Serieanbefaling: The Blacklist

9_N7YV7

Helt ærligt, så er præmissen for The Blacklist ikke anderledes end det klassiske politi-og-røvere-setup, som vi har set en million gange før. Den notorisk kriminelle Raymond Reddington dukker en dag op hos FBI, hvor han insisterer på at tale med helt grønne Elizabeth Keen. Hvert afsnit hjælper han efterfølgende FBI med at fange en farlig (og ofte ret interessant) forbryder fra underverdenen. Det sideløbende plot går på Elizabeths fortid og Reddingtons relation til hende, hvilket han insisterer på at holde for sig selv.

Det lyder lidt bekendt ikke? Som en serie, der allerede findes en million af. Så hvorfor skal du se den her? James Spader. That is all. Han er fucking fantastisk i rollen som Reddington, og han bærer i min optik serien. Samtidig er der en rigtig fin balance mellem det overordnede plot og den individuelle historie i hvert afsnit. Det er meget med bang-bang og biljagter, men der er også et psykisk aspekt, og man er hele tiden ved at dø efter at finde ud af, hvad Reddingtons store plan er, og hvordan han altid kan være et skridt foran. Han repræsenterer samtidig en afsindigt fascinerende verden, som man aldrig helt kan få nok af.

Der er pt tre sæsoner af The Blacklist, og så vidt jeg er orienteret, er den både tilgængelig på Viaplay og Netflix. Enjoy!

Kommentarer (29)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.