læser starter du én debat og deltager i den. Som blogger deltager du i hver eneste, og jeg vil rigtig gerne være blogger, men jeg har ingen interesse i at bruge hver dag på at være debattør.

    • Jeg forstår hvor du vil hen men lige i denne kontekst kan jeg ikke se hvad Miriam kan bruge en “nu skrider jeg og du får lige af vide hvorfor inden!”. Miriam er meget tydelig i hvem hun er og hvad hun står for og kan man ikke li det kan man jo være et andet sted. Jeg synes det er fint nok. Jeg synes ikke Miriam lukker af for andre kan ytre deres holdninger men hun vælger sine kampe med omhu ligesom man, hvis man er diametralt modsat hinanden indenfor et område sjældent får noget ud af at debattere og slutter af med “vi er enige om at være uenige”.

  • H-Ø-R-T! jeg gider heller ikke høre på hele microplast debatten, når det kun er få % man alligevel kan ændre på da største kilder til micro plast er dæk, vejstriber, og sko og de udgør over 90% af det.

    • Jeg er helt enig i, at de største problemer finder sted på et meget større plan, men jeg kan også godt se mange bække små-argumentet.

  • Irl har jeg også både LA-tilhængere, DF-ere, aggressive veganere, abortmodstandere etc etc. Og jeg holder meget af dem.

    Men internettet og blogs er ikke mine venner. Og jeg gider dem ikke, hvis de støder eller keder mig.
    På trods af mit eget forestående bryllup finder jeg alt for meget af den slags røvsygt – hvorfor jeg fx er stoppet hos rockpaperdresses og acie. Det er bare ikke interessant når alt handler om det. Min veninde i virkeligheden der er sådan er jo en anden sag. Og det ville de to damer ogsp være hvis jeg kendte dem “rigtigt”. Men nu er det “bare” blogs og byebye herfra. For de keder mig.

    t

    • Det er en god pointe, at man nok har et andet forhold til blogs, og jeg er også stor fortaler for, at man holder op med at læse blogs, hvis de begynder at gå i en retning, der ikke interesserer én. Personligt er jeg helt pjattet med bryllupsfokus, men nu er jeg også ret single! 😀 Bliver en blog nu pludselig uintessant, synes jeg nu stadig, man huske på, at der sidder et menneske bag som også kun er menneske. Og det der med at smække med døren, når man går, det er ret ubehageligt at sidde i den modtagende ende af, når man nu ikke aktivt har gjort noget for at træde nogen over tæerne. Hvis én læser skriver en nederen besked, så kan de fleste jo nok komme over det, men den ene læser er jo sjældent klar over, hvis fem andre har gjort det samme, og så ender vi et sted, hvor det holder op med at være sjovt at blogge.

  • Øv, Miriam. Her troede jeg bare vi stille stod og snakkede men vi er åbenbart blevet hørt mere end jeg hvert fald troede.
    Det kan da umuligt være en ny opdagelse for folk at du er vild med bathbombs?
    Personligt synes jeg, hvis man går, så kan man bare lukke døren og smutte. Man behøver ikke sige farvel inden. Man kan bare pænt trække sig hvis man ikke synes matchet er der. Hvert fald på sociale medier og når det ikke er en relation som et venskab eller kæreste.
    Man kan ikke redde hele verden og hende der går SÅ meget op i Mirko plast har sikkert sine “fejl og mangler”. Man kan altid gøre det bedre eller gøre mere men vi skal også ha et liv og en balance i det og så må man jo opveje hvor man gerne giver sig (vasketøj, sige nej tak til plastik Posen i Matas og lignende f.eks…) Og hvor det betyder noget for en og ens liv. Jeg synes du skal være glad for at du er så tydelig i hvem du er og hvad du står for. Det er en sej ting og så falder nogle fra og det ville de uanset hvad nok på et tidspunkt, når man viser hvem man er tydeligt. Jeg er hvert fald rørende enig med dig og ikke kun fordi jeg har kendt dig så længe eller fordi du leverer den ca bedste blog i blogland. 😉
    I øvrigt en fornuftig politik med kommentar feltet – ikke kun for dig selv men for alle. 🙂

    • Åh nej, Michelle, det var ikke til eventet – det kom sig af gårsdagens indlæg om min nye boblebad. 🙂 Men ja, god pointe, jeg bruger også bathbombs med glimmer i. Mit badekar er på mange måder min yndlingsluksus, fordi jeg netop ikke har råd til fancy rejser og den slags. Og man kan lige præcis ikke gøre alt rigtigt eller redde hele verden, men jeg synes, jeg gør en habil indsats. Glimmer i badet til trods. 🙂

  • Naturligvis bestemmer du hvilke enmer der skal tages op på din blog, men jeg tror man må forvente at miljø vil være en dealbreaker for mange, for de valg vi tager nu kommer til at have uoverskueligt store konsekvenser for vores og vores børns miljø og jorden vi lever på. Det går dårligt for den, og det går rigtig dårligt rigtig hurtigt.

    • Helt sikkert. Jeg er slet ikke uenig! Men jeg synes personligt, miljøet er en alt for kompliceret debat til, at den kan tages i et kommentarfelt. Der er alt for mange faktorer og følelser i spil, og netop derfor vil jeg gerne personligt nøjes med at tage en debat som den ude i verden. 🙂

  • Du skal ikke have børn. Vi lever i en overpopulæret verden og det slider på naturens ressourcer. Seriøst, er det det vi er ude i? Eller skal vi tillade os selv en smule lækre skinnende ting, der kan gøre vores hverdag lidt bedre? Shiiiiit.

  • Helt off topic – har lige opdaget din blog i dag og bladret et hav af dine indlæg igennem. Du er jo alt for nice – skal helt klart være fast læser fremover! 🙂

  • Sidder lige nu og krydser fingere for, at du ikke bliver uopretteligt træt af brok, nærtagende og folk der ikke kan forlade et rum uden at smække med døren.

    • Det kunne snildt ende der engang. Det er faktisk det eneste, der er virkelig frustrerende ved blogmediet – at det er meget personligt drænende, fordi man lægger så meget af sig selv i sit arbejde, og det glemmer folk ofte, fordi de sidder i en helt anden position.

  • Kære Miriam.
    Jeg tilslutter mig dem der synes folk måske er en anelse nærtagende.
    Vi kan ikke allesammen være enige, det er din blog og dine regler. Så synes jeg man stille og roligt kan unfollow’e og lade det være med det. Bum.
    Og så vil jeg bare lige tilføje, at jeg ELSKER din blog og har gjort det et stykke tid. Så dig i 8A for lidt tid siden og overvejede at sige “Hej, jeg synes din blog er skøn!”, men følte mig insta-kikset og lod derfor være.
    Så nu får du den her: Never change, du ligger øverst i min FB-feed og jeg hygger mig vældigt med din blog. ^_^
    Hils Frank,
    Mvh. <3

  • Jeg kan personligt ikke nikke genkendende til hverken arrogance eller en (generel) hård tone i Miriams kommentarer?! Men selvf. Er det noget Miriam må tage til sig, at nogle følgere har den opfattelse. Jeg følger Miriamsblok fordi jeg synes hun har et interessant perspektiv på ting/livet som jeg nogle gange kan eller ikke kan nikke genkendende til! Jeg elsker også Miriams meget personlige måde at blogge på (det føles som om man kender hende på venindesbasis). Derfor undrer det mig meget, når folk så ikke forventer den samme tone i kommentarerne..? der skal hun pludselig være Formel, overhøflig og acceptere al kritik med et smil.?!
    Jeg mener at livskvalitet er ekstremt individuelt; nogle har brug for bathbombs i deres liv, andre pelse osv. Derfor kan jeg ikke se hvordan man på den måde kan kritisere andre menneskers valg af hvordan de vil leve deres liv… Det er helt okay at komme med faktuel information! Vi kan jo alle blive klogere! 🙂 Men at dele opførsel op i korrekt/ukorrekt og gøre sig til dommer over et andet menneske synes jeg bare er umodent og egentlig også vildt uhøfligt.

    • Cæcilie, din pointe med min personlige facon og jargon er lige præcis, hvorfor jeg også studser over, at nogen har opfattet min kommentar som arrogant eller respektløs. “Det er noget fis” hører jo i princippet i den meget milde ende, når jeg udtrykker uenighed… Men igen, der må jeg lige revurdere min retorik, hvis flere føler, det er over grænsen.
      Og så er jeg i øvrigt helt enig i din betragtning om livskvalitet. Vi har alle stærke og svage punkter, når det kommer til at forsøge at gøre verden et bedre sted, og det synes jeg også skal respekteres.

  • Det er ikke fordi jeg på nogenmåde overvejer at smutte, for jeg nyder både at følge dig på snap, insta og her. Men jeg må tilslutte mig at jeg enkelte gange har studset lidt over dine svar til kommentarer. Jeg synes ikke du som sådan virker arrogant, men jeg synes du kan være lidt hurtig til at være nærtagende (jeg er hel med på din tanke med, én for os flere for dig – jeg har været telefonsælger 😳) det jeg prøver at komme frem til er egentlig bare, at jeg ikke heeelt kan kende dig i dine svar i kommentarerne. Håber det giver mening. Jeg har ikke noget behov for at du ændrer på noget, men jeg læser det som at du tager til efterretning hvad andre skriver, og så ville jeg blot lige bidrage med mine betragtninger.

    • Det er så fint du siger det. Især på så dejlig sober en måde. Det er ingenlunde bevidst, og det er helt sikkert noget, jeg vil tænke over i fremtiden.

  • hånden op! Jeg kan godt tage mig selv i at være pisse påståelig og vedholdende, når folk ikke vil overbevises om, at mine holdninger er de rigtige (for det er de jo!! 😉)
    Jeg prøver dog altid at tænke og læse mine kommentarer til blogs igennem et par gange.
    Da jeg gik igang med st læse dette indlæg tænkte jeg ‘stop dig selv Miriam – det er jo et mega vigtigt emne, det mikroplast’; men så læste jeg færdig og tænkte lidt.
    Personligt gør jeg, hvad jeg kan for at minimere mit forbrug af plast(køber røv dyre affaldsposer, får min momse til at strikke karklude osv), men din pointe med, at glimmer bomber er din luksus fik mig til at tænke.
    Jeg ELSKER at rejse langt væk, købe nye møbler, har masser af elektronik og andre I lands luksus, som jeg reelt godt kunne leve uden, men som jeg elsker.
    Måske er mit forsøg på i nogle aspekter at minimere mit forbrug af plast, min måde at ‘købe aflad’ for et ellers (gennemsnitligt) overforbrug.
    Så længe man gør noget og ikke bare lukker øjnene for vores miljømæssige udfordringer!
    Hvad er det man siger ‘godt begyndt er halvt fuldendt'(?)

    Tak for at have givet mig lidt perspektiv

    • Det er præcis det, jeg mener. Man er god på nogle punkter og dårlig på andre, og så er det måske meget fint lige at acceptere, at det er det samme for andre mennesker og ens punkter ikke nødvendigvis matcher. 🙂

  • What?! 😳 Jeg er virkelig rystet over flere af kommentarerne (både i går og i dag). Jeg kan simpelthen ikke lade være med at tænke på, hvilken lorte-følelse du må rende rundt med i dag, så selvom jeg har lyst til at rase og forsvare dig med næb og klør (fordi jeg mener, du er blevet fuldstændig misforstået), så nøjes jeg med at sende dig lidt loooove. ❤️❤️ Jeg håber, det kan opveje lidt af øv-følelsen, at vi er flere, der (stadig) synes, du er en eminent god blogger.

    • Haha, ja, jeg skal blankt erkende, at jeg havde det rimelig sucky oven på den oplevelse – især fordi den kom så meget bag på mig. Men engang imellem får man et rap over snuden, og så må man bare forsøge ikke at lade det ske igen. 🙂

  • På et tidspunkt havnede jeg i Orkanens øje på Facebook, og selv om det var i mit tilfælde skyldes en nar, føltes det ekstremt ubehageligt. Jeg var tilfældigvis den første, der kommenterede et opslag,

    Jeg har ikke læst mange blogs endnu,og jeg er ikke altid enig med dig, og hva så.
    Bonusinfo: Tænk skriver denne gang at skosåler og bildæk er de værste syndere.

    • Jeg tænker også, at der er væsentligt større og værre syndere end boblebad, men jeg kan også godt følge ‘mange bække små’-argumentationen. Men altså. Nogle områder er jeg skidegod på, andre knap så meget. Sådan er det vist for de fleste. 🙂

  • Det er din blog så du har al ret til at poste det du vil – og helt ærligt hvad skadeligt er det du en gang i mellem tillader dig et bad med bathbombs? Jeg er vild med din blog for du er dig selv og ærlig. Hvis folk ikke er enige med dig er det deres sag – man lever jo et forskelligt liv.
    Ingen er perfekte.

    • Der er nemlig lige præcis ingen, der er perfekte, og derfor bliver jeg også virkelig ærgerlig, når jeg føler, at folk spiller hellige. Både her og ude i verden. Dermed ikke sagt, at jeg ikke selv gør det, men du ved… Vi er nok også alle lidt dobbeltmoralske. 😉

  • Jeg hørte Hella Joof sige i radioen, at vi ikke skal være moralske på andres vegne, kun på vores egne. Jeg kunne ikke være mere enig. Nogle, inkl. mig selv, får det godt af, at købe økologiske æg, men som Hella så fint sagde, så snupper de fleste vel alligevel burger fra McD en gang imellem efter en bytur.

    • Fuck yeah, jeg spiser også McD i fuldskab! Og selvom jeg er virkelig glad og positivt overrasket over, at de bruger økoæg, så tænker jeg alligevel, at deres kød nok ikke kommer fra helt glade dyr… :-/

  • Hej Miriam

    Bortset fra et par veninders, som skriver ret sjældent efterhånden, er din den eneste blog jeg følger.

    Jeg tror der er nogle der har ret i at kommentaren omkring at det var “noget fis” var lidt uheldig i formuleringen, men jeg forstår hvor den kommer fra.

    Jeg skal nok blive hængende 🙂

    Er folk mon klar over at solceller og økologi også er dårlige for miljøet? – bare for at illustrere at når vi snakke miljø er det altså monster komplekst, når selv de vi gør for at hjælpe miljø og dyrevelfærd skader mere end det gavner.

    Fra en omnivore, der mener at almindelig sund fornuft er vejen frem 🙂

    • Altså, jeg synes stadig, det var en træls og usand kommentar, og retorisk synes jeg egentlig ikke “noget fis” er særlig voldsomt, når det kommer til mig, men igen, jeg tager det til mig. Folk skal helst ikke føle sig pisse på i mit kommentarfelt. Og du har helt ret angående miljøet – det er lige præcis derfor, jeg helst vil holde den diskussion væk fra bloggen. Den er simpelthen for kompleks til at kunne tage ordentligt i et kommentarfelt.

  • Jeg har det helt OK med, at folk har en anden holdning end mig. Det eneste der kan få mig til at stå helt af er, hvis de prøver at presse deres holdning ned over hovedet på mig.

    Jeg har kun én eneste gang unfollowet en blogger, og det var en meget stor dansk livsstilsblogger. Hun fortalte i et indlæg, hvordan hun ikke kunne lade være med at fortsætte en diskussionnår folk var uenige med hende, fordi hun ikke kunne acceptere at de ikke forstod hun havde ret. Lige det, det kan jeg bare ikke med, og så blev det altså unfollow. Det gjorde mig faktisk lidt ked af det, for jeg kunne virkelig godt lide bloggen og det indtryk jeg havde af bloggeren, men … Det er virkelig at trampe på folk, og det synes jeg absolut ikke er OK.

    • Jeg har også nogle gange svært ved at lade en diskussion være, men det er ikke så meget, fordi jeg vil have, at folk skal synes, jeg har ret, det er mere, fordi jeg vil have, at de kan forstå mit synspunkt – også selvom de er uenige. Det er der, jeg synes, en debat gør noget godt. 🙂

  • Jeg stødte rent tilfældigt over din blog. Blev dog hængende derefter, da jeg føler at du er en af de få bloggere hvis personlighed jeg kan ‘mærke’ igennem alt du skriver.
    Åbenbart så føler folk af en eller anden grund at fordi du er ærlig, kontant og ikke finder dig i deres nedsabling af dig som person, altså den Miriam som der er bag denne blog, at du så er nærtagende. Og her er så min kommentar og ærlige holdning til det. Folk bliver fornærmede over alt muligt, hele tiden. Dog så føler at de selvsamme mennesker at de har ret til at gå amok med yderst ubehagelige kommentarer og ofte ikke særligt konstruktiv kritik, når man er som du er, og nok endnu mere fordi at du er en offentlig person.
    Synes du er sej og det er fedt at du gider diskutere alt muligt med de mennesker der opfører sig sådan over for dig. Dog så forstår jeg på samme tid heller ikke at du gider, for jeg ville godt nok ikke gide det. Har været igennem en masse i mit liv og den slags negativitet der på alle måder virker komplet barnlig og også ubehagelig har jeg ikke lyst til at have tæt på mig og vil ikke forholde mig til det, da livet er for kort til den slags. Selvfølgelig har alle deres meninger, men det er altså deres egne personlige meninger som de så ikke skal presse ned over hovedet på mig med al magt. Derfor har jeg for min egen skyld fravalgt den slags mennesker, og det er et valg som jeg er glad for. Det er så helt igennem drænende når folk er på den måde. Bare fordi at man på andre virker stærk, så synes jeg at de måske burde tænke over at den person som de alle overfalder i ren ‘mob mentality/hive mind’ stil også blot er et menneske med følelser.

    • Du har helt ret. Folk bliver altid sure over et eller andet. Men når mange mennesker bliver sure over det samme, og det ikke er noget, der er bevidst fra min side, så vil jeg meget gerne tage det til mig – som det er tilfældet med ordlyden i min besvarelse. Diskussionen om miljø gider jeg omvendt ikke, netop fordi jeg synes, den som regel ender et ukonstruktivt sted, og så lukker jeg den hellere ned, før den starter. At der så også er nogen, der bliver sure over det, ja… Det er svært at gøre alle glade, så jeg gør bare mit bedste for at skabe et sted, hvor jeg er glad og hvor flest muligt andre mennesker også er det. Men det bliver næppe nogensinde alle! 😀

Der er lukket for kommentarer.