Om dating og topmaver og bitre mænd

Billede af røvsexede Tara Lynn fra italiensk Vogue

Jeg havde egentlig besluttet, at jeg i foråret skulle sætte gang i datingeventyret igen. Men så lavede jeg noget andet. Så blevet det sommer, og jeg lavede stadig noget andet. Nu er det efterår, og jeg overvejer endnu en gang at genoprette Tinder.

Sagen er bare den, at dating kræver ret tyk hud. Fordi man uundgåeligt løbende bliver nødt til at afvise nogle mænd, man ikke kan se sig selv sammen med, og det tager de ikke altid lige pænt. Flertallet gør heldigvis, men det er jo ikke dem, man husker. Jeg har tidligere strejfet emnet, da jeg i sin tid skrev om omvendt slutshaming, men nogle gange behøver afvisningen ikke engang være bygget på seksuelle bemærkninger, før man kan forvente en solid sviner.

Ofte er det ikke nødvendigt at kaste sig ud i en første date, før man ved, at der ikke er tale om et match. Det kan dreje sig om mere eller mindre praktiske ting som for lang afstand, forskellige politiske ståsteder eller alt for forskellige personligheder. Det burde egentlig at være fair game at skrive, at man ikke føler en tiltrækning. Det er vel essentielt det, dating går ud på: At finde en tiltrækning. Men uanset hvor venligt man forsøger at formulere en sådan sætning, så er der enkelte mænd, der ikke tager pænt imod den. (Sikkert også kvinder, men det har jeg selvsagt ingen personlig erfaring med.) Og der er det, man skal forberede sig på en tilsvinende svada, der kan fortælle en alt fra, at man er en fed kælling til, at man bare er et hul at stikke i og sagtens kan erstattes.

Normalt er jeg egentlig ret god til at hvile i min krop. Jeg gør i hvert fald et ihærdigt forsøg på det. Jeg er sågar nået derhen, hvor jeg – på trods at mange jokes derom – ikke har et mål om at blive tynd. Det ligger ikke i kortene for mig, og jeg kan snildt være lækker alligevel. Jeg er okay med at være lidt småtyk, at have thunder thighs og topmave og store bryster. Nogle dage er jeg endda virkelig glad for det.

Bortset fra at jeg de seneste måneder er gået fra at være småtyk til igen at være stortyk, og det huer mig ikke. Det kommer sig af nogle kvalme- og svimmelhedsanfald, der ikke vil gå væk, hvilket dels betyder, at jeg vælter mig i salt og usund mad, fordi det tager kvalmen, og dels betyder, at jeg får rørt mig meget lidt, fordi motion mildest talt er det sidste, man har overskud til, når kvalmen lurer lige bag ved drøblen.

Så nu sidder jeg her. Vældig frustreret. For det er eddermame svært at stille sig op foran verden og sige: “Se mig! Jeg er the shit, du skal da totalt være kærester med mig!”, når man ikke helt tror på det selv. Og så tanken om de bitre, nedværdigende kommentarer, der ind imellem følger med afvisningerne, når man dater… Jeg må være bundærlig og sige, at jeg ikke tror, jeg på nuværende tidspunkt ville kunne ryste dem af mig så hurtigt, som jeg burde. Når jeg ikke føler mig tilpas i min krop, bliver jeg lettere ramt af andres ondskabsfulde ord. Mit skjold svækkes. Og fordi det stadig er et udtalt skønhedsideal, at man helst skal være tynd, så går de bitre mænd altid efter min vægt. Altid. Og selvom der selvfølgelig er en vis ironi i, at de tilsviner den krop, de for få øjeblikke siden ihærdigt forsøgte at se nøgen, så bliver jeg stadig ramt. Og det er bare ikke det værd.

Så nej. Dating bliver ikke lige nu. Dating bliver, når jeg igen føler mig på samme hold som min krop. Dating bliver, når jeg igen føler mig på solid nok jord til at komme med sassy comebacks til de bitre mænd. Dating bliver, når jeg igen synes, at dating er sjovt.

Men når den dag kommer, så skal jeg også nok give den gas… 😉

Kommentarer (46)

  • Ikke for at jinxe, men med den indstilling møder du garanteret en sød fyr meget snart 🙂 Min personlige erfaring er, at man ofte møder et godt match, når man ikke leder. Det gælder bl.a. for mig og min nuværende kæreste – ingen af os søgte en kæreste, OVERHOVEDET! Nej nej nej! Vi nød virkelig singlelivet. Men lige pludselig blev de gode kollegaer altså kærester, fordi de ikke prøvede at være kærester, men bare lærte hinanden at kende uden nogle forventninger overhovedet.

    • Du slipper aldrig for mig. 😉 Selvom du vidst stadig skylder noget med en jule date vi vist var ude i haha.
      Det er så skægt at ha været med i så mange år, helt fra starten næsten og dengang man også selv havde en blog og vi kommenterede på hinandens. Gode tider og jeg er skide stolt af dig og hvor du er nået til hvilket er ret sygt når nu jeg jo egentlig ikke rigtigt kender dig haha.

  • Kan så godt forstå dig. Jeg gad heller ikke at forholde mig til nedsættende kommentarer i din situation.

    Ift til Diddes kommentar: Da jeg var single var jeg dødtræt at høre at man møder nogen når man ikke leder. Jeg har været kæreste i snart 6 år nu, og vi mødte hinanden på Hvids Vinstue en aften, hvor vi begge kiggede. Man møder nogen når man møder nogen, og jeg tror det er helt tilfældigt om det lige er i en periode man leder eller er mere afslappet. Date når du har lyst igen 🙂

    • Jeg synes faktisk ikke, den er slem. Jeg har det værre med ‘han skal nok komme en dag’, fordi det bliver så nedladende. Men jeg har nu desværre ikke oplevet, at han dukkede op, mens jeg ikke ledte… Og det har jeg brugt ret meget tid på! 😀

    • Hørt! Som single kan jeg skrive under på at være koloenormt træt af den kommentar. “Lige så snart du lader være med at lede, dukker han op” – jamen, jeg vil jo rigtig gerne have en kæreste, så jeg kan ikke bare lade være med at lede. Og hver gang jeg så alligevel prøver at overbevise mig selv om, at jeg ikke leder, så gør jeg det med dén kommentar i baghovedet (og så leder jeg jo reelt stadig). Suk. Men folk siger det jo vitterligt i den bedste mening. Jeg er mere på din, at når begge parter “kigger”/leder, kald det hvad du vil, SÅ er det man måske kan være heldig 🙂

    • Jeg ledte altså med lys og lygte da jeg mødte min kæreste – og sådan har det egentlig altid været. Der har til gengæld altid været begrænset aktivitet på kærlighedsfronten i de perioder, hvor jeg ikke har været åben over for det.

  • Jeg ved ikke om du allerede har prøvet det, men på apoteket (og vist nok også i Matas) kan man få noget der hedder seaband, som skulle kunne afhjælpe kvalme. Jeg har ingen personlig erfaring med det, men det har været en stor hjælp for min gravide veninde – så det ville jeg lige tippe om. Håber i hvert fald at du snart er på toppen igen 🙂

  • Åh, Miriam, for fanden! Det gjorde av på mig at læse det her indlæg.
    Du kommer igennem som en klog, smuk quinde med en virkelig cool humor, og du har simpelthen sådan en flot figur, synes jeg.
    Du skal sgu ikke lade dig kyse af de bitre skiderikker!
    Her kommer et kæmpe sister-to-sister-kram lige igennem skærmen til dig.

    • Det gør jeg for det meste heller ikke, synes jeg. Men nogle gange har de fleste af os nok perioder, hvor vi ikke føler os helt så ovenpå, som vi gerne ville være. Tak for de søde ord og krammeren!

  • Altså, hvis jeg nu var en mand og single (i stedet for 31 årig kvinde, gift og mor til 2) så ville jeg mega gerne på date med dig!

  • I get it. Jeg forstår også godt, det handler om dig selv og din egen selvforståelse, ikke om hvad mænd eventuelt kunne finde på at sige. Men altså: jeg er selv småtyk. Måske er jeg i virkeligheden tyk (!?!). Ihvertfald ifølge BMI. Det er lidt en glidende overgang i min verden – selverkendelsen kan være barsk;). Jeg har mødt kæresten, men indtil da, brugte jeg både net og tinder. Og jeg har altså aldrig fået en negativ kommentar på den konto. Aldrig. Måske fordi jeg aldrig selv har opsøgt folk, men ladet dem henvende sig (gammeldags i et moderne format – man bør naturligvis turde mere). Nogle gange er det mere i ens hovede, end det er i virkeligheden. Det er jo alt andet lige også helt sikkert, at hvis en mand i datingsammenhæng siger, at han mener, man er for tyk, så er han for dum til, at noget nogensinde kunne blive aktuelt. Mht svimmelheden, prøv en ørelæge. Det kunne være øresten.

    • Njaeh, jeg synes alligevel ikke helt, det lyder, som om du forstår min oplevelse af situationen. Min manglende lyst til at date stammer ikke fra, at folk måske oprigtigt synes, jeg er (for) tyk og kunne finde på at kommentere på det. Det er ligesom for dig aldrig sket for mig.(Heldigvis!) Det handler ikke om, at en mand reelt mener, jeg er for tyk og kommenterer på det. I så fald ville han jo ikke lægge an på mig i første omgang. Det handler om, at han ønsker at såre mig, efter jeg har afvist ham. Og der har jeg mere end én gang fået en kommentar á la: “Der er heldigvis mange andre tykke piger herinde.” Hævnkommentarer. De er ikke en irrationel frygt, for det er sket for mig adskillige gange og vil med al sandsynlighed ske igen. Hvis du aldrig har fået sådan en kommentar, så er du heldig, for de er ganske udbredte, og de er helt bestemt ikke i ens hoved. De er en tendens i tiden. (Se evt. instaprofilen ByeFelipe.) Og ja, selvfølgelig er det et soleklart tegn på, at han ikke er værdig at date, men derfor gør kommentaren stadig ondt, når man selv er et sted, hvor man ikke er helt glad for sit fysiske udseende, og det vil jeg ikke udsætte mig selv for.

      Tak for dit forslag, men jeg har lægen gevaldigt inde over, og øresten er desværre allerede udelukket. 🙂

  • Årh, jeg synes det er et vildt indlæg. Forstået på den måde, at du som kvinder føler det er bedre at pakke dig selv ind… ned, måske ligefrem, fordi du ikke opfylder et kropsideal. Jeg kan sagtens sætte mig ind at det ikke er sjovt at skulle finde tøj frem efter at have taget 5 kilo på, men hvorfor er de danske mænd ikke bedre opdraget?

    Det er virkelig en rodet kommentar, men jeg synes det er brandærgeligt at du ved hvad der kommer til at ske og derfor skærmer dig fra det. At skærme sig fra det er HELT forståeligt – det er godt nok svært at opretholde en vis portion naivitet på dating-markedet, men derfor er jeg stadig ærgelig. På dine vegne. Prøv at forestil dig hvis du hang din hat på din humor?

    Hvis indlægget handlede om, at du grundet svimmelture var begyndt at spytte virkelig racistiske jokes ud af mund hver gang du åbnede den eller at dine bedste kommentarer var på niveau med hormonramt 17-årig gut fra Amager og derfor ville du ikke date, fordi du bare ved at du vil blive afvist (på grund af manglende humor) og at folk så ville hænge dig ud på grund af din forkærlighed til DF eller des lige.

    Øv! jeg håber du får et kropsboost snarest muligt. Jeg sender dig alt mulig god karma!

    • Åh, det, synes jeg, er lidt ærgerligt sat op, for det er ikke sådan, jeg ser det. At jeg pakker mig væk, fordi jeg ikke lever op til et kropsideal. Jeg har aldrig levet op til et kropsideal. Det handler mere om, at jeg selv synes, jeg er lækrere, når jeg vejer lidt mindre. Det betyder ikke, at jeg stræber efter et ideal, for jeg er stadig ikke et ideal, når jeg vejer fem kilo mindre. Der føler jeg mig bare mere tilpas. Ligesom jeg føler mig mere tilpas, når jeg har langt hår og går i kjole. Det er ikke noget, nogen har presset ned over hovedet på mig, det er noget, jeg har konstateret helt frivilligt. Det betyder ikke, at jeg hænger min hat på min krop. Det betyder bare, at jeg har mere overskud til dating, når jeg føler mig glad og selvsikker. 🙂
      At min selvtillid så ikke pt kan holde til nederen kommentarer fra mænd, det er da helt bestemt noget lort, men altså, jeg er et fejlbarligt menneske, og nogle gange går ting mig mere på end andre. Og nogle gange er nogle mænd nederen. Such is life! Jeg synes, der skal være plads til både op- og nedture. 😀

  • Wow. Anede ikke at folk var så nederen efter dates. Jeg har været single altid. Og dater on/off afhængig af humør. Nogle gange er jeg klar og har lyst til at lede, andre gange orker jeg ikke (handler dog mest om jeg er klar til at give den en skalle igen, igen med at lære et nyt menneske at kende og se om vi passer sammen og ikke om, hvilken reaktion jeg får, hvis jeg afslutter det). Men altså. Jeg har aldrig fået en sårende reaktion, hverken fra mænd eller kvinder.
    Damn de er nederen de mænd der har givet dig sådan en kommentar at slutte af på!

    • Jeg har faktisk aldrig oplevet, at det er sket efter en date. Selv ikke efter virkelig dårlige dates. Det sker altid, når jeg afviser en mand FØR en date. Jeg tror, der går lidt Nationen! i den. Altså, at folk tror, de kan tillade sig at skrive alt, der falder dem ind, fordi de sidder i tryghed bag deres skærm. Og så forsvinder den almene respekt desværre.

      Jeg vil dog også sige, at man ofte kan undgå den slags mænd, fordi det tit hænger sammen med mangel på social intelligens, og det kan spottes på deres profiler. Jeg har mest oplevet det, når jeg har testet datingsider/-apps til bloggen og derfor har snakket med all round brugere for at få hele oplevelsen og ikke bare dem, jeg selv umiddelbart ville gå efter. Men stadig. De findes, og det er nederen. :-/

  • ” Jeg er sågar nået derhen, hvor jeg – på trods at mange jokes derom – ikke har et mål om at blive tynd. Det ligger ikke i kortene for mig, og jeg kan snildt være lækker alligevel. ”
    Citat, Miriam.

    Hvor er det bare fedt og enormt rigtigt sagt. Jeg har så stor respekt for dig og dét at du er nået dertil (og det er absolut ikke ment ironisk eller nedladende).
    Og respekt for at du formår at være ærlig overfor dig selv og sige,at du ikke er ďér lige nu,men at det nok skal komme.
    Dét synes jeg er sejt. Fuld opbakning og hepning herfra 🙂

    • Tusinde tak, Eva. Det har også taget afsindigt lang tid at nå dertil, og selv nu er der stadig dage, hvor jeg ikke helt er overbevist. Men det er så meget bedre end at gå og have det konstant nederen over sin krop!

  • Jeg forstår dig så godt Miriam – og jeg synes desværre at kommentarfeltet bærer meget præg af ‘op på hesten’, fordi man lader sig præge af samfundets normer.
    Når det så er sagt, så læser jeg faktisk IKKE at det er samfundsnormer/idealer som får dig til at ‘trække’ dig. Det er jo netop det med at have en dårlig hårdag eller dagene op til menstruation, hvor maven bare ligner en ballon. Man føler ikke at man er den bedste version af sig selv – og så er det bare ret svært at gå ud og ‘sælge’ den middelmådige version, når man ved at den bedste findes 🙂
    Og de dage hvor man så selv føler sig lidt træt i masken, og folk så spørger om man er træt eller syg – så rammer det lidt ekstra. Så er det svært at joke den væk, fordi den rammer ned i noget, man heller ikke selv er helt tilfreds med.
    Mændene går efter laveste fællesnævner – og nogle gange rammer det bare hårdere end andre. Det fede er jo at du har præcis så meget selvindsigt at du kan tage hånd om det. Da jeg var størst tålte jeg slet ikke kommentarer om min vægt, det ramte mig med 100 km/t, fordi jeg selv var ked af hvordan jeg så ud. Da jeg begyndte at tabe mig skortede det til gengæld ikke med selvironien, fordi jeg måske stadig ikke var tilfeds, men i det mindste vidste jeg at jeg gjorde noget ved det! 🙂

  • Jeg har aldrig været på en eneste date… Hvilket jeg tilskriver min alder, og at jeg har været i en kæde af faste forhold siden jeg var 16, så det har ikke været aktuelt, mens der har eksisteret datingsider og -apps. Jeg ser min datter gå på den ene date efter den anden med fyre, hun ikke kender særlig godt. Det er pinligt, det er akavet, hvordan siger man, at man ikke er interesseret efter første date… Hvor mange dates kan man tillade sig at tage med på, selvom man ved, det aldrig bliver seriøst…

    Jeg forestiller mig, at datingapps efter lidt tid bliver lidt “der kommer helt sikkert en, der er endnu bedre i morgen, så jeg skal ikke blive alt for involveret her”. Lidt ligesom når du har købt de der megafede sko, men da lige skal kigge næste dag og så er der kommet nogen, der er endnu federe.

    Jeg kan godt mærke, der går sådan lidt mormor i mig (jeg er 45 og der er ingen børnebørn på vej), men jeg kan ikke forstå dating. Det virker som en brug-og-smid-væk-kultur, hvor målet er at ville finde den eneste ene. De to ting går ikke sammen? Please overbevis mig om, at det gør de :-).

    • Jeg tror sagtens, de to kan gå sammen, men du har ret i, at der lader til at være sket et skift, så jeg tror, det meget afhænger af at finde en person, der har samme syn på forhold, som man selv har.

  • Jeg kan godt relatere til din situation, Miriam. Jeg befinder mig heller ikke i den magiske zen-zone i forhold til min krop. Den er kurvet og smuk, men jeg mangler følelsen af styrke, dét at “være i form”. Det påvirker da også mit forhold til dating, for jeg har ikke altid overskuddet til at kaste mig ud i “se, hvor fantastisk og lækker jeg er”-tilgangen som dating i dag kræver, at vi har. Jeg har aldrig forsøgt mig med online dating af den simple grund, at der er for stor afstand mellem mennesker. Skærmen og det virtuelle fremmedgør os i en sådan grad, at det bliver for let at glemme empatien og respekten for, at det er et virkeligt menneske med følelser, vi taler med. På den anden side, så kan jeg ikke prale med en lang liste af mænd, der alle har behandlet mig ordentligt – selv om vi har mødt hinanden ude i virkeligheden. Tværtimod faktisk! Jeg har tit oplevet, at dating bliver efterfulgt af hit-and-run-strategien. Mødt mand, dated mand, tavst farvel fra mand! Jeg tror dating er blevet amoralsk på mange måder. Det er for let at være en idiot om det så er over en app eller i det virkelige liv. Så jeg melder mig ind i din klub, Miriam: Fokus på mit eget forhold til min krop og person – og så kan det være, at jeg finder overskuddet en dag til at gå ind i datingkampen igen. 🙂

    • Jeg synes bare, det er blevet for let at være en idiot i verden generelt. Så ja, lad os hellere fokusere på, at vi ikke bliver sådan! 😀

    • Lige præcis, Miriam. Det er helt klart blevet for alment accepteret at opføre sig som en idiot. Det er faktisk dét, der tager lysten til at date fra mig. Jeg orker ikke at blive afvist/såret lige nu. Jeg beundrer, at du har energien/modet/styrken til at kaste dig ud i datingverdenen igen på Elitedaters. Du er sej! 🙂

  • Det her indlæg vil jeg gemme og bruge hver gang nogen spørger hvorfor jeg ikke dater nogen… Så tak! Du satte lige ord på de tanker jeg går og roder med. Min krop og jeg er heller ikke på samme hold for tiden.

  • Jeg kan ikke sige det med sikkerhed, men efter hvad jeg hører af beskrivelser fra mine single veninder om Tinder, så er det ikke den kultiverede mand, der er flest af på det sted. Det lader til at der er mange uuddannede, bøvede mænd, eller mange som ikke er til en lang romantisk periode med dating, men hvor alt skal gå i en fart (i en fart i seng).

    Derfor vil man ret hurtigt støde ind i mænd, der kan finde de mere åbenlyse fejl hos en kvinde og smide sådan en “tyk” kommentar i hoved på hende. Havde hun haft et for aflangt ansigt, havde det været det, og havde det været bleg hud, var han sikkert gået efter det.

    Når alt for dumme mænd lægger for meget vægt på udseendet går det bare galt.

    Der kan selvfølgelig være guldkorn i sumpen….men de er sjældne.

    Jeg forstår dig fuldt ud Miriam – det handler meget om, hvordan man selv har det. Det har intet med idealer at gøre – det er følelsen i én selv om man føler sig lækker nok.

    • Du har helt, helt ret. Der er langt mellem snapsene på Tinder – og de fleste andre datingsider for den sags skyld. Men det er nok bare en del af datinggamet, som man skal være forberedt på, før man kaster sig ud i det.

  • Hej Miriam
    Tak for en fantastisk blok. Jeg tænker, at du undgår de dumme sure opstød, hvis du/ manden mødes lidt før i virkeligheden. Jeg læste i et af dine andre indlæg, at du godt kan lide at skrive sammen først. Jeg mener dog, at det ikke altid er ping pongen på skrift, som svarer til virkeligheden. Nogle mænd har jeg oplevet som vanvittig underholdende i SMS verdenen, men har været en tør kiks i virkeligheden. Andre har heldigvis været det omvendte. Personligt synes jeg, at man har mest succes med at mødes så hurtigt som muligt i virkeligheden. For det jo personen af kød og blod man skal være sammen med og ikke personen på skrift bag skærmen.
    Selvfølgelig er det vigtigt lige at lure om der er noget inden man sætter en date op. Synes blot ikke det skal være mailkorrespondancer af flere ugers varighed, da så meget kan misforstås på skrift.

    • Tak for dit input – jeg er dog ikke enig. 😉 De sure opstød kommer konsekvent, når jeg allerede efter første besked eller en meget kort korrespondance melder ud, at jeg ikke er interesseret. Jeg har aldrig fået en efter en længere snak. Jeg ved godt, der er mange, der foretrækker at mødes hurtigt, men det ligger ikke til min personlighed. Jeg synes, det er akavet, når man intet ved om personen, og jeg har svært ved at være mig selv, hvorfor daten som regel ender med at være noget hø. Jeg har bedst erfaring med at skrive en uges tid eller to, så man lige får set hinanden an og allerede har rundet et par samtaleevner, men det handler jo om personlig præference. 🙂

  • Hej igen
    Dejligt at du giver svar. Kan godt se det fra din vinkel nu. Troede de sure opstød kom efter længere tids skriverier.
    Forsæt det fantastiske blo”k” arbejde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.