Pjækkedagsfilm #3

311_zpsbd4b96fd

I har været meget begejstrede for de to tidligere indlæg (her og her), så hermed tredje indlæg i serien. Idéen med disse indlæg er at hive fat i nogle fim, der er fløjet lidt under radaren, og som måske ikke er livsændrende, men helt perfekte til en aften på sofaen. Og så er konceptet lidt, at jeg ikke fortæller særlig meget om dem, men bare giver en slags fornemmelse af, hvad man har i vente, så man kan beslutte, om det er i ens boldgade.

Jeg ved desværre ikke, hvor mange af de her findes på Netflix, Viaplay og den slags, men det kan man sikkert lynhurtigt finde ud af.

That Awkward Moment (2014). Noget så usædvanligt som en romantisk komedie med tre mandlige hovedroller uden at blive helt vildt overfladisk og vulgær. Se den, hvis du var vild med: Friends with Benefits, I Love You, Man, Two Night Stand.

Limitless (2011).  Sci-fi film om, hvad der ville ske, hvis man pludselig kunne bruge hele sin hjernes potentiale. Se den, hvis du var vild med: Lucy, Good Will Hunting, The Butterfly Effect.

The Dressmaker (2015). Det er lidt sært castet, at Kate Winslet (f. 1975) og Liam Hemsworth (f. 1990) spiller jævnaldrende, men ikke desto mindre er det her en af de der fine, ret skæve film, som man aldrig rigtig finder ud af, om er en komedie eller en tragedie eller lidt begge dele. Se den, hvis du var vild med: Amélie, Chocolat, American Beauty.

Time Lapse (2014). Til mindfuck-folket. Hvad gør man, når man opdager en maskine, der tager billeder et døgn ind i fremtiden? Se den, hvis du var vild med: Source Code, The Butterfly Effect, Triangle.

One Day (2011). En af de der lidt klassiske romancer med udviklingen af en mand og en kvindes venskab over årene. Måske definitionen på en pjækkedagsfilm. Plus, Anne Hathaway med britisk accent. Se den, hvis du var vild med: Love, Rosie, The Vow, The Notebook.

Surrogates (2009). Helt klassisk sci-fi, der finder sted i en fremtid, hvor vi allesammen lever virtuelt igennem perfekt udseende robotter. Bruce Willis skal opklare nogle mord. Det bliver ikke mere vidunderligt kliché. Se den, hvis du var vild med: Gamer, Minority Report, The Island.

Circle (2015). Jeg er virkelig en sucker for folk-bliver-slået-ihjel-en-ad-gangen-film. Jo dårligere, desto bedre! 50 fremmede vågner midt i et rum, hvor en af dem skal dø hvert andet minut, indtil der kun er én tilbage. Se den, hvis du var vild med: The Killing Room, Exam, Nine Dead.

Austenland (2013). Ser virkelig dårlig ud, men er faktisk ret fin. En håbløs romantiker besøger en Jane Austen theme park med blandet succes. Se den, hvis du var vild med: Waitress, Lost in Austen, Definitely Maybe.

Kommentarer (20)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.