Juledage/Frankedage

Juledage/Frankedage, del 2

Jeg sidder i en lænestol med benene oppe på en tilsvarende stol over for mig. Mine fødder deler sæde med en sammenkrøllet, snorkboblende Frank. Klokken er 14.45, og mine øjenlåg bliver langsomt tunge. Jeg folder armene over brystet og hviler hovedet op ad ryglænet, da jeg hører min mors trin på trappen. Frank hører dem også og flytter let på ørerne for at vurdere, om det er en lyd, der er vigtig nok til at vække ham. Det er det ikke.

Jeg åbner lidt modvilligt øjnene, da min mor spørger, om jeg vil med i Rema1000. Flere af jer har tippet om, at de har haft hysterisk grimme julekugler i sortimentet, som jeg selvfølgelig gerne vil se nærmere på, men der ligger ikke en butik i nærheden af mig på Østerbro, så jeg har været ivrig efter at besøge en, efter jeg kom til Randers. Jeg hører mig selv åbne munden og dovent svare: “Mmm, jeg sidder lige og overvejer, om jeg skal tage en lur eller tage et bad og satse på, at jeg ikke længere har brug for en lur bagefter.” Min mor griner, hvilket får Frank til at grynte let i søvne.

Det er de store beslutninger, der træffes i juledagene.

   

4 kommentarer

  • Jeg takker mange gange for tip, men du har helt ret i, at jeg stensikkert er for doven til at cykle fem kilometer for at komme i Rema! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Vi definerer nok bare “i nærheden” forskelligt, så det var såmænd bare et tip.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der ligger mange Remaer rundt omkring i København, men som skrevet er ingen af dem tæt på min bopæl. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Der ligger nu en Rema1000 på ydre Østerbro, så du har vist ikke været ivrig nok :D.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Juledage/Frankedage