Jeg er jo Bridget Jones #235

uDNqsKs

1. Klokken er i skrivende stund 21.30, og jeg har forsøgt at skrive dette indlæg et par timer, men jeg er i Køge for at passe børn og hundehvap, og guderne har besluttet, at i dag er dagen, min tålmodighed skal stå sin ultimative prøve.

2. Det er varmt, og det er sommerferie, hvorfor børnene bestemt ikke vil sove, og jeg er blevet kaldt alt fra en “stor, dum idiot” til “verdens værste moster”. Hey mødre, hvordan gør I det her på regelmæssig basis?

3. Jeg er i øvrigt generelt virkelig vred på varmen for tiden. Da jeg fx i fredags ankom til bloggerfredagsbar efter at have cyklet fra Østerbro, sagde det seriøst “svup”, da min kind forlod stakkels Cecilies efter en hej-krammer. Undskyld!

4. Gæst der forlod Sam’s bar: “Hav en god aften!”
Dørmand på Sam’s: “Selv tak!”
Mig: “Selv tak?”
Dørmand: “Jeg blev forvirret af dine bryster!”
Mig: “…”

5. (Blev lige afbrudt af endnu en omgang “Mosteeeeeer!!” Jeg er nu verdens bedste moster, og de kommer til at savne mig hele natten. Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, de havde PMS.)

6. Det er vildt irriterende, når man har været ude at handle, og ens pose svinger ind i cykelhjulet. Det er mere irriterende, når der ikke bare går hul på posen, men også de to kilo sukker, der befinder sig inde i posen, og man derfor må cykle hjem med en sti af sukker efter sig.

7. Jeg er virkelig ked af Brexit. Virkelig. Det er jeg. Men jeg er også lidt glad for, at pundets nuværende valutakurs fungerer som en slags eksklusiv rabatkode til Asos, Amazon og deslige. Shop! Shop, for Søren!

8. (“Moooooosteeeer! Asger bliver ved med at rulle over i mig!”)

9. Når man forlader en bar, og bartenderen spørger efter ens instagramnavn, er det så det samme som at spørge efter et telefonnummer? Eller er det almindelig, høflig networking? I know nothing, Jon Snow.

10. (Moooosteeeer! Sigurd sparkede mig i dilleren!”) Arhhsbfjhbksjerbkvfbhjk!!!!

Kommentarer (13)

  • Jeg forstår altså ikke det med de lavere priser på Asos!? De ting, som jeg købte derinde for en måned siden, koster det samme nu som dengang 🙂

    • Ja, tingene koster det samme, men du betaler ikke lige så meget for pund som før. Hvis du før købte noget til fx 10 pund ville du betale over 100 danske kroner for det. I dag ville samme produkt koste lige over 90 kroner. Men det kræver selvfølgelig, at du vælger at betale i pund. Ellers er der ingen forskel.

    • Aha! Tak for hurtigt svar. Man sparer da faktisk alligevel ret meget (hvis man altså køber for nok). Er allerede ved at fylde min indkøbskurv 😉

  • Ej okay. Fuck. Har lige brugt over 2000 kr på ASOS – selvfølgelig med et bidrag til dig – men med indstillingen sat til danske kroner. For helvede altså..

  • Haha til den med posen i cykelhjulet -prøv med en liter mælk! Jeg kan fortælle dig at den eksploderer, så man står foran netto badet i mælk.. To søde drenge på ca 14-15 år spurgte pænt om de mon kunne hjælpe mig.. <3 Men nej, jeg måtte trække hjem drivvåd, med et mælkespor.. 😉

  • Til nr. 3:
    Jeg aner ikke, hvorfor nogle kvinder bare er crispy dry i fugtig sommervarme, og jeg ender med afrohår og sved, der bare siler ned ad ansigt og hals. Præsterede rent faktisk under interview (jeg er journalist) at dryppe på min blok, men jeg interviewede meget pæn mand i hans hjem. Havde forinden krydset København i bus, som nok næsten er værre end på cykel og taget trappen til 4.
    Havde ikke tid til lige at “svede af” inden interviewet. Har faktisk anskaffet mig helt gammeldags vifte, som de fine damer brugte i gamle dage.

    Så jeg føler med dig, Miriam.

    Tak for supergod blog. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.