Kommentarer (28)

  • Meld ham allerede nu til politiet for afpresning? Måske de reagerer med at konfiskere hans computer og mobiltelefon.

    Ufff, den er godt nok svær :/

  • Næste gang han er ude, så pakker du dine ting, og så hælder du et glas cola i den computer inden du går ud ad døren og smækker den efter dig. Så får idioten også en kærlig hilsen med på vejen.

  • Nu kender jeg jo desværre ikke hverken din kæreste eller din situation indgående, men hvis i stadig er på talefod, synes jeg at i skulle tage en snak. Umiddelbart lyder det som en meget desperat trussel, og jeg ville nok FORSØGE at appellere til hans fornuft, hvis det selvfølgelig er muligt. Inderst inde ved han vel også godt, at man ikke får mere lyst til at være kæreste med en person der truer med sådan noget. Når man er blevet/er ved at blive droppet kan man finde på de mest sindssyge ting at sige. Nogen truer med at tage deres liv, andre truer med sådan noget her. Oftest er det ikke noget man mener, men man er ikke ved sine fulde fem i sådan en situation, og oftest er det en reaktion på panik. Her vil jeg lige gentage, at jeg ikke kender ham, så det er jo svært at vurdere.

    Dog er jeg fuldstændig enig i, at det skal tages meget alvorligt, og er han ikke til at nå igennem til, jamen så er politiet desværre den eneste vej. Jeg håber virkelig at du får løst det her, uden at det når at gå galt.

  • Hvis du stadig ønsker at blive sammen med ham, synes jeg selvfølgelig, du skal tale til hans fornuft. Snakke med ham om, at når han siger sådan noget, gør det dig både ked af det og bekymret, fordi du ikke føler dig tryg ved, at han overhovedet kan finde på at komme med sådan en trussel. Hvis han stadig står fast ved det, synes jeg, udover at du skal overveje, om du ønsker at blive sammen med sådan en, at du skal forlange ham, at du får alle kopier af de sexbånd, I har lavet. Jeg synes godt nok politiet er en udvej, som jeg ikke tror, du får noget ud af eller i det hele taget bliver taget seriøst.

  • Jeg stemmer for colaen! Problemet er bare at rigtig mange har tingene liggende enten i Dropbox eller Onedrive, og er det først i “skyen” så er det stort set umuligt at slette. Tingene kan altid findes igen, for der er backup af alt.

    Måske du skal overveje om hævnporno ikke er prisen værd, for at slippe af med sådan et røvhul. Snak med din familie, og advar dem om mails der kommer fra ham, så de ikke ser noget de helst burde være foruden.

    What a fucking asshole. Jeg føler virkelig med dig. Øv altså!

  • Den med colaen er farlig. Hvis man smadrer computeren, kan han miste afsindig vigtige dokumenter – hvilket bare kan sætte hans pis i kog. Det kan skubbe ham ud over kanten, så handler det lige pludselig om hævn for ham. Chancen for det rent faktisk hjælper og at han kun har videoen på computeren er lille.

  • Du har ret i det med Dropbox og eksempelvis iCloud.. Man kunne måske prøve i smug at undersøge hvor han har tingene gemt? Det er selvfølgelig svært, men det er måske et forsøg hver, under alle omstændigheder..

  • Jo, har også lige svaret længere nede.. Men havde det været mig ville jeg gøre et forsøg på at finde ud af hvor i verden han har tingene gemt. Det er selvfølgelig svært – men jeg ville i hvert fald give det et forsøg før jeg meldte det til politiet..

  • Det har du ret i – men man skal fandenedeme være en mand af anden verden for at komme med sådanne trusler. Havde det været mig, havde jeg været GRÆSK katolsk om han havde vigtige ting på den computer! Den har han sgu selv bedt om 😉

  • Hævnporno er så meget mere end en nøgenvideo af en selv på nettet. (Hvilket jeg i sig selv aldrig ville synes var prisen værd.) Det er vildt fremmede mennesker, der kontakter dig på Facebook i tide og utide for at fortælle dig, at de har set dig nøgen, svine dig til, eller forøge at blackmaile dig til at sende nøgenbilleder, ellers truer de med at sende videoen til dine forældre/din chef/din nye kæreste. Hævnporno er at totalt ødelægge et andet menneskes liv. Det burde man aldrig skulle acceptere for at slippe af med en sindsforvirret kæreste.

  • Kender du hans familie godt? Og er de ordentlige mennesker? For så ville jeg overveje at fortælle dem (måske særligt hans mor), hvad deres søn har truet med. Det kan godt være, de ikke helt forstår hvad konsekvenserne af hævnporno er, men så kan du, udover selv at fortælle dem det, henvise dem til dokumentaren om Emma Holten, der ligger på DRs hjemmeside nu.

    Han vil garanteret blive vred over, at du kunne finde på at få ham til at fremstå i så dårligt lys overfor hans forældre. Det skal du skide på; hvis han vil true med at ødelægge dit liv – en person, han skulle forestille at elske – så fortjener hans familie at få at vide, hvem han er.

    Hvis det er for uoverskueligt, ville jeg overveje at få fat i en, der kan hacke hans computer. Ja, det er pisseulovligt, så hurra for et anonymt kommentarfelt, og det skal selvfølgelig være en person, du enten stoler på eller betaler nok til, at du kan vide dig sikker på, at båndet ikke bliver lækket alligevel.

    På den ene side ville jeg gerne opfordre dig til at melde ham til politiet, bare så det kunne blive registreret, og det kunne indgå i en samlet bevisbyrde, hvis han bliver ved eller ligefrem eskalerer sine krænkelser af dig. På den anden side har jeg selv stået i en situation, hvor jeg blev afpresset af en eks, og blev overhovedet ikke taget alvorligt af det danske politi, der nægtede at tage imod en anmeldelse tre gange (på trods af at afpresning har en strafferamme på op til halvandet års fængsel). Jeg havde heldigvis muligheden for også at anmelde sagen i Sverige, hvor jeg blev taget alvorligt med det samme, og beskeden om at sagen var politianmeldt fik min afpresser til at stoppe. Men følelsen af at blive fuldstændig bagatelliseret af det danske politi var faktisk en af de værste ting ved afpresningen nu når jeg kigger tilbage. Så med mindre du ved, at du ikke vil blive negativt følelsesmæssigt påvirket af det, ville jeg nok lade være, og i stedet holde mig til de to andre handlemåder: find en hacker og fortæl hans forældre hvad for en søn, de har.

  • Fornuftigt svar, Katrine. Jeg har selv haft en ekskæreste, som ikke forstod et nej og tværtimod gennem et halvt år kontaktede mig med tigge-beskeder og -opringninger. Jeg skrev et brev til hans mor, som blev meget ked af at høre, at hendes søn var ude at svømme på den måde – men til gengæld hørte jeg intet fra ham igen. Jeg har ad omveje hørt, at han var dødflov over at være “afsløret”.
    Hvad jeg var igennem er tydeligvis light-versionen af spørgerens problem. Men at kontakte kærestens familie kan være løsningen. Måske lever han i en boble, hvor kun du og han eksisterer. Den boble skal bristes.

  • Jeg støtter også helt op omkring at kontakte familien. Hvis man som forælder har bare den mindste smule fornuft, ønsker man ikke, at ens søn render rundt og afpresser og truer. Jeg synes, at du skal tage den med hans forældre. Om du gør det over brev eller over en kop kaffe er op til jer – men jeg tror bestemt, at det vil have et gavnligt udfald at kontakte dem.

  • Jeg er enig i de ovenstående betragtninger, og ville også prøve at tale med familien og prøve at tale kæresten til fornuft, og forklare ham alvoren i det han truer med.

    Jeg oplevede engang, at en fyr filmede at vi have sex, uden at jeg vidste det. Han benægtede det, da jeg konfronterede ham med det. Selvom der var tale om børneporno (jeg var under 18 dengang) ville politiet heller ikke tage imod min anmeldelse, da jeg ikke havde nogen beviser (han havde heldigvis ikke sendt det til nogen, men “kun” vist det til nogle venner). Jeg brød sammen foran mine forældre pga. frygten for at videoen skulle komme ud. De kontaktede vores skole og hans forældre. Det endte med at hans forældre kontaktede mig og undskyldte og lovede mig, at de havde sørget for at alt var slettet. Det endte også med at ham der havde gjort det gav mig en tårevædet undskyldning. Skolens og forældrenes reaktion havde heldigvis fået ham til at indse alvoren i det han havde gjort.

    Jeg føler virkelig med dig og håber, at du finder en løsning, det er en fuldstændigt forfærdeligt frygt at have.

  • Kan du så komme væk fra det fjols, og det kan da kun gå for langsomt!
    Hvis han offentliggør den film skal han meldes til politiet og sine forældre.

  • Selvfølgelig skal han meldes, hvis han offentliggør filmen, men i så fald er skaden jo sket. Når noget bliver lagt ud på nettet, så er det der for evigt.

  • Tak for alle de fine råd. Jeg er meget tæt med hans søster, så jeg valgte at gå den vej i stedet for direkte til forældrene – en jævnaldrende har jo nok større forståelse for den slags optagelser bliver lavet i første omgang. I starten var hun meget forarget over at han overhovedet kunne finde på det og havde svært ved at tro det, men hun har åbenbart alligevel taget det til sig.

    Jeg fik et opkald af min nu ekskærestes søster, der var taget over for at besøge ham og havde sagt, enten lader du mig slette alle optagelserne ellers snakker jeg aldrig med dig igen og fortæller det til mor og far (feje kort som at sladre er nødvendige, når situationerne er ekstreme, sagde hun) og hun ville ikke være ved en bror der behandler piger på den måde. Hun fik hans telefon, hans computer og adgang til alle hans online ting samt hans harddrive og så vidt jeg ved, er alt slettet. Jeg er så taknemmelig for, at hun tog mig seriøst og ville hjælpe mig, selvom jeg hadede mig selv for at stille hende i den situation.

    En del af mig vil nok altid være bekymret for, om han har en kopi gemt på en usb-stik ved siden af sine gokkesokker, der kunne finde dagens lys. Men det er konsekvensen af at lave et sådant bånd, og jeg tror virkelig hans søster trængte igennem til ham.. Tak. Tak for jeres hjælp og især Miriam for at formidle det.

    Jeg tror nogle af jer har ret i, at det er sagt i desperation for ellers ville han ikke have været så “nem” at overtale til at få det ud af verden. Det ændrer dog ikke på, at det har været en forfærdelig grim oplevelse og jeg har lært: No nudes, no sextapes. Internettet glemmer ikke.

  • Kære dig. Jeg er nødt til at reagere, når du skriver “No nudes, no sextapes. Internettet glemmer ikke.”. Når du siger sådan, hentyder du til, at du selv var medskyldig. Nej! Det er aldrig offerets skyld, aldrig! Og vi skal have ret til at få taget nøgenbilleder og ret til vores privatliv.

    Jeg vil virkelig anbefale dokumentaren “Skam dig, Emma”, der ligger på DR.DK lige nu.

  • Du kan undersøge muligheden for at nedlægge en fogedforbud, men det kræver en reel trussel, og der skal nok en advokat på.
    Det betyder i hvert fald at filen skal destrueres, hvis du “vinder”.

  • Hvor er jeg dog glad for at høre, at du har fået løst situationen! 🙂 Puh, jeg kan godt forstå, det har været en grum oplevelse. Og selvom jeg i modsætning til Anonymen nedenfor ikke læser noget selvbebrejdelse i din kommentar, så kan jeg godt forstå, du er blevet skræmt lidt væk. For at bruge en banal sammenligning, så er det vel lidt ligesom, at man passer ekstra meget på sin taske, når man lige har prøvet at få sin pung stjålet. Jeg håber, at du kan få lov til at bevæge dig videre i dit liv nogenlunde uden mén. Og hurra for hans søster!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.