Om pakkelegsegnede gaver

Hvert år den 30. december mødes vi på min fars side af familien og jule-tam-tam’er til den store guldmedalje, som det sig hør og bør. Der er mange faste traditioner tilknyttet dagen, som fx julesalmer og rigeligt med mad. Og så er der pakkelegen. Den går vi meget op i. Vi samler altid et glimrende mix af fine gaver og hadegaver (nok mest det sidste) og spiller en anelse aggressivt om at få lov til at slæbe størst muligt rov med hjem.

Indsamling og indpakning af de til legen medbragte gaver foregår som regel om aftenen d. 29. Der er oftest indkøbt nogle passende ting á la billige kæmpechokoladejulemænd og bordbomber til nytåret, mens resten af gaverne er nogen, min mor på magisk vis tryller frem af skufferne. Altid min mor. Det er min mor, der har styr på sådan noget.

Men i år meddelte vor fader pludselig, at han også ville bidrage og gik derefter på jagt i sit ikke udpræget organiserede kontor, hvorfra han til sidst frembragte følgende: (Kusine Anne, du stopper lige med at læse her!)

– Et spritnyt (og virkelig pænt) Skagen-ur, som han engang har fået i noget firmajulegave, og som jeg straks kaprede som ekstrajulegave i stedet for at pakke ind. Haps!

– Lightergas.

– En pose med noget meget lyserødt hårpynt og perlearmbånd i plastik, som ingen rigtigt ved, hvor han har fra.

– “Takt og tone” af Emma Gad.

– Enormt mange pakker post-its.

– Et billede af sig selv i ramme.

Så deeet…

Kommentarer (22)

Der er lukket for kommentarer.