Ting, jeg har gjort i dag

Jeg er jo Bridget Jones #252

tumblr_mmzjq8vezz1rr6gf1o1_5001.  Hvordan er det muligt, at hver eneste gang jeg skal bakse mit tørrestativ ud på altanen, så får jeg væltet Franks (fyldte!) vandskål over i hans madskål og derefter hele baduljen ud på gulvet? Hver gang!

2. Jeg opdagede ved et tilfælde, at jeg for tre dage siden havde halvfødselsdag. Har aldrig fejret sådan noget i mit liv, men fik pludselig en ubærlig trang til lagkage. Og gaver.

3. Endte med at købe en bordlampe til mig selv, fordi det trods alt er måneder siden, jeg sidst havde lys i mit soveværelse.

4. Fandt først bagefter ud af, at der florerer en kode på 20% til boligting på Ellos, hvor jeg købte lampen. Fuck mig. (Koden er 345432 og skulle gælde til og med i dag, hvor Boozt i øvrigt også har 20% off ordrer over 999 kroner i dag med koden MSS20. Begge dele selvfølgelig reklame-/affiliatelinks, men det burde ikke tage forfærdeligt lang tid at selv finde ind på hjemmesiderne, hvis man ikke har lyst til at bakke op om den slags. 😉 )

5. For nogle dage siden snappede jeg noget, hvor jeg filmede min computerskærm, og virkelig mange af jer lagde mærke til, at jeg havde en fane åben med titlen “cute cat gets tucked into bed”. Well, jeg er tilsyneladende meget forudsigelig. 😀

6. Jeg håber lidt, at ingen opdager, at jeg faktisk også lavede et listeindlæg med en gif i går. Det er enormt utjekket, nærmest uacceptabelt i bloggerregi at gentage sig selv på den måde to dage i træk.

7. Tinder-manden kommer hjem i dag, så det passede selvfølgelig med, at min telefonoplader i går aftes lagde sig til at dø, og jeg derfor i dag halvpanikken måtte køre i Tiger efter en ny.

8. Kom hjem igen og opdagede, at damen havde solgt mig en, der slet ikke passede til min telefon – tilbage til Tiger igen!

9. Kendiscrushet skrev i øvrigt igen i torsdags, hvilket ville have været aldeles fremragende, hvis ikke Tinder-manden og jeg havde en aftale om, at vi ikke ser andre, før vi har fundet ud af, om vi vil se hinanden. Men nu var han jo på den anden side af jorden, og så blev jeg altså lidt bitter…

10. Endte med at tage i Fitness World på jagt efter Fitnesscrushet, og efter den beslutning vil jeg nu rigtig gerne vide, hvem pokker der har udskiftet mine havregryn med teenagehormoner?!

   

4 kommentarer

  • Nanna

    Jeg må seriøst snart vide, om det er samme mand, som jeg også har matchet med. For han er seriøst også mit kendiscrush fra mine yngre dage! Men hvis det er, bliver jeg samtidig trist, for han har slet ikke svaret på mine beskeder :-(.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Det tror jeg næsten ikke. Mit kendiscrush er vist ikke et crush for ret mange andre end mig! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Shit, jeg har seriøse problemer, hvis det er frowned upon at lave listeindlæg med gifs flere dage i træk😬 Send mig en manual eller noget!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ting, jeg har gjort i dag