Seriestedsanbefaling: Dplay

ghjklJeg elsker Netflix. Elsker. Men jeg er ikke tilfreds med manglen på tøsede realityprogrammer. Da Topmodel Curves startede, ville jeg virkelig gerne se det, men eftersom jeg ikke længere ejer et tv, var jeg nødt til at se mig om efter en streamingtjeneste, der havde programmerne, og det var sådan, jeg opdagede Dplay, der er ejet af Discovery og derfor indeholder programmer derfra samt fra Kanal 4 og Kanal 5.

Sitet er selvfølgelig designet til, at man skal købe abonnement, men det kan alligevel sagtens lade sig gøre at bruge det gratis. I så fald skal man bare finde sig i, at der er reklamer, ligesom der går noget tid, fra et program bliver vist i fjernsynet, til de bliver tilgængelige uden abonnement.

Kan man finde sig i det, er der imidlertid masser af guf at komme efter. Foruden Topmodel Curves kan man fx også se De unge mødre og – min personlige favorit – Say Yes to the Dress. Det er slet ikke dumt.

Skulle der derfor sidde nogen, der lige som undertegnede ikke kendte til siden, er tippet hermed videregivet. Så skulle der være masser af Randy til folket! 😉

Kommentarer (10)

Der er lukket for kommentarer.