Akilleshæle

IMG_0989

Teknisk set bør det nok ikke være muligt at have mere end en enkelt akilleshæl, men det har jeg altså. De der svagheder, det aldrig lykkedes en at modstå. Her er et par af mine:

  • Kinder chokolade. Maxi, Country, Bon-bons, Bueno – varianten er ligegyldig. Det er tysk, når det er bedst.
  • At rette på folk, der bytter om på hans og sin. Jeg er virkelig blevet så meget bedre til at holde min grammar nazi-hed i bero omkring mennesker. Det er så døducharmerende. Men den med hans og sin. Fuck mand. Jeg kan ikke kontrollere det. Det ryger ud af mig som skidt fra en spædekalv.
  • Ting, der er sat ned med 70% eller derover. Det er fuldstændig ligemeget, hvad det er.
  • Små, lyserøde jellybean-trædepuder på kattepoter.
  • Pretty Woman.
  • Rigtigt snaskede, anonyme blogs.
  • Oldschool Nik & Jay. Før de blev voksne og dybe og så’n. Fuck yeah.
  • Alting med karamel.
  • Stenhårde mænd, der taler babysprog til deres hunde i fuld offentlighed.
  • McDonald’s, når jeg er fuld og på vej hjem.
  • Nyvasket sengetøj.
  • Youtube-videoer med røde pandaer eller vaskebjørne.
  • Ros. I alle grader og afskygninger, velfortjent eller ej. Mit skrøbelige, overoppustede ego slubrer det i sig!

Kommentarer (49)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.