Når man er voksen og ansvarlig og shit

Jeg går prof! (Please Don’t Kill Me)

Jeg går prof! (Please Don't Kill Me)

Det her indlæg bliver langt. Så er I advaret. 😉

Baggrund

Jeg har i lang tid været panisk omkring fremtiden. Især det sidste halve års tid, fordi jeg kan se enden på unilivet, og det er skrækindjagende. Dels fordi der selvfølgelig er noget trygt over livet som studerende, men også fordi det ikke er realistisk for mig med et klassisk 8-16 job endnu. Insomni, koncentrationsbesvær og meget varieret overskud betyder, at det klart er mest ideelt, at jeg kan arbejde, når energien er der.

Det var det, der først førte til beslutningen om at gå freelance/selvstændig. Jeg ville få mulighed for at sidde og nørkle med oversættelser og tekstforfatteri på min egne præmisser og stadig have en velfungerende hverdag. Men så var det, jeg i sommer påtog mig et par større oversættelsesopgaver for ligesom at teste fremtiden. Og jeg hadede det. For det, jeg elsker, er at nørde semantik og pragmatik, at fundere over idiomer, at svælge lidt i sproget. Og det er der ikke noget af i den slags arbejde. Kunden skal bare have det færdige produkt ASAP, og så gør det ikke noget, at det perfekte lidt går tabt undervejs. Desuden er det jo ikke interessante tekster, man oversætter. Det er fagsprog om møtrikker eller teologisk undervisning. Røvkedeligt. Min lyserøde fantasi brast. Og ja, jeg er selvfølgelig klar over, at rigtig, rigtig mange mennesker hver dag sidder i et meget lidt lyserødt job, men jeg vil så forfærdeligt gerne lave noget, jeg brænder for.

Det værste var imidlertid, hvor meget bloggen led under mit midlertidige arbejde. Der gik 3-4 dage uden et indlæg, for jeg havde siddet foran computeren hele dagen, og jeg orkede ikke mere. Det blev en pligt i stedet for en glæde at blogge. Jeg fik kæmpe nedtur på efterfølgende, da arbejdet var slut. For meget tydede på, at et voksenjob betød, at bloggen ville blive nedprioriteret gevaldigt, eller at jeg helt blev nødt til at lukke den. Og jeg fucking elsker at blogge.

Det var der, jeg begyndte at eksperimentere med affiliateindlæg. For hvis jeg kunne gøre bloggen til en deltidsindtægt, så kunne jeg måske holde den i gang. Jeg lavede også en smule spons, når jeg blev tilbudt noget, jeg syntes passede. Og nu siger jeg noget, som jeg ikke er sikker på, at man må sige som blogger: Det er en ret fed følelse at tjene penge på noget, man i så lang tid har lagt al sin tid og hele sit hjerte i. Der er noget enormt tilfredsstillende ved at se jer blive begejstrede for delleskjulere eller bath bombs og at få positiv feedback fra kunden. Det er sindssygt vildt at opleve, at der rent faktisk er folk, der synes, min blog er den rigtige platform til at sprede budskabet om deres produkt. (Hvilket selvfølgelig i høj grad også er jeres skyld.)

For omkring seks uger siden skete der så det, at jeg fik en mail fra Benjamin Media. De ville gerne udvide Womans virtuelle univers med nogle bloggere, og om jeg kunne være interesseret i at blive en af dem. Jeg kan godt lide Woman. Der er plads til skævhed, selvironi, mandesnak og alt det løse. Så vi talte frem og tilbage om, hvad et samarbejde ville indebære, og i dag begav jeg mig så endelig til Frederiksberg for at underskrive kontrakt. Planen er nu, at jeg har nogle buffer-måneder frem til sommer, hvor jeg stadig er indskrevet på uni og derfor har en backup-indkomst, men at jeg forhåbentlig inden juli har fundet en måde hvorpå primært at leve af bloggen – sandsynligvis med noget freelance på siden, så vi ikke drukner i reklamer.

Ændringer

Min mor gik ud for at købe det nyeste Woman, fordi hun ville se, hvad det var for noget, jeg skulle til at skrive om. Men sådan funker aftalen ikke. Bloggen forbliver præcis den samme. Det er stadig mig, der står for alt indhold, og jeg har ikke tænkt mig at ændre på de emner, jeg hiver fat i. Man kan stadig finde mig på miriamsblok.dk. Ingen ændring der. Man kan imidlertid også finde mig gennem Womans hjemmeside, hvor jeg kommer til at stå listet under deres tilknyttede bloggere, og så bliver der en topbar, der er Woman-relateret. Jeg får nyt design (WUHU!!), men indholdet forbliver altså det samme. I behøver heller ikke ændre jeres Bloglovin’, men følger I via GFC, skal I finde en alternativ metode, for bloggen rykker til WordPress.

Der kommer en læs mere-knap. I know, I know, vi hader den. Vi hader den hysterisk meget, fordi vi er dovne mennesker, og det kan godt ske, det kun er et klik, det handler om, men vi gider ikke klikke den ekstra gang! I hear you, og jeg er enig, men det er én ting, at jeg sidder som blogger og er irriteret over, at min statistik ikke reelt giver mig det overblik, jeg gerne vil have, og det er en anden ting, at jeg ikke har det overblik, når jeg skal prøve at være prof. Man kan simpelthen ikke klare sig uden. Så jeg er virkelig ked af det, men vi må i fællesskab sluge det ekstra klik.

Der kommer bannerreklamer. Det er min opfattelse (og mit indtryk at det også er jeres opfattelse), at bannerreklamer er sådan lidt “meh”. De forstyrrer ikke indholdet, og de er efterhånden på de fleste hjemmesider, så dem har jeg ikke et problem med. Den eneste grund til, at jeg ikke har dem pt, er, at jeg ikke har nok tekniske snilde til at sætte dem op. 😉

Sponsorerede indlæg er der, hvor jeg er mest utryg ved forandringerne, og der kommer jeg til at bruge en rum tid på at finde en balance, som både I og jeg kan leve med. Det vil jeg gerne understrege meget tydeligt. Det bliver ikke noget med reklameindlæg hver anden dag, og I kommer selvfølgelig heller aldrig til at se mig reklamere for slankepiller eller rawplugs, men jeg ser ofte produkter rundt omkring i blogland, jeg snildt kunne se mig selv smide på bloggen. MM har fx scoret både MaxFactor og Nutella, og jeg er nærmest dræbende misundelig. Ben & Jerry’s, call me! Jeg skal selvfølgelig også gøre mit allerypperste for at gøre spons bare nogenlunde interessant, men igen, jeg har ikke så meget erfaring, så jeg skal lige finde mig selv i det professionelle blogunivers.

Fordele

At komme til at ligge på Woman er selvfølgelig en kæmpe mulighed for eksponering, og det er jeg nærmest latterligt spændt på. Jeg er blevet tilbudt muligheder med blogfællesskaber før, men har altid sagt nej, fordi jeg ikke har brudt mig om vilkårene eller firmaets ry. Benjamin Media er the shit, og de har årevis af erfaring, så jeg føler mig helt tryg i deres hænder. Jeg vil få nogle proffer at rådføre mig med, og som kæmpe plus får jeg nu også et teknisk hold i ryggen. Det betyder, at alle de der irriterende problemer, I ind imellem render ind i herinde – ikke at kunne kommentere, rod i arkivet, billeder der ikke forstørres – alt det kan I nu fortælle mig, og så kan jeg sende det videre til folk, der rent faktisk kan fikse det, i stedet for at jeg sidder i desperation og forsøger at google mig til en løsning.

Den største fordel er dog selvfølgelig, at jeg får mulighed for at fokusere på bloggen stort set fuld tid. Der er så mange ting, jeg gerne vil, men aldrig har haft tid eller finanser til at sætte i værk. Fx anskaffe mig noget ordentligt fotoudstyr eller udvide Miriam tester-segmentet til at indeholde ting som at få foretaget en bikinivoks eller besøge en clairvoyant. Jeg vil rigtig gerne lave flere af de indlæg, der ikke bare er smækket sammen på en time – selvom de også kan være hyggelige. I første omgang skal jeg naturligvis lige igennem det der lortespeciale, men jeg er psykospændt på at få tid og mulighed for at hellige mig bloggen fuld tid.

Jeg er selvfølgelig klar over, at der kommer til at være nogle, der er meget skuffede over den her udvikling. Som synes, jeg sælger ud. Det kan jeg godt forstå, og der var endda et tidspunkt, hvor jeg havde det på samme måde. Jeg ser det ikke selv som, at jeg blot bruger bloggen som pengemaskine, men snarere at jeg tjener penge, så jeg kan få lov til at blive ved med at blogge, og det er en vigtig sondring for mig. Jeg har fået tilbudt en helt unik mulighed for at (forsøge at) leve af det, jeg elsker allermest, og når alternativet er et job, jeg ikke rigtigt brænder for og en negligeret eller helt lukket blog, så synes jeg, det er en no-brainer. Jeg vil gerne gøre forsøget! Jeg glæder mig faktisk rigtig meget, og jeg er virkelig, virkelig glad. Sådan helt ind i hjertet. Hvis man har som principsag, at man ikke vil følge bloggere, der reklamerer, og derfor nu beslutter sig for at gå sin vej, så vil jeg sige et oprigtigt tak for, at man har læst med og kun bede om, at man ikke smækker med døren, når man går. Der ligger enorme mængder omtanke i denne beslutning, jeg er glad for den, og jeg håber, de fleste af jer vil være det samme. 🙂

   

89 kommentarer

  • […] den anden side af specialet ligger usikkerheden. Jeg har så mange tanker og planer for det der med at gå prof, og jeg bliver irritabel, fordi jeg ikke kan komme i gang. Jeg vil så gerne øve mig. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg er meget nysgerrig, hvad var det for nogle oversættelsesjobs du havde? Og hvor gjorde du det henne? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miriamsblok

      Det var bare hele privat. Jeg kendte nogen, der havde noget, der skulle oversættes, og så gjorde jeg det for dem hjemme i stuen. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbet

    Jeg er altså rigtig glad for at høre, at du går all in på bloggen. Så tillykke med din beslutning og tak for din åbenhed omkring sponsorerede indlæg osv. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Miriam, jeg læser lidt med herinde. Hvor er det bare sejt – tillykke! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Endelig! Så fedt du går prof! Stort tillykke fra en evig fast læser fan!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er slet, slet ikke fornærmet. 🙂 Det var helt oprigtigt ment, at det var okay, og det var skam bare en humoristisk kommentar, at vi ikke var tættere, hvilket jeg egentlig troede, smileyen indikerede. Mit forslag var udelukkende hjælpsomt ment. Jeg ved selvklart intet om dine blogvaner, men du brugte ordet “elsker”, og jeg gik derfor ud fra, at det var noget, der betød noget for dig og ville derfor give dig et forslag til, hvordan du kunne fortsætte din læsning uden den gene, layoutet er for dig. Jeg ved ikke, hvor du ser fornærmelse i min kommentar, men der er helt oprigtigt intet af den. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Det undrer mig, at du seriøst bliver fornærmet over den tilkendegivelse. Men nej, så vigtige er blogs altså ikke for mig, at jeg vil lave mine vaner om. Det er jo immervæk tom underholdning, intet andet, selvom personerne bag kan få en levevej ud af det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er helt okay. Hvis et klik er alt, der skal til for at skille os ad, så var vi nok heller ikke så tætte til at starte med. 😉
    Men hvis layoutet irriterer dig så meget, at det reelt afholder dig fra at læse med hos bloggere, du elsker, skulle du måske overveje at følge dem fx via Bloglovin' eller Facebook i stedet? Der får man trods alt læs mere-fri links. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Ærligt: Jeg synes, det er ganske fint, at du nu har en business, du kan lide, og det inkluderer bloggen. Men jeg kommer ikke til at læse særligt mange af dine indlæg, når du går over til “læs mere”-modellen. Jeg hader det layout, og de bloggere, jeg elsker, som har skiftet til dette, skimmer jeg kun på overfladen nu. Jeg vil komme til at læse hemmelighederne, men jeg vil ikke læse alle dine indlæg længere, som jeg gør nu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Miriam – Jeg er mange-årig fast læser af din blog og jeg elsker dine skæve, finurlige og stærkt selvironiske facon. Og det er jeg helt tryg ved at du fortsætter med. Det eneste je hvil blive dybt dybt skuffet over, det er hvis jeg pludselig en dag i løbet af det næste halve år skal læse et indlæg, hvor du fortæller (og forsvarer) at du har valgt ikke at gennemføre dit speciale. Det må og skal være din 1. prioritet! Du må ikke ende som en af dem der dropper ud lige inden målstregen – jeg kender så mange der har gjort det, og de fortryder det! Nå -det er vist heller ikke din plan, men jeg kunne mærke et stik af usikkerhed undervejs som jeg læste dit indlæg… Rigtig meget held og lykke med det hele – jeg bliver hængende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Kære Miriam. Du er nok den, hvor det giver aller mest mening at gå prof. Jeg elsker din blog for alt andet end det kommercielle, og netop alt andet end det kommercielle kræver støtte i ryggen for at bære. (Jeg laver selv forskning – af den humanistiske slags. Det er pisse dyrt men fantastisk at det findes. Sådan har jeg det også med din blog, for den er SIMPELTHEN SÅ SJOV! Tillykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Turid

    Damnit! Hvis ikke den ville smelte i posten, så sendte jeg fluks en afsted til dig sammen med en high-five 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, “don't be” er måske ikke heeelt nok til at få den slags angst til at forsvinde. 😉 Men det er som sagt en af de ting, jeg overvejer at teste i fremtiden. Dog bliver det nok sugaring i stedet, da jeg har meget sensitiv hud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Don't be. Tag ind til facebody i tornebuskegade (jeg griner indvendigt over adressen) og få Karin til at flå pelsen af dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære allesammen. Hold nu kæft. Tak, tak, tak. Helt oprigtigt og fra bunden af mit hjerte. I er fandme søde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frank er for gammel og sur til at lege med legetøj… 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg var i en, men de havde den ikke. 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvis man vil være prof blogger, må man også opføre sig som en. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jo, sådan selvgjort har jeg, men jeg er alt for blufærdig til at have fået det gjort på en klinik!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Som sagt, jeg regner ikke med, at jeg skal til at oversvømme bloggen med reklame. Det er stadig alle de andre indlæg, der er sjovest at skrive, men hvis lidt reklame er det, det kræver at få lov til at skrive de andre, så ofrer jeg mig gerne der.
    Det lyder fedt, at du er glad for dit job, men jeg kunne ret hurtigt mærke, at det ikke var noget for mig. I hvert fald ikke fuld tid – måske holder jeg fast i at lave lidt på sidelinjen. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fordi man har brug for den “bag kulisserne”, så man dels har mulighed for at se, hvad folk læser, og fordi Bloglovin'-app'en ellers stjæler ens sidevisninger, hvilket man lider under, når man skal analysere sine tal. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Du er en blogger med værdierne i orden 🙂
    Hvis ikke du skulle kunne tjene penge på det, hvem skulle så?
    Jeg glæder mig til at følge med!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • You can do it! *flekser lige bingovingen*
    Din ærlighed og din leg med sproget, gør at jeg tror på dig.
    Efter MM fortalte hvorfor der er en læs-mere knap, så synes jeg det er fair nok og det det gælder også for dig (jeg overlever nok at computeren ind imellem går i koma – når den skal hente resten af teksten).

    I øvrigt, du vil ikke fortryde overgangen til wordpress.

    Hep hep.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette

    Det er da for sejt – hold fast hvor er du sej – jeg bliver i hvert fald. Kan ikke undvære dine fantastiske/skæve/mærkelige/vidunderlige indlæg. De kan lave en dum dag om til en god dag. Jeg glæder mig rigtig meget til at se hvad du kan drive det til 🙂 Stort tillykke 🙂 🙂 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    YAY!! Hvis nogen har fortjent det, så er det fandme dig Miriam! Jeg glæder mig til at følge med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Wow, det er flot!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke! Det er så meget velfortjent og jeg glæder mig til at læse med i fremtiden 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Siri

    Fantastisk Miriam, dette skal du gå for. De fleste blogg lesere er etter hvert så kjent med kommersiell bloggvirksomhet og gjør seg nok ikke så mange tanker som du frykter. For, om innholdet og person/katt-galleriet er intakt, bryr I alle fall ikke jeg meg om du tjener noen grunker til livets opphold;) Din 'penn' er så god ( I samme kategori som MM) så det ville være synd å miste dagens underholdning bare fordi der er penger med I spillet. Lykke til med dette, jeg skal I alle fall ikke slamre med døren, heller åpne den på vidt gap; ) Klem til deg og Frank;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • He he

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Way to go girl! Og så noget mere Frank ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wuhuu! Tillykke, tillykke, tillykke! Det er SÅ sejt at du går en anden vej end blogfællesskaber, og jeg elsker woman. Du er pisse sej, og jeg glæder mig til at følge med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Selvfølgelig Miriam! Det er der vel ingen der kan have ondt i røven over!? Personligt synes jeg bare det er fedt, at du kan leve af din “hobby” 😀 Det er da så velfortjent!

    Ps. HOLD OP hvor ser du godt ud på det billede altså!! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Selvom du allerede har fået mange kommentarer, så går jeg med i flokken med et “sejt” og det var også velfortjent. Personligt er jeg er æstetiker (som ikke har installeret add-block) og synes bannere er værre end sponsorerede indlæg, men jeg forstår dem.
    Og ih hvor jeg altså håber at det lykkes for dig. Tag det ikke ilde op, men hvis en blog som din kan tjene penge, så kan alle slags blogs (der er store, gennemarbejdede, personligt, sjove, relevante osv selvf.) , og det er da fedt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke – det lyder da vanvittigt spændende. Selvfølgelig skal du da det!

    Jeg er lige startet min blog op, og kan kun tænke wow, når jeg læser dit!!
    Al mulig held og lykke!

    Vh
    Natja fra http://www.bynatja.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg bliver stadig ved med at læse med, fast. Tillykke med det, det er fortjent!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg bliver stadig ved med at læse med, fast. Tillykke med det, det er fortjent!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Hej Miriam! Jeg er fast læser og har efterhånden fuldt dig trofast i mange år. Jeg vil blot ønske dig stort tillykke med denne mulighed, som jeg fuldt ud godt kan forstå at du tager imod! Det virker jo fuldstændig ideelt for dig, og jeg synes simpelthen det er så velfortjent. Du har gjort et fantastisk stykke arbejde med din blog, og jeg er fuldstændig sikker på at det fortsætter i fremtiden.

    Alt det bedste, hilsen Katrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke Miriam! Jeg under dig det SÅ meget <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Røvsejt! Du er så god, og det er meget fortjent. Stort tillykke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Fedt for dig!
    Jeg tænker Wiskas, Plantorama, Datingdk, og mange andre snart ringer. Hvis du ikke ved det allerede har Ben & Jerry lavet en kogebog, is bog om man vil. Men det bliver det ikke billigere af. Jeg håber de ringer med en dejlig konkurrence reklame.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mega vold fedt, Miriam! Glæder mig til endnu mere spas på Miriam-Frank-fronten! Man kan vel altid lime rawplugs sammen til Frank-legetøj, eller? 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Hej Miriam.
    Jeg er TROFAST læser. Læser ALLE indlæg, selv dem hvor jeg tænker “meh”.. Jeg vil nemlig gerne støtte dig med hits! 🙂
    Dernæst.. Jeg vil til enhver tid købe noget af det du reklamerer for, hvis jeg synes det er et fedt produkt – fordi du er fucking ærlig om, hvad det er for et slags indlæg! På andre blogs går jeg bevidst ikke ind via linket i deres indlæg, fordi jeg ikke gider de skal få hits eller penge ud af mit køb – fordi de ikke gør opmærksom på det, andet end med et lille fnattet 'Annonce' i højre hjørne. Jeg elsker blandt andet Mascha Vangs blog, men hun skal ALTID lave en klagesang om, hvor lidt man tjener som blogger osv osv. 'Og at man jo bare har fået et produkt tilsendt, som der skal betales skat og altså bare intet som helst tjener'.. Og det tror jeg skam på, men jeg synes en bloggers MINDSTE pligt er at fortælle, at man har fået produktet gratis eller lign. Et produkt du nok ikke bare ville få tilsendt, hvis ikke du havde en blog.
    Såååå, det jeg vil frem til er – YOU GO GIRL! Jeg forbliver trofast-trofast læser, for jeg ved at du har dig selv med og at bloggen forbliver den samme. At du kan leve af det samtidig er da kun fedt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stort kæmpe tillykke, hvor er det fedt for dig! glæder mig til at se dit nye blog look, er sikker på det bliver awesome 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wuhu det glæder jeg mig til! Fuldtidsblogger Miriam bliver “the shit” og jeg krydser fingre for, at Ben&Jerrys og diverse neglelaks firmaer kontakter dig snarest muligt (Y) Held og lykke med specialet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Fedt fedt fedt. Det bliver det jo ikke ligefrem dårligere af – mere Miriam, betyder mere Frank. I'm in!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Stort tillykke!! det bliver rigtig spændende at følge med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Turid

    Fuld opbakning herfra! Tillykke med den spændende mulighed! Jeg tror, det er nu, du skal ud på jagt i 7/11 og fejre det med en Ben & Jerry's med saltkaramel og brownies 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Selvfølgelig sælger du ikke ud og selvfølgelig er jeg ikke skuffet over dig!!! Det er pissefedt for dig og det eneste rigtige at gøre. Bum!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stort tillykke med det! Du fortjener det SÅ meget! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Welcome to the dark side!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er da super spændende for dig. Pøj pøj og held og lykke med det.
    …vi ved jo du kommer til at være reel med at mærke indlæggene korrekt ��

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sådan Miriam! Hold kæft det er sejt. Synes på ingen måde at du sælger ud. Woman!!! Det er jo mega fedt. Ej er så glad på dine vegne 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yay! Hurra og tillykke, Miriam 😀 Det er virkelig sejt gået. Jeg bliver hængende.

    Og sådan en nyhed kan jeg sgu godt forstå, du teasede for på Instagram tidligere 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er pissefedt at få penge for noget, man i forvejen brænder for at bruge tid på! Godt for dig, Miriam!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skrev fra mobilen, men tror ikke det kom igennem …

    I hvert fald, et kæmpe TILLYKKE herfra. Det er så velfortjent.

    Selvfølgelig skal du da go-pro. Du er alt for god til at lade være, og det er en once-in-a-lifetime mulighed for dig. Jeg er oprigtig glad på dine vegne.

    Hep-hep hele vejen til toppen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fuld opbakning herfra også! Selvfølgelig skal du have penge for det du laver! Er sikker på at bloggen fortsætter i samme gode stil 🙂 Og tillykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    You go girl!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Go, go, go!! Det er sgu da fedt for dig:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Go for it, Miriam! Jeg synes du er pisse sej, og du har min fulde opbakning! Du taler pisse godt for din “sag”, og jeg trykker ikke unfollow fordi, der dukker nogle sponsorerede indlæg op i ny og næ – du skal nok få det til at passe ind i dit univers 🙂
    Kram herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har du aldrig fået foretaget en bikinivoks?!?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Tusind gange tillykke med det Miriam. Jeg glæder mig sådan til at følge dig og specielt i samarbejde med Woman.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uh jeg glemte at nævne at jeg tror du bliver rigtig glad for wordpress! Jeg synes ihvertfald det er en hel del bedre end blogger (men det er jo bare en præference 😀 )

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Godt gået Miriam og tillykke. Jeg bliver også og følger med! Jeg synes det er godt at du har været så “kræsen” med at vælge hvor og hvem du ville arbejde for/med. Og Woman lyder da spændende 🙂 Og jeg synes du fortjener det hele, og det vil da være skønt hvis du kan leve af det efter uni!!

    – LS
    http://www.sephira.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Tillykke og hvor er det da en ideel måde lige at afprøve det på.

    Jeg følger mange Bloggere og nogle stykker er mere eller mindre prof. Da MM gik Prof var jeg ikke bekymret og det er jeg heller ikke med dig. Faktisk har jeg brugt dit link til Zalando.dk udelukkede fordi jeg godt ved hvordan det er ar være på su og ikke have et job mens man skriver speciale. Og klikker sgu også gerne på læs mere, så du kan få noget statistik.

    Hilsen hende som også bruger mange timer på På frivilligt arbejde og som ville ønske at der bare kom lidt ins til gøre opgaverne mest optimalt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stort tillykke. Meget velfortjent!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Tillykke! Jeg ved ikke, om jeg hænger ved, hvis du skal i gang med en masse sponsorerede indlæg, da det er dine personlige fortællinger fra hverdagen, jeg er her for, men jeg kan sagtens forstå, at du griber chancen for at kunne leve af at skrive – SAGTENS 🙂
    Jeg er selv oversætter og freelancer på fuldtid. Et år som fastansat efter graduation var nok til, at jeg gik selvstændig – jeg kan heller ikke med det der 8-16. Jeg er uddannet skønlitterær oversætter (i UK), så jeg har samme interesser som dig OG samme oplevelse i forhold til de oversættelsesopgaver, jeg får – de er mestendels RET kedelige. Men jeg er fri til at gøre, som jeg har lyst, og det er det vigtigste 🙂 Man kan godt vænne sig til de kedelige opgaver, hvis der er nogle godter imellem (jeg har f.eks. en kunde, som inviterer mig til USA et par gange om året for at lave projektarbejde på deres kontor), og herhjemme elsker jeg at kunne sige “jeg er desværre fuldt booket i dag” og så gå en lang tur i solskinnet, hvis det er det, mit hoved har behov for.
    God vind fremover! Hjemmekontor og ultimativ flekstid er ik' så ring' endda.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ej hvor dejligt for dig! 🙂 under dig virkelig al den modgang, hvad skulle vi dog gøre uden Frank og et godt grin i hverdagen? Jeg glæder mig meget til at se hvordan det kommer til at se ud det hele 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke! jeg skal nok prøve at overleve den forpulede knap :p men hvorfor skal den kanp være der, når alle hader den???!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Hvor fedt for dig! Tillykke tillykke! Du skriver fantastisk, og jeg skriger ofte af grin over dine indlæg! Så en smule reklame og et ekstra klik, skræmmer bestemt ikke mig væk…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det SEJT!!! Hvinede af fryd da jeg så billedet på Insta og endnu mere nu. Miriam for prez!

    Jeg synes sgu du fortjener det maks, og jeg håber på alt det bedste. Og p.s. over bloglovin behøver man ikke trykke på “læs mere”. Det klarer den selv 😉

    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wuhuuuuu!!!! Fedt, Miriam!!! Stort tillykke med det:) Jeg går ingen steder. Aldrig, aldrig! Hvis Jess er min and, så er du sgu min lørdagskylling;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Yay – tillykke med det! Glæder mig over den ro det må/kan give dig – fuldt fortjent! Kh Rikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Kæmpe held og lykke!! – uden at jeg smutter! Jeg bliver her for B&J's indlægget! Og frank. og sko og alt det andet!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Jeg er med! Jeg hepper simpelthen så meget på projektet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det godt for dig Miriam 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er seriøst flot, at du er nået dertil, hvor du er i dag, og jeg har super meget respekt for det og for dit valg. Jeg tror, de fleste kan sætte sig ind i, at det selvfølgelig kun giver mening som blogger at gøre alt, hvad man kan for at få tid til at lave et fedt indhold. Derfor tror jeg også, at selv de lettere skeptiske vil kunne forstå, at du vælger det, du gør. Er sikker på, de fleste vil bakke op om det, og kan man andet med sådan en sympatisk og oprigtig måde, du lægger det frem på?
    Virkelig thumbs op til dig. 🙂
    Mange hilsner fra Klara
    http://klarajanina.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Therese

    Tillykke!! Jeg ser personligt intet dårligt i udviklingen.. Det er bare virkelig fedt for dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eller NEJ. Dygtig. Og nu bliver du belønnet. Ville bare ønske det var mig. Sådan delvist

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Stort tillykke, held og lykke og forhåbentlig også ren lykke.
    Jeg ser frem til, at du bliver Ben & Jerry's-ambassadør. Det kan kun være et spørgsmål om (få) dage.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh hvor er du heldig!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Fedt for dig! Jeg glæder mig til fortsat at følge med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fedt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fedt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor fedt – at kunne leve af det man elsker at lave, kan det blive bedre:-) Held og lykke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Congratz! Det lyder virkelig spændende, tillykke med muligheden 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg ELSKER Woman, både deres hjemmeside og deres magasin, som faktisk er det eneste magasin jeg gider bruge penge på. Jeg (slesk kommentar i vente, nu er du advaret) elsker også din blog, og hvad den har at byde på. Et samarbejde mellem de to virke kan da kun blive fedt! Tillykke, hvor er det da bare et skulderklap at blive kontaktet af sådan en virksomhed 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kir

    Tillykke, Mimse. Du fortjener det <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SÅDAN 🙂 .. du får min fulde opbakning – selvom der kommer et ekstra klik .. fåååk det – you go girl (Y)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når man er voksen og ansvarlig og shit