Min mandehadeliste

Kræsen kat og agurkemangel

IMG_2540

Han ser sød ud, ikke? “Med knurhår af silke og øjne som rav.” Og helt hamsteragtige æblekinder. Han er også sød. Nogle gange. Andre gange er han bare virkelig besværlig. Som fx når man har vildt travlt og knap nok har tid til at trække vejret, men man er nødt til at købe ind. Til sin kat. Jeg havde ellers tænkt, jeg ville give nemlig.com et forsøg for første gang, men et hurtigt kig på deres udvalg fortalte mig, at jeg alligevel ville skulle af sted på cyklen. For Franks tørfoder er fra dyrlægen, og han vil kun spise én bestemt slags mousse-vådfoder, man kan få i Meny. Hans kattegrus skal være det hvide fra Fakta, og han vil også gerne bede om de der kødstænger fra Netto i den orange indpakning. Tak.

Så jeg tonsede fra den ene butik til den anden, mens jeg halvbittert konstaterede, at jeg har mistet godt og vel alle mine muskler under specialeprocessen. Ved det sidste stop købte jeg også ind til mig selv og fik med megen møje og besvær bakset det hele hjem med varer på bagagebæreren, i cykelkurven og på styret. Det gik. Ingen smadrede æg eller punkterede mælkekartoner. Men heller ingen agurker, for dem glemte jeg selvfølgelig i kaosset. Og nu har jeg smidt mig i lænestolen, og jeg gider helt ærligt bare ikke ud af døren igen.

Det er totalt Franks tur til at hente.

   

16 kommentarer

  • Ida

    Min kat er også en kræsenpind, og spiser ikke særlig meget. Ikke engang leverpostej, kylling eller tun kan få hende op at køre.. MEN stængerne (10 for 12,-) fra Netto elsker hun. Hun går helt bananas!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miriamsblok

      Ja, dem er Frank som sagt også pjattet med. Men kun de orange! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Min Nanna ville kunne spise alting og være glad, det er min egen følelse af at være en dårlig missermor hvis jeg ikke købte enten Hills eller Royal Canin og brugte dyre domme af SU på det… Jeg bilder mig selv ind at jeg sparer pengene i dyrlæge regninger, fordi kosten er specielt til indekatte, godt for tænderne, indeholder alt det rigtige osv. Har du forresten hørt om Lavprisdyrehandel.dk? Priserne er lidt mere SU-venlige og fragten er ikke uoverskuelig, plus levering til hovedøren er altså lækkert når man foretrækker at købe de der 10 kgs og kun har en cykel/bus som transportmiddel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miriamsblok

      Der er forskel på dyrefoder – lavprisfoder er junkfood for katte, så jeg tror, du har helt ret i, at pengene er sparet i længden.
      Nej, jeg kender ikke siden, men vil klart tjekke den ud. Tak for tip!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frank er altså skøn, også selvom han er en kræsen-kat <3 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Åh de kræsne katte! Min tidligere Hr. Mis (RIP) ville umiddelbart kun spise mad der kom ud at lilla dåser. Jeg prøvede at snyde ham ved at putte discount-vådfodder i en vasket whiskas-dåse. Men selvfølgelig lurede han den, og vendte pænt rumpen til madskålen og gik sin vej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miriamsblok

      Haha, godt forsøgt ellers!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Det har ikke noget med emballagens farve at gøre. Det er fordi whiskas putter noget i deres mad der gør kattene afhængige af deres produkt. Har min ekskæreste, hvis kat kun ville spise whiskas, fortalt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dyr fremprovokerer nærmest altid ubetinget kærlighed. Det er svært at lade være. Men nogle gange har man bare lyst til at låse dem inde på deres værelse indtil de lærer at spise hvad de får serveret (eller selv at hente deres skrammel i Meny/Fakta/Netto). Am I right? 🙂

    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg elsker dig en tak mere end før – fordi Halfdans ABC. Rimet om M <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miriamsblok

      Man skal kunne Halfdans ABC. Med sangene!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dorte

      Aj hallå, jeg kan den ikke, og google var ikke min ven! Hvordan er den? 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anja

      Google er megameget min ven:

      Maj måneds katte
      er fine og glatte
      med knurhår af silke
      og øjne som rav

      Maj måneds katte
      kan spinde og pjatte
      og når de får killinger
      sir de mijauv

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • miriamsblok

      Jeg er ret sikker på, det er “søde og glatte”, ikke “fine og glatte”, men ellers ja! Skidtet er jo copyrightet, så det er nok derfor, man skal lede lidt efter det. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min mandehadeliste