Den første (og sidste?) konflikt

collagehbjkVi har vores anden date i dag, men i stedet for lutter sommerfugle og forventningsfuld spænding, er Tinder-manden og jeg ramlet ind i vores første konflikt. Med et brag. Der er gået fuldstændig hårdknude i den, og jeg er spændt på, om det kan løses. Den ligger lidt hos ham.

Det har for alvor åbnet mine øjne for, hvor godt jeg rent faktisk kan lide ham. Jeg kan mærke en panik krybe op mod overfladen. Hvad nu, hvis han synes, det er for meget besvær? At det er en dealbreaker? Det er trods alt ret hurtigt, at der opstår en konflikt af den type, men vi har i det hele taget åbnet os hurtigt, fordi vi simpelthen har klikket så godt, at det virkede helt naturligt. Da han kom hjem i søndags efter 10 dage i udlandet, ringede han til mig som det første. Han spurgte, om jeg havde savnet ham, og jeg svarede ganske ugenert: “Meget!” For det var rigtigt, og jeg har ikke behov for at spille spil med ham.

Han havde også savnet mig. Og det er faktisk nok derfor, jeg ikke har været så deltaljeret med Tinder-manden, som jeg har med resten af mine dates. Jeg er pludselig meget bevidst om, at det ikke kun handler om mig, det handler også om ham, og måske synes han ikke, det er så fedt, at jeg går alt for meget i detaljer om os. Han kender stadig ikke til bloggen, men han bakker helt op om, at jeg gerne vil vente lidt med at fortælle om mit arbejde, selvom han slet ikke ved, hvad det er. Ganske imponerende.

Nu går jeg så og tjekker min telefon hvert andet minut. Optimisten i mig er overbevist om, at det hele nok skal gå, og at han dukker op i eftermiddag som aftalt. Pessimisten i mig forbereder sig på en afvisning og en aften i badekarret med Ben & Jerry. Hvem der får ret, vil tiden vise.

Kommentarer (37)

  • Spørger måske dumt, men det er vel ikke det med dit arbejde som er dealbreakeren?
    Angående dit arbejde forstår jeg ikke, hvorfor du ikke blot fortæller, at du er skribent. Du har jo skrevet for Woman og er nu gået selvstændig men er vel stadig freelance skribent. Du behøver jo ikke vise ham, indholdet af det du skriver. Min kæreste nørder excelark som arbejde, men han viser jo heller ikke mig indholdet af disse 😉

    • Nej nej, det er det ikke. Jeg synes, det er lidt en halv sandhed at sige, jeg er skribent – så vil jeg hellere sige hele sandheden, når jeg kender ham lidt bedre. 🙂

  • Jeg forstår det ikke? Hvad er konflikten i er røget ind i?
    Håber alt går godt. Men jeg er meget forvirret.

    • Jeg har ikke tænkt mig at fortælle, hvad konflikten går ud på. Det er for privat både for ham og mig. Vi er blevet uenige om noget, som kan gå hen og blive en dealbreaker. Mere er sådan set ikke nødvendigt at vide. 🙂

      • Ok. Tak for svar.
        Det var ikke for at snage. Troede bare der var noget jeg ikke forstod eller kunne læse mellem linierne.
        Jeg har fuld forståelse for at noget trods alt også er så privat at det ikke skal deles her.
        Håber stadigvæk at alt løser sig😊

  • Krydser også fingre! Kender alt til den maveknude, og den gør dælme ondt.
    Mht. om det er hurtigt, så kommer det vel også an på, hvor hurtigt ens relation har udviklet sig? Hvis man stadig kun er på overfladen, så er det måske. Men hvis man allerede har investeret følelser, så er det nok uundgåeligt, at det kommer hurtigt.
    Jeg kan ikke forestille mig, at en enkelt twist får ham til at sige stop. Men krydser alligevel fingre :*

    • Ja, det har du helt ret i. Problemet opstår så i, om relationen har udviklet sig hurtigere for den ene part end for den anden. Så bliver det farligt! 😀

  • Krydser fingre for, at din indre optimist har ret.

    Noget helt andet er, at din øjenmake-up på billedet er virkelig, virkelig flot! Det ville jeg bare lige sige.

  • Krydser fingre for at han dukkede op, og at I finder ud af det. Du virker virkelig glad for ham og det er dejligt at mærke <3

  • Krydser fingre for, at han kommer! Jeg synes det er rigtig fornuftigt, at du holder dette privat! (På trods af min egen nysgerrighed😉). Hvis jeg var i hans sted, så ville jeg ikke bryde mig om, at alt blev blotlagt her på bloggen! Ønsker dig alt det bedste💘

  • Jeg syntes det er ærgerligt du ikke står ved bloggen, (undskyld det lød mega hårdt), men forstå mig ret.

    Jeg kan godt forstå at møder man nogen spontant giver man ikke give dem en indgangsvinkel til efterfølgende stalking.
    Det lyder dog til i skriver meget og er involveret.

    Hvis han ikke kan acceptere at du blogger, så kommer han ikke til det imorgen eller om 14 dage. Jeg havde smidt svesken på disken og få redet stormen af, det jo bare han har en nysgerrig veninde (eller ven) der følger med her, som han viser hvem du er på telefonen.

    Jeg kan godt se du lidt ødelægger det lyserøde fluffy billede han evt kan have da du skriver om xer, at være bridget osv men spørgsmålet er om han gider gå så meget op i detaljerne. Forhåbentligt griner han af det sjove som os andre og så det det.

    Jeg tænker det andet her må være svært, jeg ville selv have ondt i maven over ikke bare at kunne sige tingene som de var.

    Ja blogging er nok endnu sært, men det var netdating også i 90’erne, i dag er folk mærkelige hvis de er singel og ikke ved hvad tinder er. Det et upcoming område og hvorfor ikke tage chancen nu, når muligheden der – det da vaskeægte iværksætteri. Du har intet at skamme dig over, hvis det er det du tænker.

    • Det har heldigvis ikke noget at gøre med frygt for, hvordan han vil reagere. Jeg satser gevaldigt på, at han vil være accepterende omkring det! Det handler om, at jeg gerne vil kontrollere, hvordan han lærer mig at kende, og det har jeg ikke lyst til skal være gennem bloggen, for den er ikke hele mig. Jeg skammer mig på ingen måde over bloggen – tværtimod! Men jeg er ret glad for mit valg om at holde bloggen for mig selv lidt endnu, og det fungerer heldigvis fint for os. 🙂

  • Jeg synes det giver meget god mening, at du gerne vil holde bloggen for dig selv lidt endnu. Især fordi man bare kan google sig frem til den og vide, okay ikke alt, men MEGET om dig. Og det er da mere hyggeligt at lære hinanden at kende på god gammeldags manér, synes jeg. Jeg håber det løser sig, for han lyder som en fin nok fyr! Og så synes jeg, det er helt fint du ikke deler konflikten, det minder lidt om hele økonomi debatten om igen? Privatliv vs nysgerrighed, hvis du kan følge mig.

    • Ja, jeg kan godt forstå, folk er nysgerrige, men det her er en af de der ting, der er LIGE private nok – selv for mig! 😀

  • Jeg har fuld respekt for at I tager tingene i Jeres eget tempo, jeg kan dog slet ikke sætte mig ind i at date en person uden at kende til vedkommendes arbejde. Det er så stor en del af ens identitet, at det er blandt de allerførste ting jeg spørger ind til når jeg møder et andet menneske. Jeg ville nærmest finde det lidt uhyggeligt at være intim med et andet menneske uden at kende til dennes hverdag, og ens arbejde jo netop der man tilbringer størstedelen af ens hverdag og vågne timer og dermen en vigtig del af helhedsbilledet når man møder og vurderer et andet menneske. Dette er på ingen måde en kritik, blot en reflektion 🙂

    • Jeg er kun delvist enig i dit synspunkt. Der findes masser af mennesker, der ikke lægger skyggen af identitet i deres arbejde. Det er så selvfølgelig hverken tilfældet for mig eller Tinder-manden, men han kender min uddannelse og mit overordnede jobområde, og det er fint for ham indtil videre. 🙂

    • Ej, nej nej, hvor er du sød. Tak! Jeg er selvfølgelig smadret ind i filter, men jeg sluger det rå alligevel! 😀

  • Kender manden dit navn?

    Altså jeg kender ikke rigtigt den her blog, men en hurtig google af “miriam poulsen” (Det er vel standard praksis at udføre en sådan, når man møder en ny interessant person (ikke?!?)) gør det ret nemt at finde ud af hvad du laver 🙂

    • Ja, han kender godt mit navn, så han kunne nemt finde ud af, hvad jeg lavede, hvis han ville. Men nu har vi heldigvis aftalt at respektere hinandens privatliv, så det gør han ikke, ligesom jeg heller ikke googler ham. 🙂

Der er lukket for kommentarer.