Vil I med i biffen?

Sponsoreret indlæg

Jeg har glædet mig helt sygt til det her! Efter en måned hos Woman skal vi i dag for første gang lege med spons! Og nej, det er ikke noget med tagreparationer eller bildele, eller hvad jeg ellers er blevet tilbudt at tvivlsomme ting gennem tiden. I stedet er der nogen, der har stukket mig en biografsal og spurgt, om jeg ikke kunne tænke mig at fylde den med filmglade læsere. Efter lige at have tjekket på Facebook, om der var stemning for en bifdate med undertegnede (hvad nu, hvis I kun gad den slags med jeres rigtige venner og ikke pseudoblogvenner som mig?!), takkede jeg nærmest lykkeligt ja.

Dagen er på onsdag d. 30. marts. Tidspunktet er klokken 17. Stedet er Empire Bio på Nørrebro. (Herremeget undskyld non-københavnere.) Filmen hedder Mustang, og hvis I også for en måneds tid siden sad med hjertet oppe i halsen og ventede på, om Leo mon endelig ville få sin Oscar, så kan I måske genkende den fra Best Foreign Language Film-kategorien. Traileren kan I se ovenfor, og den giver mig nogle seriøse Virgin Suicides-vibes, hvilket gør mig svært begejstret. Jeg elsker at svælge i melankoli og forbudt kærlighed! Jeg kan næsten allerede garantere, at jeg kommer til at tude. Filmen får i øvrigt først rigtigt premiere d. 31., men vi afholder altså vores egen, lille snigscreening før tid, fordi vi er så VIP og shit. 😀

Jeg får lov til at hive 55(!) af jer med, og hvis man gerne vil se filmen med mig, skal man bare lægge en kommentar nedenfor og skrive, om man vil have en enkelt eller to billetter til filmen. Husk lige at sikre jer, at I rent faktisk kan komme. 😉 Det er ret vigtigt, at I skriver jeres rigtige navn og email, for jeg sender en bekræftelsesmail ud på et senere tidspunkt. Vi kører efter først til mølle-princippet, for en konkurrence med 55 vindere ville tage en halv krig at udtrække, og Frank bliver som regel træt af at lege medhjælper efter de første to. 😀 (EDIT: Vi er efterhånden et godt styk over de 55, så jeg må desværre nok meddele, at jeg er løbet tør for billetter!)

PS: Jeg ser totalt det her som den vigtigste første date i mit liv til dato, så jeg har givet mig selv en tiltrængt fridag i morgen til at gennemtrawle Strøget efter det der ene outfit, der unægteligt vil gøre mig både gør mig tynd og lækker og charmerende og selvsikker. Det må være derude et sted!

Kommentarer (83)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.