To uni or not to uni

collagehjkl

AUs julefrokoster kan absolut anbefales. Her er det billeder fra engang, vi syntes, det var meget nødvendigt at tage fan-billeder med vores yndlingslærere. 😀 (Og ja, jeg var helt vildt tynd… Post-breakup-vægt!)

Studenterne springer i disse dage ud, og universiteternes frist for kvote 1-ansøgninger nærmer sig, hvilket betyder et stigende antal mails i min indbakke fra folk, der gerne vil vide, hvad jeg syntes om det der med at være universitetsstuderende, og om jeg kan anbefale det til andre. Here’s the thing: Der er kæmpestor forskel på de forskellige studier, og derfor kan det være uhyggeligt svært at udtale sig om unilivet generelt. Jeg har en kandidat i engelsk (shit, det er mærkeligt at skrive!) fra KU og en bachelor i engelsk og tysk fra AU, så jeg kan sige lidt om min oplevelse af sprogfagene, men hvis du overvejer jura eller økonomi, så brug dit netværk til at finde en relevant person at tale med, hvis du altså ikke fik udnyttet muligheden, da universiteterne holdt åbent hus.

Hvis du overvejer at vælge et sprogfag, fordi du var den bedste i klassen, og det føles dejligt let, så lad være. For det første er undervisningen på uni meget mere kompliceret end personkarakteristikker og kongruensøvelser, og for det andet vil alle på dit kommende hold have været den bedste i klassen. Jeg kom kæphøj ind med mit 13-tal og blev ret hurtigt sat på plads. Man kan tydeligt mærke, at man er kommet på en videregående uddannelse med en væsentligt højere niveau. Hvis du imidlertid syntes, grundlaget for den gymnasiale undervisning var interessant, så er det muligvis noget for dig. På engelsk er undervisningen delt ind i tre grene: Kultur og historie, lingvistik og litteratur. De første semestre har man obligatoriske fag inden for alle grene, og som studiet skrider frem, kommer der valgfag, så man kan skræddersy sin egen retning. Jeg valgte selvsagt at gå den litterære vej. Obligatoriske fag på engelskstudiet inkluderer blandt andet globalisering, engelsk og amerikansk historie, fonetik, semantik, sproghistorie og litteraturhistorie. Så hvis du fx undrer dig over, hvorfor ‘steak’ og ‘leak’ udtale med forskellige vokallyde, eller hvorfor Virginia Woolf næsten aldrig satte punktummer, så vil engelskstudiet meget muligt være noget for dig.

Den bureaukratiske del af universitetslivet er også meget forskelligt fra studie til studie. Til fælles har de efter min opfattelse, at man i modsætning til ungdomsuddannelserne nu behandles som et voksent menneske. Man spørger ikke om lov, før man går på toilettet, og man skal selv sørge for at købe materialer, hitte rede i diverse frister og finde ud af, hvordan filan eksaminerne fungerer. Man bliver ikke holdt i hånden. Selvstændighed er en stor del af livet som universitetsstuderende, og selvom det er fristende at drikke øl i solen i stedet for at læse op til kommende forelæsninger, så kan det meget hurtigt bide en i røven. Man skal lære at administrere sin tid på en ny måde. Jeg synes dog ret hurtigt, man finder en balance. Nogle fag er lange og hårde og kræver tungen lige i munden, mens man kan sove sig til et ‘bestået’ i andre.

Hvis du er nysgerrig, så lav noget research og giv det et skud. Engelsk-studiet forstærkede min kærlighed til sproget, mens tysk-studiet fik mig til at føle mig som verdens største fiasko, så intet er sikkert. (Det er derfor, jeg har en rendyrket engelsk-kandidat.) Men som så meget andet handler det i sidste ende om at træffe en beslutning og kaste sig ud i det. Jeg kan dog sige så meget, at det er virkelig vigtigt, at man godt kan lide at gå i skole. At være nysgerrig og opmærksom, at fluekneppe emner, at læse, at lære. Det hele bliver hurtigt meget nørdet og internt, og det skal man elske, hvis man skal holde i fem år.

Personligt ville jeg ikke have været mine universitetsår foruden, og hvis SU-reglerne ikke var blevet strammet, kunne jeg snildt have fundet på at snuppe et par år mere på fx nordisk, retorik eller litteraturhistorie.

Hvis der er nogen, der sidder med konkrete spørgsmål må I hjertens gerne stille dem nedenfor (eller sende en mail, hvis I har det bedre med det), så skal jeg gøre mit ypperste for at besvare dem. Og hvis jeg ikke kan, er der måske nogle andre læsere, der er klogere end mig. 🙂

Kommentarer (49)

    • Jeg havde også det ondeste crush på ham. Den bedste lærer nogensinde! Men han spiller desværre for det andet hold.

  • Som én der i tidernes morgen startede på engelsk på SDU, så kan jeg kun give dig ret. Man skal virkelig ELSKE flueknepperiet. Jeg endte med at droppe engelskstudiet. Ikke fordi jeg ikke kan lide det engelske sprog, men fordi det at bryde smukke tekster op i småstykker var mig. Nu skriver jeg speciale på en (samfundsvidenskabelig) sociologisk kandidat… Hvis jeg skal give gode råd, så er det virkelig at mærke efter, hvor interessen ligger. Hold gerne et sabbatår. Du ved ikke alt som 19-20-årig. Bed om lov til at være en flue på væggen på et fag, deltag i studiemesserne og som du siger, lad være med at tro fordi du er den bedste i din gymnasieklasse og elskede det, at du så også vil kunne fungere på et universitetsstudie. Men når man har fundet det, man synes er fedt, så føles det bare helt fantastisk 😉 Held og lykke!

    • Enig! Det er virkelig svært at vide, om det er noget for en, før man selv sidder i det.

  • Hvis jeg havde vidst, at mine undervisere henholdsvis ville ligne julemanden og en snack, så havde jeg sgu nok valgt AU.
    Og tillykke med kandidaten!

    • Ham til venstre var faktisk julemand hvert år til julefesten. Desværre er han gået på pension nu, og den anden er der heller ikke længere, men generelt var jeg pjattet med de fleste AU-lærere. 😀

  • Dejligt indlæg, som jeg tror vil komme mange til gode!
    Som ingeniørstuderende kan jeg sige, at mange af de ting du skriver også gælder for mit studie – mens der også er den del der er heeelt anderledes, så som du siger, skal man have fat i nogen, der har studeret det samme, for virkelig at få en ide om det.

    Jeg skal forsvare mit speciale i morgen (SHIT), og prøver virkelig at tage mig sammen til at få forberedt mig og udnytte de sidste timer. Men jeg vil så gerne bare være færdig efterhånden – modsat dig kunne jeg ikke lige tage et par ekstra år 😀
    Selvom det ville være så dejligt nemt i forhold til det voksenliv der venter efter i morgen :O

  • Din pointe med ikke at vælge et fag bare fordi man var den bedste til det i gym er SÅ sand! Jeg valgte selv at begynde på Engelsk – bacheloren på AU efteråret 2014. Jeg havde glædet mig til historie og samfunds delen, så da jeg blev mødt af fonetik, semantiks og morfologi blev jeg noget chokeret. Det sagde mig intet, det var ren matematik for mig og jeg blev helt slået ud af den. Der var bare så meget jeg aldrig havde hørt om før og jeg druknede i ny info. Jeg følte at jeg ikke egnede mig til Uni og droppede ud efter 1. semester uden at gå til eksamen. Jeg fandt mig et arbejde som telefonsælger… Og jeg kedede mig SÅ meget. Jeg savnede at lære noget og blive klogere.

    Jeg gik så endnu en gang ind på uddannelses guiden, tastede mine gymfag ind i adgangsnøglen og fandt de uddannelser jeg rent faktisk kunne komme ind på.
    Så gik jeg ind på au.dk, trykkede på “bachelor” ude i venstre side – fandt de studier jeg kunne komme ind på – trykkede så på “uddannelsens opbygning” ved de forskellige studier og gav mig til at nærlæse beskrivelserne af alle fagene man skal igennem på de forskellige uddannelser. Havde jeg gjort det inden jeg startede på engelsk studiet, så havde jeg aldrig valgt det. Jeg havde kun været til åbent hus og hørt om engelsk studiet. Og der præsentere de jo kun det sjove ved uddannelsen.

    Så det jeg vil sige med min historie er bare at det er en rigtig god idé, ikke kun at læse om hvad man kan bruge uddannelsen til, men også hvad hele studiet indebærer rent fagligt 🙂

    • Åh, jeg elskede virkelig de lingvistiske fag, men de er også en stor del af grunden til, at jeg påpeger, at det altså IKKE er en fortsættelse af engelsk på gymnasie-niveau. Det er noget helt, helt andet.

      Men skidegodt tip til at søge potentielle uddannelser!

  • Har en bachelor i erhvervskommunikation engelsk/tysk og havde præcis samme oplevelse som dig. Engelsk gik fint, karateren røg lidt ned men gled forholdsvist nemt igennem de engelske fag.
    Tysk var et chok. Gik fra at være en af de bedste i min gym-klasse til at kæmpe mig igennem på uni og endda nå at dumpe en af de mundtlige afsluttende…oh the horror. Bestod den heldigvis i andet forsøg…men det føltes godt nok ikke som nogen succes.

    • Det er sjovt, fordi i princippet var der jo ikke den store forskel på fagene på engelsk og tysk, men jeg synes slet ikke, det var sjovt på tysk. Og jeg brød mig ikke om lærerne, og jeg følte mig dum, fordi jeg læste med en masse reelle tyskere eller sønderjyder, der talte lige så godt tysk, som jeg taler engelsk. Det var altså rendyrket øv.

  • Min kommentar handler slet ikke om at studere, men relaterer sig mere til dine billeder. For nogle år tilbage havde vi en julefrokost, hvor alle underviserne holdt julefrokost samme aften, bare på en anden etage. Min kæreste troede ikke jeg turde få taget billeder med nogen af underviserne, så han lovede mig en drink for hver underviser jeg kunne få taget billede sammen med. Jeg skulle fandeme vise ham, så jeg gik ovenpå og spurgte frejdigt om jeg kunne få lov til at få et fællesbillede med dem alle. Min kæreste skyldte mig derefter 12 drinks den aften og jeg har et evigt minde liggende på Facebook….. Don’t you mess with me. 😉

  • Og lad nu VÆRE med at vælge noget, bare fordi alle andre siger, at det er lige studiet for DIG. Mærk efter i maven – og gør, hvad du vil! Jeg har aldrig været gladere for mit studie, fordi jeg valgte lige netop dét, jeg allerhelst ville studere! 🙂

  • Hvor er det fedt med sådan et indlæg lige når jeg (forhåbentlig) bliver optaget på engelsk! Jeg har været lidt nervøs for retningen af undervisningen, men føler mig meget oplyst nu. Jeg synes nemlig det er fantastisk at hive sprog, tekster og alt andet fra hinanden og arbejde med det. Jeg elsker at fordybe mig fuldstændigt i sprog, og jeg glæder mg til alle fag, der er på engelsk. Jeg var også en af de bedste i klassen, men det ser jeg kun som et plus, for jeg har udelukkende søgt ind baseret på interesse, og hvad jeg tror jeg også vil finde spændende om 5 år.
    Men jeg har et spørgsmål: når bachelor-opgaven skal skrives, skal det så være om et sprogligt emne (altså grammatik, semantik osv) eller kan det være alt, der overhovedet har noget med engelsk at gøre? Jeg tænker også i forhold til at fu jo skrev kandidat om Dracula.

    • Du finder selv på et emne sammen med en vejleder. Mulighederne er mange! Det skal bare handle om noget der relaterer sig til dit studie. Det kan sagtens være litteratur men det kan også være grammatik.
      Selv skrev jeg om formidling af grammatik fordi jeg er gymnasielærer. Husk i øvrigt at studierelaterede spørgsmål altid bør stilles studievejledere, da de er eksperter på området!

      • Anonym, som du selv gør opmærksom på nedenfor er der forskel på, hvordan de forskellige universiteter gør tingene. På AU bliver der uddelt nogle BA-kurser inden for forskellige områder, og så skal man vælge et af de kursers emner at skrive inde for. Men der vil altid blive udbudt fag inde for de tre grene, så man kan fortsætte sit valgte fokusområde.
        Og så ved jeg ikke, om jeg er enig i, at man ALTID skal gå til studievejlederen. De har styr på alt det praktiske og er en stor hjælp der, men i min erfaring repræsenterer de universitetet og ikke de studerende, hvorfor jeg ofte har været decideret uenig i de råd, de har givet.

    • På AAU har de faktisk studerende ansat som studievejledere, så det netop både er universitetet og de studerende, der er repræsenteret. 🙂 Sådan er det i hvert fald for den naturvidenskabelige del, så kan forestille mig, det er tilfældet hele vejen rundt. 🙂

    • Ravn: Sådan er det mig bekendt på alle universiteter, men det ændrer ikke på, at studievejlederne er ansat af universitetet og agerer i henhold til deres retningslinjer. Det er simpelthen deres job. 🙂

  • Vil lige indskyde at dét med at blive behandlet som et voksnet menneske afhænger en hel del af, hvilket studie man vælger – eksempelvis har vi mødepligt på psykologistudiet i København og bliver derfor krydset af lige som man gjorde i folkeskolen…

    • Det er altså lidt sært. Vi havde enkelte fag på både tysk og engelsk i starten, der havde mødepligt, men jeg synes virkelig, det er absurd, at man stadig kører med det overhovedet.

    • Det er rent økonomisk at der er fag, som er obligatoriske. På den måde kan universitetet slippe for at skulle eksaminere eleverne. Det sparer dem (rigtig) mange penge.

    • Th, det ville kun give mening, hvis man så ikke skulle til eksamen. Men det skal man som regel alligevel. I hvert fald på både engelsk og psykologi, som min søster læser.

  • Husk at BA studiet i Engelsk på KU og på AU altså ikke kommer omkring de samme fag!
    Det kan ligeledes godt betale sig at sætte sig ind i hver Universitets studieordning samt praktiske traditioner. Og så er det altid godt at lægge vejen forbi studievejlederen.

    Kh en studievejleder 🙂

    • Sandt, om end det ville undre mig meget, hvis man ikke har de meget basale fag, jeg nævner ovenfor på alle universiteter. Men det er også derfor, jeg gør opmærksom på, hvor jeg personligt har læst hvad, og at man skal lave sin research. 🙂 Men hvis man vil have et indtryk af den uddannelse, man påtænker, så vil jeg klart mene, at man får mere ud af at tale med en studerende end en studievejleder.

  • Åh, som kandidat i tysk fra AU kan jeg kun forestille mig, hvordan du har haft det. Jeg startede også som nærmest den eneste ikke-sønderjyde eller tysker og følte mig SÅ bagud og malplaceret i starten… Og må give dig ret i, at underviserne ikke er de mest motiverende

    • Jeg tror, det var underviserne, der dræbte den allermest for mig. De virkede ikke ligefrem, som om de elskede deres jobs, og det smitter altså af.

  • Jeg er lige blevet færdig med biologi fra AAU – i dag faktisk, så var ved at skrive, at jeg er biologistuderende. :b Men en erfaring jeg har gjort mig er, at det er rigtigt smart at forhøre sig lidt om, hvordan de forskellige universiteter kommer omkring de nødvendige ECTS-point. Jeg valgte Aalborg Universitet alene af den grund, at det lå tættest på min familie, og hvor er jeg dog glad for, at jeg endte der! På de naturvidenskabelige uddannelser er der nemlig semesterprojekter hvert semester, så man har tre (nogle gange flere) kurser og ét projekt, som regel på 15 ECTS, som man skal lave sideløbende i grupper. Der vil som regel også være afsat tid til opgaveregning efter forelæsninger, og der vil man ofte sætte sig i grupperummene og løse opgaverne i fællesskab – og det havde jeg rigtig meget gavn af! Jeg har normalt hadet gruppearbejde, men har fundet ud af, at det var fordi jeg ofte trak læsset, men jeg fandt hurtigt sammen med nogle skønne mennesker, som var på samme faglige niveau og havde samme ambitioner, og så går det bare som en leg, og man får diskuteret tingene fra så mange vinkler.

    Jeg ved, at psykologiuddannelsen har semesterprojekter hvert andet semester, så der er sikkert også flere af uddannelserne fra AAU, der har projekter, men generelt er det meget baseret på gruppearbejde, eller i hvert fald mulighed for det, hvilket ikke er mit indtryk af andre universiteter. 🙂

    • Godt råd. Jeg hader personligt gruppearbejde, fordi jeg helst vil gøre tingene på min egen måde, men jeg kan bestemt godt forstå, at det kan være gavnligt!

  • HVORFOR UDTALER MAN STEAK OG LEAK FORSKELLIGT?
    Du kan da ikke bare smide sådan en teaser og så ikke følge den op

  • Tim Caudrey (og Sten Vikner og Dale Carter og og … )og Engelsk’s julefrokoster på AU var fantastiske!!!!! Tørsvømning og Lille Jubbers Jul…… Årh, bliver helt nostagisk nu. Startede på Historie i Århus og var milimeter fra at droppe ud på andet år, fordi det var så asocialt med meget få timer og mange frie 20 siders hjemmeopgaver. Tog på engelsk sidefag og elskede hvert minut, hvilket reddede min kandidatgrad. Flere timer, mindre, men flere fag/opgaver, faste studiegrupper, mere holdundervisning og fredagsbaren! Så man skal ikke underkende værdien af de fag, der strukturelt og pædagogisk ligger lidt “tæt” på gymnasieverdenen. At jeg i dag elsker begge mine fag som gymnasielærer er så en anden historie 🙂

    • Ha, din oplevelse på Historie lyder som hele min kandidat i engelsk. Jeg var nu heldigvis vild med det. Men jeg savnede gevaldigt lærerne fra Århus i Kbh!

  • Jeg kunne også sagtens have læst videre – flere kurser i engelsk litteratur og en håndfuld på litteraturvidenskab og dansk. Uden eksamen, altså …

  • Jeg synes det er nogle fine observationer, og selvom jeg nu har afsluttet kandidaten kan jeg også nikke genkendende til det meste. Jeg vil også tilføje:
    Tal med studievejledere og studerende, der rent faktisk er på uddannelsen i stedet for velmenende folk, der har læst for flere år siden. Der er sket rigtig meget på universiteterne inden ofr de seneste år, og nogle af de ting som mine vejledere på gym havde fortalt var forældede, selvom de var relativt nyuddannede.

  • Og så kan man også være opmærksom på, at rigtig mange professionsbachelorer også er adgangsgivende til en kandidat på uni efterfølgende (selvfølgelig inden for et bestemt område ligesom alle andre).
    Jeg har studeret BA på både uni og på en professionsbachelorudd. og må sige, at min oplevelse på uni var noget dårligere end det andet. Så den vej er bestemt også en mulighed 🙂

    • Det ville slet ikke være mig at vælge en professionsbachelor, men jeg synes, det er fint, at der er flere adgangsgivende muligheder!

  • “Her er det billeder fra engang, vi syntes, det var meget nødvendigt at tage fan-billeder med vores yndlingslærere” 😀 😀 ELSKER det, hahaha 😀

  • Alle dine kommentarer passer også på matematiske fag, og lad være med at læse noget for at få en høj løn, det er ikke det værd!
    Og som matematiker, kan jeg kun se, at du har skrevet to og ikke tre linjer på engelsk studiet – kan I se hvad jeg sagde om at vælge studiet med den høje løn, man ender med at være fejlfinder 😉

    • Jeg forstår slet ikke, hvad det betyder, at jeg “har skrevet to og ikke tre linjer på engelsk studiet”? Jeg har skrevet, at engelsk har tre grene – er det det, du mener? Der er ikke linjer på studiet. Men jeg tror nu, at det der med at finde fejl inde for ens område gælder for alle fag. Jeg bemærker også konsekvent grammatiske fejl overalt. 🙂

    • Nu er det ved at være noget tid siden, jeg læste, men i hvert fald dengang foregik AL undervisning (med oversættelse som eneste undtagelse) på engelsk. Så nej, engelsk er udelukkende engelsk.

Der er lukket for kommentarer.