Gækkebrevsetikette

IMG_2655

Som barn var jeg aldrig så glad for mit navn som til påske. M-I-R-I-A-M. Seks bogstaver, der resulterede i seks prikker, hvilket var vidunderligt gennemsnitligt og gav mig gode odds for ikke at blive afsløret som afsender, når halvdelen af klassen smed et gækkebrev på lærerens skrivebord. Hvis vi havde haft bare en smule hjerneaktivitet, havde vi selvfølgelig leveret dem i et dueslag i stedet, så den omtalte lærer skulle gætte mellem alle sine elever og ikke bare vores klasse. De gættede i øvrigt næsten altid rigtigt. Dengang fattede jeg ikke, hvordan det kunne lade sig gøre, men i dag er jeg meget bevidst om, at 10-årige med påskeægsdrømme nok ikke har de bedste pokerfjæs i verden.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst modtog et gækkebrev. Eller, det kan jeg godt. Det var i går. Men før det, forstås. Så jeg er lidt rusten i den rigtige etikette. Især når man pludselig sidder i voksenenden. Jeg ved selvfølgelig godt, hvem brevet er fra. Det svømmer ikke just med børn i mit liv, og jeg kan genkende min søsters håndskrift på kuverten. Det faktum, at hun dagen inden brevets ankomst skrev og spurgte, hvilket nummer det nu lige var, jeg boede i, hjalp heller ikke på anonymiteten. Prikkerne passer på hendes ældste barn, min niece, men selv uden prikhjælp var jeg nok nået samme konklusion. Den midterste er ellers også skolebarn, men han staver helt ærligt væsentligt bedre end sin storesøster. “Uhh, det er så svært at være så god…”

Jeg synes måske, man er sluppet lidt let omkring selve brevet. Altså, jeg er med på, at det skal forestille et påskeæg, men er man holdt op med at klippe snirkler og hjerter og komme til at klippe sit brev midt over og være nødt til at starte forfra tre gange? Moster Miriam er en hård dommer. Man skal gøre sig fortjent til sit påskeæg! Hvilket leder mig til mit egentlige spørgsmål: Hvad er den rigtige gækkebrevsetikette? Er det meningen, jeg skal give fake-fortabt og sige: “Neeeej, det var vel nok svært at gætte” og forære pigen et påskeæg, eller skal man på helt bundærlig vis ringe og råbe: “SUCKER! DU SKYLDER!”

Jeg har brug for hjælp fra nogle lidt mere børnekyndige folk… 😀

Kommentarer (71)

  • Køb påskeægget. Jeg har altid fået påskeæg af mine bedsteforældre selvom de udemærket godt vidste, hvem gækkebrevet var fra. Det samme med mine søskende og fætre/kusiner.

  • At dømme ud fra stavning og håndskrift er din niece ikke særlig gammel. Så køb et påskeæg. Ellers bliver hun ked af det og så vil du føle dig tarvelig i midt al din snedighed og formelt korrekte ageren. 😉

    • Jeg er meget modstander af ellers-bliver-hun-ked-af-det-tankegangen. Hun er ni år, så hun er helt bestemt gammel nok til at vide, at sådan fungerer verden ikke altid. Hvis hun skal have et påskeæg skal det være at den rigtige årsag, ikke fordi hun ellers bliver ked af det.

  • Hvad med at sende et digt tilbage med en opgave der skal løses før hun kan få påskeægget? Det kan jo bare være at du skriver hendes navn baglæns og hun så skal skrive det rigtigt. Det gjorde min morfar altid når han gættede det..

  • Min farfar og hans kone gættede altid rigtigt og krævede et påskeæg! Så min bror og jeg måtte ned og købe et (vi fik dog altid et alligevel!) Og sådan tror jeg selv, jeg ville gøre- i hvert fald når de er over 6!

    PS: En lærer kan også kende elevernes håndskrift fra hinanden 😉 God påske!

    • Jeg hælder nok mest til at gætte hende, men til at forære hende påskeægget alligevel. Der er et eller andet ved at behandle børn som dummere end de er eller at tage unødvendigt meget hensyn, jeg ikke er så meget til. Man smadrer jo ikke deres håb eller drømme ved at gætte deres gækkebrev. 😀

  • Skal man lære børn noget, må det være fairness – hun skal gættes, og så må hun jo prøve igen til næste år, men undgå at skrige “sucker” ind i barnets ansigt 🙂

    Det er lidt ligesom de forældre, der altid lader barnet vinde i spil… Det lærer de intet af.

  • Men hvorfor er det, at børn absolut altid SKAL lære noget af det?? Hvorfor ikke bare nyde denne hyggelige tradition og så forkæle med et påskeæg? Ikke fordi at hun ellers bliver ked af det, men fordi det er påske, kærlighed og familiefællesskabet, der styrkes. Jeg forstår ikke, hvorfor man absolut skal hive sine børn igennem alverdens skuffelser for at lære dem ting. Lærdom kan ske på mange måder – og ikke kun igennem nederlag og afvisning. Sikken en trist verden, hvis det hang sådan sammen.

    • Arh, nu synes jeg, du kører det op til noget, det ikke er. At sige til et barn, at de ikke får et påskeæg bare fordi, resulterer ikke i nederlag eller afvisning eller for den sags skyld den store skuffelse. Så lægger man simpelthen for meget i det. Hvis et barn ikke kan sige “nå okay” til et nej og bevæge sig videre med sin dag, så er får det det svært. Indlægget her er ment som et hyggeligt indslag og for lige at tage temperaturen på, om der er kutyme for, hvad man gør. Det er der tilsyneladende ikke. Jeg hælder også mest til at købe hende et påskeæg netop for hyggens skyld, men jeg synes ikke, man skal skyde folk i skoene, at de gør verden til et trist sted, hvis de synes, ærlighed er vejen frem.

    • Fordi livet er en lang læring? Påskeægslegen har visse regler, og hvis de er gamle nok til at deltage i legen, er de også gamle nok til at forstå, hvordan reglerne er. Og de er altså, at hvis man gætter afsenderen, så er det afsenderen der skylder. Det kan gøres mere eller mindre elegant og hyggeligt, som flere kommentatorer også er inde på, men det er da at tage tykt pis på barnets intellekt, hvis man lader som om at det kunne man da aaaaaaaldrig gætte!

      Jeg stemmer for at afsløre hende, men jeg synes at idéen med ægbytning er ret fin, så hun stadig får sit påskeæg men alligevel må hoste op fordi hun tabte.

  • Jeg fik i år et gækkebrev fra min niece på 8 år. Jeg gav fortabt og gav hende et påskeæg. Men da jeg hørte at den snu dame havde 6 gækkebreve ude til mostre, bedsteforældre, forældre osv, tror jeg nu også jeg gætter rigtig næste år. Hun får da ondt i maven af alt det chokolade

  • Hun skal da gættes!
    Så kan du jo som tak for det flotte brev give hende og broderen et påskeæg, men stadig kræve at du også får dit. Det er mest fair!

    • Jeg er enig, hun skal gættes, og alle skal have påskeæg. Da jeg var lille, gættede mine forældre det altid, og jeg fik ingen påskeæg. Jeg stoppede hurtigt med at lave dem (jeg var vel også omkring 9-10 år der…) , og det er da lidt trist, ikke?

      Så ja, hun skal have chokolade af dig, men synes ikke du skal lade som om, du ikke kan gætte det. (Evt. giv en reprimande for at gøre det for nemt og sig, hun skal gøre sig mere umage næste gang? Er også enig i, at det er tanken, der tæller, men jeg synes, det her ligner en lidt hurtig måde at komme til chokolade på, særligt når du siger, hun normalt er kreativ ;))

  • Jeg stemmer for nogen af “opgave”-forslagene – især fordi en ni-årig godt kunne have gjort sig lidt mere umage med sit gækkebrev end dét der 😉 Nogen børn slipper også ret nemt om tegninger med et par streger for at få rosen med “næææh hvor er den fin”. Ved selvf ikk om niecen passer i den kategori 🙂

  • Som lærer kan jeg afsløre at diktatbøger er et udemærket sted at sammenligne gækkebrev skrift.. Og lad være med at gætte det. Eventuelt kan du ringe og gætte på mor, far og bror. Så har du brugt dine 3 gæt. Jeg stiller krav når mine elever skal lave dem, et vers og at man gør noget ud af klipningen.

    • Diktatbøger, selvfølgelig! Det er for lang tid siden, jeg har gået i folkeskole! 😀 Jeg tror, jeg har tænkt mig at gætte det, men give hende et påskeæg alligevel. De andres navne passer ikke på prikkerne, og hun er jo ikke idiot. 🙂

  • Haha, jeg er vild med det her indlæg. Og jeg synes også, hun har været noget sjusket med det brev. Stavefejl, ingen klipperier og ingen spændende rim i stedet for den klassiske prikker/stikker. Jeg var sgu mere kreativ som 9-årig! Gæt hende.

    • Hun staver ikke så godt, men hun har gjort sit bedste. Jeg har ikke tænkt mig at gætte hende på baggrund af, hvor kreativt gækkebrevet er – det er tanken, der tæller, og tanken er perfekt. 🙂

  • Hun skal så meget gættes! Hun får sikkert alligevel påskeæg af din søster mv. Jeg fik en gang et gækkebrev af min nevø, ca. samme alder, og lod som om jeg ikke var klar over, hvem der havde sendt det. Han kiggede til sidst tomt på mig og spurgte om jeg var dum – det var sgu da fra ham! Han glædede sig faktisk til at skulle give et påskeæg til sin moster i stedet for bare at få… 🙂

  • Vær glad for, at du ikke har et navn med bindestreg! Man vidste altid, når det var mig – men jeg fik alligevel påskeæg fra min mormor, for sådan er en mormor 😉 Synes dog det lyder som en god deal med at gætte det, men at give et æg alligevel!

  • Caroline har lige lidt for mange bogstaver. Har ondt at alle de børn med specielle navne, som er så populært nu – de kommer til at hade påske!

    Og ja, køb et påskeæg. Det er den største glæde børn har i den alder!

    • Miriam var mærkeligt nok, da jeg var barn. Der var kraftstejlme aldrig nogen nøgleringe med mit navn på! 😀

  • Hey – det gækkebrev er helt i orden. Det er nytænkning, nedtoner takker og snørklerier og forestiller et æg ! I sin reneste form. Hun blir arkitekt !
    Ring til hende og sig tak fordi hun tænkte på dig og foreslå, I deler en pose lækre påskeæg på en fælles gåtur en dag 🙂

  • Jeg synes sagtens du kan gætte hende, og stadig have et lille påskeæg med, det er da en acceptabel måde at gøre det på 🙂

    Min søn er kun 3, og fatter det ikke helt, men når han bliver ældre, forventer jeg at der bliver gættet rigtigt fra forskellige kanaler, og vi sammen kan gøre det til en hyggelig ting at gå ud og købe påskeæg til dem der gætter rigtigt, og på den måde gøre det sjovt og dejligt, uanset om man bliver gættet eller ej – hvis der absolut skal være en læringsvinkel på alt, så lærer han da glæden af at give også. På den måde kan man komme gennem påske og gækkerier uden følelse af svigt, nederlag og andre negative følelser (ja, jeg er letteret sarkastisk og overdreven her ;D)

    PS. Hvor mange traumer får man lige i påsken, når man har et navn med kun tre bogstaver 🙁

    – Maj 🙂

    • Jeg synes, din indstilling lyder virkelig fornuftig! Påske er jo også lidt ligesom jul – der bliver hygget om børnene i forvejen, så det er jo ikke, fordi de går totalt påskeægløse derfra. Jeg ender nu nok med at købe et til hende, men det bliver 100% af lyst og 0% af skyld eller tvang! 😉

  • Hvis hun er 9 år ved hun jo nok godt at der er en god chance for at du gætter hende. Men hun har sendt alligevel. Jeg synes ikke hele gækkebrevs-tingen egentlig handler om ‘et æg for et gæt’, for helt ærligt, der er da langt imellem de voksne der IKKE kan gætte gækkebrevene fra familiens børn… det handler mere om at række ud til hinanden. Sådan en slags ‘hej, se, jeg tænker på dig, tænker du også på mig?’
    Den slags vil jeg gerne give et påskeæg for. I min optik er det altid bedre at give gode oplevelser/minder end skuffelser, ISÆR hvis man ‘kun’ er moster og ikke forælder (forældrene er jo nødt til at sætte grænser etc.). Verden har mere end nok skuffelser uden at vi selv skal levere dem til ungerne.

    • Jeg er enig hele vejen ned til den sidste sætning. Jeg synes aldrig, det der med ikke at ville skuffe eller gøre et barn ked af det skal være bevæggrund for en beslutning. Det er sådan, vi ender med curlingbørn- og forældre. Jeg synes, det er et langt større problem, hvis man har at gøre med et barn, der ikke kan trække på skuldrene over, at deres gækkebrev er blevet gættet. Det er jo hele legen. Hvis de er fire år og ikke helt forstår, hvordan det fungerer, så kunne jeg retfærdiggøre det, men det der med at pakke et barn ind i vat, så de ikke bliver skuffede, det er jeg radikalt imod.
      Når det så er sagt, så ender jeg sandsynligvis med at købe hende et påskeæg til hende, men det er netop for hyggen og traditionen og kærlighedens skyld. Ikke fordi jeg ellers ville have det dårligt med at skuffe hende. Det, synes jeg, ville være et virkelig dårligt grundlag.

  • Du kan selvfølgelig ikke gætte hvem det er fra. Det er da en skøn tanke at hun har valgt at sende et gækkebrev til netop dig, og det fortjener et æg!

  • Jeg har både gættet forkert med vilje og gættet rigtigt. Jeg synes det vigtigste er, at de har lyst til at sende gækkebreve igen næste år

  • Jeg har en søn på 4,5 og han ville elske at blive gættet! Han ville klart føle at i havde denne leg sammen så. Og ja, mine børn får i forvejen så meget chokolade at vi smider noget ud til sidst.

  • Lidt ligesom at fangeleg er jo kun sjovt hvis man bliver fanget, gemmeleg kun sjovt når man bliver fundet et.

    • Sådan har jeg det også lidt, men jeg kan godt se på kommentarfeltet, at der er meget delte meninger om, hvad legen indebærer.

  • Jeg har det sgu nemt kan jeg se! Jeg får i en alder af 20 år stadig påskeæg af 3 sæt bedsteforældre, min moster, min mor og min far hvert år (en god ting ved at være skilsmissebarn med kæmpe familie), uden at sende et eneste gækkebrev 😀

    Jeg synes godt du må gætte det, og så evt. stadig købe et påskeæg. Så kan hun give et igen, og så får hun helt sikkert også lyst til at lave et til dig næste år, og hvem vil ikke have at nogen tænker på en?

    • I en alder af 25 og 28 får min søster og jeg stadig påskeæg uden at sende gækkebreve. Dog er det ikke længere af chokolade, men en lille ting. Sidste år var det parfume, i år fik jeg et par Adidas-hyggebukser og min søster fik kaffekopper. Vi er møghamrende forkælede, men hold kæft hvor er det hyggeligt! Vi skal dog gøre en lille indsats, for min mor gemmer gaverne, og så skal vi ud og lede

  • Min mormor har så længe jeg kan huske sendt et gækkebrev til mig til påske (også nu, hvor jeg snart runder de 30 år.), jeg har altid gættet det og derfor fået et påskeæg. Jeg har også sendt gækkebrev til hende, som hun har gættet og derfor fået et påskeæg (Eller i de senere år lakrids fra Johan Bülow).

    Jeg kan ikke huske hvordan det var da jeg var helt lille, men de sidste mange mange mange år har det været naturligt at den der sendte gækkebrevet blev gættet og skyldte et påskeæg. (Vi er så også en meget lille familie, min mormor har 2 børnebørn og indtil jeg var næsten 10 år var der kun mig, så er det altså lidt begrænset hvem gækkebrevet kan komme fra).

    I øvrigt har jeg altid lært at gækkebrevet skal sendes i så god tid at modtageren har tid til at gætte det INDEN påske. Hvilket jeg ikke synes dagen før første helligdag er. Så allerede der er hun bagud på point. 😀

    • Haha, jeg tror måske, det mere er moderen, der er skyldig i den sene ankomst af brevet. Men der er godt nok mange forskellige gækkebrevstraditioner, kan jeg se!

  • Jeg pønser lidt på at gætte rigtigt om det gækkebrev jeg har fået fra min 7 årige nevø. Men i stedet for at kræve et påskeæg retur, vil jeg opfordre ham (med hjælp fra hans mor) til at sende en SMS via Folkekirkens Nødhjælp og give en kylling til en fattig familie i Afrika. Det koster sølle 20 kr (dér kan hans mor sikkert også hjælpe lidt). Og så får han sgu sikkert et påskeæg af mig alligevel. Fordi det er påske.

  • Jeg ser egentlig også en lille nytænker. Det er ud af boksen det dér. Ærlig talt, hvor mange af os, som har kommenteret ville være så innovative og lave sådan et gækkebrev? Vi ville garanteret allesammen sidde og lave et klassisk savtakket ét. Det kan godt være hun ville lave noget hurtigt, men hun skal nok blive til noget, hvis det er hendes eget påfund. Hun skal nok nå at komme efter sin stavning, men hun har da et talent for at se tingene på en interessant måde. Jeg ser også en lille arkitekt eller designer. Selvom hun indrømmer at hun ikke gad at lave et savtakket brev, så er det interessant at det blev så genialt udført. Hvis et typisk barn ikke gad at gøre noget ud af sit brev, så ville det bare have en enkel række savtakker eller små huller. Hun har fat i noget interessant. Måske ved hun det ikke rigtig endnu, men det er klart en værdifuld egenskab at kunne tænke ud af boksen i formgivning og problemløsning.

  • Jeg er helt sikkert med på den vogn der mener at man, når man når en vis alder, må gøre sig lidt mere umage!!! Siger ikke at din niece ikke har været det (for det er trods alt kun dig der kan vide det i dette forum!), men det må godt ligge lidt mere end bare en forælders ‘skal du ikke sende et gækkebrev til moster/onkel/bedstemor? Så får du nok et påskeæg’ i det. Ja jeg ville i hvert fald også som minimum forvente lidt sved over de forbandede udklip 😉

    Hun skal da have sit påskeæg, men måske med et blink, og et ‘næste år må du gøre det sværere, for ellers gætter jeg det nok’ 🙂

    • Jeg tvivler faktisk gevaldigt på, at hendes forældre har været indblandet i processen. Det er det rene børnepåfund! 😀

  • Jeg går ind for at give hende et påskeæg. Fordi det er årstiden og hun er i sidste ende en lille pige – skuffelser og nederlag skal verden nok sørge for at hun får helt af sig selv.
    Samtidig ville jeg med et glimt i øjet fortælle hende at jeg egentlg havde en slem mistanke om at hun var forfatteren bag gækkebrevet – der absolut kunne være meget mere fantasifuldt / originalt – så hun må hoste op med en kompensation som skal være en fælles oplevelse for jer begge to. Ikke nødvendigvis noget dyrt, men noget der tvinger hende til at tænke uden for boksen og finde på noget med indhold af kvalitet.

    • Som jeg har skrevet en del gange efterhånden, så synes jeg virkelig, det er en sær tankegang, at man skal forære nogen noget, så de ikke bliver skuffede eller føler sig afvist. Hvis man som barn føler, at man oplever et nederlag, fordi man bliver gættet – hvilket er hele idéen i legen – så er det ikke hos gætteren, der ligger et problem. Det burde ikke resultere i andet end end skuldertrækning, ellers lægger man simpelthen for meget i det. Det er en leg, for pokker, ikke et jobafslag! 😀
      Jeg er meget glad for mit gækkebrev, og jeg regner bestemt med at købe et påskeæg til hende og hendes søskende. For mit vedkommende er det i den grad tanken, der tæller.

  • Jeg fik et gækkebrev sidste år, og jeg aner ikke hvem der sendte det. 😀
    De børn jeg har i omgangskredsen har 4, 8 eller 7 bogstaver, men der er 5 prikker. Jeg er super irriteret over, at der ikke er nogen der er stået frem. 😀

  • Jeg sendte i øvrigt ét til min veninde for nogle år siden – det var faktisk ret hyggeligt. Hold kæft hvor hun grublede over det 🙂

  • Jeg modtog selv gækkebreve fra mine niecer og nevø, og lod som om jeg ikke gættede det.
    De havde gjort sig meget umage med at gøre det svært for mig. Min ældste niece havde brugt google translate, og lavet det på fransk, da jeg er i Frankrig lige nu. Og min nevø er bare ikke så gammel, og med det sammen jeg snakkede med dem over skype, og sagde at jeg havde modtaget nogle super fine breve, kunne han slet ikke sidde stille, i spænding over om jeg havde gættet det. Han tror i øvrigt på julemanden, og vil gerne selv være julemand når han bliver voksen. Så synes det var lidt ærgeligt hvis jeg bare indrømmede at jeg da sagtens kunne gætte det.
    Men efter alle disse år, vil jeg måske næste år finde på noget sjovt til de ældste, hvis jeg igen modtager breve, istedet for at lyve.

    M – livogflugt.blogspot.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.