Trends, jeg ikke forstår #5

drfty7u890+pghuiopå

Åh, jeg havde glemt de her indlæg! De var ellers nogle af mine yndlings, fordi de gav mig lov til at spille mode-fandango og øse ud af min overflod af sarkasme. Og så fik vi mulighed for i fællesskab at pege fingre af hinandens sære smage i kommentarfeltet. Det var en fest! Der er et, to, tre, fire tidligere indlæg i serien, og mange af de gamle trends er heldigvis stilnet af igen. Neon + fake diamanter-smykkerne, fx. Og den der hårtot-halskæde fra Mason Martin Margiela. Shit, den var mærkelig!

Denne gang ser undrer jeg mig over følgende seks trends:

1. Den “rigtige” måde at optegne sine bryn på er nu tilsyneladende, at de ligesom skal fade ind. I don’t get it. Mine bryn er allermest tydelige ind mod næseryggen, ikke halv-usynlige. Det er stensikkert et af de fænomener, vi kommer til at grine af om nogle år. Ombre øjebryn.

2. Jakker fra Parajumpers og lignende. Jeg forstår simpelthen ikke, hvornår de begyndte at være et mindre lands BNP værd. Hvis jeg skal bruge mange tusinde kroner på overtøj, så skal det da være for at komme så langt væk som muligt fra friluftkatalog-looket.

3. 90’ernes überkluntede hæle er tilsyneladende på vej tilbage. Praktiske, javist, og jeg er også ret overbevist om, at Buffy havde været en smule mindre kickass, hvis hun ikke havde haft dem som assistance, men elegante er de kraftstejlme ikke!

4. Jeg er decideret vred på den her. Ikke fordi den er grim, tværtimod. Men hvorfor vælger man at designe en kjole specielt til damer med former (viste kjole er fra Asos’ plus size linje) kun for at give den en bardot-udskæring, der gør det komplet umuligt samtidig at bære en BH, der rent faktisk kan holde ens bryster oppe? Røvhuller.

5. 50 Shades-manien er smittet af på modebranchen. Tak for tanken, men seletøj skal holdes i soveværelset… Eller i stalden.

6. Fyldige læber er drønflotte, og man skal aldrig føle sig for fin til at fake sig til nogle lidt større af slagsen. MEN! Der kommer altså et punkt, hvor det i stedet kommer til at se ud, som om man er et motorikbesværet barn, der har lånt mors læbestift. Der er ingen, der hopper på, at din overlæbe starter lige under din næse, bare fordi du er gavmild med liplineren.

Hvilke trends undrer I jer over i øjeblikket?

Kommentarer (57)

  • Ikke fordi jeg er totalt vil med de kiksede tunge hæle, men hvor er de to sko fra, specielt de øverste af dem 😛

  • Har virkelig heller aldrig forstået bardot udskæringen….

    Og overtegnede læber bliver aldrig pænt. Det ser altid fake ud, det samme med overtegnede øjenbryn. Bare lad vær!

  • Her i byen er det blevet moderne for kvinder 40+ at få sine øjenbryn tatoveret……! *omg* det er så grimt og jeg kan ikke snakke med sådan en kvinde for jeg ser kun øjenbrynene…

    • Jeg har faktisk set et par stykke, hvor det er gjort pænt… Men det hører godt nok til sjældenhederne!

  • Er SÅ enig i det der med øjenbrynene. Det er hår. Det er ikke meningen det skal stå knivskarpt.
    Og bare skuldre… Forstår ikke at det er så populært. Selvom jeg rent faktisk har fundet en stropløs BH til F-skål som bliver siddende, så synes jeg bare ikke det er særlig pænt…

      • Kan anbefale de stropløse bh’er de har i Femilet 🙂 .. Er selv en 70F, og den holder rigtig fint på sagerne 😉
        Vil dog samme tid anbefale at få hjælp til at finde den rigtige størrelse, så du er sikker på, at den holder sig ordentligt oppe 🙂

        • Købte den I Anne Sax i København. Kan virkelig anbefale at bestille en tid til gratis fitting (hvis man op til I-skål). Det bedste jeg har gjort for mig selv længe.
          Bh’en er fra Wonderbra til 400 kr. tror jeg.

    • Åh, jeg synes, bare skuldre er pænt! Men jeg er en K-skål. Der er ikke en stropløs BH i verden, der kan holde mine bryster oppe… :-/

  • Her kommer Bedrevidende Berit lige med sine bud 🙂

    Nr. 1: Har hørt at forklaringen på de sære ombrebryn er, at de er pæne på Instagram-billeder. Dragqueens har gjort det i årevis. Her er syv minutter om det. https://www.youtube.com/watch?v=ZBcmS-ebnx8

    Nr. 2: Jeg er 38, og min vinterjakke er en Canada Goose. En stil, som jeg deler med visse 14-årige. Men jeg er så heldig, at jeg har været i Grønland, hvor cirka halvdelen af grønlænderne havde en Canada Goose-jakke. Og de må da om nogen vide, hvad der er godt, varmt, holdbart vintertøj, når de har brug for det mindst halvdelen af året. 🙂

    Nr. 3: Ha ha…du har ret. Og jeg ærgrer mig over, at jeg har smidt mine fineste plateausko ud, mens jeg undrer mig over, at jeg nu har levet så længe, at trends er begyndt at komme tilbage.
    Jeg smider aldrig noget ud igen.

    Nr. 4: En situation, hvor man bare har lyst til at sige følgende til producenten: “Are you fucking kidding me?”

    Nr. 5: Så 50 Shades.. i bio med to meget sarkastiske veninder, og den ene påpegede efter filmen, at historien jo slet ikke ville holde, hvis Christian Grey havde en helt almindelig indkomst og en gennemsnitlig S/M-kælder.

    Nr. 6: I malebøgerne gjaldt det altid om at farvelægge inden for stregerne. Den strategi følger jeg også, når det kommer til læbestift.

    Elsker din blog. 🙂

    • Jeg er slet ikke i tvivl om, at både Canada Goose og Paratroopers jakker er praktiske! Jeg forstår bare ikke, at de går for værende stilede. Jeg synes netop, det praktiske er deres eneste formildende omstændighed!

  • Jeg har hørt den med øjenbryn skulle være noget med at fremhæve øjne i stedet for næse. Når det er mest markant ved næsens ryg, er det åbenbart næsen der får opmærksomheden og ikke øjnene som vel er dem man forsøger at fremhæve ved at markere sine bryn? Jeg ved det ikke. Jeg er dog enig i, det er latterligt og jeg glæder mig til trendsfølgerne finder ud af det selv 😀

  • Hahaha I love it. Bortset fra at jeg er meget enig, så er jeg lidt træt af mine egne bryn, der er lidt faded ved næsen/ved midten. Ret irriterende egentligt :/

  • Trends jeg decideret undrer mig over pt. 1) Fur-nails/Pom-Pom-nails. Kan godt være at det mest er Japan-venligt endnu, men jeg græmmes ved tanken om den dag jeg skal konfronteres med hele panduro-hobby’s gør det selv lager på fingernegle i min umiddelbare nærhed. Ellers tak. 2) Overall-kjoler i denim stof. Derudover er jeg helt enig med din dyne-jakke pointe. For det første dødt dyr på skulderen (Sender bevidst strenge blikke til 18-årige i førnævnte beklædning, når jeg møder dem i bussen)! For det andet – pricy as f*! og sidst men ikke mindst, anonym stil. Og så er jeg ligeglad med at den “bare er så dejlig varm”. Undskyld opstød. 🙂

  • Mht. kjolen, så matcher den ikke de BH’er i store skål-størrelser som jeg prøvede hos Maggadulle i dag, ekspedienten fortalte mig at BH’er i den størrelse er nødt til være fuldskåle, ellers er der ikke nok støtte.

    Og skoene matcher tøjet som er på mode igen, som om nogen har fundet design fra 95-98 frem fra skuffen og støvet det af og nej, jeg forstår hellere ikke de tunge hæle – de skulle være blevet i 90’erne.

    • Det med fuldskåle er løgn. Jeg bruger oftest 3/4-skåle, og de funker fint. Men der er per definition ikke nok støtte i stropløse BH’er, som man skal bruge til en Bardot-udskæring – det er derfor, den er på listen. 🙂

  • Hey, fedt! Anede ikke at det første var in, men sådan ser mine øjenbryn ud helt naturligt 😀 Og mega yay til indlægget. Du er som altid spot on og riiiiimelig sjov

  • Ammen, jeg er så enig i alle sammen! Især 1,3 og 6.

    Jeg syntes det er noget nær det grimmeste man kan gøre ved en sko. Jeg forstår ikke dem, der smidt flere tusinde kroner efter Celines 90’er kone sko. Altså, det er helt fint at bruge mange penge på sko, men jeg ville klart køb nogle lidt mere klassiske (eller go all in med rødt glimmer, som dine Jimmy Choo )

    Jeg forstår slet slet ikke nr. 6, altså jeg fortår det SLET slet ikke, og især ikke når det bliver gjort i de brunlige nuancer. Det klæder ingen, heller ikke Kylie Jenner…

    • Åh, jeg har faktisk ikke noget imod de brunlige nuancer – så længe man sørger for at finde en farve, der matcher ens hudtone. Jeg kan næsten ikke bære nude uden at ligne udskidt æblegrød. :-/

  • 1. Jeg forstår simpelthen ikke det ombre hår, hvor det er med pangfarver. Ofte lyst i bunden og så en pangfarve i spidserne. Jeg kalder det My Little Pony looket, da det mest af alt minder mig om det hår på dem.

    2. Tatoverede øjenbryn – who are you kidding? Jeg har aldrig set et par, hvor man ikke har kunne se de var falske. Synes tit man ender med at se ond ud. Og tro mig, mine bryn er kridt hvide, it aint pretty, men jeg farver mine med øjenbrynsfarve eller var de også ikke eksisterende.

    3. Spidse sko/støvler med ‘ekstra spids’ som bare gør dem en halv kilometer længere. Ikke så fedt når man i forvejen bruger str. 40 – man har ikke brug for at gøre dem endnu længere.

    4. Vitaminvand – er jeg den eneste der bare synes, at det smager af tyndt saftevand? Øv, så kedeligt!

    • Ej at forglemme det populære foto fra Instagram, hvor der bliver uploadet billeder af deres ben MED sko på i sengen, evt. en kop kaffe også. Hvornår blev sko blevet et hit i sengen? Ja, gætter på aldrig indtil der blev åbnet for sociale medier. Hurra for iscene sat liv 😉

    • Åååååh, den med skoene! I HEAR YOU! Lad være med at få mine fødder til at se større ud, end de er i forvejen!

  • Komplet i 3’erens ånd: de der stofsko fra Asos med selvsamme hæl (som vidst nok var en kopi af noget Céline?), som bliver udsolgt hurtigere end man kan nå at skrige “BUT WHY?!”. Hælen i sig selv er slem nok, men behøver de ligne en akavet gymnastiksko oven på?
    Og i rungende enighed med 6’eren: de der sug-dine-læber-større-fiduser? Ej men lad nu være for pokker…

    // http://www.moonlitmadness.dk

  • Det hører nok ikke rigtig under tøj kategorien, men trenden med at vise sin kvinde sixpak frem eller sine stålballer, og sine advokado madder. But why.

    • Mette Kristine Christensen

      Ja hvad er der med de avocadomadder. Jeg har spist det i mange år og nu er det pludselig noget der skal tages billeder af.
      Det er et stykke rugbrød. Med avocado. That is it.
      Nu har jeg så heller ikke stålballer, så måske det er dem der gør forskellen.

    • Haha, ja, så er vi ovre i noget med selviscenesættelse i stedet… Jeg vil nu sige, at hvis jeg havde stålballer, så ville jeg nok også vise dem frem! 😀

    • Jeg må huske dem noget oftere! Det er, fordi jeg er gået væk fra at læse de der hardcore modeblogs, og så ser jeg bare ikke så mange mærkelige trends længere…

  • ENDELIG EN DER SIGER DET MED LÆBERNE!! Har lyst til at smide det på facebook.. men er bange for pigerne på min venneliste (med små læber) bliver stødt! 😉
    Jeg har selv fyldige læber fra naturens side.. hvis du ikke har det og gerne vil have det? så fyld noget i dem.. det andet spotter jeg med det samme!

    • Man skal eddermame også passe på med at fylde noget i dem, hvis man ikke vil ende ovre i noget Anni Fønsby!

  • Jeg forstår mig ikke på tøjet, okay – ja! Jeg har min egen stil, og jeg kan godt lide kjoler der fremmer kvindens kurver – her taler vi ikke kun om str. 36-40, men kvinder store som små er gudeskønne hvis de fremhæver deres kvindelige former.

    Derfor fatter jeg simpelthen ikke at så meget tøj skal være decideret uflatterende? Posede kjoler, dårlige snit, oversize alting. Åh jeg synes det er synd.

    • Altså, jeg er også totalt på team feminin, men ind imellem kan jeg godt blive jaloux på dem, der kan bære en af Stine Goyas kassekjoler uden at ligne et telt…

      • Enig! Jeg er så træt af alle de “kjoler” uden form…eller er i tvivl om jeg overhovedet vil gå så langt som at kalde det kjoler.
        Spild af stof….

  • Til alle jer der savner stropløst hold på sagerne – denne her BH: Goddess Lace Longline Bra GD0689, den holder! Ulempen er, at den er svær at finde i Europa :/
    Den holder bedre på mine 80F end de fleste bh’er med stropper, og kombinerer man den med en shaper-nederdel eller -trusse giver den (faste) kurver, så fuglene synger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.