Spørgerundesvar, del 3

img_0112Læs de første to svarindlæg her og her.

N spørger: Hvad siger dine forældre til dit bloggerliv?

De er fuldstændigt opbakkende. Heldigvis. De er mest af alt enormt glade for, at jeg har fundet noget, jeg elsker, og at jeg kan leve af det. (Det er jeg i øvrigt også.)

Hvem var du i din gamle folkeskoleklasse? Klovnen, drengepigen, enspænderen eller noget helt fjerde?

Jeg var hende, der snakkede hele tiden. Højt.

Hvad gør du kun, når ingen ser det?

Går nøgen rundt. Altid. Omend mine genboer vist har set det mere end én gang efterhånden. 😀

Hvad gør dig mest stolt af at være dansker?

Vores ry som værende et lykkeligt lille eventyrland. Jeg ved godt, at der konstant er debat om nedskæringer i velfærdssamfundet og uempatiske politikere, men overordnet set – sammenlignet med mange andre lande – der er vi altså ret heldige med vores samfund.

Hvad gør dig mest flov ved at være dansker?

Udlændingedebatten.

Hvad kan generelt gøre dig pinligt berørt?

Pinlig tavshed. Fx når en af mine ellers utroligt sjove bemærkninger falder helt til jorden.

Charlotte spørger: Har du rødder andre steder end Danmark?

Næh. Ikke med mindre vi er ude i noget tip-tip-tip-et eller andet. Men jeg bliver tit spurgt, fordi jeg har utroligt mange krøller og et lidt mærkeligt navn.

K spørger: Hvilke produkter bruger du til dine lækre krøller?

Der kommer et indlæg med anbefalede produkter inden længe, som man måske kunne få lidt julegaveinspiration ud af. 😉

Helene spørger: Kan huske at der opstod en beef mellem dig og flere bloggere, på grund af den famøse hemmelighed om den grimme bloggerbaby. Har du efterfølgende mærket lignende reaktioner, eller på andre måder mærket at du ikke tilhører den gængse bloggergrupper eller ikke er den typiske blogger?

Næh, ikke rigtigt. Jeg tror, de fleste bloggere har prøvet at rage uklar med blogland enten bevidst eller ubevidst, men jeg synes egentlig, folk er meget gode til at være enige om at være uenige, uden det skal føre til kolde skuldre og deslige. Jeg er jo heldigvis heller ikke den eneste, der har en atypisk blog. Hvis der er nogen, der går og hader mig inderligt, så er de gode til at gøre det i smug!

Sofia spørger: Hvor regner du med at være karrieremæssigt om 5 år?

Jeg har ikke den fjerneste idé om det. Overhovedet. Jeg prøver egentlig mest bare at nyde, hvad jeg laver nu, og så satser jeg på, at alt ender godt. Wow. Det var et meget optimistisk og atypisk svar for mig! 😀

Hvis du skal leve af noget andet end blogging, hvad er så dine fremtidsplaner jobmæssigt?

Det ville sandsynligvis stadig være noget med at skrive. Måske tekstforfatter? Eller forfatter generelt, hvis jeg kunne oparbejde en væsentligt bedre arbejdsmoral, ahem.

Hvad er den læser-hemmelighed, du husker bedst?

Jeg får en del ind fra kvinder, der enten allerede har gjort det eller planlægger at snyde sig til et barn med deres partner ved at fuske med prævention uden at fortælle ham det. De rammer mig altid lidt ekstra, fordi jeg jo ikke selv sidder med et ønske om at få børn og derfor synes, det ville være helt uoverskueligt pludselig at sidde i en situation, hvor jeg ikke havde et valg.

Janne spørger: Som randrusianer hvad synes du så om Randers lidt bøvede ry for tiden? Jeg kommer også oprindeligt fra Randers og har svært ved at finde ud af om jeg skal forsvare min hjemstavn eller bare grine med…

Det er en udbredt misforståelse, at jeg er randrusianer. Det er jeg ikke. Jeg har boet der i sammenlagt to år af mit 30-årige liv. Jeg er faktisk fra Århus, men mine forældre bor ganske rigtigt i Randers nu. Men altså, min opfattelse af Randers er, at der generelt er noget om snakken. Det er en sjov lille by med sin helt egen kultur, og der er helt sikkert en vis sandhed i fordommene, når det kommer til Mokai, Shox og solcentre på hvert gadehjørne. Men der bor jo altså også helt almindelige mennesker. 😉

Kommentarer (27)

Der er lukket for kommentarer.