Tip: Anja og heksebørnene

Jeg er jo Bridget Jones #254

hjkl

1. Jeg vil gerne udsende en offentlig undskyldning til indsamlerne fra dansk flygtningehjælp, fordi de kom meget tidligt og derfor var nødt til at modtage penge fra mig iført meget lidt tøj, men til gengæld med virkelig meget mascara under øjnene.

2. I går viste jeg min nye, fine, hvide cardigan frem på Snapchat (miriam.poulsen). Den forblev fin og hvid i fem timer, så besluttede jeg mig for at lave jordbærgrød.

3. …Fandt først post pletter og med en stort set færdig grød ud af, at jeg ikke havde mere Maizena.

4. Efter sidste uges lønseddel havde jeg faktisk besluttet, at november måned måtte inkludere et shoppestop. Men så fik jeg en mail fra Boozt om, at de kun i dag har megarrabat på både sko og kjoler, og well… Se billede. (Selvfølgelig reklame-/affiliatlink.)

5. Drømte i nat, at jeg var kærester med Justin Timberlake og vågnede en lille smule bitter på Jessica Biel.

6. …Er det faktisk måske stadig lidt.

7. Blev i øvrigt vækket, fordi der havde sat sig noget cellofan fast på Franks hale ved statisk elektricitet, og han fór rundt i lejligheden i et forsøg på at få det af igen.

8. Vi er 45 likes fra at ramme 3.000 på bloggens Facebook, hvilket for mange bloggere selvfølgelig ikke er alverden, men for mig er kæmpestort, så jeg kan ikke lade være med at klikke ‘opdater’ en gang i timen, selvom det vitterligt er tre dage siden, der sidst kom et like, og der i dag faktisk var en, der unlikede. Jeg er et sørgeligt, sørgeligt menneske.

9. Jeg bliver nærmest dagligt rykket for updates på Tinder-manden, men der er bare ikke rigtigt nogen. Han er i udlandet igen, så jeg må væbne mig lige så meget med tålmodighed som jer!

10. Apropos er min date-fredslilje i øvrigt død. Hvis det viser sig at være symbolsk, så bliver jeg altså virkelig hidsig.

   

41 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tip: Anja og heksebørnene