Forårsnederenheder: En liste

Jeg er jo Bridget Jones #223

collagefghjkl

1. Der er den her nye kultapp, Neko Atsume, som i bund og grund bare går ud på at samle på katte. Gæt, hvem der er afhængig?

2. …Og i øvrigt har givet den grå kat navnet Frank. Selvfølgelig.

3. Jeg var helt vildt stolt over at være gået fuldstændig skadefrit gennem overgangen til sommertid, indtil jeg fandt ud af, at det var i nat, ikke i sidste uge.

4. Efter at være sluppet i overraskende mange måneder, blev jeg i denne uge ramt af et af mine sædvanlige maveanfald. Hvornår? Natten til torsdag, hvilket er skidegodt, når ens læge holder lukket indtil tirsdag, og vagtlægen nægter at give recepter på smertestillende.

5. Endte med at overleve på nogle gamle Dolol, jeg fandt i en skuffe. Nogle gange betaler det sig at være et rodehoved.

6. Jeg er virkelig glad for, at jeg ikke er mommyblogger. De må opleve en støt strøm af børneopdragelseskommentarer, uanset hvad de skriver om. Det var i hvert fald, hvad der skete efter, hvad der skulle have været et hyggeligt indslag om et gækkebrev fra min niece udviklede sig til snak om, at man udsætter børn for afvisning og nederlag, hvis man ikke giver dem gratis påskeæg, men at man samtidig skal huske at give dem strafpoint, hvis deres gækkebreve ikke er kreative nok. Shiiiiit.

7. I dag gik jeg på Tinder for første gang i en uges tid kun for at konstatere, at jeg havde matchet med Ulven Peter. Jeg ville bare lige se, om jeg kunne. Nu er jeg en liiiille smule fristet af tanken om at hoppe på for at få adgang til alt det gode sladder.

8. Ellers går det i øvrigt virkelig dårligt med det der dating. Der har været et par lovende kandidater, men de forsvinder allesammen ud i den tomme luft, når de hører, jeg er blogger. Hvad mener du med, at du ikke vil have dit privatliv delt på internettet? Hvad er der galt med dig?

9. Jeg ignorerer i øjeblikket intenst min unimail. Jeg ved bare, der ligger en besked fra min vejleder, der vil vide, hvordan det går. Men hvis jeg ikke læser den, kan jeg ligesom ikke svare på den.

10. Er allerede ved at være bekymret for, hvordan jeg skal stå imod alle de påskesliktilbud, der unægteligt dukker op alle vegne fra på tirsdag. Især de der kæmpe-Kinderæg. Jeg har ikke rygrad nok!

   

37 kommentarer

  • Signe

    Jeg er forvirret! Kan man kun have et begrænset antal ting i haven? Har man ikke selv en kat man sender ud i byen? Ååååh

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miriamsblok

      Ja, når man lægger tingene, er der nogle gule cirkler, og der kan kun ligge én ting på hver cirkel. Nogle af tingene er så store, at de fylder to cirkler. Men nej, man “ejer” ikke en kat. Der er et begrænset antal katte, og det gælder om at få besøg af dem allesammen. Du kan følge med i din catbook, hvor mange du mangler. En del af dem er sjældne og kommer kun frem ved noget bestemt mad eller legetøj. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg har nu haft spillet i en god time.. Stadig ingen katte! Jeg har endda mad, bold, papkasse og sovested. Hvordan har du fået så mange katte på besøg? I need to know. 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miriamsblok

      Det går lidt langsomt til at starte med, men så begynder de at komme. Et godt tip er at investere i noget andet mad end det, der er gratis.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    LIKE til kommentaren fra din vejleder!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miriamsblok

      Det havde eddermame været pinligt, hvis den havde været fra min rigtige vejleder! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Miriam,
    Jeg læser med på din blog. Venligst læs og besvar min mail.
    Vh din vejleder

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miriamsblok

      SHIT, du gav mig det vildeste chok, Rikke! 😀 Der gik pinligt mange sekunder, før det gik op for mig, at min vejleder jo altså ikke hedder Rikke. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    HVORDAN har du fået så mange katte ind på én gang???

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så fik jeg lige downloaded dét spil 😀 Hvor er det hyggeligt, tak for at du lige nævnte det. Det er godt til en aften på sofaen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • karoline

    Uuuuh, Peter! Go get him girl! Har hørt, at han er en super fin fyr! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasha

    Har det på præcis samme måde med min KUmail og vejleder

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HH

    …. har lige hentet den dér app. Og jeg har endda allerede en app, hvor man skal samle katte – KleptoCats. Jeg har et problem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miriamsblok

      Haha, men de er så hyggelige! Det er ligesom moderne tamagotchier!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Åh, den med at ignorere sin unimail. Det er mig, altid. Jeg får så dårlig samvittighed, at jeg drømmer om de mails om natten..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Dit 9 punkt er så meget mig at reagere på den måde.

    Det gjorde (gør ) jeg også i perioder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Miriam, for pokker… Du spurgte jo selv med hensyn til det der påskeæg. Det er jo bare meninger. De er ligesom røvhuller, alle har et. Og hvis man stiller sit eget i klaskehøjde, vil nogen uværgerligt komme til at ramme 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miriamsblok

      Arh du. Jeg spurgte, om det var kutyme at give et æg eller ej. That’s it. Ikke til kvaliteten af gækkebrevet eller kritik af andre folks måde at gøre tingene på. Hvis det her havde været en anden type blog, så tror jeg, kommentarfeltet var stukket helt af, fordi flere folk ikke nøjedes med at svare på spørgsmålet, men gik ud og var fordømmende over for andre mennesker. Jeg bliver virkelig ærgerlig over, at man ikke kan komme med sin mening uden simultant at pege fingre. Personligt er jeg selvklart skideligeglad angående emnet, men jeg synes virkelig ofte, vi ender samme sted, selvom emnet starter helt uskyldigt, og jeg forstår ikke helt behovet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Du spurgte, folk kom med et svar.
      Jeg kan ikke helt se behovet for at blive sur over, at folk kommer med deres meninger. Du plejer altid at være glad for debatter, og det undrer mig egentlig lidt, at du tager sådan på vej over det indlæg.
      Som jeg siger: Det er bare meninger. Alle har en 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • miriamsblok

      Igen: Flere folk svarede på noget helt andet, end der blev spurgt om. Jeg er glad for en debat, men når jeg ønsker at debattere, laver jeg et oplæg til en debat. Jeg bliver irriteret over, at et hyggeindlæg pludselig skal udvikle sig til en diskussion om børneopdragelse. Det var ikke det, der var hensigten, og det er slet ikke en diskussion, jeg har lyst til at lægge platform til.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, jeg fulgte godt med i kommentarfeltet på den med gækkebrevet. Hvem skulle have troet, at der kunne gemme sig så meget drama i en fjollet påsketradition? Føler virkelig med dig! 🙂

    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miriamsblok

      Det er det der med børn, der vækker dramaet i folk, tror jeg! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Butikkerne her i området har næsten ikke noget påskeslik. Mine forældre måtte flere steder hen for at få til mine niecer. Og jeg fik ikke noget. For jeg er jo voksen og vil da sikkert hellere have noget fint til haven ikk? Not so much. *vrææææl*

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ak, pjat med dig, MASSER af kinderæg ned i kurven

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mmm.. Norge i påsken.. Bland selv slik til 29kr KILO! sigh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SA

    De der kinder påskeæg.. jeg har lige været i Berlin og prisen på kinder er jo vanvittig! Jeg gav min laktoseintolerans en fuckfinger og åd mig dårlig i de gode sager.. og købte så meget hjem! Godt jeg starter med personlig træner sidst i april! Haha (spiser kinder indtil da, træneren skal jo også have noget at lave) 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miriamsblok

      Oh yes – når jeg er i Berlin er kufferten altid proppet med Kinder. Men priserne herhjemme er jo også vanvittige!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forårsnederenheder: En liste