Spørgerunde!

Spørgerundesvar, del 1

fghjklI’m nothing if not a fast mover! Eller, det er jo så løgn, men I har allerede lagt 55 kommentarer på gårsdagens spørgerunde-indlæg, og jeg er lige ved at dø efter at komme til at tale om mig selv, (hvad jeg jo ellers aldrig gør!) så vi kan lige så godt gå i gang. Jeg nupper dem bare i kronologisk rækkefølge, for op i røven med at inddele i kategorier og så’n. Det er jeg simpelthen for doven til! 😀

Stine spørger: Hvordan formår du altid at få dine vipper til at se så dødflotte ud?

Drønheldig genetik. Jeg ved godt, det ikke er svaret, man ønsker, men det er desværre primært der, den ligger. Til at assistere genetikken bruger jeg L’Orelas Volume Million Lashes og ofte også det her eyelinertrick, som jeg næsten ikke kan bære at linke til, for hold kæft, nogle succesfulde billeder, hva’? Pinligt 2012-Miriam!

Cecilie spørger: Hvornår fik du Frank? Som killing, eller? Tell me more.

Jeg adopterede faktisk Frank som 10-årig (altså, da han var 10, ikke da jeg var det), så han har altid været min gamle, sure pensionist. Da jeg besluttede mig for at få kat, traf jeg et meget bevidst valg om at vælge en i den kategori, der har allersværest ved at finde nye hjem, og der ligger seniorkatte helt i toppen. Jeg har selvsagt aldrig fortrudt det et sekund.

Nicole spørger: Kommer der nogle events igen, hvis man kan kalde det det, som sidst hvor du havde biografbilletter og vi læsere kunne få og så se en film sammen med dig?

Det er sjovt, du spørger, for der er faktisk gang i den tidlige planlægning af noget event-værk. Jeg ville i øvrigt sindssygt gerne have holdt et biografevent med den nye Bridget Jones-film, men den var filmselskabet ikke med på. Overvejede sågar bare at reservere en hel sal selv, men erfaring siger mig, at der altid er nogen, der brænder af i sidste øjeblik, og så ville jeg selv skulle hæfte for deres billetter, hvilket let kunne være blevet en dyr affære.

Cecilie spørger: Hvis man kun kunne eje tre par sko, hvilke skulle det så være?

Jeg ville vælge et par Marc Jacobs mouseflats, en semipraktisk, men stadig elegant sort støvle og så de mest fancy Louboutin’er, jeg kunne finde i butikken!

Maria spørger: Hvilke personer inspirerer dig?

Det er sikkert totalt kliché at skrive sin mor, men min mor. Af mere kendte mennesker er jeg meget stor fan af Sylvia Plath (ret dystert, sorry!), Brontë-søstrene, Helen Mirren, Kate Winslet og Ingrid Michaelson. Blogmæssigt ser jeg rigtig meget op til både Sneglcille og MM, der i min optik begge formår at være succesfulde med både det personlige og det professionelle i deres blogs.

Julie spørger: Har dig og Tinder-manden kysset?

Ja. 😉

Endnu en Julie spørger: Hvilken (dansk) blogger vil du blive starstruck over at møde?

Jeg døde lidt, da jeg første gang mødte Sneglcille. Har det stadig sådan, når jeg ser Emily Salomon, som jeg kun har hilst kort på engang for længe siden. Hun er bare så pissedygtig til det, hun gør.

Hvad er det pinligste du har været ude for?

Jeg lavede engang et teenagevæddemål med en veninde om at bilde folk ind, jeg havde fået en kæreste. Peter, tror jeg, vi kaldte ham. Det gik eddergodt i noget tid, men så blev jeg busted, og ingen ville selvfølgelig tro på, at det var et væddemål. Totalt social suicide.

Bettina spørger: Hvor mange penge vil du gætte på, at du bruger på tøj om måneden?

Det er meget forskelligt. Nogle måneder bruger jeg ingenting overhovedet, og så i perioder som disse, hvor vi skifter sæson, kan jeg sagtens smide 1500 eller mere. Det afhænger meget af, hvor meget luft der er i min økonomi den pågældende måned.

Sasha spørger: Det er lang tid siden jeg begyndte at læse med her på bloggen, men jeg synes at kunne huske at du var ret syg på et tidspunkt? Noget med mange undersøgelser og mavesmerter og sådan? Fandt du nogensinde ud af hvad det var og plager det dig stadig i dag?

Jeg tror, vi endte med at konkludere, at det var galdesten. Det viste ultralydsscanningen i hvert fald, men længere kom vi ikke med det. Om sådan nogle kan gå i sig selv igen, ved jeg faktisk ikke, men det er meget, meget lang tid siden, jeg har haft et anfald, og det er jeg rigtig godt tilfreds med, for er du åndssvag, det gør ondt!

Charlotte spørger: Muligvis et ret kedeligt spørgsmål, men dog noget jeg har tænkt over længe; Kan du betales for at korrekturlæse mit kommende speciale? Skal aflevere til sommer og jeg indrømmer blankt, at kommaer og endelses-r overhovedet ikke er noget jeg kan finde ud af.

Hahaha, jeg har et mål om aldrig nogensinde at skulle røre et speciale igen! Beklager! 😀

Trine spørger: Hvilke mærker er dine favoritter inde for både High fashion og High Street, og hvilke mærker ejer du mest af?

Jeg er jo lidt af en mærkevareluder, så jeg har rigtig, rigtig mange high fashion-favoritter. Jeg er en sucker for Balmains overpyntede 80’er-vibe, Diane von Furstenburgs klædelige silhuetter og Josephs stilrene æstetik. Mega stilforvirring, egentlig! Af skomærker indeholder favoritterne selvfølgelig Louboutin og (nok mest det gamle) Jimmy Choo, men også Brian Atwood, Nicholas Kirkwood, Alejandro Ingelmo, og så er det jo stukket helt af for Gianvito Rossi på det seneste. Elsk!

High street-mæssigt, er jeg gået rigtig meget over til online-shopping. Det er bare lettere, når man går efter specifikke snit og designs. Jeg ved efterhånden, hvad der klæder min krop. Asos’ egen linje er bomben, og så er jeg rigtig glad for Second Female, Samsøe & Samsøe, InWear og selvfølgelig old faithful H&M.

Hvad er drømmekøbet?

Drømmen er stadig at gå ind til Christian Louboutin og vælge det par sko, jeg synes, er allerpænest uden at skulle bekymre mig om prisen.

Kamilla spørger: Hvad er den værste score replik, en fyr har brugt, for at score dig?

Der var engang en fyr, der scorede mig med magi. Først satte han ild til sin pung (altså, den med penge i!), og bagefter forsøgte han at trylle en tier frem i bunden af mit glas. Jeg så, da han smed den i, og jeg synes faktisk, det er enormt uhygiejnisk at smide mønter i noget, jeg skal drikke, men jeg snavede ham alligevel. What gives?!

   

28 kommentarer

  • Ej, Miriam. Jeg havde slet ikke set det her indlæg. Jeg bliver sgu da helt glad. Tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    @Charlotte:

    Jeg kan godt rette dit speciale for dig. Jeg læser journalistik på RUC 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh hvor blev jeg varm om hjertet da jeg læste at du adopterede Frank som en pensionist kat! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den uperfekte pige

    Hey du! Galdesten kan man dø af. Se at blive operet i en fart. Hvis galden eller stenene ender i din lever som er lige ved siden af galden, kan du sø af det. Jeg var tæt på at dø pga lægesjusk (de var længe om at opdage det). Så…. hold fast på at få det fjernet. I det mindste nejøver du ikke bekymre dig om det efterfølgende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Det er ikke helt sådan, det fungerer. Det er langt fra alle med galdesten, man vælger at operere, fordi der jo er en risiko forbundet med selve operationen også. I mit tilfælde vurderede man, at det ikke var farligt, og jeg har som sagt heller ikke døjet med det siden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Den uperfekte pige

      Argh, hvor er der mange tastefejl 😀
      Men, ja det var det svar jeg fik, da jeg spurte lægen på hospitalet, om hvad der ville ske hvis man undlod at operere. De svarede direkte at man ville dø- så derfor undre det mig, at du ikke bliver det? Men, hvis du ikke har haft smerter siden da, så fred være med det 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Jeg gætter på, der er blevet svaret ud fra din specifikke situation. Galdesten er mestendels ufarligt. Der er et utal af mennesker, der render rundt med dem uden overhovedet at vide det. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Galdesten gør så sindssygt ondt! Jeg har haft en del galdestensanfald. Jeg fik diclofenac af lægen, og det havde en god virkning på smerterne. Endte dog til sidst med at få opereret galdeblæren ud efter en måned med konstante smerter. Og det er den bedste beslutning jeg har taget, er så befriende ikke at skulle være nervøs for at skulle få anfald.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Det gør nemlig PSYKO-ondt! Jeg har været ret heldig, at der altid har været mange måneder mellem mine anfald, men i en periode blev jeg faktisk flere gange indlagt under et anfald, fordi smerterne blev så absurde. Nu har jeg fået en recept på noget virkelig hardcore narko, som tager toppen af smerterne, men det er heldigvis meget længe siden, jeg sidst har haft et anfald.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanna M

    Hvor gammel er Frank så nu?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Det kunne være ret sjovt med en spørgerunde til Frank, hvor man kunne stille ham spørgsmål om hans liv som du så svarede 😛 #crazycatladyforlife

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Hahaha, så tror jeg lige, vi skal arbejde på vores telepati! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh, tak for tippet om markerede øjne 😀

    Frank er simpelthen så skøn, hvordan går det med ham?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sgu lidt vildt, at du er født med sådan nogle vipper – BIG TIME misundelig!! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Miriam!! Du har glemt primark !!!😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Åh, jeg elsker Primark – den er bare lidt svær at komme til regelmæssigt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, jeg føler lige jeg har været på et Miriam-101-crash-course. Vildt effektivt! Hvis du rent faktisk lever lykkeligt til dine dages ende med Tinder-maden (eller any other dude), og du pludselig begynder at betvivle, hvorvidt han kender dig ordentligt, så skal du bare sende ham i denne retning 😉

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Det er utroligt, der snart er flere ting, I ikke ved om mig! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahah, han skal da også have lidt point for forsøget 😀
    Håber ikke, du fik noget e-coli forgiftning med hjem.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Er den med Peter fra den gang vi gik på Fryd?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Jeps! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Det gir så meget mening nu.. anede ikke det var et vædemål 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Haha, den ene halvdel ville ikke tro på, det var et væddemål, og den anden halvdel ville ikke tro på, at det var en løgn – der var teenagedrama for alle pengene! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spørgerunde!